Snup en dyb indånding før sex
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Snup en dyb indånding før sex

En inhalator der giver manden erektion er under udvikling - og den har én stor fordel frem for piller som Viagra.

En Viagrapille skal først optages i blodet via mave-tarm-sysatemet, og dét tager tid. Man skal altså så at sige vide på forhånd, at man lidt senere får lyst til at udøve sex.

Vecturas nye produkt har foreløbigt blot et løbenummer som betegnelse. Det hedder VR004.

Den aktive ingrediens er stoffet apomorfin-hydroklorid, som de sidste tre år har kunnet købes som et potensmiddel i pilleform under navnet Uprima. Stoffet påvirker hjernenerver, der udløser erektion.

Uprima virker i løbet af ca. 20 minutter, men Vectura har i et nyligt klinisk forsøg med 35 mænd påvist, at apomorfinet virker meget hurtigere, når det inhaleres, end når det spises. I lungerne optages det direkte i blodet.

Man testede 35 mænd med »mild til moderat erektil dysfunktion«. VR004 hjalp de 60 procent af dem. De fleste fik erektion indenfor otte minutter, skriver BBC. Tre mænd erigerede indenfor kun tre minutter.

Virkningshastigheden er givetvis afhængig af dosis, så den eksperimenterer Vectura nu med at øge i tests med nye patienter. Mere end 50 millioner mænd alene i Europa og USA har erektionsproblemer. Dette gør markedet for anti-impotensmidler mege

t lukrativt. Omsætningen er i dag ca. 2.5 mia dollars pr. år, og forventes at blive dobbelt så stort om 5-6 år. Ian Banks, som er leder af European Men's Health Forum er imponeret af resultaterne.

»En af de ting, der kræves til et godt sexliv, er spontanitet«, siger han.

Og muligheden for at inhalere apomorfinet og opnå en lynhurtig effekt, øger muligheden for spontane reaktioner, når lysten til sex melder sig.