Kan nogen forklare sammenhængen mellem kørestrømsanlæg og hvor hurtigt, man må køre?

Formentlig øger man også trækket i køreledningen. Når man har kørt rekordforsøg på TGV-banerne, har man øget trækket i køreledningen.

1. genneration S-tog fra 1934, var bygget til 90 km/t, 2. og 3. genneration til 100 km/t. Nuværende 4. generation til 120 km/t.

Bumletog afgår hver 10 minut, og køre 2-3 minutter mellem hver station, så der kan ikke være meget at hente på øget hastighed. Eksprestoget afgår lige før et bumletog og indhenter det foregående bumletog. Så hastighedsændringen kommer ikke til at betyde ret meget på køretiderne. Så det viktigste er nok pålideligheden og vedligehold, af op til 90 år gamle indstallationer.

Et fuldlængde S-tog vejer "kun" 250 ton, og omformerstationerne er løbende blevet fornyet, så det er ikke der problemet ligger.

Vil det ikke snart være på tide at man tager emnet op til SERIØS debat i besluttende myndigheder.

Mener Folketinget, som nærmest konsekvent vælger den billigste discountløsning hver evige eneste gang ?

Kan nogen forklare sammenhængen mellem kørestrømsanlæg og hvor hurtigt, man må køre? Jeg er med på, at større hastighed alt andet lige kræver mere strøm, men fx. strækningen mellem Lyngby og Bernstorffsvej er ned ad bakke, og der kan et 90 km/t kørestrømsanlæg vel uden videre levere rigeligt til at køre 120 km i timen?

Ifølge artiklen er det kun Østerport -Holte der skal moderniseres.

Synes der ok at vente til billigere tidere med at reparere hvis det ikke haster og der ikke er anden reparation i gang. Men helt ærligt hvorfor blev dette ikke fikset da der blev lagt nye spor. Der er da ikke noget mere generende end drypvise reparationer. Tag nu det hele i et hug nu man er i gang så man gener færrest mulige mennesker.

var det så ikke en ide at gennemføre detmed et nyt udbud på de strækningsafsnit hvor man mest får gevinst ud af de 120, det vil sige primært nord for Holte, og måske undlade nogle stationer ? Og så evt med optioner på det manglende.

Prototypen til 3G-toget var bygget med to døre pr. vogn og 120 km/t, med henblik på Hillerød-toget.

Man vil nok have mest gavn af 120 km/t Hellerup-Holte, med Østerport-Hellerup er den tætest trafikerede, så det er den der vil få mest gavn af den øgede pålidelighed.

Man kunne også overvej at genoprette sin egen entrepenør afdeling, det have man i DSB-tiden

var det så ikke en ide at gennemføre detmed et nyt udbud på de strækningsafsnit hvor man mest får gevinst ud af de 120, det vil sige primært nord for Holte, og måske undlade nogle stationer ? Og så evt med optioner på det manglende.

Køreledningsanlægget nord for Holte er ibrugtaget i 1968.

Om det er godkendt til mere end 90 km/t ved jeg ikke.

DSB Gods blev nedlagt pga. de høje omkostninger, som jernbanedrift nu engang har.

Danlink blev oprettet fordi, man indså at det var den eneste måde man rimeligt hurtigt, kunne komme til at tjene penge. Danlink og transittrafiker var nok reelt det DB overtog.

Banedanmark bør opdatere den infrastruktur, de er ansvarlige for, så persontrafikken kan blive attraktiv for de daglige pendlere.

For BD er det tilsyneladende vigtigerer at holde budgetterne, end at togene kan køre til tiden.

Det kan ind imellem minde om en sovjetisk femårsplan: Der står i planen hvor mange biler vi skal fremstille, der står ikke noget om at de skal kunne kører !

Thorleif, dine visioner kan naturligvis realiseres, men hvem skal betale gildet? Danmark er et lilliputland, der fungerer som transitkorridor fra kontinentet til Skandinavien. Lastbiltransport er langt billigere og hurtigere end godstransport med jernbanen, når det gælder en transportvej på under 500 km. Er der plads til flere godstog på det danske og nordtyske jernbanenet. Vi skal ikke sammenligne os med svensk,tysk, fransk og andre tognet, da disse har helt andre forudsætninger for deres infrastruktur end Danmark. DSB Gods blev nedlagt pga. de høje omkostninger, som jernbanedrift nu engang har. Banedanmark bør opdatere den infrastruktur, de er ansvarlige for, så persontrafikken kan blive attraktiv for de daglige pendlere.

Efterhånden som vi år efter år hører disse utrolige historier om problemer med toglinjerne. Deres ledelses manglende evne til at vælge udstyr der virker. Insisteren på at være first mover, med alle de problemer det giver, i stedet for at bruge kendt og fungerende udstyr. Så kan man kun spørge sig selv om det er 'almindelig' inkompetance. Eller om der er en bagved liggende tanke - Arbejdes der på bevidst at ødelægge den offentlige infrastruktur? Er det en slags "Working slow" sabotage? eller hvad er det der foregår. Mens lande omkring os satser stærkt på offentlig transport. Tog, busser, sporvogne, troljebusser. Og mange steder med høje hastigheder der kan konkurrere med fly. Så excellerer Danmark i at køre langsomme tog. med tonsvis af problemer, modvilje imod at supporte borgerne (læs: nedlæggelse af utallige stoppesteder) Det er som om nogen eller noget presser på, så vi bare skal få opgivet vore offentlige linjer, og folk kan komme over i biler. Hvorfor er det sådan?? - Er det det vi ønsker os??

Det er jo ikke svært at se (eller man kan læse de sidste 30 års historier om fejl) Vil det ikke snart være på tide at man tager emnet op til SERIØS debat i besluttende myndigheder. Læg pres på, og kræv at vores Danske infrastuktur SKAL fungere, til tiden, og overalt. Hurtige linjer der forbinde hjørnerne og fintmasket så flest muligt ser fordelen i at rejse på den måde. Med deraf følgende reduktion på vejnettet. Og - hvad med at få mere gods op på jernbanerne. I stedet for de uendelige kolonner af individualist lastbiler der kører døgnet rundt på vore veje. Langt mere gods burde kunne fragtes på skinner fra fragtcentre i landets knudepunkter, så mindre lastvogne kan bringe det ud det sidste stykke.

Kom nu. find ud af det. Skal vi have et tognet der kan måle sig med Svensk, Tysk, Fransk osv... Eller skal Danmark være det lille langsomme område hvor alt går i stå fordi - man kan ikke køre så hurtigt - styre signalerne kan ikke tåle det - der stoppes ikke hvor folk vil af - aflysninger gør at man ikke kan stole på forbindelserne.

Danmar - Hvad vil vi have. ??

Det kan da ikke give forsinkelser fordi man aldrig har måtte køre 90km/t på en del af strækningen?!

Nej; men nu håbede DSB du ikke ville opdage det :-)

Eller bare få togene på strækningen til at køre regelmæssigt. Hellere langsomt og pålideligt end hurtigt engang imellem

var det så ikke en ide at gennemføre detmed et nyt udbud på de strækningsafsnit hvor man mest får gevinst ud af de 120, det vil sige primært nord for Holte, og måske undlade nogle stationer ? Og så evt med optioner på det manglende.

Det kan da ikke give forsinkelser fordi man aldrig har måtte køre 90km/t på en del af strækningen?!