Et par briller til 15 kroner giver Pyrus-fans mulighed for at følge med i 3D, når den kække nisse tager på togt i eventyrland i dette års julekalender på TV2.
Men man kan spare de 15 kroner og i stedet bruge et par gamle solbriller, hvor det ene glas er blevet presset ud. Fornemmelsen af at se ind i en rumlig, tredimensionel nisseverden skyldes nemlig ikke ægte 3D, forklarer Ingeniør Svend B. Sørensen fra firmaet Colorcode 3-D.
Han kalder TV2s 3D for pseudo-3D.
Der er tale om snyde-stereoskopi optaget med blot et kamera, der hele tiden flytter sig for at optage motiverne fra forskellige vinkler, siger Svend B. Sørensen.
For at der kan være tale om ægte steroskopi skal filmen være optaget med to forskellige kameraer. Et venstre-kamera til venstre øjes billede og et højre-kamera til højre øjes billede, som lægges sammen til et billede. Når vores hjerne opfatter det sammenlagte billede i stereo, skyldes det at der er en lille forskel i de to billeders perspektiv, forklarer Svend B. Sørensen.
Falsk 3D eller ej - virkningen i Pyrus-kalenderen er dog ikke til at tage fejl af. Julekalenderens instruktør og manuskriptforfatter, Martin Miehe-Renard, fik sammen med TV 2's børne- og ungdomsredaktør Preben Vridtoft øje på teknikken på Cannes filmfestival i maj 1999. Martin Miehe Renard mente, at teknikken var god nok til at kunne overføres til danske forhold. Han beskriver teknikken som yderst enkel, men har ikke mulighed for at gå yderligere i dybden med hvordan det virker. Det har han lovet ophavsrethaveren Telcast 3-D System at lade være med. Men teknikken er ikke mere kompliceret end at den sagtens kan forklares.
