Snart risikerer danske raketbyggere fængsel for rumskud

Snart risikerer danske raketbyggere fængsel for rumskud

CS udstiller i øjeblikket på Gentofte Bibliotek. (Foto: Mads Stenfatt / CS)

Opdateret: Det endelige forslag til en dansk rumlov truer med fængselsstraf, hvis raketbyggere ikke lever op til uklare krav om tilsyn, forsikring og registrering. Men der er smuthuller og masser af gummi.

To års fængsel og bøder kan blive konsekvensen, hvis raket- og satellitbyggere ignorerer en ny rumlov, der netop er ved at blive behandlet i Folketinget.

Efter en længere høring har uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) fremlagt det endelige forslag til en rumlov, der stort set er uændret i forhold til det oprindelige udkast.

Læs det endelige forslag her.

Vil man opsende raketter og satellitter, risikerer man omfattende krav om tilsyn, forsikring og registrering, som man selv må finansiere. Og selvom man holder sig under rummets grænse på 100 kilometer, kan man stadig være omfattet af rumloven. Som udgangspunkt er man undtaget, men om man er omfattet eller ej, er op til flere ministres vurdering, og i bemærkninger til loven skriver ministeren - med direkte henvisning til danske Copenhagen Suborbitals' (CS) opsendelser, følgende:

'Efter den foreslåede bestemmelse kan uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren fastsætte regler om, at §§ 5-9 og 11-21 og regler udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af definitionerne i § 4, nr. 1 og 2..'

Med andre ord: Hvis de tre ministre kan blive enige, så kan danske amatør-raketfolk blive omfattet af loven - også hvis de holder sig under 100-kilometer grænsen.

»Men vores mål er jo rummet, og selvom vi muligvis kan lege lidt endnu under 100 kilometer, så er det da ret surt, hvis vi skal stoppe festen ved 99,9 kilometer,« siger formand for Copenhagen Suborbitals Kristian Elof Sørensen.

Læs også: Minister om ny dansk rumlov: »Raketbygning er ikke det samme som lystfiskeri«

Loven giver også til enhver tid myndighederne bemyndigelse til 'uden retskendelse (at få red.) adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller øvrige lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn efter denne lov.' Ministeren har også mulighed for at stille særlige krav til forsikring, sikkerhed og miljø.

I Copenhagen Suborbitals er det en frustration, at alt er så uklart formuleret, at det i praksis er umuligt at afgøre, hvilken betydning loven vil få for dem. F.eks. er det stadig uklart, hvad en 'rumgenstand' er, fordi loven - foruden fysiske genstande opsendt til rummet - også medtager 'anordning, der er anvendt eller planlægges anvendt til opsendelse af en genstand til det ydre rum'.

»Er min skruetrækker til at samle satellitten så også en rumgenstand?« spørger Kristian Elof Sørensen.

CS prøver dialogens vej

De nærmere bestemmelser i loven vil først komme i en bekendtgørelse, efter at loven er vedtaget. Og måske derfor kan de store uklarheder vise sig at blive raketbyggernes største fordel. Copenhagen Suborbitals arbejder i hvert fald på at komme i god dialog med folkene i det nye danske rumkontor. Det skal ledes af kontorchef Peter Sloth.

Læs også: Satellitbygger i Aalborg: Vi bad selv ministeriet om rumlov

»Hvis loven bliver vedtaget, ligger magten reelt hos embedsmændene, så nu vil vi prøve at komme i dialog med dem. De fik også en mail fra os, lige da forslaget kom,« siger Kristian Elof Sørensen.

Smuthul giver mulighed for at flytte til udlandet

På ét afgørende punkt er forslaget til en ny rumlov dog blevet ændret i forhold til udkastet. Før kunne man som dansker ikke arbejde for en udenlandsk rumfartsvirksomhed uden at være omfattet af loven. Men det kan man nu.

'Som følge af definitionen af operatør, jf. forslaget til § 4, nr. 3, vil rumaktiviteter i udlandet foretaget af danske ansatte hos udenlandske operatører, f.eks. rumfartsorganisationer, ikke være omfattet af loven, medmindre sådanne aktiviteter finder sted på dansk fartøj eller indretning.'

Læs også: Raketbyggere frygter rumlov: Alt bliver kun mere besværligt

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få et svar fra den ansvarlige kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet på, om man som dansker kan indregistrere et firma eller en forening i et andet land og opsende fra et andet land - og dermed blive undtaget loven.

Ingen i ministeriet vil citeres for, at dette også er deres opfattelse, selvom Ingeniøren bliver efterladt med det meget klare indtryk, at man i så fald er undtaget loven. Ministeriet ønsker ikke at svare - og fortolke - på spørgsmålet, da lovforslaget netop er blevet fremlagt for Folketinget og nu er i sin sagsbehandling.

Spørgsmålet er blandt andet relevant, fordi den danske raketbygger Peter Madsen, der har været involveret i alle større raketopsendelser herhjemme, forgæves har ledt efter 'et hul i hegnet', som han kalder det. Hans planer er nemlig at opsende en større raket til rummets grænse - og muligvis over - fra Malta til sommer, og rumloven kan tvinge ham til at indregistrere sin virksomhed i udlandet på sigt.

»Hvis rumloven viser sig at være fyldt med dyre og tidskrævende tilsyn, vil det kvæle opstartsvirksomheder som Raketmadsens Rumlaboratorium på dansk grund. Så er det naturligt at flytte til udlandet. Jeg synes bare, at det er en utrolig trist konsekvens set med danske briller,« siger Peter Madsen.

Rettelse: *
*Det fremgik tidligere, at danske amatør-raketfolk kan blive undtaget loven - hvis de holder sig under 100-kilometer grænsen. Men ministeriet har efterfølgende oplyst, at opsendelser til under 100 kilometer som udgangspunkt er undtaget fra loven, men uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren vælge at lade opsendelser under 100 kilometer være omfattet af loven. Yderligere er det en fejl, at ingeniøren skrev, at Gorm Kofoed Petersen bliver kontorchef i det ny rumkontor. Det bliver derimod Peter Sloth.

Kommentarer (23)

Dette må være tåbligste og mindst gennemtænkte lov indtil videre fra nuværende regering - sandsynligvist udtænkt af en djøffer blottet for teknisk indsigt.

Hvad gør mon mest ondt? At få en raket i hovedet der har været 10 - 20 - eller 101 km ude i rummet?

Og hvad er rationalet for lovgivningen? At man er bange for at ting ikke kommer ned igen - nu de er i "rummet" ?????

Jeg ville forstå hvis man overvejede en lov der forhindrede folk at fylde skrammel og hobbyprojekter i kredsløb om jorden. Jeg ville forstå (men misbillige) hvis man forbyder raketter.

Men man skal sat.. være embedsmand uden faktuel forståelse for noget som helst for at trække en grænse ved von Karman linien.

Jeg græmmes.........

  • 25
  • 0

Man skal i min optik bare have en moral som en normal forretningsmand for at vade direkte gennem dette makværk af en lov.

1) Find en stråmand med udenlandsk statsborgerskab (det koster et par tusinde at finde en analfabet fra Nordafrika).
2) Stråmanden indsættes som (ubetalt) direktør i et skuffeselskab hjemhørende på Jersey, Barbados el.lign.
3) Omregistrer klubben/foreningen/firmaet som en maskinfabrik, der tilfældigvis lave dele der, hvis samlet rigtig, måske er en raket.

Er man rigtig snedig opdeler man 3) i tre selskaber: maskinfabrik, elektronikværksted og et IP selskab (IP = intelectual property).

Held og lykke til anklagemyndigheden med at pille det fra hinanden.

  • 10
  • 0

Et fundamentalt element i et demokrati er adgangen til at klage over en afgørelse. Dette er åbenbart ikke en holdning ministeren (og hans embedsmænd) deler. I hans høringssvar der kan ses her

Høringringsnotat

kan man læse følgende:

DI og Jesper Schou finder det ikke hensigtsmæssigt, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan afskære klageadgangen for visse faglige afgørelser.
Ministeren
bemærker, at området i vidt omfang kræver særlig faglig indsigt, som
uddannelses- og forskningsministeren ikke kan antages at være i besiddelse af. På
den baggrund finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt med en adgang til at
afskære klageadgang ved afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den konkrete udmøntning af
bestemmelsen.

Her ser man, at ministeriet planlægger at træffe afgørelser, selv om de ikke er i besiddelse af indsigt. Da de mangler indsigt, kunne de tænkes at delegere afgørelser og disse skal ikke kunne påklages. WOW! Outsourcer vi lige her til tyranni?

Og som om det ikke er slemt nok, hvad så lige med aktindsigt? Er det rimeligt at antage, at kommunikation mellem ministeren og pågældende enhed som afgørelser vil være uddelegeret til, er undtaget af aktindsigt, da det kan falde under ministerbetjening.

  • 17
  • 0