

Den socialdemokratiske regering meddelte søndag, at den ville sætte gang i den forundersøgelse af en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat, som den tidligere regering og DF blev enige om i 2018.
Socialdemokraterne har i årevis sagt, at de var positive overfor at bygge en ny forbindelse over Kattegat. Men de ville ikke være med i VLAK-regeringens og DFs aftale, fordi den daværende minister, Ole Birk Olesen (LA), ifølge socialdemokraterne havde betinget sig, at partierne skulle forpligte sig til at igangsætte en VVM-undersøgelse af en ren vejforbindelse, såfremt der ved forundersøgelsens afslutning ikke kunne anvises finansiering til en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.
Kræver 52. mia. kr. i støtte
Socialdemokraterne ville have tog med i arbejdet, så modstanden mod at forpligte sig til at lægge stemmer til en ren vejforbindelse, hvis en kombineret jernbane og vejforbindelse viste sig svær at finansiere, var forståelig. I 2018 viste en såkaldt strategisk analyse fra Sund & Bælt, Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet, nemlig, at en kombiforbindelse ville koste 136 mia. kr. at anlægge og kræve et offentligt tilskud på 52 mia. kr., hvis den skulle være betalt tilbage på 40 år. En vejforbindelse ville ifølge samme analyse kun kræve 5,2 mia. kr. i offentligt tilskud, så den ville blive langt nemmere at finansiere.
Minister: Vil ikke påvirke andre projekter
Men nu mener transportminister Benny Engelbrecht, at kombiløsningen kan finansieres alene med indtægter fra billister, passagerer og EU-tilskud.
»I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU,« sagde han til TV2.
Derfor kunne han garantere, at der ikke var grund til bekymring for, at andre infrastrukturprojekter ville blive påvirket, hvis der en gang bygges en ny forbindelse over Kattegat
»Det her er jo visionært og handler om noget, der kommer til at ske ude i fremtiden. Et projekt af denne her størrelse - udover at blive finansieret af brugerne og dermed ikke påvirke den infrastruktur, der i øvrigt laves i landet i form af veje, jernbaner og cykelstier - er jo også noget, der tager lang tid.«
Overvejer at kopiere Femern-tunnel
Ministeren har ikke fortalt, hvordan han forestiller sig, at man kan anlægge en Kattegatforbindelse uden at investere skattekroner, men forundersøgelsens delkommissorium om kyst-til-kyst-forbindelsen beder politikerne om at få undersøgt, hvad der kan spares ved eksempelvis at anlægge hele eller dele af forbindelsen som tunnel - eventuelt ved at fortsætte produktionen af tunnelelementer på den fabrik, der skal opføres til byggeriet af Femernforbindelsen, når tunnellen til Tyskland er færdig. En anden mulighed er at opføre forbindelsen mellem Samsø og Jylland som lavbro i stedet for den skråstagsbro-løsning, som man hidtil har regnet på.
Også finansieringsløsningerne skal genovervejes. Ifølge delkommissoriet om finansiering skal man blandt andet undersøge, om Sund & Bælt skal etablere endnu et datterselskab, A/S Kattegat, til at opføre og drive forbindelsen, eller om der kan være fordele ved at lade datterselskabet A/S Storebælt, der i forvejen driver Storebæltsforbindelsen, opføre og drive Kattegatforbindelsen.
Dropper takstnedsættelse på Storebælt
Den tidligere regering har sammen med DF vedtaget at taksterne på Storebæltsforbindelsen skal sænkes med 10 procent i 2023, når udvidelsen af den vestfynske motorvej er færdig. Men ifølge finansieringskommissoriet skal beregningerne tage udgangspunkt i uændrede takster på Storebælt. En takstnedsættelse på Storebælt vil betyde, at færre bilister vil vælge turen over Kattegat, så prisen for at komme over Storebælt vil have direkte betydning for Kattegatforbindelsens økonomi. Der skal dog også regnes med scenarier, hvor priserne på Storebælt ændres.
Den samlede forundersøgelse skal være færdig i 2021.
- Denne artikel
- Professor og politikere: »Vi mangler en samlet beregning af bro-projekter«
- Kattegatbro uden tog: Hvad med en selvkørende superbus eller en monorail?
- Spareøvelser på kommende Kattegatbro bringer unikt naturområde i fare
- Ole Birk: Ny undersøgelse viser, at bilisterne alene kan betale Kattegat-bro
- Regeringen vil afsætte 60 mio. kr. til forundersøgelse af Kattegatforbindelse
- Sådan skal Kattegatforbindelse undersøges
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej.
Jeg læste i sin tid en "mini-rapport" om emnet, som viste, at det ville tage betydelig længere tid at køre i bil fra København til Århus via Kattegat-forbindelsen end at tage toget den samme vej. Der er mange nuancer i dette. Og måske kommer personbiler og hurtigbusser i fremtiden til at køre hurtigere end idag. Men man kan ikke komme uden om, at tog højst sandsynlig alligevel vil være hurtigere end personbiler og hurtigbusser i fremtiden fra København til Århus over Kattegat.
Dette er en af grundene til at jeg synes, at denne forbindelse også skal være med jernbane til tog. Og hvis man ikke tager tog med over denne forbindelse vil det være et løft til biltrafikken og et"tilbageskridt" for togtrafikken.
Derfor tager jeg også store afstand til den daværende trafikministers synspunkter i denne sag. Jeg var tidligere i kontakt med denne trafikminister og hans ministerie fra blå blok i forbindelse med denne sag. Jeg kunne konstatere, at jeg var dybt uenig med den daværende trafikminister / dette ministerie fra blå blok. Men vi havde en god disskussion om emnet.
P.g.a. blå bloks synspunkter m.h.t. dette valgte jeg at stemme på rød blok ved sidste valg. Og dette er også en af grundene til at jeg vælger at stemme på rød blok ved næsste valg.
Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed m.m.
Jo - overraskende at ingeniøren ikke skriver om det - Danmark største infrastruktur projekt - flere rapporter som befolkningen siger nej til - teknik og linjeforings områder som få kender... Jo fint at Ekstrabladet skriver lidt...Ekstra Bladet
Hvordan ville en SWOT-analyse over den Kattegatforbindelse se ud? Lad os sige i en udgave, der gik via Samsø?
Jo - tror regionerne og kommunerne er imod VD's og SogB's og.... Niras's ideer - og at lokale ser miljøfordele i sydligere linjer på Samsø og delte tog og vejlinjer fra Sjaelland til Samsø.... Og og og....
Lidt sent at projektets muligheder bliver debatteret... Men bedre sent end aldrig.
Vi har et embedsmand og landspolitiker system, som ikke fremmer debat og udvikling af vores overordnet infrastruktur og samfunds udvikling
Hvad blev der af det oprindelige forslag fra for over ti år siden, der der kørte langs sydkysten af Samsø, og som hed Røsnæs-Samsø-Gylling? Som illustreret her:https://da.wikipedia.org/wiki/Kattegat-forbindelsenLige for tiden pisker Ekstra Bladet en stemning op blandt samsingerne, der ikke vil "saves over" af en forbindelse tværs henover øen.https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/opsang-lav-det-ordentligt/7999203En lidt sydligere udgave skulle så opveje dette, plus at de lidt lavere bundforhold over mod Jyllands-siden lidt længere sydpå umiddelbart virker bedre egnet.
Nye fra ministeren
https://www.altinget.dk/artikel/engelbrecht-forbud-mod-benzin-og-dieselbiler-er-helt-afgoerende
Håber Kattegat med "super hurtige tog" indgår går i beregningerne - da det vil reducerer bil delen af CO2 belastningen. Samkørsel i biler via Kattegat vil også kunne give nogle gode CO2 bidrag.
Nyheder om Kattegat
" Vigtigt at undersøgelserne af fast Kattegatforbindelse fortsættes
Kattegatkomitéens formand Anders Kühnau glæder sig over, at Kattegatforbindelsen har været på alles læber i den forgangne uge.
Transportminister Benny Engelbrecht meddelte i sidste uge, at Regeringen har besluttet at videreføre den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse via Kattegat. Samtidig offentliggjorde ministeren delkommissorierne for forundersøgelsen.
Der er syv delkommissiorier, som bl.a. omhandler anlæg og miljø, finansiering, samfundsøkonomi, trafik og indledende linjeføringsovervejelser. Delkommissioriet om linjeføringsovervejelser omfatter linjeføringer mellem Røsnæs/Samsø/Hou, Asnæs/Samsø/Hou og Sjællands Odde/Djursland med både jernbane og vejforbindelse.
En kombineret vej- og baneforbindelse Ifølge Transportministeriets pressemeddelelse er det afgørende for transportminister Benny Engelbrecht, at der undersøges en kombineret vej- og baneforbindelse og ikke bare en ren vejforbindelse.
Formand Anders Kühnau glæder sig på vegne af Kattegatkomitéen over udmeldingerne om Kattegatforbindelsen: "Vi ser med tilfredshed på den positive melding fra regeringen. Også at det skal være en forbindelse, der både skal køre bil og tog på. Det, synes jeg, er positivt. Det er meget positivt, at der nu tegner sig til at være et bredt politisk flertal, og jeg fornemmer, at der generelt blandt transportordførerne er stor politisk opbakning til en Kattegatforbindelse”
Kattegatkomitéens formand hæfter sig bl.a. ved de klima- og miljømæssige gevinster ved en kombineret vej- og baneforbindelse over Kattegat: "Det kan give en hurtig forbindelse mellem landsdelene, og så er det en bæredygtig løsning. På nuværende tidspunkt er det det eneste rigtige at gøre. Først og fremmest arbejder vi på at få en forbindelse, men med tog understøtter vi en bæredygtig og effektiv trafikløsning. Man vil kunne komme hurtigere frem i tog end med bil," fastslår Anders Kühnau.
Erhvervslivets parter er positive Kattegatforbindelsen - der kan blive danmarkshistoriens største anlægsprojekt - møder også positiv opmærksomhed fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv, som udtrykker tilfredshed med videreførelsen af forundersøgelserne. I de to organisationers optik vil en Kattegatforbindelse være særdeles gavnlig for det danske erhvervsliv, når to af landets vækstregioner kobles tættere sammen.
Ifølge Ritzau, har transportminister Benny Engelbrecht givet udtryk for, at en fast Kattegatforbindelse bør brugerfinansieres. Ministeren udtaler: ”I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU. Og det vil være helt oplagt at kigge i samme retning. Det vil sige, at hvis en fast forbindelse bliver bygget efter den metode, så kommer den ikke til at betyde, at der så bliver investeret mindre i anden infrastruktur i Danmark, fordi den hviler i sig selv”.
Kattegatkomitéen ser naturligvis meget positivt på det fortsatte arbejde med forundersøgelserne, herunder ikke mindst at der undersøges en kombineret vej- og baneforbindelse samt ministerens positive syn på brugerfinansiering. Kattegatkomitéen ser nu frem til resultaterne af forundersøgelserne, som ventes færdige i 2021.
" Fra nyhedsbrev
Hvad løber signalprogrammet, elektrificering af hovedstrækningerne og "nye tog til Danmark" op i til sammen? Ingeniøren har opgjort, at investeringer for 74 mia kr er ved at blive ført ud i livet - før de seneste opskrivninger af signalprogrammet. Der er ikke langt op til dine 95 mia kr, og det er bare for at det ikke bryder sammen. Disse investeringer betyder i sig selv ingen revolution af togrejserne. OK, togene kan muligvis køre lidt tættere (Køge-Ringsted...) og en anelse hurtigere på el, men hvor meget flytter det.
Med de 15,5 mia der mangler til vedligeholdelse af banenettet (andre skriver 18 mia), så er vi næsten oppe på de 95 mia. Bare for at holde jernbanen kørende.
Mens du overvejer, om du gider svare mig, kunne du jo læse Tom Jensens kommentar:Hvis du nogensinde magter at løfte dig op over dit sædvanlige jeg-elsker-at-polemisere-eller-korrekse-andres-stavning one-liner plan, så kan det være jeg måske gider at svare dig.
Venstrefløjen ofrer gerne de fattige for at udleve sit had til de rige
Det er en mærkværdighed ved socialismen, at den ikke evner at fokusere på det legitime mål at bekæmpe fattigdommen, men meget ofte snarere har travlt med at bekæmpe de rige. Tre historier fra denne uge dokumenterer, at det er en trist og perspektivløs kendsgerning.
Det har jo vist sig at øgede bevillinger ikke flytter ret mange fra bil over i den offentlige. Derimod flyttes folk fra cykel og dem der i forvejen bruger den offentlige trafik bruger den så endnu mere.Jeg forstår ikke denne voldsomme vilje der er for dette projekt. Hvis man lagde den samme vilje i den offentlige transport og ville satse 95 milliarder inden for 15 år, så ville det jo rykke mængden der tager den offentlige transport voldsomt.
Konklusion: Ingen miljøgevinst men et kæmpe økonomisk tab
Den skal vel være S-formet?Vil S bygge en tunnel til tog som ved Storebaelt eller vil S have toget på bro som ved Øresundsbroen.
Vi mangler tegninger af hvordan S ser linjeføring med tog.
Vil S bygge en tunnel til tog som ved Storebaelt eller vil S have toget på bro som ved Øresundsbroen.
Tog i tunnel giver mulighed for gods tog, så fremtiden måske betyder få lastbiler på motorvejene.
Håber S vil debattere løsninger.
Min konklusion er, at biler vil få en vis grad af selvstyring, men hovedparten af vores veje er ikke i den standard, der kræves.
BL - det er en problematik - en anden er at blien også skal kunne holde banen ved snedækkede veje og tab af GPS.
Der er i sandhed langt til Level 5 og det kan sagtens tage et par årtier, og måske længere inden alle biler er der.
Ingen årsag Christian Nobel......Men tag lige at bliv enig med dig selv om hvad du reelt mener.....og hold dig til det.....det at sondre er en god øvelse, hvad eftertænksomhed og kontrol også er....God lyst
Den person der bruger bilen... Sætter sig ind i den, sætter sine børn ind i den, giver bilen besked på at finde et sted at parkere eller lade op, mens man selv er til møde... I dag er ejeren og brugeren ofte den samme juridiske person...Og hvem er brugeren i en autonom bil?
Og her forudsætter jeg naturligvis at brugeren stadig har fået overdraget køretøjet af ejeren... Ikke at sammenligne med en person der sætter sig ind i en autonom taxi eller bus, hvor taxi- eller busselskabet både er ejer og bruger af køretøjet...
Er du tøsefornærmet?Hvis du nogensinde magter at løfte dig op over dit sædvanlige jeg-elsker-at-polemisere-eller-korrekse-andres-stavning one-liner plan, så kan det være jeg måske gider at svare dig.
Det gælder da vist også dig. ;-)Ind til da kunne du jo passende genlæse Danfoss debatten.
Oxfam Ibis, som tilsyneladende er din kilde, kritiseres for at fordreje data fra bl.a. Credit Suisse.
Desuden giver Danfoss debatten jo ikke svaret på dit udokumenterede udsagn om at hovedparten af befolkningen bliver meget fattigere.
Altså når en lastbil kører på en bro, så bliver den til en jetjager, ellers er den et skib? Det sidste kan jeg endda gå med til for den er jo på en færge så. Men det første altså... jeg synes ikke vi skal snakke om stil her.Halv transporttid betyder dobbelt så meget transporteret pr. tidsenhed, så den friske mælk fra Jylland vil blive billigere nede i Føtex.</p>
<p>Jamen tænk Bjarke, så synes jeg da at vi skal til at få varer hjem fra Kina leveret med overlydsfly, for så må de jo blive meget billigere, end hvis de proppes i en container som så sejles hertil - for det tager jo mange uger, og det er jo ifølge dit Erasmus Montanus udsagn jo frygtelig dyrt så.
Hvis du nogensinde magter at løfte dig op over dit sædvanlige jeg-elsker-at-polemisere-eller-korrekse-andres-stavning one-liner plan, så kan det være jeg måske gider at svare dig.Og hvorfor skulle hovedparten af befolkningen blive fattigere - meget fattigere endda?
Ind til da kunne du jo passende genlæse Danfoss debatten.
My bad, undskyld til Bjarke, jeg så på stilen, men glemte at se det var en anden afsender.Det var ikke Bjarkes kommentar.
Det underbygger bare bare hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Men tak for støtten, any way :)
Det var ikke Bjarkes kommentar.Jamen tænk Bjarke
Og hvorfor skulle hovedparten af befolkningen blive fattigere - meget fattigere endda?En helt anden ting man måske burde overveje er om der overhovedet bliver behov for at flytte så meget rundt på folk i fremtiden, dels fordi, at når hovedparten af befolkningen bliver meget fattigere, så er der ikke noget behov, og så fordi mange møder burde (skal!) afholdes som videokonferencer.
Jamen tænk Bjarke, så synes jeg da at vi skal til at få varer hjem fra Kina leveret med overlydsfly, for så må de jo blive meget billigere, end hvis de proppes i en container som så sejles hertil - for det tager jo mange uger, og det er jo ifølge dit Erasmus Montanus udsagn jo frygtelig dyrt så.Halv transporttid betyder dobbelt så meget transporteret pr. tidsenhed, så den friske mælk fra Jylland vil blive billigere nede i Føtex.
Hvis man kan blive til elite ved at benytte en fast kattegatforbindelse så synes jeg da vi skal bygge den.Og videokonferencesystemer flytter ikke gods / fødevarer.</p>
<p>Nej det gør de ikke, men en stor det af følelsespornografien går jo lige præcis på at eliten skal kunne komme fra København til Århus på en time -
Halv transporttid betyder dobbelt så meget transporteret pr. tidsenhed, så den friske mælk fra Jylland vil blive billigere nede i Føtex.det betyder nok ikke det store at det tager nogle timer fra eller til når vi taler varer.
Sidst jeg kikkede så sejlede Molslinjen og Langelandslinjen altså stadig lystigt - bevares det kan betragtes som en omvej, men mon ikke det er lidt af en luksusbetragtning hvis broerne er blevet mineret.Nej. Færgerne er hugget op, og nødvendige landanlæg væk. Tager al for lang tid at retablere.
Nej det gør de ikke, men en stor det af følelsespornografien går jo lige præcis på at eliten skal kunne komme fra København til Århus på en time - det betyder nok ikke det store at det tager nogle timer fra eller til når vi taler varer.Og videokonferencesystemer flytter ikke gods / fødevarer.
Nej. Færgerne er hugget op, og nødvendige landanlæg væk. Tager al for lang tid at retablere.Vi har jo sådan set redundans - det hedder færger.
Og videokonferencesystemer flytter ikke gods / fødevarer.
Vi har jo sådan set redundans - det hedder færger.Kattegatbroen kan være fornuftig af rigtigt mange grunde - men først og fremmest for at sikre en indenrigs redundans i forbindelserne mellem landsdelene..
Og hvis man skal sammenligne med redundans i datasystemer, så er det jo lige præcis en sikker måde at gøre det, en fiberforbindelse til dagligt brug, og en 4G forbindelse som backup i tilfælde af nedbrud.
Færger kan i en krise situation også flyttes rundt, hvorimod to velplacerede bomber kan skære landet midt over.
En helt anden ting man måske burde overveje er om der overhovedet bliver behov for at flytte så meget rundt på folk i fremtiden, dels fordi, at når hovedparten af befolkningen bliver meget fattigere, så er der ikke noget behov, og så fordi mange møder burde (skal!) afholdes som videokonferencer.
I min optik er det latterligt at folk fuldstændig afslår videokonferencer som en valid option, men i samme sætning helt alvorligt kan tro på at landet vil blive oversvømmet med autonome biler som på magisk vis finansierer sig selv.
Kattegatbroen kan være fornuftig af rigtigt mange grunde - men først og fremmest for at sikre en indenrigs redundans i forbindelserne mellem landsdelene.. Som det er nu er vi kritisk afhængige af såvel storebæltsbroen som lillebæltsbroen. Det er ganske enkelt ikke forsvarligt for et land som Danmark, hvor netop indenrigs trafikken er så vigtig i det daglige - det være sig gods eller person transport.
Dermed er det lige så indlysende at der SKAL være mulighed for godstransport på bane delen - ligesom det vil være fuldstændigt vanvittigt bare at overveje at bygge en ren vejforbindelse.
Selvkørende biler og alt muligt andet vrøvl er helt irrelevant i denne sammenhæng. Vi har brug for at sikre at den opgraderede banetrafik (som også skal afløse fly) bliver stabilt og robust. Desuden vil hverken hurtigbusser eller selvkørende biler nogensinde kunne slå toget på rejsehastighed og komfort.
Er der dog ikke nogen der kan banke lidt helt almindelig sund frnuft ind i hovedet på vores politikere....
Fire afgange om dagen, kapacitet 12-19 passagerer, altså i runde tal 60 passagerer om dagen....er et problem, er der et vandfly Twin Otter, der flyver fra Toldboden til Århus havn.
Et dejligt fly iøvrigt.
Meget smart hvis man har det behov, men nok ikke noget der påvirker transportpolitikken voldsomt.
Og hvem er brugeren i en autonom bil?Brugeren har ansvaret for at der ikke er synlige fejl og mangler hvis brugen af køretøjet er overdraget
Måske skulle S fokusere på at få offentlig trafik til at virke!
Nåååh nej, den plan sjoflede V (også), for i deres forståelse er DK den 51. stat i US. Interessant at DB's nye ICE 4-ekspresttog (kun) kan køre 250 km/t.https://new.siemens.com/global/en/products/mobility/rail-solutions/rolling-stock/high-speed-and-intercity-trains/ice-4.html
Hvorfor gøre det til et problem?For bare den helt lille simple detalje om hvem der har det objektive ansvar er slet ikke så nemt - så før man kører for langt ud i dagdrømmeriet om den autonome bil, så skal det fra politisk side besluttes hvem der har ansvaret, og forsikringselskaberne skal have en brugbar model, osv.Den slags beslutninger laves ikke bare natten over.
Ejeren har det overordnet ansvar for køretøjet og skal have en lovpligtig ansvarsforsikring (Kaskoforsikring er ejerens egen hovedpine). Brugeren har ansvaret for at der ikke er synlige fejl og mangler hvis brugen af køretøjet er overdraget. Hvis der sker noget, så dækker ejerens forsikring og hvis det skyldes fabrikationsfejl så overføres ansvaret til producenten, som naturligvis har produktansvaret. Der findes også allerede regler for hvem der har ansvaret for drift og vedligehold af vejene, lige som der er regler for ansvaret omkring vejarbejde og arbejde tæt på vejen.
Jeg kan ikke komme på nogle områder hvor der ikke er regulering i dag. Hvis man går til mekanikeren med bilen og han laver fejl, så er det stadig ejerens ansvar i første omgang. Kan det dokumenteres at mekanikeren har lavet en fejl, overdrages ansvaret til ham og hans forsikring.
...er et problem, er der et vandfly Twin Otter, der flyver fra Toldboden til Århus havn. Et dejligt fly iøvrigt.
Hvorved du antager at folks bopæl er D terminalen i Københavns lufthavn, og at dem de skal have et møde med i Århus synes det er rasende morsomt at køre til Tirstrup for at holde mødet der.Det tvivler jeg nu på. Min formodning er at dem der tager flyet er folk som har et møde og skal hjem samme dag. Med bil vil det stadig tage ca. 2½ time at køre, plus at du ikke har frie hænder til at arbejde på din computer.
Problemet med flyvning er spildtiden der omgærder selve turen.
Broen vil i sig selv gøre det mere attraktivt at køre turen i bil og derfor generere mere trafik.
Det tvivler jeg nu på. Min formodning er at dem der tager flyet er folk som har et møde og skal hjem samme dag. Med bil vil det stadig tage ca. 2½ time at køre, plus at du ikke har frie hænder til at arbejde på din computer.
Glem nu ikke fly. Der er efterhånden en stor gruppe, der vælger at flyve mellem kbh og Århus. CO2 besparelsen vil være enorm
Broen vil i sig selv gøre det mere attraktivt at køre turen i bil og derfor generere mere trafik.
Der er ca. 7 afgange om dagen fra Kbh til Århus, betjent med ATR72 - dvs. hvis der er fyldt helt op ca. 500 passager.Glem nu ikke fly. Der er efterhånden en stor gruppe, der vælger at flyve mellem kbh og Århus. CO2 besparelsen vil være enorm.
Til sammenligning så er der i gennemsnit ca. 3.500 passagerer fra Odden til Århus/Ebeltoft om dagen.
Der kører ca. 32.000 biler over Storebælt hver dag, så hvis de i snit har 1,5 passager ombord svarer det til omkring 48.000 passagerer.
Jeg kan ikke finde noget præcist tal for tog, men ved at regne baglæns ud fra de fald det er blevet oplyst må det ligge på godt 20.000 passagerer per dag.
Bevares nu skal alle de over 70.000 som ikke flyver nok næppe (kun) til Århus, men der fra og så til at kalde omkring (maks) 500 for en stor gruppe er nok at stramme den - men det er nok de 500 som vil være de primære kunder til en højhastighedsforbindelse, hvis den bliver væsentlig dyrere.
Ikke hvis man skal tro den socialdemokratiske borgmester i Middelfart. Så er udfordringen lokaltrafik mellem trekantområdet og Odense.
Så må han jo være glad for at der allerede nu bliver udvidet på den vestfynske motorvej. I øvrigt finansieret ved at forlænge lånet på Storebæltsbroen.
Nu var det måske tidspunkt at tilgodese de mennesker der pt. enten bruger Storebæltsbroen, Mols-Linjen eller flyver direkte mellem landsdelene.
Fint hvis S vil fremlaegge hvor meget CO2, støj, partikler, kø tid, - en bil sparer...
Glem nu ikke fly. Der er efterhånden en stor gruppe, der vælger at flyve mellem kbh og Århus. CO2 besparelsen vil være enorm.
Fint hvis S vil fremlaegge hvor meget CO2, støj, partikler, kø tid, - en bil sparer ved at køre mellem København og Århus - via Kattegat sammenlignet med en tur via Storebaelt - Fyn - Lillebaelt - Vejle - Horsens.
Link til materialet på folketinget hjemmeside
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU/bilag/169/index.htm
Se her rammer du hovedet på sømmet.bilen kræver forøvrigt, at man har begge hænder på rattet.
For bare den helt lille simple detalje om hvem der har det objektive ansvar er slet ikke så nemt - så før man kører for langt ud i dagdrømmeriet om den autonome bil, så skal det fra politisk side besluttes hvem der har ansvaret, og forsikringselskaberne skal have en brugbar model, osv.
Den slags beslutninger laves ikke bare natten over.
Jeg har i et årstid kørt en Volvo XC40, derkan have selvstyring. Det fungerer fint på en større vej uden for meget trafik, men det stiller store krav til midter- og kantafmærkning.
Hvis den stiplede linje ved motorvejsafkørsler er lidt slidt, skal man være vågen for ikke at tage afkørslen - bilen kræver forøvrigt, at man har begge hænder på rattet.
Den kan læse og genkende skilte og fortæller hvor stærkt man må køre. Men, ved mange rundkørsler står der f eks 60 km og nedenunder 0 - 200 meter. Den forstår kun de 60, og brokker sig når jeg kører 80 på den anden side. Det vil være meget let at bilen tilpasser maksimal hastighed efter skiltene, men det kræver forbedret skiltning.
På mindre veje med små bakker bliver den usikker lige før en bakketop, hvor den ikke kan se vejen videre frem.
Min konklusion er, at biler vil få en vis grad af selvstyring, men hovedparten af vores veje er ikke i den standard, der kræves.
flaskehalse vi har i Danmark er trekantsområdet og ........
Ikke hvis man skal tro den socialdemokratiske borgmester i Middelfart. Så er udfordringen lokaltrafik mellem trekantområdet og Odense.
Et væsentligt element i trafikken er (rettidig) tegngivning, noget mange trafikanter ikke går så meget op i, som de burde. Øjenkontakt er fint, men hæmmes ofte i de mørke tider af døgnet. Er der nogen information om autonome bilers tolkning af andres tegngivning?Det er et væsentligt element i trafikken at fortolke hinandens hensigter, f.eks. ved øjenkontakt - derfor vil det også være nødvendigt at autonome biler skal kunne fortælle hinanden hvad de agter at gøre.
Ok, og hvordan tror du lige ulykkesstatistikkerne ville se ud, hvis der ikke var noget der hed øjenkontakt?
Christian, færselsloven er stadigvæk gældende uanset øjenkontakt. Hvis man ikke har øjenkontakt, så skal der udvises agtpågiventhed, og man kører langsomt frem.
Det er netop den manglende overholdelse af færselsloven, som giver dødsulykker, og enhver form for teknologi, som kan hjælpe med at overholde loven skal vi tage imod med kyshånd.
Det er et væsentligt element i trafikken at fortolke hinandens hensigter, f.eks. ved øjenkontakt - derfor vil det også være nødvendigt at autonome biler skal kunne fortælle hinanden hvad de agter at gøre.
Christian, har du overhovedet fulgt med i udviklingen af selvkørende biler? Start lige her https://www.youtube.com/playlist?list=PLDn5j59RTWJnxc-KO7KbDIjQAm5JwlXA2 og så bliv dog lidt klogere på emnet, så du kan komme med noget konstruktiv kritik af selvkørende biler.
Det er overhovedet ikke nødvendig at autonome biler skal kunne fortælle hinanden, hvad de agter at gøre. Mennesker behøves heller ikke se hinanden i øjnene ved et lyskryds, så selvfølgelig skal en selvkørendebil heller ikke kunne himle med øjnene over de andre billister.
Der ikke noget, som hedder tolkning af færselsloven. Der er regler, som skal følges - ikke tolkes.
Ja, og god fornøjelse med det - men det klares nok bare med noget magisk IT-sovs hældt ned i en computer som jo aldrig kunne finde på at fejle!Autonome biler skal også kunne fungere i en trafik hvor de øvrige trafikanter ikke er autonome...
Hvorfor skal sådan en avanceret kommunikation være nødvendig? Autonome biler skal også kunne fungere i en trafik hvor de øvrige trafikanter ikke er autonome...Husk på, at hvis autonomitet skal virke, så skal bilerne også være i stand til at kommunikere sammen, og se bare hvor mange problemer det kan give i hverdagen (hov taler vi om decimalkomma eller punktum, hov er dag før eller efter måned i datoformat, hov hvilken måleenhed bruger vi egentlig, hov, hov, hov) og prøv lige at være realistiske omkring hvor gode computere egentlig er.
Ok, og hvordan tror du lige ulykkesstatistikkerne ville se ud, hvis der ikke var noget der hed øjenkontakt?Hvor har du det fra? De systemer som f.eks. Waymo, Nissan og Tesla bygger på kræver ingen kommunikation med andre biler.
Det er et væsentligt element i trafikken at fortolke hinandens hensigter, f.eks. ved øjenkontakt - derfor vil det også være nødvendigt at autonome biler skal kunne fortælle hinanden hvad de agter at gøre.
Og hvordan tror du lige det vil fungere i en by - den vil blive konverteret til en stor trafikprop - med mindre du, nu du er i gang, lige sørger for at udrydde fodgængere, cyklister og anden ikke autonom trafik.Hvis man ser på, hvor mange menneskeliv der hvert år bliver tabt i trafikken, så har jeg en stålfast tro på, at de selvkørende biler vil minimere tabet af liv, alene af den grund, at de selvkørende biler vil overholde færselsreglerne, hvilket ikke kan siges om mange mennesker bag rattet.
Det er så tindrende naivt at man får ondt i tænderne.
Hvis man endelig skulle lave en Kattegatforbindelse, så lav hellere en Bogense - Juelminde forbindelse som Carsten Kanstrup forslår.
Psst, jeg har lige et Eiffeltårn til salg, du kan få det billigt.</p>
<p>Dine dagdrømmerier er rasende naive, og du glemmer fuldstændig den lille detalje, at hvis du tror at selvkørende biler skal overtage den offentlige transport, hvem skal så betale - show me the money.
En selvkørende elbil bliver ikke dyrer end andre biler - en Tesla har f.eks. allerede de nødvendige sensorer og udstyr til at kunne være helt selvkørende.
Så det er selvfølgelig brugerne, som selv skal betale for de selvkørende elbiler - modsat den offentlige transport, som i dag koster skatteyderne milliarder af kroner.
Jeg ser indførslen af selvkørende biler, som en oplagt mulighed for at spare nogle skattekroner på den syge offentlige transportsektor. Forstå mig ret:; Det private Fixbus lammertæver allerede DSB skønt turen fra København til Aarhus er langsommere med en bus. Hvorfor vi dog ikke bare nedlægger DSB og skinnenettet er mig ubegribeligt.
I første omgang vil vi inden for den kommende fremtid selvfølgelig se mere og mere driver assistance, som bliver bedre og bedre, men den autonome bil ligger langt, langt ude i fremtiden (da jeg var barn for over 50 år siden var det den flyvende bil der var fantasifostret, og hvad blev det lige til?).
Bilen drevet af atomkraft var også en populær ide engang på tegnebrættet, men forskellen er, at selvkørende biler allerede ER en realitet. Waymo har biler kørende rundt i Californien, og Nissan det samme i Japan. Selvkørendebiler er ikke en krydsdulle på et stykke papir - det virker, det er allerede i drift og udviklingen foregår i et rasende tempo.
Det er ikke længere et spørgsmål om det kan lade sig gøre teknisk eller økonomisk - det er udelukkende et spørgsmål om, hvornår teknologien er klar til at komme på markedet.
I den kontekst så skal vores investeringer i store projekter, som f.eks. en Kattegatbro, altså tage højde for den udvikling ellers risikerer vi at brygge en bro, hvor vi spilder milliarder af kroner på en togforbindelse, så kun landets elite vil bruge for at spare en times transporttid fra det indre København til Arhus C, mens alle almindelige danskere vil tage den selvkørende bil.
Husk på, at hvis autonomitet skal virke, så skal bilerne også være i stand til at kommunikere sammen, og se bare hvor mange problemer det kan give i hverdagen (hov taler vi om decimalkomma eller punktum, hov er dag før eller efter måned i datoformat, hov hvilken måleenhed bruger vi egentlig, hov, hov, hov) og prøv lige at være realistiske omkring hvor gode computere egentlig er.
Hvor har du det fra? De systemer som f.eks. Waymo, Nissan og Tesla bygger på kræver ingen kommunikation med andre biler.
For skal vi betro vores liv til computere - selv Tesla, som ikke er amatører, kan ryge en en fælde grundet manglende kendskab til hvordan Linux opfører sig, og en skulle man ellers tro erfaren flyproducent kan sende to fly i jorden, med tab af 346 liv til følge.</p>
<p>Men selvfølgelig, det kan måske løse problemerne med overbefolkning.
Hvis man ser på, hvor mange menneskeliv der hvert år bliver tabt i trafikken, så har jeg en stålfast tro på, at de selvkørende biler vil minimere tabet af liv, alene af den grund, at de selvkørende biler vil overholde færselsreglerne, hvilket ikke kan siges om mange mennesker bag rattet.
Psst, jeg har lige et Eiffeltårn til salg, du kan få det billigt.De selvkørende biler kommer - spørgsmålet er blot om det er i 2020 eller 2025.
Dine dagdrømmerier er rasende naive, og du glemmer fuldstændig den lille detalje, at hvis du tror at selvkørende biler skal overtage den offentlige transport, hvem skal så betale - show me the money.
I første omgang vil vi inden for den kommende fremtid selvfølgelig se mere og mere driver assistance, som bliver bedre og bedre, men den autonome bil ligger langt, langt ude i fremtiden (da jeg var barn for over 50 år siden var det den flyvende bil der var fantasifostret, og hvad blev det lige til?).
Husk på, at hvis autonomitet skal virke, så skal bilerne også være i stand til at kommunikere sammen, og se bare hvor mange problemer det kan give i hverdagen (hov taler vi om decimalkomma eller punktum, hov er dag før eller efter måned i datoformat, hov hvilken måleenhed bruger vi egentlig, hov, hov, hov) og prøv lige at være realistiske omkring hvor gode computere egentlig er.
For skal vi betro vores liv til computere - selv Tesla, som ikke er amatører, kan ryge en en fælde grundet manglende kendskab til hvordan Linux opfører sig, og en, skulle man ellers tro, erfaren flyproducent kan sende to fly i jorden, med tab af 346 liv til følge på grund af en softwarefejl.
Men selvfølgelig, det kan måske løse problemerne med overbefolkning.
Pointen er, at hverken du eller jeg ved hvad der sker om få år.</p>
<p>En selvkørende bil er dybest set en kæmpedrone på 4 hjul der flyver langsomt i gulvhøjde.
På det helt personlige plan tror jeg at konceptet dør den første gang en kraftidiot fylder sådan en kæmpedrone med C4. Men det er tro - ikke viden...
@Kristian Glejbøl : Den første person er forlængst afgået ved døden i et trafikuheld med en selvkørende bil, og konceptet holder stadigvæk.
Nej, en selvkørende bil er langt fra en kæmpedorne. Det er en personbil, som skal overholde nogle meget specifikke færselsregler, og så længe disse regler bliver fulgt, så vil det fungerer. Når man ser hvor langt både Tesla, Google, Nissan m.fl. allerede er, og hvor god den selvkørende teknologi allerede er i dag, så er det næsten kun urimelige krav fra myndighederne, som kan stoppe udviklingen.
Kristian, jeg mener, man skal have boet under en sten de sidste 2 år, hvis man ikke kan se skriften på væggen. De selvkørende biler kommer - spørgsmålet er blot om det er i 2020 eller 2025.
Og i den kontekst, så bliver vi som samfund simpelthen nød til at diskutere om det er rimeligt, at smide flere penge efter den forældede teknologi kaldet futtog. Et futtog koster statskassen milliarder af både direkte og indirekte omkostninger hvert evig eneste år - penge som privatbillismen i det store hele finansierer.
En Kattegat bro er en rigtig god ide, men det skal kun være en bro uden jernbaneskinner.
Også fordi det faktisk er en rigtig behagelig transportform - og man bliver ikke nær så nemt køresyg som i en bil eller en bus.Det er det vi skal, af klimahensyn. Rejsen fra KBH til Aarhus, Hamborg, Berlin, Paris og London skal flyttes fra fly til tog, men det kræver altså højhastighed.
Men hvis vi nu tager udgangspunkt i timeplanen, som ikke engang er rigtig ambitiøs fsva. højhastighed, så kan vi maksimalt hente en time mellem København og Århus, og hvis hastigheden sættes op, endnu mindre.
Er det virkeligt så mange penge værd at bruge på de i virkeligheden relativt få, som udelukkende skal bevæge sig specifikt fra København til Århus - husk på at hvis man skal videre, eller man skal sydpå, så er der ikke nødvendigvis megen gevinst i at besøge Århus undervejs.
Inden for et par år??Jeg bliver simpelthen nød til at spørge dig, hvorfra du ved, at selvkørende biler ikke kommer på de danske veje indenfor et par år.
Prøv lige at være lidt realistisk - fuldt autonome biler ligger i hvert fald to bilgenerationer ude i fremtiden, dvs. lovgivnings- og sikkerhedsmæssigt kan det ikke blive en realitet de første 20-30 år.
Det man måske mere skal overveje, det er om der overhovedet bliver så stort et behov for persontransport i fremtiden - for hvad nytter det vi har fine veje, hvis befolkningen ikke har råd til at køre på dem?
Kristian Glejbøl: Jeg bliver simpelthen nød til at spørge dig, hvorfra du ved, at selvkørende biler ikke kommer på de danske veje indenfor et par år
Pointen er, at hverken du eller jeg ved hvad der sker om få år.
En selvkørende bil er dybest set en kæmpedrone på 4 hjul der flyver langsomt i gulvhøjde. På det helt personlige plan tror jeg at konceptet dør den første gang en kraftidiot fylder sådan en kæmpedrone med C4. Men det er tro - ikke viden...
Hvad jeg til gengæld ved er, at en del af mine yngre kollegaer har skrottet konceptet "egen bil", men bruger delebiler flittigt. Min yngre kollegaer er dem der vil være storforbrugere af transport, den dag broen står færdig.
Der er rigtig mange rejser - specielt uden for de større byer - det aldrig ville kunne betale sig samfundsøkonomisk at udføre med offentlig transport. Derfor kræves et alternativt transportmiddel til disse rejser. I mange tilfælde betyder det en bil, som er rocker-dyr i anskaffelse og øvrige faste omkostninger, men ikke specielt dyr at anvende. Det bliver kun værre med elbiler!
Elbiler og selvkørende biler har en stor fremtid. Men der er stadig tale om gummihjul på asfalt i blandet trafik (gående, cyklister mv.) og derfor bliver der altså nogle begrænsninger for hastigheden af hensyn til bremselængde med videre.
En bil kører i dag fra KBH til Aarhus på 3 timer. Det kan måske komme ned på 2,5 time, men næppe meget mindre. Tog kan med nuværende teknik klare strækningen på under 1 time med en Kattegatforbindelse.
I dag er bil mest effektiv på korte afstande, og fly mest effektiv på lange afstande. Vi får aldrig tog til New York, men vi kan flytte på grænsen mellem hvor bilen/flyet er mest fordelagtig i togets favør.
Det er det vi skal, af klimahensyn. Rejsen fra KBH til Aarhus, Hamborg, Berlin, Paris og London skal flyttes fra fly til tog, men det kræver altså højhastighed.
Hvor ved vi det fra?
Kristian Glejbøl: Jeg bliver simpelthen nød til at spørge dig, hvorfra du ved, at selvkørende biler ikke kommer på de danske veje indenfor et par år.
Alle de store bilproducenter har selvkørende biler på programmet. Nogle er længere i udviklingsarbejdet end andre, men de selvkørende biler kører allerede rundt på vejene, så hvad taler for, at selvkørende elbiler ikke skulle kunne køre på de danske veje i f.eks. 2025?
Hvis "vi" først accepterer at selvkørende elbiler kommer på markedet i løbet af ganske få år, så banker man samtidig de sidste søm i DSBs kiste. Alene besparelsen af statssøttte til det det sorte hul - populært kaldet DSB - vil kunne finansiere en bro over Kattegat.
"Dog bliver det spændende at følge, om man vil kunne genbruge tunnelelementfabrikken fra Femernprojektet til en Kattegatforbindelse."
Hvilket være det mest fornuftige genbrug......for her landet blæser det og det sneer :)
En tunnel mellem Samsø og den sydlige side at Kallundborg fjord, vil give mulighede for 250 km/t for passagerer tog OG godstog.
En jernbanetunnel er ikke blot en jernbanetunnel. Der er forskel på designet afhængigt af hastigheden. Kurver og diameter er forskellige, og navnligt det første kan vise sig en udfordring, da man jo helst borer i de lette lag (kridt og kalk og undgår moræneler), eller lægger tunnelelementer til en sænketunnel i takt med havbunden variere for ikke at skulle udgrave for meget havbund.
For Femerntunnelen er en tunnel kontra bro beregnet. En tunnel kræver dobbelt så meget stål og 3 gange så meget beton.
Derfor blev en tunnel under Femern beregnet til 9 milliarder kroner mere end en bro. Men modstanden mod en bro var for stor, vilde historier om trækfugle som ville kollidere med pylonerne (det vil de gøre, men det gør de jo også mod vindmøller og vinduet i en udestue) accellererede, og så "fandt man pludselig ud af" en tunnel kunne bygges for den samme pris som en bro.
Da man så fik indhentet tilbud fra entreprenørerne var tunnelen - du gættede rigtig - 9,3 milliarder kroner dyrere end beregnet.
På grund af den ekstreme modstand mod alt i Tyskland, inklusiv jernbaneprojekter (fx. Stuttgart 21), droppede man alligevel broen.
Kattegatforbindelsen bliver dog et rent dansk projekt. Og så er den langt billigere broløsning inde i varmen igen.
Dog bliver det spændende at følge, om man vil kunne genbruge tunnelelementfabrikken fra Femernprojektet til en Kattegatforbindelse.