Snavs i det hydrauliske system førte til nødlanding i Kastrup
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Snavs i det hydrauliske system førte til nødlanding i Kastrup

»Partikler« i understellets hydrauliske system stoppede væskegennemstrømningen, så understellets aktuator låste sig fast. Det førte til nødlandingen med et Dash-fly i København.

Grundige undersøgelser af aktuatoren på det nødlandede Dash-fly i Kastrup Lufthavn har vist, at understellet ikke kunne bevæge sig, fordi »partikler« blokerede justeringen af væskestrømmen i det hydrauliske system.

Dermed er landingsstellets aktuator endnu engang indblandet i en nødlanding med Dash-8 Q400.

Aktuatoren er et hydraulisk system, hvor et stempel bevæger sig op og ned i en væskefyldt cylinder. På hver side findes en såkaldt orifice, også kaldet en begrænser, der styrer væskegennemstrømningen i cylinderen i stil med menneskets hjerteklapper.

Illustration af landingsstellet. (Illustration: Havarikommissionen)

Men Havarikommissionen har fundet ud af, at »partikler« havde tilstoppet den ene af begrænserne.

»Når det sker, så kan væske ikke bevæge sig rundt og så låser aktuatoren,« siger Torkild Eriksen, der står for Havarikommissionens undersøgelse.

Monteringsfejl er ikke udelukket

Ifølge Torkild Eriksen er det endnu uvist, hvilke partikler der var årsag til tilstopningen, og hvordan de var havnet i systemet.

Kan der være tale om en monteringsfejl?

»Vi kan ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt,« siger Torkild Eriksen.

Selv om aktuatoren også var indblandet i nødlandingerne i Aalborg og Vilnius, så er der dog ikke tale om den samme fejl. I de forrige to nødlandinger var årsagen, at en øjebolt rev sig ud af et korroderet gevind på stemplet på landingsstellets aktuator og forhindrede understellet i at låse.

Passager gjorde opmærksom på problemerne med landingsstellet

Problemerne med at få understellet ud blev opdaget af en passager, der selv er pilot hos et andet luftfartsselskab. Han gjorde besætningen opmærksom på problemet. Imens lyste en lampe rødt i cockpittet og indikerede, at landingsstellet ikke var ude og låst.

Kaptajnen forsøgte at gå over til nødsystemet og trække højre understel op for at lade det falde ned igen, men det hjalp ikke. Derfor blev besætningen briefet om den forestående nødlanding i fællesskab og efterfølgende enkeltvis, for at sikre at alle havde forstået instruktionerne, skriver havarikommissionen i sin redegørelse.

Før landingen blev passagererne flyttet rundt i flyet, højre motor blev stoppet og propellerne kantstillet. Ved touch-down kørte flyet 400 meter, før det tippede over på siden. Blot 30 sekunder efter flyet var stoppet, var alle passagerer ude af det og i sikkerhed.

Kommentarer (16)

Thomas Djursing skriver:
"Aktuatoren er et hydraulisk system, hvor et stempel bevæger sig op og ned i en væskefyldt cylinder. På hver side findes en såkaldt orifice, også kaldet en begrænser, der styrer væskegennemstrømningen i cylinderen i stil med menneskets hjerteklapper."

Selv om jeg er dårlig til alle sprog tør jeg rette:
'Aktuatoren er en hydraulisk komponent, hvor et stempel bevæger sig op og ned i en væskefyldt cylinder. På hver side findes en såkaldt orifice, også kaldet en drøvling, der styrer væskegennemstrømningen i cylinderen i stil med en vandhane'.

Drøvlingernes funktion er at begrænse hastigheden på aktuatoren.

Det er langt fra fuldgod redundans, når en fejl kan hindre to funktioner.

Der har antagelig været to forskellige fejl på to forskellige aktuatorer på samme type af højre landingsstel.

Et gæt til: Har man kun revideret højre side?
Ved gennemgang af den første fejl har man åbnet hydraulsystemen på alle fly, og derunder er der kommet (store) »partikler« ind i hydraulsystemet.
Og det er lige så alvorligt som benfliser i et blodsystem.

En god artikel med omtale af alt, hvad SAS kunne gøre for en god nødlanding.
SAS er nødt til at "stille" alle Dash8, for at under kontrollerede former afhjælpe alle kendte fejl.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Den såkaldte Orifice kaldes ifølge Havarikommissionen for en begrænser. Se flg. uddrag fra kommissionens redegørelse:

"Undersøgelsen afdækkede, at en begrænser (orifice) i aktuatoren var blokeret, hvilket havde forhindret det højre hovedunderstel i at blive fuldt udfældet".

Sammenligningen med menneskets hjerteklapper er hentet fra Torkil Eriksens egen forklaring til mig.

MVH Thomas Djursing

  • 0
  • 0

Jeg er ikke ingeniør,men har arbeidet med flyvemaskiner i neste 30 år i det Norske Flyvevåben ,og en god tid i hydraulisk verksted. Har konstruktørene helt glemt at sette filter i hydraulik systemet ??? Om noen har opnet systemet efer et eventuelt filter må det da gjøres av kvalifikert personell som ikke lader "Gøyemøi" gomme inn..
Hilsen Tomas som nu bor i Brasilien.

  • 0
  • 0