Snifferteknologi fra Danmark skal hjælpe i international kamp mod skibsforurening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Snifferteknologi fra Danmark skal hjælpe i international kamp mod skibsforurening

Illustration: Miljøstyrelsen

Store, sniffende droner skal i et nyt europæisk samarbejde hjælpe myndighederne med at overvåge mængden af miljøskadelige stoffer i skibsrøg. Sådan lyder formålet med et program, der er søsat af Det Europæiske Agentur For Søfartssikkerhed – også kaldet EMSA.

I programmet skal langtrækkende V-200 droner fra svenske UMS Skeldar overflyve skibstrafikken og måle skibenes emissionsniveauer for at sikre, at reglerne for svovlindholdet i skibenes brændstof overholdes.

Snifferdronerne skal måle forholdet mellem svovldioxid og kuldioxid i røgssøjlen fra skibenes udstødning. Derefter kan måleresultaterne omregnes til et tal for, hvor meget svovl, der er i skibets brændstof, fordi forholdet mellem svovl og kulstof i røgen stemmer overens med forholdet i skibets brændstof.

Denne målemetode er blandt andet beskrevet af den Internationale Maritime Organisation (IMO) og Miljøstyrelsen.

Det er den danske virksomhed Explicit, der skal stå for at levere snifferteknologi, software og analysekapacitet til dronerne i det europæiske projekt.

»Vi kommer til at levere sniffermålesystemet til at montere på dronerne, og så sørger vi for den software, der skal analysere data fra målingerne. Oplysningerne bliver sendt til vores laboratorier i realtid, før de sendes til EMSA og myndighederne,« siger Jon Knudsen, der er direktør i Explicit.

Læs også: Ny drone kan afsløre svovlsyndere fra luften

Snifferbokse bruges i Danmark

I øjeblikket foretager virksomheden svovlmålinger på skibsrøg i danske farvande for Miljøstyrelsen. Disse undersøgelser foretages primært med bemandede helikopterflyvninger. Explicit har dog også udført flyvninger med dronemonterede snifferbokse, sådan som det skal foregå i det europæiske projekt fra EMSA.

»Dronerne i projektet kan være i luften i op til fem timer, og vi har fløjet med dem i dansk sammenhæng før. Det var et krav fra EMSA, at vi havde erfaring med at kombinere dronerne med vores snifferteknologi,« siger Jon Knudsen.

Han tilføjer, at emissionsmålingerne bliver understøttet af dokumentation i form af video og data om dronernes flyvemønstre.

»Når vi udfører målingerne med vores snifferboks, kobles de til et bestemt klokkeslæt og en GPS-position, så vi ved, hvor prøverne er taget. Dette sammenholder vi så med AIS-datasæt fra skibene, hvor vi kan hente oplysninger om, hvor skibene kommer fra, og hvor de er på vej hen,« siger Jon Knudsen.

Læs også: Dansk drone sniffer til røg fra skibe

Udfordringer ved BVLOS

Det er endnu ikke planlagt, hvor de sniffende droner vil komme til at flyve, og landene i EMSA-programmet skal først skaffe tilladelser til, at dronerne kan overvåge skibstrafikken i særlige luftrum.

Desuden kan langdistanceflyvningerne ifølge Jon Knudsen føre til operationelle udfordringer, fordi dronerne skal flyve såkaldte BVLOS-flyvninger (Beyond Visual Line Of Sight), som betyder, at dronerne er uden for synsvidde for de piloter, der styrer dem.

Jon Knudsen er dog ikke i tvivl om, at overflyvningerne er nødvendige:

»Skibene spiller en central rolle i udledningen af farlige stoffer. Derfor er det godt, at der er pres på, at der bliver gjort en indsats på området,« siger Jon Knudsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne disse 'sniffer sensorer' ikke implementeres i skibenes skorstene, og så udsendes via AIS systemerne der allered er ombord?
Det lyder både dyrt, og lidt 'overteknisk', at skulle sende droner ud over havet for at løse denne opgave!

  • 0
  • 0

Når en forbryder er fundet, hvad sker der så? Automatisk udsendelse af bøde, eller sejler man ud til det pågældende skib og går ombord og tager en prøve?

  • 3
  • 0

Mon denne snifferteknologi kan bruges til at frasortere slagtede ornegrise, hvis kød har den ubehagelige lugt og smag af orne? I Holland har man ansat særlige menneskesniffere til dette frmål, men det vil måske være både billigere og mere effektiv at bruge denne teknologi. Hvad siger "explicit"?

  • 0
  • 0

Når en forbryder er fundet, hvad sker der så?

Fra linket ovenfor:

Når en sniffer opfanger, at et skib udleder for meget svovl, får Miljøstyrelsen besked om det og kan – hvis skibet er på vej til en dansk havn – bede Søfartsstyrelsen gå om bord og tage en olieprøve fra skibets brændstof. Olieprøven kan bevise, om svovlindholdet er forhøjet. Hvis skibet er på vej til en udenlandsk havn, sender Miljøstyrelsen et varsel til rette myndighed om, at der kan være grund til at holde øje med skibet.

  • 2
  • 0

Hvem er rette myndighed?
Er det:
- skibets flagstat (alle skibe er registret i et land).
- Det land hvor skibet er på vej hen, således at myndighederne der kan gå ombord og foretage de nødvendige undersøgelser.

Og nu det rigtig sjove.
Vel udsender AIS'en besked om næste havn, men visse typer af skibe springer rundt som lopper hvorfor en ændring af havn ofte forekommer (fordi lasten sælges undervejs). Dette skift af havn kan af visse typer bruges til snyderi....omend kortvarigt, da skibet har et IMO nummer, som føler skibet fra vugge til grav. Så er det jo bare at vente på at skibet anløber havn.

Iøvrigt kan falske Oil Record Book, lidt fup i maskinjournalen mm. godt skjule at du har sejlet på olie med højt sovlvindhold gennem det meste af Danmark. Et par timer før passage af Storebæltsbroen skiftes til olie med lavt svolvindhold og efter passage af Kalundborg (norgående), så tilbage på (billigere) olie med højt svolvindhold.
Snifferen på Storebælt opdager ingenting og foregår passagen om natten og/eller weekend, så er det tilnærmelsesvis risikofrit at bryde Marpol annex VI (som reelt er grundlaget for alt det her. Til dem som ikke kender Annex VI - google er din ven).
Omvendt, 1/1 2020 - om et år - sænkes grænsen for "højt" svovlindhold til 0,5% (er nu 3,5%). ECA-områder med krav om højest 0,1% S opretholdes stadig.

  • 1
  • 0