Sneboldeffekt: Når de grønne teknologier når et vist punkt i et land, så ruller lavinen

Der er ingengrund til at sigte efter at få fuld batteribackup.

Med det rette produkt kan et biogas hæve produktionen på ca. 15min. (i.flg. min forrige arbejdsgiver, som har arbejdet intenst med området gennem lang tid)

Med en gasballon på ca 30M3 kan vi ændre et pyrolyseanlægs ydelse, fra tomgang til 1-2 megawatt på den tid det varer gasmotoren at reagere.

Dersom vores forbrug blev mere fornuftspræget, en del unødvendigt udeladt og en del henlagt til perioder med blæst, samtidig med at vi værdsatte landbrugets evne til at levere backup i trange tider, tror jeg ikke at vi er så fjernt fra et grønt net og en negativ CO2 belastning fra landbruget.

Hvis batterier worst case skal kunne dække danmarks elforbrug i 6 timer taler vi om en kapacitet på +20 GWh og en effekt på 3-4 GW. Hvad er prisen for dette?

Dit svar viser, at du overhovedet ikke har forstået forklaringen

@Allan Olesen jeg er ret sikker på at Svend har forstået din forklaring, men som Svend skriver

Artiklen skøjter for let hen over de problemer og omkostninger der er nødvendige for en større dækning med sol og vind.

Hvis batterier worst case skal kunne dække danmarks elforbrug i 6 timer taler vi om en kapacitet på +20 GWh og en effekt på 3-4 GW. Hvad er prisen for dette?

Svend, jeg har lige forklaret dig, hvorfor der nødvendigvis vil være perioder hen over dagen, hvor produktionen overstiger forbruget, hvis man har designet anlægget med et økonomisk fornuftigt forhold mellem produktionskapacitet og lagerkapacitet.

Dit svar viser, at du overhovedet ikke har forstået forklaringen.

Svend Ferdinandsen, hvad er problemet i, at batterier skal lades op?

Hvis artiklen med kapacitet mener hvad de kan yde ved bedste forhold (mærkeeffekt), så vil sol og vind kun i middel yde 20 procent af behovet eller mindre afhængig af landet.

Artiklen skøjter for let hen over de problemer og omkostninger der er nødvendige for en større dækning med sol og vind.

Svend Ferdinandsen, hvad er problemet i, at batterier skal lades op?</p>
<p>Jeg kunne fristes til at sige, at det er hele meningen med et batteri. Man lader det op for at have noget at bruge af senere

Svend er jo vokset op med Hellesens brunstensbstterier som teknologisk nyskabende. ?

Svend Ferdinandsen, hvad er problemet i, at batterier skal lades op?

Jeg kunne fristes til at sige, at det er hele meningen med et batteri. Man lader det op for at have noget at bruge af senere.

Og lige netop med sol vil der jo aldrig mangle strøm til at oplade batteriet. Da batteriet er dyrere end solcellerne, dimensionerer man solcellerne med så meget overkapacitet, at de stadig dækker behovet så langt som muligt hen mod solnedgang. Så står man uvægerligt med en stor overproduktion i andre af dagens timer. Den kan man jo passende fylde i batterierne.

Jeg fatter simpelthen ikke dine indlæg. Du er efter min mening en intelligent mand og en af stedets få rigtige ingeniører, som både behersker fysik og matematik. Men så snart vi kommer over i noget, der lugter lidt af energiplanlægning, ryger alle dine evner over bord, og så kommer du med udtalelser, der burde komme fra en dement.

Problemerne med forsyning via VE viser sig måske netop når man når disse ca. 50%.

Men ellers er det da åbenlyst, batterier kan jo tydeligvist oplades og dække i kortere perioder - ellers har jeg set at Søren Lund har lavet en ret fornuftig redegørelse for hvordan behovet kan dækkes..

Det er ikke et godt mål for hvor meget der leveres til forbrugerne. Særligt for solceller er det problematisk, da de altid stopper om natten.

Det er ligeså besværligt hvis man regner på årsproduktion, da den heller ikke viser hvor meget der er til rådighed hver dag og time.

Problemerne med forsyning via VE viser sig måske netop når man når disse ca. 50%. Der bliver det rigtig tydeligt at der kræves alternative kilder, når vind og sol ikke leverer. Batterier er kun et delvist alternativ, da de skal lades op, før de kan levere.