Snyd med bilers brændstofforbrug stiger markant

På ti år er forskellen mellem brændstofforbruget i laboratorietest og ved rigtig kørsel steget med 300%. Kilde T&E Illustration: European Federation for Transport and Environment AISBL

En dugfrisk rapport fra den grønne interesseorganisation Transport and Environment (T&E) afslører, at forskellen mellem, hvor langt bilerne i EU rent faktisk kører på literen og det forbrug, som bilproducenterne opgiver, er vokset markant de seneste tre år.

I 2012 viste en opgørelse, at bilerne i gennemsnit brugte 28 procent mere brændstof ved kørsel under virkelige forhold, end hvad de officielle laboratorietests viste. Den nye rapport fra T&E afslører, at det tal på bare tre år er vokset til i 2015 at være på 42 procent.

Læs også: Specialister rokker ved ministers argument: Vi kan sagtens afsløre NOx-snyd

I takt med at EU har indført strengere og strengere krav til bilproducenterne om at nedbringe bilernes miljøpåvirkning, er afstanden mellem forbruget i de officielle tests og det reelle forbrug på landevejen altså vokset tilsvarende.

»Der har ikke været nogen forbedring i den gennemsnitlige effektivitet på nye biler i fire år, fordi bilproducenterne manipulerer med tests for at nå deres CO2-mål i stedet for at designe bilerne til at være effektive på vejen,« udtaler direktør i T&E, Greg Archer.

Alle snyder med mindst 35% Illustration: European Federation for Transport and Environment AISBL

Blandt de 16 bilmærker, som indgår i undersøgelsen, bruger alle markant mere brændstof, end hvad der er angivet i de officielle tests, hvilket ifølge T&E betyder, at det kun er på papiret, at bilerne i dag kører længere på literen, end de gjorde for fire år side.

Mercedes bruger 54 procent mere brændstof

Forskellen i forbruget er størst hos Mercedes og Audi, mens Fiat klare sig bedst og 'kun' bruger 35 procent mere brændstof end angivet.

Mercedes topper listen med et merforbrug på 54 procent stærkt efterfulgt af Audi og Smart, der hver sluger 49 procent mere brændstof på autobahnen end i testlaboratoriet. Værst ser det ud for Mercedes' A- og E-klasse, der begge bruger 56 procent mere brændstof end, hvad der står i salgsbrochuren.

Mercedes rydder bordet, når det gælder afvigelser i brændstofforbrug. Illustration: European Federation for Transport and Environment AISBL

Over for Financial Times forsvarer Daimler forbrug hos Mercedes og Smart med, ‘at der altid vil være forskel mellem laboratorietests og kørsel i virkeligheden’. Og hos Audi er forklaringen stort set den samme.‘Vi følger reglerne, og bruger kun godkendte målemetoder,’ fastslår Audi.

De tyske bilgiganter er stærkt forfulgt af svensk-kinesiske Volvo, der med et merforbrug på næsten 47 procent indtager bronzepladsen i rapporten.

Test forværrer problemet

Den største årsag til den stigende forskel mellem testresultater og faktiske forbrug på landevejen skyldes ifølge T&E, at bilproducenterne har fået større fokus på at klare sig godt i de opstillede laboratorietests end på landevejen.

‘Det er producenternes øgede evne til at klare sig godt i test, som har ført til den voksende kløft,’ skriver T&E i rapporten.

Fordi producenterne kender de testcyklusser, som deres biler skal gennemgå i laboratoriet, er de begyndt at designe bilernes styresystemer således, at bilerne klarer sig bedre i tests end under rigtig kørsel, mener T&E.

Læs også: Benzinbiler skal have partikelfilter fra 2018

Som et resultat heraf er producenterne begyndt at implementer teknologier i bilerne, der under de velkendte testforhold reducerer udledningen af emissioner og slukker for hjælpeudstyr såsom klimaanlæg og ABS.

Udnyttelse af huller og fleksibilitet i de opstillede tests bidrager således til den voksende forskel mellem det faktiske forbrug og laboratorieresultaterne med 11 procentpoint og er den dominerende årsag til den voksende forskel, fastslår rapporten.

Samtidig peger nye afsløringer i kølvandet af dieselgate på, at nogle biler har udstyr, der kan opdage testcyklus og sætte bilen i et lavt emissions-mode og på den måde snyde testen.

Ekstraregning på 4.000 kroner

De misvisende brændstofangivelser betyder, at den gennemsnitlige bilejer i dag bruger rundt regnet 4.000 kroner mere om året på at tanke bilen, end bilejeren er blevet lovet af bilproducenterne. Samtidig betyder det skjulte brændstofforbrug, at bilerne også forurener mere end antaget.

»Biler, der brænder 50 procent mere brændstof af end annonceret, bedrager forbrugerne og snyder miljøreglerne,« fastslår Greg Archer.

Læs også: VW risikerer ny milliardbøde

I dag er biler ansvarlige for 15 procent af Europas samlede CO2-udledning og er den største kilde til udledning af emissioner i transportsektoren. EU's klimamål betyder, at bilproducenternes samlede bilpark maksimalt må udlede 130 gram CO2 pr. km i 2015, og 95 gram CO2 pr. km 2021. Et krav, som kun 4 ud af 12 producenter på det europæiske bilmarked ifølge en ny undersøgelse ser ud til at kunne efterleve.

For ti år siden lå forskellen mellem bilernes faktiske brændstofforbrug og det forbrug, som producenterne opgav, på 14 procent. Forskellen er altså steget med 300 procent på ti år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bliver i tvivl om motorerne overhovedet er blevet mere miljørigtige de sidste 10-15 år eller om de forbedringer vi har fået bare er på baggrund af snyd

  • 0
  • 0

Der er ikke sket noget i de sidste 10 år. Min benzin Mondeo 2004 V6 kører jeg 9,5 til 13 km/L. Den kører længere km/L end jeg betaler grøn afgift af!. Men skat er ligeglad.... Størrere nye biler med miniput turbo motor , Har i praksis svært ved at være økonomiske. Men de er billige i grøn afgift

  • 0
  • 0

Bilerne er naturligvis meget mere miljørigtige med katalysator og partikelfiltre - men det koster også energi , og så er det op til bilisten hvordan der køres. Jeg kan sagtens komme væsentlig over 20 km/l - forskellen på økonomisk kørsel og utålmodig kørsel kan sagtens være 30 %. Jeg mener at forbrændingsmotorerne stort set har nået grænsen for hvad der kan opnås med Euro 5. Hvis man skal bruge tilsætningsstoffer og køreprogrammer så får man ikke bilisterne med på det - mange vil snyde med det. Hvis det ikke er godt nok så tag skridtet fuldt ud og afskaf benzin og diesel helt

  • 0
  • 0

Det skal bare klares ved lov , at hvis bilen ikke yder det den er lovet , så skal handelen gå tilbage. og køberen ydes erstatning. man kunne evnt. indføre en +- 3-4 % tolerance. så ville det være på plads hurtigt.

  • 0
  • 0

Mazda skulle være nogle af de bedste til at opnå lovet km/L. Mazda er lidt unik ved ikke at satse på miniput turbo motorer , men store motorer med høj kompression uden turbo :

  • 0
  • 0

Jeg har to biler: en VW Touran 1.9 TDI (2007) og en VW Up Benzin (2011) Den første kan jeg snildt få op på 20 km/l og har endda haft den op på 23km/l over 3 timers kørsel. Up'en kan jeg få op på 25-26 km/l Alligevel betaler jeg hhv 7.100 og 620kr i grøn ejerafgift. Det er da skævt / tyveri

Men ellers handler det også i høj grad om kørestil, hvilket der ikke er meget af i dk. Her er der rigtig mange som kører med hoved under armen eller oppe i røven på den forankørende og samtidigt bruger bremsen unødigt og ødelægger flowet i trafikken.

  • 0
  • 0

Du glemmer at folk tjener på snyd!. De har fået discount på grøn afgift

  • 0
  • 0

Min Skoda fra 2008 har fabrikstal 14,9 km/l og jeg har i gennemsnit kørt 15,97 km/l (16,6 km/l ud fra kørecomputeren, men den er rigeligt optimistisk).

Min Skoda fra 2015 har fabrikstal 24,4 km/l og jeg har i gennemsnit kørt 20,85 km/l (21,9 km/l ud fra kørecomputeren).

Jeg kører økonomikørsel og har samme kørselsmønster i de to biler. Mit forbrug er altså 93 % af fabrikstal i 2008-modellen, og 117 % af fabrikstal i 2015-modellen; en relativ stigning på 25 %. Det svarer ret præcist til udviklingen fra 2008 til 2015 ifølge figuren i artiklen.

2015-modellen har start-stop-teknologi. Den virker oftest ikke, heller ikke efter længere tids landevejs- eller motorvejskørsel, hvor alt i motoren må være driftsvarmt og batteriet fuldt opladet. Til gengæld virker den af og til efter ganske kort tids kørsel med halvvarm motor. Måske når software'n synes at mønsteret ligner en test-situation?

  • 0
  • 0

Der er officielle tests efter et måleprogram. Men er det det som forbrugerne ønsker ?

Er det i virkeligheden for simpelt at angive eet måltal ? Det gør f.eks. FDM vist også.

Var det íkke, fra et forbrugersynspunkt bedret at udvælge et antal forbrugere og så måle deres reelle forbrug til deres reelle kørsel, og så vise en fordelingskurve ? Det er måske ikke så let for forbrugerne som er vandt til at se eet tal, men ville det ikke være det rigtige ?

Når der findes metoder til opinionsmåling (læs valg af respondenter), så kan man vel også bruge statistiske metoder til at udvælge testpersoner til biler ?

  • 0
  • 0

For ikke så mange år siden havde jeg en kort tid er af de der firkantede Volvoer. Den åd benzin i samme tempo som grise spiser æbler. Jeg kom aldrig over 9 km pr. liter. Nu flyder jeg af sted i en Peugeot Tipi med mere endnu plads, og kommer 16 km pr. liter diesel, så det er da gået markant nedad med forbruget på mellemklassebilerne. Lad så være, at firmaets anprisning lover en del flere kilometer pr. liter, men fred med det, alle vareanprisninger er nu engang lavet med elestik, og faktisk kan jeg da også sagtens køre længere pr. liter hvis det er mit mål. Men det er det så ikke, så ærlig talt: Hvad er problemet ?

  • 0
  • 0

'Snyd med bilers brændstofforbrug'. Hvor er der belæg i artiklen for, at der er tale om 'snyd'?

Der er er tydeligvis store afvigelser. Men det skyldes altså i høj grad banal forskel på laboratorie og virkelighed - og så en suboptimering, så bilernes egenskaber er designet til at klare sig ekstra godt i lige præcis testnormen. Samt nogle smuthuller inden for preparering af testbilerne. Men det er altså legalt.

Ingeniøren skulle holde sig for god til at skrive snyd. Det kan I overlade til T&E.

  • 0
  • 0

Man kunne jo favorisere el, brint og andre alternative teknologier. Og så lade de gamle benzin og diesel biler stille og roligt uddø, i stedet for bruge krudt på at rette på deres fejl.

  • 0
  • 0

Testen bilerne gennemgår er stortset den eneste fejl og dermed grunden til at teoretisk og aktuel forbrug ikke passer sammen. Der er ingen koldstart, ingen trafik, ingen last, ingen tomgang, ingen aircon, ingen elektrisk forbrug osv. i testen, derfor vil testen aldrig passe, med virkeligheden.

Det nøjagtigt samme problem er grunden til at elbiler med 200km rækkevide, ikke kører længere end 100-180km reelt. Samme vil også gælde for brint, gas, E85 og hvad man nu ellers kan finde på at køre på.

  • 0
  • 0

Ja, jeg kender en som har en Polo fra 1989. Den kører 17 km/l benzin ved længere ture. Det er målt ægte ved at skrive km tal ned og påfyldte liter til tanken igen er fyldt. Hans Audi 80 fra samme årgang, som ikke engang er rusten, kører næsten det samme. Den har endda katalysator, selv om den ikke er med indsprøjtning, men med kaburator.

  • 0
  • 0

Jeg kører 13 om vinteren ved blandet kørsel i min astra F fra 1997. Jeg kører IKKE økonomisk, men ofte sportsligt, og har været oppe på 17 km/l. Det er en benzindrevet, og kan dermed ikke sammenlignes med diesel der nok kører lidt længere.

  • 0
  • 0

Min gamle Golf 2 fra 1991 med 1,6L SB motor, vandkølet turbo og intercooler, RVS behandlet motor, Nulon i gearkassen, ny tandrem hvor knastaksel og dieselpumpe timing er finjusteret, kørt 365000 km: Den kører i gennemsnit 19 km/L og på langtur på ca 500km med 4 personer har den netop kørt 22,4 km/L. Så efter min mening er der ikke sket det helt store ang. km/L de sidste 25 år. Nu har jeg også en elbil C-Zero som jeg har kørt ca 15000 km i på det år jeg har haft den. Den kører ca 8-9 km på den mængde strøm, som bruges på at raffinerer 1L råolie til brændstof: tankevækkende.

  • 0
  • 0

Og har nem adgang til Danmarks 10 brinttankstationer... Kan man for de samme penge ligeså godt købe en totalt støjsvag Hyundai brintbil der omregnet til benzinøkonomi går 28 km/l - har en rækkevidde på 600 km.

http://www.hyundai.dk/ix35-brint

FRA 624.993 incl. moms

0 gram Co2 0 gram NOx

og dansk brint på tankstationerne er produceret ved elektrolyse fra vores el-net som har en stor andel vedvarende energi. Desuden er energiproduktionen på elværkerne langt mere miljøvenlige end benzin/dieselbiler med deres max 30% virkningsgrad. Du kan også købe en lækker el-bil hvis du kan leve med opladningstiderne.

  • 0
  • 0

Umiddelbart skulle man tro at der var en højere virkningsgrad på en elbil, blandt andet fordi der er færre mekaniske dele med tab i.

  • 0
  • 0

Jo - det er bedre med en ren elbil hvis man kan leve med den løsning.

Men hvis man vælger brintbilen der kan tankes på 3 min. så har man den samme frihed som med benzinbilen - og det er der jo nogen der har brug for/vægter.

Og så har man alligevel valgt en løsning der ikke er mere energikrævende end benzinbilen og:

ikke forurener

ofte støtter op omkring overløb på el-nettet

bidrager til overgangen til ren vedvarende energi fra solceller, vindmøller og på sigt bølgeenergi.

  • 0
  • 0

Men hvis man vælger brintbilen der kan tankes på 3 min. så har man den samme frihed som med benzinbilen - og det er der jo nogen der har brug for/vægter.

Ja. og 3 gange højere energiforbrug. Samt, - meget mindre bil for de samme penge - langt større udgifter til vedligehold - mindre plads i bilen - ingen mulighed for at tanke hjemme

Men ok, mans sparer 20 min ved en ladestation 5 gange om året.

Lyder absolut som en brandgo' ide med sådan en brintbil.

  • 0
  • 0

Ja der er mange hvis'er så længe bilerne ikke bliver masseproduceret. Brint er ikke 3 gange så dyrt og råstoffet VE har ikke en konstant pris. Brint kan lagres. Opladning skal ske når der er brug for det i en elbil En brintbil kan blive meget let. Batterier er tunge. Men begge løsninger er bedre end diesel/benzin. Al forbrænding giver NOx

  • 0
  • 0

Man kan selvfølgelig spekulere i om de har optimeret motorerne til denne testcyklus, hvad der ville være fornuftigt. Noget andet er, at med bedre generel effektivitet, må kørestilen alt andet lige få mere betydning. Man kan så spørge, om denne forskel måske er udtryk for bedre effektivitet? Spritmonitor kan hjælpe, og viser at der er meget stor spredning i det aktuelle forbrug.

  • 0
  • 0

Du kan også købe en lækker el-bil hvis du kan leve med opladningstidern

Sjovt som det med opladningstiden fylder så meget omkring elbiler for den som stadig kører ICE. Jeg har nu haft en elbil i et par måneder og pendler nogle gange 24 km andre (få) gange 160 km hver vej. Jeg har sporadisk forsøgt at gøre op hvad jeg bruger/sparer af tid på at skulle lade elbil kontra tanke vores benziner.

Lade elbil sker 1 - 2 gange om ugen og tager ca. ti sekunder - den tid det tager at sætte stikket i når jeg kommer hjem og til at tage det ud igen når jeg skal køre om morgenen. Elbilen sig selv mens den tanker om natten derhjemme.

På de lange turen +160 km tager det 20 minutter at lade op ved en hurtig ladestander (Chademo). Da tiden alligevel ofte skal bruges til et toiletbesøg kombineres disse selvfølgeligt. Her ud over bruges tiden til at svare på et par mails,et telefonmøde eller lignende. For god ordens skyld tilskriver jeg denne ladning 10 minutter ventetid ud over tolitebesøget.

Med benzin bilen skal der tankes for hver 500 km dvs 1 gang om ugen. Pga de svingende priser sker det oftest på en lavpris tankstation. Min erfaring med tankstationer i min nærzone er, at der kan være kø når benzinen er billigst. Ventetid på hende/ham der fumler med kvitteringen, dankortet, tankningspistolen ca. 10 minutter. Egen tankning incl dankort automat, påfylning osv 5 minutter. Til dette skal lægges den tid jeg benytter til at køre til/fra tankstationen hvis der ikke ligger en lavpris station på min rute - og det er der ikke.

I min nye dagligdag med elbil er det min oplevelse at det samlede tidsforbrug med at tanke elbil er mindre end ved at tanke en benzin bil. Det at bilen passer sig selv mens den tanker el om natten gør en stor forskel - bilen er altid optanket om morgenen når jeg skal afsted.

  • 0
  • 0

Vi har en snart 17 år gammel VW Bora VR5. Den koster lidt i vægtafgift - faktisk føler jeg mig temmelig røvrendt af systemet. Jeg tror faktisk jeg har nævnt det før.

Ifølge bilens manual skal den kunne køre ca 12,8 km/l og over 15 km/l ved pæn kørsel hvis jeg ikke husker helt galt. Vi kører omkring 12-13 på literen, og på ture til Langeland fra Aalborg er 15,7 opnået - ja det er ikke opnået med 150 km/t men ca 110 km/t. Men oplysninger passer fint med bilen rent faktisk køre til trods for at den snart 350.000 km på tælleren. Det tager staten udgangspunkt i når vi betaler vægtafgiften.

Med en 2.3l motor med 5 cylinder er den på papiret en brændstofs sluger, og det koster os nogle penge i vægtafgift.

Når jeg snakker med min omgangskreds kan jeg høre at stort set ingen formår at få deres nye biler til at køre hvad producenterne påstår. Jo dem som har diesel biler kan hvis de køre i medvind og ned af bakke netop opnå det påstået.

Min gamle far køre som en pensionist. Det er ikke overdrevet. Han er aldrig over 100 km/t, men hans næsten nye Kia Picanto kan han simpelthen ikke drive op over 18 km/l - han siger typisk 15-16 km/l. Kia oplyser 21+ km/l. Når jeg snakker med bekendte er det generelle som beskrevet her - at folk typisk oplever op mod 30-40% mindre end hvad de bliver lovet - uanset hvad de gør. I den virkelig verden er det bare mere regel end undtagelsen, at bilerne køre markant mindre end lovet.

Så tilbage til hvorfor jeg føler mig røvrendt. Det gør jeg fordi en masse mennesker får en stor "rabat" fordi producenterne lyver. Blev alle biler målt i den virkelig verden ville statskassen få millionerne ind alene fordi vægt og grøn ejerafgiften ville stige markant på næsten alle nye biler.

Så pointen er at jeg bliver straffet fordi VW har opgivet nogle reelle forbrugstal som holder, men nu hvor der er kommet penge i at overdrive/pynte på oplysningerne slipper andre.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan det kan være så svært at lave måling fra den virkelig verden. Der kommer jo ikke en million nye modeller hvert år. At tage 50 biler af en ny model og køre 20.000 km og så tage gennemsnittet. Så har vi nok et reelt billede af bilerne køre. Der bliver kastet millioner/milliarder efter nye modeller så det kan næppe være en udfordring, men nok mere en modvilje mod at få sandheden på bordet.

Men det er bare min mening.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der føler mig snydt.

Jeg havde en Ford Fiesta 1997 1.25 75Hp der var opgjort til 14,7 km/l

Jeg ejer i dag en Renault Clio 2015 1.2 75HP der er opgjort til 17,9 km/l

Jeg pendler imellem Aalborg og Aarhus og har opgjort forbruget for de sidste 3 år og det viser sig, at de næsten har samme forbrug; dog var Fiestaen knap så tørstig.

På Færdselsstyrrelsens hjemmeside har jeg fundet følgende: http://www.fstyr.dk/DA/Krav-til-koretojer/...

Jeg nægter simpelt hen at tro at dette kørselsmønster, som er nøje afmålt, med vind og vægt taget i betragtning kan få biler til at kører på et rullefelt og opnå det forbrug de er opgjrot til. 14 accelerationer med samme antal nedbremsninger på 20 minutter kan umuligt lade sig gøre i virkeligheden eller på rullefelt. Der er snyd med i spillet.

Hvis lovgivningen åbenbart er så svag at der ikke er nogen der skal stilles til ansvar, så vil jeg mene at demokratiet er trådt ude af drift. Det er jo noget af en skandale at der forbruges i gennemsnit for kr 5000,- ekstra pr. år pr. bil. Det svarer jo til at den sprit nye bil man køber koster kr. 60.000,- ekstra i dens levetid.

  • 0
  • 0

Hej.

Overstående artikel på ING er ikke overraskende. Men det er uhyggelig læsning.

Man kan læse de officielle km/l-værdier i artikler, på internettet og i reklamer på TV. Det ser så godt ud på papiret.

FDM har skrevet 2 artikler i december 2016.

I første artikel er overskriften " Bilfabrikanter nåede første CO-2-mål ". Men senere i artiklen kommer FDM ind på, at der her er tale om de officielle / teoretiske værdier og IKKE de realistiske værdier.

http://www.fdm.dk/nyheder/bilfabrikker-naa...

I den anden artikel ser vi også en positiv udvikling m.h.t. km/l. Men som FDM er inde på er der her igen tale om de misvisende officielle / teoretiske værdier.

http://www.fdm.dk/nyheder/ny-danske-biler-...

Jeg hilser en ny test velkommen. De andre misvisende km/l-værdier er total til grin. Det er lige før at jeg krummer tæer, når jeg ser bilreklamer i Tv, hvor der står, at bilerne kører over 30 km / l diesel.

Godt nytår.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkehed ( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Jeg har en 19,5 år gl. Opel Astra. Den kører 13 når jeg kører sportsligt. Hvis jeg kører pænt landevejskørsel om sommeren, kommer jeg op på 17. Mine forældre har en 10 år gl. Corolla. Den kører 13, selv om de er pensionister og ikke overskrider fartbegrænsningerne og slipper speederen ved kryds o.s.v. Begge kører på benzin.

  • 0
  • 0

Især mange af de nye små biler, går helt i knæ når de pines lidt på motorvejen, tænker jeg. Min 19,5 år gl. Astra benzin 1,6 100HK, kører 15, når jeg kører frisk til på motorvej. Kører ikke under det tilladte når der er fri til det. Den kører i øvrigt længere end da jeg havde en Polo 6N fra 1996, selv om astraen er en st.car. Den har Ecotec X16XEL motor, en af dem man skal huske i god tid at skifte tandrem og medløberhjul m.v. på.

  • 0
  • 0

Der er så mange fordele ved snyd med forbrugstallene og dermed så mange interessenter, at det er svært at se, hvem der skulle skulle sætte en stopper for det. * forbedret konkurrenceevne for bilfabrikkerne * grøn markedsføring * lavere beskatning (både ved indregistrering og løbende grøn afgift) * feel good for kunder * lettere at få finansiering i banken både fordi bilen er billigere, og driften ser billig ud Politikere som har mod til at gennemføre indgreb mod snyderiet med denne forbrugeroplysning styrker næppe deres egne meningsmålinger ;) Men forhåbentlig er der embedsmænd i EU regi, som ikke kan leve med så store afvigelser. Der er i øvrigt sjovt som det fremstilles, at 35-50% er forklarligt, mens vi skal over 50% for at krydse den magiske grænse for snyd...

  • 0
  • 0

Hej Martin.

Man skal huske på at Lupo 3L var en meget lille bil. Andre biler fra dengang og fra idag, der er markant større, kan bruge mere brændstof end Lupo 3L p.g.a. størrelsen. Jeg er ikke klar over, om Lupo 3L kom op på ca. 33 km / l diesel ved realistisk kørsel i virkelighedens verden.

Jeg er ikke sikker, men hvis jeg husker rigtigt, var motoren i Lupo 3L og Audi A2 nogenlunde den samme. Begge biler kunne teoretisk set køre utrolig langt på en liter diesel. Mange folk kendte Lupo 3L, men de færreste kendte vist Audi A 2.

https://www.google.dk/search?q=audi+a+2&es...

VW Golf BlueMotion er markant større end LUPO 3L. I teorien kan den køre over 30 km / l diesel. Ved realistisk kørsel i virkelighedens verden kører den måske 20-25 km /l. Jeg har set data, hvor Golf Blue Motion kun kører ca. 20 km / l i virkelighedens verden.. Men ved fornuftig kørsel kan den vel køre længere.

Det har jo være populært at lave små motorer, da de - i teorien - bruger kun lidt brændstof. Men flere folk, der har forstand på biler, siger, at visse små motorer bruger utrolig meget brændstof, når de belastes mere end normalt. Så sådan som jeg forstår det, vil visse små motorer bruge meget brændstof på motorveje og andre steder, hvor de belastes mere end normalt. En person på en hjemmeside om biler mener, at visse små motorer stort set bruger lige så meget brændstof som visse motorer, der er større.

God weekend

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Jeg har fået at vide at Lupo 3L var en bil bygget af helt andre dele, end Lupo (ikke 3L). Jeg mener at have fået fortalt af en, som er kollega til en der havde en Lupo 3L, at den kom derop. Men ja, det var en lille bil.

  • 0
  • 0

Biler med forbrændingsmotor er håbløst forældet teknologi. Der er 2 veje at gå:

Bilfabrkkerne har valgt at svindle for konkurrencemæssigt at få deres kortsigtede økonomi på plads.

Samfundet burde tænke langsigtet og omstille til el-drift.. Teknisk, økonomisk, forsyningsmæssigt og klimamæssigt den rigtige løsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten