Snart kan du selv lege energipolitiker

Illustration: MI Grafik

Hvis det danske energisystem skal have 10 pct. solcellestrøm i 2030 – er det så samfundsøkonomisk mest fornuftigt at placere solcelleanlæggene på tagene eller på markerne og hvad vil det betyde, hvis der tilknyttes batterianlæg til solcellerne?

Sådanne spørgsmål og mange flere man med en ny og lettilgængelig version af en energisystemmodel snart kunne give politikere og andet godtfolk et velunderbygget svar på.

Modellen er udviklet af forskere på DTU Management som del af energiaftalen fra 2012 og anvendes både af Energistyrelsen, af rådgivere og til forskning på DTU. Men nu skal modellens anvendes i et endnu bredere forum, forklarer leder af systemanalyse-gruppen, Kenneth Karlsson fra DTU:

Læs også: Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig

»Vi arbejder hen imod en model, som alle skal kunne logge sig ind på, og hvor man kan prøve at sammensætte energisystemets byggeklodser på forskellig vis,« forklarer han.

Kenneth B. Karlsson, som er leder af systemanalysegruppen på DTU Management Engineering, vil gerne invitere politikerne til at prøve den nye energisystem-model. Illustration: DTU Management

Politikerne allerede inviteret

Kenneth Karlsson fortæller, at man netop har inviteret folketingets energipolitikere til at få en demonstration af systemet, og at man tilbyder partierne at få testet deres målsætninger eller ideer af i forbindelse med de kommende energiforhandlingerne.

Læs også: Energidebat: Hvor meget skal vi spare på energien?

I løbet af sommeren og efteråret regner man også at med at være klar med et brugervenligt web-interface, hvor alle interesserede selv skal kunne lege energipolitiker og definere scenarier og fortolke resultater i det rimeligt komplicerede energisystem:

»For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi have kørt alle kombinationer igennem på forhånd, så de ligger klar. Det kommer nok til at tage hen over sommeren før det er klar,« siger Kenneth Karlsson.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Den første præsentation af den folkelige web-udgave vil finde sted på et nordisk energiseminar sidst i maj.

Afgiftssystemet også med

Energisystem-modellen, som hedder TIMES-DK er en teknisk-økonomisk model, der dækker alle sektorer i Danmark med en detaljeret repræsentation af el- og fjernvarmesektoren, bygninger, industri samt transport.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

Desuden kan modellen analysere det danske energiafgiftssystem, så konsekvensen af ændringer kan beregnet for det tilhørende provenu for staten.

Læs også: Klimaråd: Sådan skal energiafgifterne reformeres

Samlet set kan modellen derfor belyse målsætninger og politiske virkemidler på tværs af alle sektorer.

DTU har i anledning af energiforligsforhandlingerne udviklet en ekstra version af værktøjet, hvor man kan kan udforske forskellige scenarier i forbindelse med Energiaftalen 2018.

Den nye version kan ses her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er flere forskelle, men det du nok søger er, at Balmorel er mere detaljeret og fokuseret på el og varme produktion, hvorimod TIMES-DK inkludere hele energi sektoren bl.a. transport og konverterings processer.

DTU bruger faktisk begge modeller og deler internt viden og resultater for at udnytte de to modellers styrker (se evt. link). http://www.esymodels.man.dtu.dk/

  • 1
  • 0

Det nævnes i artiklen at: "TIMES-DK kombinerer en teknisk model med en økonomisk ligevægtsmodel."

Dette er ikke korrekt. I den omtalte version af TIMES-DK forudsættes den fremtidige efterspørgsel efter energitjenester at være eksogen givet. Resultaterne tager således ikke højde for efterspørgselseffekter, fx effekten af fremtidige energiomkostninger på erhvervenes og husholdningernes energi-tjeneste-efterspørgsel. Resultaterne skal derfor tages med dette forbehold.

Med venlig hilsen

Kristoffer Andersen

  • 2
  • 0

Af vedvarende energi må medregnes udstrakt brug af solceller, jordvarme og geotermi. Solcelleanlæg kan forsynes med batterilagre og vekselrettere til brug, når solen ikke skinner eller der er stærkt overskyet. Jordvarme, der bestyres af kommunerne, er et godt alternativ til sædvanlig køling/ opvarmning. Geotermisk varme, der forteløbig er svipset i København og Sønderborg, må kunne udvikles, så afsætninger i injektionsrørene filtreres fra. For geotermi kan forsyne ca. 1/3 af Damnark med varme evt. i forbindelse med store varmepumper.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten