Socialdemokratiet: Tre nye havmølleparker og fossilfrit Danmark allerede i 2045
Under den pompøse overskrift »Danmark skal igen være en grøn stormagt« offentliggjorde Socialdemokratiet torsdag deres bud på en klima- og energipolitik frem mod 2030 – en plan, som på mange måder overbyder ambitionerne i regeringens udspil til et nyt energiforlig.
Læs også: Her er regeringens energiudspil
Det gælder både det langsigtede mål, hvor Socialdemokraterne vil have Danmark til at klare sig uden fossile brændsler fem år før regeringen, altså i 2045.
1) En halv million grønne biler og øget elektrificeringForslag i klimaplanen
2) Tre nye havvindmølleparker (i alt 2.500-3.000 MW) – første udbud i 2019, og derefter i 2022 og 2024
3) Bygninger og industri skal spare på energien
4) Kyster og byer skal sikres mod ekstremt vejr
5) Flere private grønne investeringer
6) Større eksport af Danmarks grønne løsninger
7) Landbruget skal yde et fair og fornuftigt bidrag til klimaet
8) Nye og ambitiøse pejlemærker for klimaet
9) En grøn forskningsmilliard
10) Et grønt nationalregnskab
Og det gælder investeringer i vedvarende energi, hvor partiet lægger op til at bygge tre havmølleparker og ikke én inden 2030 på samlet set 2500-3000 MW, hvoraf én allerede skal udbydes i 2019.
Læs også: Analyse: Én stor havmøllepark kan langtfra indfri regeringens VE-mål
Udspillet tager også livtag med problembørnene transportsektoren og landbruget med en række konkrete forslag til at reducere klimabelastningen i disse sektorer.
Indsats mod plastforurening og skadelig kemi
Planen indeholder et forslag om næsten at fordoble midlerne til energiforskning i forhold til regeringens plan.
Konkret ved at afsætte 1 mia. kroner til energiforskning i stedet for 580 mio. kroner som i regeringens plan frem mod 2030. Socialdemokratiet sætter dog ikke tidspunkt på, hvornår milliarden vil være til rådighed.
Læs også: Flere penge til energiforskning – men ikke alle er glade
Natur- og miljøbeskyttelse er ligeledes en del af udspillet. Partiet mener nemlig, at natur og dyreliv er under pres og vil derfor hjælpe både den og miljøet på fode igen med en lang række initiativer.
Blandt andet vil man udvide de nuværende 11.700 hektar urørt skov til 75.000 hektar og etablere 15 nye vilde naturparker for at bidrage til, at flere dyr og planter overlever.
1) Flere dyr og planter skal overleveForslag om natur og miljø
2) Markant indsats mod plastikforurening
3) Vi skal beskytte vores havmiljø og vandmiljø
4) Renere luft ved udfasning af dieselbiler og flere elbusser
5) Bedre overvågning af drikkevand og mere bynær skov
6) Mindre skadelig kemi i hverdagen og strammere regulering i EU
7) Danmark skal være et foregangsland inden for cirkulær økonomi
8) Mere økologi og mindre madspild
For eksempel ved en markant indsats mod plastforurening, ved at udfase dieselbiler, ved at begrænse mængden af skadelig kemi i hverdagen, øge overvågningen af drikkevandet og gøre Danmark til et foregangsland inden for cirkulær økonomi.
Læs også: Ny målemetode skal afsløre mikroplast i drikkevandet
Endelig vil partiet som noget nyt oprette en uafhængig grøn investeringsfond, som skal være med til at løse de globale udfordringer, som klimakrisen og den voksende befolkning skaber.
Med 20 milliarder statskroner i kassen vil fonden blive »én af verdens største satsninger på fremtidens grønne og bæredygtige løsninger,« som det hedder i oplægget.
Fonden skal investere i løsninger og teknologier inden for temaerne grøn energi, energilagring, vandknaphed og fødevareproduktion. Samtidig er det ideen, at fondens investeringer skal understøtte fremtidens grønne arbejdspladser.
Flere pejlemærker og målsætninger
Ud over det langsigtede mål om et energisystem uden fossile brændsler i 2045, mener Socialdemokraterne også, at det er vigtigt, at man har delmålsætninger undervejs. Derfor foreslår partiet konkret, at 55 procent af energiforbruget skal være vedvarende energi i 2030, hvilket stemmer overens med Klimarådets forslag, som vi tidligere har omtalt.
Læs også: Klimaråd til regeringen: Hæv målet til 55 pct. sol og vind i 2030
Et mål, som dog ikke kan stå alene, men ifølge partiet skal kombineres med andre mål og konkrete pejlemærker på centrale områder såsom elektrificering af transport- og varmesektoren, energieffektivisering, forskningsmidler, private investeringer i grøn omstilling, eksport af grønne løsninger og reduktion af vores udledning af drivhusgasser.
Finansiering af klimatiltagene mener partiet kan rummes inden for det beløb, vi tidligere betalte over PSO-regningen til grøn omstilling, og som nu opkræves via personskatterne. Ifølge partiet frigøres et stadigt større beløb til yderligere grønne investeringer, fordi de faktiske udgifter til VE-støtte falder.
Læs også: Lave vind-bud har reduceret PSO-regning med 1,4 mia. kroner
Miljø- og naturtiltagene i udspillet er samlet set udgiftsneutrale. Nogle af forslagene kræver nye midler, men dette finansieres af provenuet fra de foreslåede afgifter på plast og kemikalier, som skal være med til at nedbringe forureningen med og brugen af disse produkter.
