Socialdemokrater i København siger nej tak til letbane

Plus13. august 2021 kl. 11:3043
Socialdemokrater i København siger nej tak til letbane
Illustration: Hovedstadens Letbane.
Regeringens støttepartier vil bruge penge på en letbane i København, men på rådhuset vil man hverken eje eller have togene, men gerne BRT-busser, siger ordfører.
Artiklen er ældre end 30 dage

Før sommerferien var der jubel blandt regeringens støttepartier. Nu havde partierne med indgåelsen af en vidtrækkende infrastrukturaftale sikret flere togskinner i form af letbaner til de store byer.

Men i København, hvor der er afsat penge til en letbane på Frederikssundsvej, er man ikke begejstret for den løsning.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
43 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
43
31. august 2021 kl. 15:11

Det er så nok ikke ved de busruter der blev nedlagt for at finansiere underskuddet på letbanen. <a href="https://www.rm.dk/regional-udvikling/det-g..">https://www.rm.dk/regiona…;.

@Jakob: Underskud blev til som følge af flere indirekte forhold: I 2018 var der fuld udgift til parallelkørsel med busser til langt ind i april. Det kan man selvfølgelig klandre letbanen for, men det varer ikke ved. Den borgerlige regerings erhvervsfremmereform slog bunden ud af den kollektive trafik (statsligt tilskud); Region Hovedstaden valgte (som vistnok eneste region) at spæde til selv. Endelig har Rejsekortet krævet en hel del af MidtTrafik i 2018; se økonomirapporterne til Regionsrådet.

Stabilitet for skinner: jo nogle steder, men absolut ikke alle steder. Muligvis kan en skinnebane UDEN skiftespor laves stabil, men det gælder langt fra de kendte BaneDanmark-spor. Jeg har lig haft den dårlige oplevelse at køre med tog til Göteborg. Hellere en trang bus med mindre slinger og støj. (Men, retfærdigvis, den sidste busstrækning til Kunhshamn var trang.).</p>
<p>tracee = Ringsted omkørsel. Undskyld.

@Jan H: Otto Anker Nielsen har her i avisen anvendt udtrykket "[...] Der er efterhånden solid forskningsmæssig og erfaringsmæssig viden, der dokumenterer den såkaldte skinnefaktor. Altså at rejsende generelt foretrækker skinnebåren kollektiv transport frem for bus. ".

Hvad du selv foretrækker i den anledning, har uendelig lidt betydning.

40
17. august 2021 kl. 15:34

Du kan ikke køre busser, der er meget bredere end en bybus, på almindelig vej. Ikke uden at lukke vejen for almindelig trafik. De vil simpelthen fylde for meget.</p>
<p>Du ignorerer også lidt min anden pointe, nemlig at punktligheden vil reduceres voldsomt, det sekund busserne forlader eget tracé.

@ Nicholas

Afsætter man samme areal til busser/BRT, som til Letbane, så er det jo ikke et problem. "Nøjes" man med el- eller hybridbusser så er det ligeledes ikke et problem. Udgangspunktet var reparationer i traceet. Her vil punktligheden selvfølgelig være udfordret både for busser og letbane.

Fremtiden kommer til at vise, at letbaner er fortidens løsning.

39
16. august 2021 kl. 15:00

</p>
<ul><li>Udgifter: Letbaner er markant dyrere at anlægge - pengene kan bruges langt bedre på en BRT-løsning</li>
<li>Anlægstiden er lang for en letbane – en BRT-løsning kan etableres langt hurtigere

Det er kun rigtigt fordi man vælger at bruge stor energi på omlægning ef leninger / rør. Der findes et ret nyudviklet skinnesystem som eliminerer meget af behovet for omlægninger: https://www.lr55.co.uk/ og https://trampower.co.uk/lr55-track/

Prøv at spørge hvad aarhusianerne siger til letbanen

Der er stor brugertilfredshed og stigende passagertal....

38
16. august 2021 kl. 13:03

Her en kort sammenfatning af hvorfor en BRT-model i min optik vil være en markant bedre løsning end en letbane:

• Udgifter: Letbaner er markant dyrere at anlægge - pengene kan bruges langt bedre på en BRT-løsning

• Æstetik: Der skal sættes en skov af skæmmende elmaster op langs hele letbanestrækningen - det undgår man med en BRT-løsning

• Klima: Klimaaftrykket for en letbaneløsning er stort, da der kræves megen beton og stål for at anlægge en letbane - det undgås med en BRT-løsning

• Støj: Skinner støjer (og det med en ubehagelig højfrekvent, metallisk lyd). Jeg er ret overrasket over hvor meget selv en moderne letbane som den i Aarhus støjer, især når farten kommer op

• Der sker en ekstremt stor udvikling inden for batteridrevne busser, så der vil være mange løsninger at vælge imellem ift BRT

• Anlægstiden er lang for en letbane – en BRT-løsning kan etableres langt hurtigere

• Erfaringer fra andre steder: Prøv at spørge hvad aarhusianerne siger til letbanen. Det er ret fascinerende at opleve hvordan Aarhus stort set går i stå når letbanen uendeligt langsomt svinger fra havnen op ad Randersvej, eller ikke magter at køre hvis det bliver under frysepunktet.

•Cykelpassage: Skinner er alt andet end behagelige for cyklister at passere, da man risikerer at dækket "fanges" i skinnen

• Dødsstødet til metrotankerne: Når først en letbane er etableret, bliver det ekstremt svært at argumentere for en metro, selv engang ude i fremtiden

37
16. august 2021 kl. 09:59

Det kan selvfølgelig blive tilfældet ved meget snævre passager. Men det er undtagelsen, og stadig meget lettere at håndtere end at lægge skinner.

Du kan ikke køre busser, der er meget bredere end en bybus, på almindelig vej. Ikke uden at lukke vejen for almindelig trafik. De vil simpelthen fylde for meget.

Du ignorerer også lidt min anden pointe, nemlig at punktligheden vil reduceres voldsomt, det sekund busserne forlader eget tracé.

36
16. august 2021 kl. 08:49

Bortset fra taxi-kørsel lider den offentlige transport under problemet, at en rejse fra A til B altid vil være "fra et sted i nærheden af A til et sted i nærheden af B" og ventetid samt ofte transittid.

I byen lider bilen af præcis den samme skavank. "Fra en den parkeringsplads i nærheden af A, man kunde finde efter sidste tur. Til en ikke nærmere defineret parkeringsplads, man forhåbentlig kan finde, i nærheden af B".

35
15. august 2021 kl. 18:35

For nummer to kan ikke bare lige sådan omlægges, uden et rimelig finmasket net af BRT-veje. Ligesom med en letbane.

Det kan selvfølgelig blive tilfældet ved meget snævre passager. Men det er undtagelsen, og stadig meget lettere at håndtere end at lægge skinner.

33
15. august 2021 kl. 16:05

Det betyder så en eller anden form for driftsforstyrelse for en BRT, hver gang der skal laves ledningsarbejder.

@ Bo

Ja, den vil være stort set lige så generet som anden trafik. Og kan stort set lige så let omlægges midlertidigt. Bortset fra det, så er også ledningsarbejder i nærheden af letbaner (også uden for omlægninger under skinnerne) voldsomt hæmmet af de begrænsninger en skinnebåret transport giver.

31
15. august 2021 kl. 13:11

Bortset fra taxi-kørsel lider den offentlige transport under problemet, at en rejse fra A til B altid vil være "fra et sted i nærheden af A til et sted i nærheden af B" og ventetid samt ofte transittid.

Med et tilstrækkeligt fintmasket net af offentlig trafik der ikke er påvirket af anden trafik og ikke behøver tage højde for de bygninger der allerede findes bliver kollektiv trafik attraktiv. Dvs. en metro under jorden eller en jernbane der anlægges i en ny bydel. Jeg tager fx. altid metro'en når jeg skal på arbejde eller rundt i København.

Men metroer er dyre og kræver derfor høj befolkningsdensitet. Derfor er det også håbløst at forestille sig at metroen fortsætter langs Frederikssundsvej til Herlev Hospital. Og når først den kommer op på overfladen så skal man enten vælte en masse huse og bygger tunneller eller leve med en håbløs letbane der påvirkes af vejr og anden trafik.

Stålhjul på stålskinner slår gummihjul på asfalt i komfort til enhver tid.

Til gengæld er stålskinner det dyre og ufleksible.

30
14. august 2021 kl. 18:12

Fordi det ville være naturligt at forlænge letbanen helt til Nørreport station. At den skal ende ved Nørrebro station er jo kun for at sikre tvangskunder i Metrocityringen ved at tvinge dem til at skifte på Nørrebro station.</p>
<p>Nej, en letbane af Nørrebrogade, det vil i praksis nok kræve en tunnel, en ambulance vil dårligt kunne afhente en patient uden at blokerer for letbanen. Så det er også for at spare de X-milliarder det vil koste at bygge endnu en tunnel under Nørrebro/Middelalderbyen. Og ikke mindst for at undgå kaosset, ved at skulle bygge endnu en station under/ved Nørreport, der er trængsel nok i forvejen.

Nej det vil det da ikke, de fleste steder er vejlprofilet faktisk ikke så smalt og de steder hvor det er kan en ambulance kan i de få tilfælde holde på cykelstien der er ret bred.

Trængslen er faktisk ikke så slem da der netop er lavet så mange forhindringer for privat bilismen. I øvrigt vil en Letbanen vende i Frederiksborggade (lige ved metrostationen) ved blot at skifte retning. På den måde kan man faktisk give bedre fremkommelighed for trafikken der kører ad Nørre Voldgade.

28
14. august 2021 kl. 17:02

Stabilitet for skinner: jo nogle steder, men absolut ikke alle steder. Muligvis kan en skinnebane UDEN skiftespor laves stabil, men det gælder langt fra de kendte BaneDanmark-spor. Jeg har lig haft den dårlige oplevelse at køre med tog til Göteborg. Hellere en trang bus med mindre slinger og støj. (Men, retfærdigvis, den sidste busstrækning til Kunhshamn var trang.).</p>
<p>tracee = Ringsted omkørsel. Undskyld.

Du spurgte - og fik svar :)

Det kommer selvfølgelig også an på køretøjet. Uanset skinnernes stand, så vil fx IC4 aldrig køre stabilt - især med dens oldemor-gearskift. Men igen, en bus/BRT vil aldrig blive som et skinnebårent køretøj. At nogen så foretrækker det ene eller andet, er en anden sag.

27
14. august 2021 kl. 16:58

@Bo Leth Andersen

Det tror jeg ikke der er viden om hverken for letbane eller BRT. Gad vist om netop omlægningerne af alle ledninger omkring forløbet i Århus, Odense eller København er lavet med henblik på minimering af senere afbrydelser i traceen ?

Det virker som om, at jernbaner er mere "hellige" og afbrydelser pga. ledningsarbejde er sjældne ?

Måsker er der en læser med konkret viden om projekteringen ?

26
14. august 2021 kl. 16:52

Stabilitet for skinner: jo nogle steder, men absolut ikke alle steder. Muligvis kan en skinnebane UDEN skiftespor laves stabil, men det gælder langt fra de kendte BaneDanmark-spor. Jeg har lig haft den dårlige oplevelse at køre med tog til Göteborg. Hellere en trang bus med mindre slinger og støj. (Men, retfærdigvis, den sidste busstrækning til Kunhshamn var trang.).

tracee = Ringsted omkørsel. Undskyld.

25
14. august 2021 kl. 16:42

@Michael Hansen (#18).</p>
<p>Det er naturligvis objektivt rigtigt. Men forklar så lige hvad det er der mangler i en BRT ifølge din vurdering. Det kan næppe være "længden" og muligheden for at bevæge sig langt inde. Måske er det indretningen ? Som jeg skrev tidligere, så kan en BRT være bredere end en sædvanlig bus - bare ophæv det krav. Det ses i Sverige og Norge.</p>
<p>Hvor bred, indvendig, er egentlig en metrovogn ? Er det urealistisk for BRT ?</p>
<p>Har du en konkret liste over brugsrelaterede indvendinger ?</p>
<p>Endelig, så spiller prisen en rolle i min vurdering. Halv pris. Og fleksibilitet. En BRT kan forlænges, omlægges, ændres. Se bare problemet på Sælland, hvor en 100+ år gammel tracee stadig spænder ben for en rimelig, praktisk, ændring / udvidelse.

Komforten under kørslen. Skinnerne giver en stabilitet både vandret og lodret, som gummihjul på asfalt aldrig vil kunne give. Det er den afgørende forskel på en bus og skinnebåren trafik.

Længde, bredde og indretning af køretøjet kan man ændre på. Det er sandt. Men ikke stabiliteten/komforten.

Stabilitet er også, at skinnebåren trafik er så dyr at oprette, at banen også vil være der om mange, mange år. Busser og BRT kan blive omlagt i morgen. Det er afgørende for at tiltrække arbejdspladser, fx.

Jeg ved så ikke lige, hvad det er for en 100 år gammel tracé du tænker på.

23
14. august 2021 kl. 16:12

Skal man endelig bygge en BRT der matcher en letbane på køretid og komfort, så koster den omtrent det samme, og kræver samme plads.

@ Bo

Det gør den med garanti ikke. Alene omlægning af infrastruktur under skinnelegemet lægger 20-25% på den samlede pris på en letbane. Det er selvfølgelig ikke samme kasse, for det er jo ledningsejerne der betaler. Men samfundsøkonomisk så skal omkostningen medregnes.

Nej, en letbane af Nørrebrogade, det vil i praksis nok kræve en tunnel, en ambulance vil dårligt kunne afhente en patient uden at blokerer for letbanen. Så det er også for at spare de X-milliarder det vil koste at bygge endnu en tunnel under Nørrebro/Middelalderbyen. Og ikke mindst for at undgå kaosset, ved at skulle bygge endnu en station under/ved Nørreport, der er trængsel nok i forvejen.

Det er en hel reel udfordring, at letbaner spærrer for andre aktiviteter. Selv en vinduespudser får ofte problemer bare han/hun skal bruge en stige i nærheden af letbanen

22
14. august 2021 kl. 15:54

@Michael Hansen (#18).

Det er naturligvis objektivt rigtigt. Men forklar så lige hvad det er der mangler i en BRT ifølge din vurdering. Det kan næppe være "længden" og muligheden for at bevæge sig langt inde. Måske er det indretningen ? Som jeg skrev tidligere, så kan en BRT være bredere end en sædvanlig bus - bare ophæv det krav. Det ses i Sverige og Norge.

Hvor bred, indvendig, er egentlig en metrovogn ? Er det urealistisk for BRT ?

Har du en konkret liste over brugsrelaterede indvendinger ?

Endelig, så spiller prisen en rolle i min vurdering. Halv pris. Og fleksibilitet. En BRT kan forlænges, omlægges, ændres. Se bare problemet på Sælland, hvor en 100+ år gammel tracee stadig spænder ben for en rimelig, praktisk, ændring / udvidelse.

21
14. august 2021 kl. 15:06

Letbaner kan intet, som “skinnefrie letbaner” ikke kan.</p>
<p>Fuldt udbyggede elektriske BRT systemer er principielt “skinnefrie letbaner” - kort eBRT! Det handler først og fremmest om selve banen og trafikprioriteringen.

Ja principielt, men i praksis, når BRT systemet har været gennem budgetmøllens "hug en hæl og klip en tå"-proces, så er der ikke meget BRT-ekspres over den.

Den nuværende bus 5C er en BRT-light løsning, som hænger grundigt fast i trafikken og derfor er langsom og hjælper meget lidt på trængslen.

Skal man endelig bygge en BRT der matcher en letbane på køretid og komfort, så koster den omtrent det samme, og kræver samme plads.

De fleste fortalere for BRT, det er bilister der ikke selv benytter kollektiv lokaltrafik.

Når socialdemokraterne ikke vil have letbane, er det fordi de vil have metro.

Fordi det ville være naturligt at forlænge letbanen helt til Nørreport station. At den skal ende ved Nørrebro station er jo kun for at sikre tvangskunder i Metrocityringen ved at tvinge dem til at skifte på Nørrebro station.

Nej, en letbane af Nørrebrogade, det vil i praksis nok kræve en tunnel, en ambulance vil dårligt kunne afhente en patient uden at blokerer for letbanen. Så det er også for at spare de X-milliarder det vil koste at bygge endnu en tunnel under Nørrebro/Middelalderbyen. Og ikke mindst for at undgå kaosset, ved at skulle bygge endnu en station under/ved Nørreport, der er trængsel nok i forvejen.

18
14. august 2021 kl. 13:16

@Michael, Fejlen i diskussionerne er desværre hele tiden, at de tager udgangspunkt i historiske data og fejl.

Nej fejlen er, at man vil forherlige en bus på gummihjul og ophøje den til noget, den aldrig bliver. Uanset flytning af afløbsriste, prioriterede lyskryds, fine perroner og live-trafikinformation, så er det stadig en bus man skal ud at køre med.

Det kommer aldrig i nærheden af at være en sporvogn/letbane, en metro eller et tog.

16
14. august 2021 kl. 10:05

@Michael, Fejlen i diskussionerne er desværre hele tiden, at de tager udgangspunkt i historiske data og fejl.

Det sagt, så er jeg aldeles enig med dig vedr. afløbsristene i København. Afløbsristene i nye baner skal være midtforlagte, så gyngeturene stopper. Det kommer nok ikke til at ske på den “kvikke vej” - men det er et væsentligt resultat at tage videre med sig ved nyanlæg.

Jeg har også med spænding fulgt asfalteringens tilstand og den ser indtil videre fejlfri ud.

Overhalingsspor handler mere om en optimal ændring af Ring 3 med “Skinnefri letbane” og betjening af banen på gummihjul/eBRT. Her vil man netop kunne opnå at kunne køre med gennemgående 30E busser, som passerer de langsommere 300S, hvorved turen fra ende til endestation kan gøres langt hurtigere - og under alle omstændigheder langt hurtigere en letJERNbanen.

Letbanen i Ring 3 er en fejldisposition og skinnerne ligger i vejen for fremtidige kollektive trafikløsninger jf. “Mobilitet for fremtiden”.

Derfor har jeg også startet et borgerforslag om at omgøre teknikken til “Skinnefri letbane”. Borgerforslag.dk

14
14. august 2021 kl. 08:49

Det handler først og fremmest om selve banen og trafikprioriteringen. Med få opgraderinger kan “den kvikke vej” være et godt eksempel på “banelegemet” - men der skal være plads til overhalinger af lokale busruter, som også skal og bør have adgang til det reserverede terræn. Det giver skinnerne ikke mulighed for.

Det kræver da nærmest en nybygning at få fjernet de afløbsriste, som kloge mennesker har placeret i højre side af busbanen, så bussen ikke laver andet end bumpe over dem. Altså en helt ny anlægning af kloakerne over hele strækningen.

Overhalingsspor har jeg svært ved at finde plads til, medmindre man inddrager bilernes vejbaner.

Og vil busbanerne blive vedligeholdt? Der kommer meget hurtigt hjulspor, som gør kørslen endnu mere ubehagelig. Københavns Kommune er ikke ligefrem kendt for at vedligeholde deres veje. Enhver der har kørt i enten bus eller bil gennem Bredgade i København ved, at den i årtier har været som en markvej.

Skinner har trods alt den fordel, at de skal vedligeholdes og have en vis standard, ellers må der slet ikke køres på dem.

13
14. august 2021 kl. 08:48

Letbaner kan intet, som “skinnefrie letbaner” ikke kan.

Stålhjul på stålskinner slår gummihjul på asfalt i komfort til enhver tid.

Lige hjemkommet fra Aarhus kunne jeg se adskillige propfyldte lokalbusser kørende ved siden af letbanen. Letbanetogene havde næppe over 15 passagerer.

Den observation kan næppe blive mere end anekdotisk. Det har givet været et øjebliksbillede og siger intet om populariteten i det store billede.

Personligt fatter jeg ikke hvorfor så mange i DK (inklusive vores altvidendende politikere) har så forbandet meget imod letbaner. Alle vores nabolande omfavner dem og bygger nye baner. Stort set alle større byer i Europa bygger nye linier, med byfornyelse og glade brugere til følge.

Men i DK gør vi anderledes! For vi ved jo (som altid) bedre end de andre!

Jeg kan forresten anbefale at se IDA Trafik og byplan's oplæg til "Udbygning af Hovedstadsområdets kollektive trafik". Det største take fra oplægsholderne er, at der generelt mangler overordnede visioner med hvad man vil med den kollektive trafik, og folk (politikerne især) stirer sig blinde på enkeltløsninger i stedet for at tænke i helheder (Det er Bane DK's forfærdige forenklingsprojekt af KBH et stjerneeksempel på). Det er også langt mere spændende at diskutere, end om letbanen skal køre på gummihjul eller fise afsted i et hul i jorden.https://videos.ida.dk/media/Udbygning+af+Hovedstadsomr%C3%A5dets+kollektive+trafik/1_s4a2i3sw/209069973

12
14. august 2021 kl. 00:22

Metro cityringen køre allerede mellem Nørrebro og Nørreport, man vil ikke ligge en ny letbane der. Jeg forstår ikke hvorfor de inddrager Nørreport i debatten. - kan de ikke finde rundt? :-) -

Fordi det ville være naturligt at forlænge letbanen helt til Nørreport station. At den skal ende ved Nørrebro station er jo kun for at sikre tvangskunder i Metrocityringen ved at tvinge dem til at skifte på Nørrebro station.

En forlængelse af letbanen fremgår i øvrigt at KIK2.

11
14. august 2021 kl. 00:07

Letbaner kan intet, som “skinnefrie letbaner” ikke kan.

Fuldt udbyggede elektriske BRT systemer er principielt “skinnefrie letbaner” - kort eBRT! Det handler først og fremmest om selve banen og trafikprioriteringen. Med få opgraderinger kan “den kvikke vej” være et godt eksempel på “banelegemet” - men der skal være plads til overhalinger af lokale busruter, som også skal og bør have adgang til det reserverede terræn. Det giver skinnerne ikke mulighed for.

Lige hjemkommet fra Aarhus kunne jeg se adskillige propfyldte lokalbusser kørende ved siden af letbanen. Letbanetogene havde næppe over 15 passagerer.

Nye eBRT linjer kan være med lange flerleddede vogntog - men spørgsmålet er, om vi snarere ser en udvikling mod mindre enheder, som efter at have serviceret et lokalområde kobler sig sammen med andre lignende enheder og danner et “tog”, som efterfølgende benytter “letbanen”.

Det er den vej udviklingen går - og skinnerne vil kun være i vejen!

10
13. august 2021 kl. 21:46

Jeg tror, at det vil blive rigtig svært, eksempelvis at trække en letbane over Dronning Louises Bro uden at ødelægge det fantastiske byrum, det er i dag. Så på kort sigt er det en BRT, der vil egne sig bedst«.

Der er arbejdet en del med planlægning af en Letbane fra Nørrebro st. over Brønshøj og Tingbjerg til Gladsaxe trafikplads på ring-3 letbanen.

Til forhandlingerne har de nok haft dette fakta ark med: https://www.kl.dk/media/15382/letbane-frederikssundsvej.pdf

Et resume af rapporten om letbaneforslaget er her:https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/21844690-29906107-1.pdf

Metro cityringen køre allerede mellem Nørrebro og Nørreport, man vil ikke ligge en ny letbane der. Jeg forstår ikke hvorfor de inddrager Nørreport i debatten. - kan de ikke finde rundt? :-) -

Modstanden her i Brønshøj går primært på frygt for at letbanen/sporvognen fjerner parkeringspladser og gør det svært at krydse handelsegaden Frederikssundsvej. BRT fjerner nok græsset mellem skinnerne, men løser næppe p-plads problemet. Den nuværende bus 5C er en BRT-light løsning, som hænger grundigt fast i trafikken og derfor er langsom og hjælper meget lidt på trængslen.

9
13. august 2021 kl. 21:05

Det er meget sjældent, da høre noget fornuftigt i trafikdebatten fra Socialdemokratiet...

8
13. august 2021 kl. 19:58

Forhistorien bliver hurtigt glemt! Inden den første metrostrækning blev bygget blev politikerne bedt om at vælge mellem en løsning i gadeniveau og en metro. De valgte heldigvis en metro. Så fortsatte man med metro til lufthavnen, cityringen og snart til Nordhavn og Sydhavnen. Og metro fra Nørreport via Righospitalet, Bispebjerg og Herlev vil kunne fjerne et betydelig antal busser. Jeg tror, at letbanen langs ringvejen kommer til at ødelægge mere end den vil gavne.

7
13. august 2021 kl. 18:11

BRT er ikke en "bus". Bare se på forskellige varianter i udlandet. Det forhold, der måske i Danmark sidder gamle regelryttere som absolut skal bruge et eksisterende regelsæt og forringe mulighederne, må bare ændres. Fordi en bus er x meter bred behøver en letbane ikke også være x meter bred.

Bredden er een af de afgørende konfort-faktorer.

6
13. august 2021 kl. 17:49

Den offentlige transports akilleshæl.

Bortset fra taxi-kørsel lider den offentlige transport under problemet, at en rejse fra A til B altid vil være "fra et sted i nærheden af A til et sted i nærheden af B" og ventetid samt ofte transittid.

5
13. august 2021 kl. 16:37

kan overhovedet ikke sammenlignes med en letbane. BRT er en bus, intet andet.

Og tiltrækker busser bilisterne? Nej!

At spilde millioner på makværk som "Den kvikke vej" er hverken grønt eller skaffer flere passagerer i den kollektive trafik.

Mon ikke socialdemokraterne skulle koncentrere sig om at skaffe plads nok, så alle københavnere kan have deres egen bil parkeret tæt på boligen i stedet. Det er efterhånden det eneste fornuftige at gøre.

4
13. august 2021 kl. 14:52

Letbaner tager det værste fra busserne og kombinerer det med det værste fra tog. Resultatet er naturligvis skidt. Det ses fx. af den nye letbane langs ring 3 der har negativ samfundsværdi og således vil være bedre at skrotte i dag end i morgen. Selv når den står funklende ny og klar til at blive taget i brug vil det være mere samfundsøkonomisk at skrotte den inden den første passager kører en tur.

men det vil nok ikke være synderligt trafikalt optimalt uden en stak andre projekter så folk kunne droppe bilen i stor stil i København?

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig mange bilister der dropper bilen for en letbane. Det gør det ikke med busser så hvor gøre det når en endnu ringere løsning kommer.

2
13. august 2021 kl. 14:30

»Jeg tror, at det vil blive rigtig svært, eksempelvis at trække en letbane over Dronning Louises Bro uden at ødelægge det fantastiske byrum, det er i dag. Så på kort sigt er det en BRT, der vil egne sig bedst«.

Det er kun en politiker der kan kalde en bred overtrafikkeret vej midt i en by for "det fantastiske byrum"...

En letbane som gav markante reduktioner i biltrafikken ville da om noget skabe et bedre byrum - men det vil nok ikke være synderligt trafikalt optimalt uden en stak andre projekter så folk kunne droppe bilen i stor stil i København?