Snart slukker DAB-signalet. Her er afløseren
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Snart slukker DAB-signalet. Her er afløseren

Med løfter om flere radiokanaler og bedre lydkvalitet lancerede DR for 15 år siden de første DAB-kanaler i Danmark. Om 33 dage er det slut, og DAB-nettet bliver udskiftet med den nyere DAB+-standard, der skal klemme endnu flere radiokanaler ind på de samme frekvenser.

Prisen for de op til 18 nye kanaler bliver imidlertid, at mellem 200.000 og 400.000 danskere skal udskifte deres DAB-radioer med DAB+-radioer, anslår Slots- og Kulturstyrelsen. Til sammenligning anslår styrelsen, at der er mellem 1 mio. og 1,5 mio. DAB-radioer i Danmark i alt.

»I Danmark lytter vi rigtig meget til radio, og de senere år har vi for alvor taget digital radio til os. Det er en udvikling, der fortsætter, og derfor er det næste store skridt på vejen til en yderligere digitalisering af radiobrug i Danmark, at vi går fra DAB til DAB+. Det nye signal vil give os mulighed for at få endnu flere radiokanaler til gavn for alle borgerne i Danmark,« sagde kulturminister Mette Bock for nylig i en pressemeddelelse om forandringerne på radionettet.

Ny komprimering kræver ny hardware

Forskellen på DAB og DAB+ er i virkeligheden ikke stor. Begge digitale radioteknologier baserer sig på, at signalet komprimeres, så der til forskel fra det velkendte FM-signal kan sendes mange kanaler på samme frekvens.

Med DAB+ er algoritmen, der komprimerer signalet, blevet bedre, så endnu flere kanaler kan klemmes ind på den samme frekvens.

»Det helt store fremskridt er, at man med DAB+ går over til AAC-kodning. Med det kan man opretholde samme lydkvalitet på færre bits,« forklarer projektleder for digitale systemer i Teracom Karsten Madsen.

Teracom har den såkaldte gatekeeper-funktion for de nye DAB-frekvenser og skal derfor sørge for et velfungerende sendenet til DAB+-kanalerne og lave aftaler med DR og kommercielle radiokanaler om at bruge DAB+-nettet.

Mere præcist benytter DAB+ sig af et audiocodec (coder/decoder) kaldet MPEG-4 HEACC v2, mens DAB benytter sig af MPEG Audio Layer II. Det er dette skifte i teknologi, der gør det nødvendigt med nye radioer for de danskere, der har en DAB-radio fra før ca. 2012. Her understøtter chippen ikke den nye kodning af radiokanalerne.

Skal gøre plads til kommercielle kanaler

DAB-nettet er inddelt i tre blokke, såkaldte MUX. Den ene, blok 2, vil efter 1. oktober blive brugt af DR og Radio24syv, blok 1 vil blive brugt til landsdækkende kommercielle kanaler, og blok 3 vil blive brugt til regional kommerciel radio.

Den nye teknologi giver i alt plads til op til 18 nye kanaler, og det er særligt muligheden for at få flere kommercielle kanaler ind på DAB-nettet, der har motiveret, at den nye teknologi skal indføres. Indtil nu har DR og kanaler fra privatejede Bauer Media optaget langt det meste af den tilgængelige plads.

For at gøre plads bliver de nuværende kanaler samtidig flyttet rundt. Derfor skal alle DAB-radio-ejere nulstille deres kanalindstillinger 1. oktober – også selv om radioen understøtter den nye teknologi.

Hvornår skal vi skifte igen?

Når et sted mellem hver ottende og hver tredje danske DAB-radio skal udskiftes kun 15 år efter teknologien er indført, er det oplagt at se frem til næste teknologiskifte med en vis skepsis.

Ifølge Karsten Madsen ligger næste generation af digital radio dog ikke lige om hjørnet.

»Selvfølgelig kommer der en ny teknologi på et tidspunkt, men det er svært at sige hvornår. Man vil selvfølgelig forsøge at undgå for mange skift, for hver gang påvirker det jo en masse mennesker,« siger han.

Dertil kommer, at det endnu er uvist, om det bliver nødvendigt at skifte hardware for alle, næste gang en ny algoritme skal overtage arbejdet med at komprimere radiosignalet til danskerne.

»I fremtiden kan man håbe på en mere softwarebaseret tilgang, så det ikke nødvendigvis kræver, at man skifter hardware,« påpeger Karsten Madsen.

Han understreger, at det endnu er uvist, om softwareopdateringer i fremtiden kan klare teknologiskift som det, vi får 1. oktober.

FM-signalet bliver

Langt de fleste af de forældede radioer vil imidlertid fortsat kunne modtage radio over FM-nettet, hvor der dog er væsentligt færre kanaler til rådighed.

Der har tidligere også været planer om at udfase FM-signalet i 2019. Der er ikke længere aktuelle planer om det såkaldte 'FM-sluk'. Folketinget har dog besluttet, at emnet kan tages op igen, når 50 pct. af radiolytningen foregår digitalt. Til den tid kan Folketinget vælge at udfase teknologien med mindst to års varsel.

Den seneste opgørelse af danskernes radiolytning stammer fra Danmarks Radios årlige statistik, der i januar konkluderede, at 36 pct. af radiolytningen i dag foregår digitalt på enten DAB, DAB+ eller internetradio.

Behold nogle FM kanaler til bilradio.

Sverige med flere beholder FM, så alle biler skal alligevel have FM-radio til udlandsbrug og mange turister vil i mange år frem komme til Danmark i en bil med FM-radio, som ikke kan modtage DAB. Det største problem er trafikinformation og varslinger.

https://ing.dk/artikel/sverige-skrinlaegge...

  • 22
  • 0

"Han understreger, at det endnu er uvist om softwareopdateringer i fremtiden kan klare teknologiskift som det, vi når til 1. oktober."

Jeg tør godt love at det ikke bliver mange radioer der kan opdateres ved næste skifte i teknologi selvom det teknisk skulle være muligt. I hvert fald ikke hvis man ser på producenternes villigheden til at opdatere diverse elektroniske dimser efter bare nogen få år på markedet.

  • 20
  • 2

Hvilken værdi tilfører denne udgift samfundet?

Står den værdi mål med de mange tons elektronik skrot der skal håndteres?

Jeg har 2 fuldstændigt velfungerende radioer der skal skiftes, selv om det ikke er mange penge.
Så er det stadigt penge, der går til Kina i stedet for fornøjelser i Danmark

Jeg får færre oplevelser = Færre penge brugt samfundet
(De penge der ryger til Kina, går ikke til tjeneren på det lokal mikrobryghus)

Jeg får flere reklamer = Ingen ekstra værdi for samfundet,
(jeg får jo ikke mere i løn at købe ting for, bare fordi vi får DAB+)

Elektronik skrot der skal håndteres = Udgift til samfundet.

  • 36
  • 5