Snart kan unge på et øjeblik analysere en drink for bedøvende stoffer

1 ud af 20 amerikanske kvinder er blevet forsøgt udsat for et såkaldt drugrape. Dansk iværksætter mener at have fundet løsningen.

Line på 19 er i byen, hvor hun får tilbudt en drink af en fremmed fyr, som hun smilende tager imod.

Fem timer senere vågner hun op efter et totalt blackout.

Line er blevet voldtaget, men aner ikke af hvem. For stofferne i hendes drink har opfyldt deres to formål; at sørge for, at hun faldt i dyb søvn, samt sikre at hun ikke kan huske et eneste sekund af aftenen fra det øjeblik, hun ufrivilligt indtog stofferne.

Pen kan analysere drinks på et splitsekund

Men snart kan det blive meget nemmere at gardere sig mod drugrapes og berigelseskriminalitet, der beror sig på forgiftning af offeret.

»Vores spektroskopi-pen Drugfindr vil kunne analysere en drink for farlige tilsatte stoffer på mindre end et sekund,« siger Ulrik Merrild, der har stiftet virksomheden Drugster Aps.

Det gælder nemlig om at undgå at indtage stofferne i første omgang. For har man først indtaget for eksempel det stærkt sløvende stof rohypnol, bliver man hurtigt magtesløs.

Sammen med sine fire ansatte og sine samarbejdspartnere på Kemisk Institut på Aarhus Universitet og Danmarks Teknologiske Institut, nærmer Ulrik Merrild sig det punkt, hvor pennen sættes i produktion og distribueres.

»Lige nu har vi en bordmodel, der koster 10.000 kroner, men som også kan langt mere, end den skal kunne. Den skal vi have nedskaleret, så den bliver både mindre og billigere,« siger Ulrik Merrild, der forventer at pennen vil koste i omegnen af 600 kroner og have en størrelse som de laserpenne, man kan købe til sin nøglering.

Størrelsen på og udseendet af spektroskopi-pennen kommer i høj grad til at minde om en laserpen som den på billedet, når produktet er klar til at komme i produktion.

Privat og professionelt brug

Pennen vil komme i to udgaver.

En simpel udgave til Line og hendes omgangskreds og en mere avanceret udgave til de myndigheder, der kunne have brug for den.

Når ambulancefolk ankommer til en bar, hvor der er mistanke om en forgiftning, kan de for eksempel scanne de drinks, der står rundt omkring i baren for at se, hvilket stof der er tale om, og behandle patienten derefter.

Pennen vil få en USB-indgang, der gør det muligt at opdatere den, hvis nye voldtægts-stoffer dukker op, og som gør det muligt at trække data ud.

Oplagt teknologi

At måle på materialer med lys kaldes spektroskopi. Ved at udsætte en væske for lys kan man ud fra det lys, der reflekteres, vurdere, hvilke stoffer væsken indeholder.
Teknologien er oplagt og overflødiggør en kemisk test i et laboratorium. Indeholder drinken et af de 176 stoffer, man ved kan udgøre voldtægts-stoffer, advarer pennen brugeren.

»Faktisk er det helt ned til 9 stoffer, der bruges i 90 procent af overgrebene,« siger Ulrik Merrild. Han påpeger også, at man begynder at se de bedøvende stoffer i sager om berigelseskriminalitet.

Fordi lyset fra pennen ligger lige på grænsen til det synlige, vil analysen ikke blive påvirket af selv voldsom fest- og diskoteksbelysning.

Kommentarer (11)

  • men burde det ikke være et krav at diskoteker og værtshuse havde en liggende i baren?
  • 6
  • 1

"Fordi lyset fra pennen ligger lige på grænsen til det synlige, vil analysen ikke blive påvirket af selv voldsom fest- og diskoteksbelysning."

Det lyder ikke rigtigt. Belysningen stopper jo ikke bare fordi vi ikke kan se den. Den fortsætter typisk langt ud i det infrarøde område, hvor spektroskopi typisk bliver anvendt.

  • 1
  • 1

Det lader til at omfanget af sådanne mulige overgreb kan tælles på få hænder,


Den artikel du henviser til omtaler tal fra 2012 og 2013. Jeg var til et foredrag med en misbrugskonsulent for en måneds tid siden, der fortalte at problemet er stigende. Var hans fornemmelse. For, som artiklen også siger, så har politiet siden fået et kraftigt incitament til at stoppe med at kigge efter stofferne.
Problemet er ikke i antallet - problemet er i vores uvidenhed om antallet. Det er lidt skræmmende i en retsstat, at man sætter systemer op der ligefrem reducerer vores viden om fakta.
Bortset fra det, var han langt hen af vejen fuldstændigt enig i din betragtning.

  • 3
  • 0

Det samme har været i de bayerske medier for nyligt. DrugCop forbereder crowdfunding for deres pen, se www.drugcop.net eller deres Facebook page. Tiden er åbenbart inde for den slags løsninger.

Disclaimer: jeg kender til det, fordi firmaet medejes af min svoger.

  • 2
  • 0

Det vil også være interessant om teknologien har andre anvendelser.
F.eks. Analyse af drikkevand. Dét er let at forestille sig mange situationer uden godt vand. Måske kan det analyseres for kemiske stoffer på samme måde ? (E.g. Toilet udløbsstoffer).

Det måske klart, at det ikke fanger parasitter i vandet, og dog ?
Måske udskiller de kemiske stoffer som kan måles - ala urin (men noget andet).

Er der viden hos læserne ?

  • 1
  • 0

Hvilken afstand virker den i? Kunne diskoteket montere en i loftet og skanne alle drinks i baren 3 gange i sekundet?
Kunne de også kigge efter gasser fra ecstacy, kokain m.m.?

  • 0
  • 0

Mig bekendt kan det konkurrerende produkt SCiO allerede bruges til at teste for THC indhold i canabis.

Jeg overvejer seriøst at købe en efter at have læst lidt på deres reklamemateriale:

"Out of the box, when you get your SCiO, you will be able to analyze food, plants, and medications.

For example, you can:
* Get nutritional facts about different kinds of food: Dairy products, Fruits and vegetables. Other apps for drinks, meats, ripeness, salad dressing and more will be released on a regular basis as our database expands.
* Know the well-being of popular plants.
* Identify capsules containing medicine and nutritional supplements.
* Help build the world's first database of matter.

These are just a few of the starter applications that you can use upon receiving your SCiO. After SCiO is released, new applications will be developed and released regularly.
The possibilities of SCiO applications are endless. For example in the future you can use SCiO to measure properties of cosmetics, clothes, flora, soil, jewels and precious stones, leather, rubber, oils, plastics, and even your pet!
Please Note - SCiO is not a medical device and should not be used to treat or prevent medical conditions such as allergies."
https://www.consumerphysics.com/myscio/scio

Forestil jer lige at man kan klage over kræftfremkaldende farvestoffer i tøjet, eller ulovlige sprøjtemiddelrester på frugten direkte i forretningen. Er vi nok som vil rende rundt og teste ting med det, vil hormonforstyrende stoffer og andet skadeligt ret hurtigt forsvinde fra produkterne, da sociale medier nok skal gøre deres til at salget falder drastisk.

  • 1
  • 0

Det er rigitigt spändende, men, den stikker nok samtidigt brugerne til STASI

Every time you use SCiO you are helping to build a database of knowledge about the stuff around us So when you use SCiO, you are making everyone smarter. The bigger our community gets, the more data SCiO will have about different materials and this goes right back to our community of users!

-and that's why we can't have nice things!

  • 0
  • 0