Snarrådige banefolk bremsede beton i kontrolrum med sukker

Ingeniører, som arbejdede på at opgradere en central signalstation på en af Londons undergrundsstationer, hældte - helt efter bogen - sukker i den betonblanding, der ved et uheld pludselig strømmede ind i et kontrolrum og lagde sig i et næsten 30 cm tykt lag ud over gulvet og de tekniske installationer i torsdags. Hensigten med sukkertilførslen var at forhindre betonen i at hærde.

Den snarrådige indsats fra baneingeniørerne natten igennem restituerede signalerne ved Victoria Station, så togene fredag morgen kunne genoptage kørslen.

Det er fra signalrummet mellem de nordlige og sydlige spor, at togene på hele den sydlige del af nettet bliver styret. Uheldet med den indtrængende beton skete under arbejdet med at pumpe beton ind til den trappeskakt, der skal forbinde en ny perron med en rullende trappe.

På Victoria Station havde anlægsarbejderne anvendt hurtigthærdende cement, og det kan faktisk stivne i løbet af et par timer.

Så da baneingeniørerne opdagede, hvad der var sket, skyndte medarbejderne sig i supermarkedet efter sukker til at blande i betonen. Og faktisk er sukker en velkendt retarder til at forsinke betonens hærdeproces, fortæller civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon, der er betonekspert:

»Men det kræver, at sukkeret bliver blandet med beton. Hvis man bare drysser sukkeret ud over betonen, hæmmer man kun hærdning i overfladen. Derfor sprøjter man også af og til sukkerlignende stoffer i overfladen, hvis man f.eks. vil rense overfladen af, så man kan se stenene,« forklarer Christian Munch-Petersen.

Han afviser dog enhver sammenhæng med de heroiske krigsskrøner om, hvordan danske medarbejdere netop med sukker forsøgte at sabotere anlægget af de tyske betonbunkere. De har vist sig at stå ret solidt, påpeger han og tilføjer:

»Men man skal være varsom med doseringen, for hælder man for meget sukker i betonen, kan det også fremskynde hærdning.«

Særligt når der skal støbes i varme perioder, anvender anlægsfolk retardere til at forsinke hærdningen og gøre betonen mere plastisk, så de har mere tid til at arbejde med den.

0,4 procent sukker fordobler hærdeperiode

Når sukker er en effektiv retarder, skyldes det, at sukkeret, der består af kul-, ilt- og brintatomer, kan gå i forbindelse med hydrationsprocessen ved at binde mineralerne i betonblandingen, som ud over sand, sten og vand består af knust og opvarmet kalk, ler og gips. Det er vandet, der starter den kemiske proces, hvor hydrogen fra vandet forbinder med calcium, sulfat, aluminium og silicium fra cementen. Det frigør varme, og afhængigt af omfanget af hvert enkelt mineral begynder hærdningen - som tilførelsen af sukker altså forsinker.

Afhængigt af cementens sammensætning kan selv så små kvanta som 0,4 procent rørsukker i en betonblanding fordoble hærdningsperioden. Koncentrationer højere end 1 procent kan forsinke hærdningen næsten uendeligt.

Så ved at røre sukkeret i den hærdende cement, der var blevet spildt i rummet med signaludstyr til Victoria Line, kunne arbejderne forsinke hærdningen så meget, at de havde tid til at skovle cementen ud og få togene til at køre igen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Koncentrationer højere end 1 procent kan forsinke hændningen næsten uendeligt"

"...for meget sukker i betonen, kan det også fremskynde hærdning."

hvilket udsagn er mon rigtigt?

Men ellers godt tænkt af banefolkene :)

  • 0
  • 0

Men man skal være varsom med doseringen, for hælder man for meget sukker i betonen, kan det også fremskynde hærdning.

Koncentrationer højere end 1 procent kan forsinke hændningen næsten uendeligt.

Hvordan hænger det sammen? Er det koncentrationer imellem 0,4% og 1% som så fremskynder hærdningen?

  • 0
  • 0

"Koncentrationer højere end 1 procent kan forsinke hændningen næsten uendeligt"

"...for meget sukker i betonen, kan det også fremskynde hærdning."

hvilket udsagn er mon rigtigt?

Antag at 30% sukker får beton til at hærde meget hurtigt, men at 2% får det til stort set ikke at hærde. Så er begge udsagn korrekte.

Læg mærke til at der i begge tilfælde står "kan", ikke "vil".

  • 0
  • 0

Desværre har jeg selv oplevet utilsigtet produceret beton med en overdosis af lignosulfonat (plastificeringsstof), der medførte en "sætningstid" på 7 dage, - men derefter gik det stærkt med styrkeudviklingen. (Byggepladsen kunne jo ikke vente, så det aktuelle læs blev "vasket" væk og erstattet). - Kunne man have ventet, så kunne man konstatere en styrketilvækst af ikke ubetydelig størrelse. Vi ved, at under 2 % sukker i forhold til cementindholdet (alm. Portland cement) virker sukkeret som et vandreducerende tilsætningsstof. Overskrides de ca. 2 % virker det retarderende ud over vandreducerende - men de nævnte 30 % (af cementvægten) kræver efter min opfattelse en prøvning. - Jeg har ingen idé om, hvad det måtte give af resultat.

  • 0
  • 0

Jeg arbejde engang med en, der fortalte vidt og bredt om de uanede mængder sukker, de havde puttet i betonen, da de byggede bunkerne på vestkysten. Jeg har tit undret mig over hvorfor betonindustrien ikke havde taget det til sig, da det jo måtte være alletiders ide til holdbart beton. En anden ting der undrede mig, var hvordan de fik fat i så meget sukker, det var jo rationeret!

  • 0
  • 0

Historien nævner intet om størrelsen på kontrolrummet, men jeg stiller mig en lille smule tvivlende overfor værdien af banefolkenes " snarrådige indsats".

Hvis vi antager 300 kg cement/m3 og en dosering på 1% af cementvægten, skal der bruges 0,9 kg/m2 ved den højeste lagtykkelse. Dette resulterer naturligvis ikke i en urealistisk stor mængde (så længe rummet er af begrænset størrelse), men der skal immervæk opblandes 690 kg beton/m2, så de må have fået nogle ømme overarme.

Mon ikke de 30 cm var en lokal punktværdi...?

PS. det er præcis mængden af sukker, der får de fleste krigshistorier til at falde til jorden. Der skulle i givet fald bruges i størrelsesordenen 2-5 kg/m3, hvilket bliver til en betragtelig mængde sukker til blot én bunker.

PPS. Bunkere og betonholdbarhed er behandlet og debateret grundigt i mindst et par tidligere artikler her på ing.dk

  • 0
  • 0

:) - Jeg må jo bukke mig i støvet for den fremskaffede dokumentation...

Tak for at skaffe links til billeder og film.

På billederne ligner det mest af alt en flydemørtel, hvilket gør at densiteten er en lille smule lavere, men det er immervæk stadig hårdt arbejde! Hatten af for de britiske banefolk.

  • 0
  • 0

Når sukker er en effektiv retarder, skyldes det, at sukkeret, der består af kul-, ilt- og brintatomer, kan gå i forbindelse med hydrationsprocessen ved at binde mineralerne i betonblandingen, som ud over sand, sten og vand består af knust og opvarmet kalk, ler og gips. Det er vandet, der starter den kemiske proces, hvor hydrogen fra vandet forbinder med calcium, sulfat, aluminium og silicium fra cementen. Det frigør varme, og afhængigt af omfanget af hvert enkelt mineral, begynder hærdningen - som tilførelsen af sukker altså forsinker.

Afhængigt af cementens sammensætning kan selv så små kvanta som 0,4 procent rørsukker i en betonblanding fordoble hærdningsperioden. Koncentrationer højere end 1 procent kan forsinke hærdningen næsten uendeligt.

Så ved at røre sukkeret i den hærdende cement, der var blevet spildt i rummet med signaludstyr til Victoria Line, kunne arbejderne forsinke hærdningen så meget, at de havde tid til skovle cementen ud og få togene til at køre igen.

sammenholdt med

Concrete is made using cement, which is a combination of crushed and heated limestone, clay and gypsum; aggregate, such as gravel and sand; and water. ... Depending on the kind of cement being used, even small amounts of sugar can double the amount of time it takes to set. Tests have shown that adding just 0.04% of cane sugar can cause a cement that normally takes 1 hour 18 minutes to set to increase to one two hours 36 minutes. At concentrations of more than one per cent in a cement mix, sucrose can delay complete hardening almost indefinitely. By stirring this into the hardening cement that had spilt into the room containing the signalling equipment for the Victoria Line, workers were able to delay it from hardening. This then allowed them to shovel out the concrete and get the tube line back into operation.

Jeg synes det tangerer at planke teksten uden kildeangivelse (jeg har taget det fra http://www.telegraph.co.uk/science/science...), men hvad værre er, så er oversættelsen ikke korrekt! På dansk står der, at beton er en blanding af bl.a. knust og opvarmet kalk, ler og gips. Dette er ikke teknisk korrekt. Desuden er der røget en faktor 10 på mængden af sukker, der skal til for at retardere betonen - men hvis ikke "ingeniør-faktoren" hører hjemme hér på ing.dk, hvor gør den så... ;o)

  • 0
  • 0

@ Mogens:

Hvis du blot er ude for at være "troll", så sig lige til, for så behøver vi trække den længere...

Jeg har lavet en sammenstilling af en engelsk tekst fra telegraph.co.uk og den danske tekst fra ing.dk. Som jeg læser det, er der markante sammenfald, i en sådan grad at de enten har kopieret fra hinanden eller haft samme oplæg (pressemeddelese, som du skrev).

Da den ene tekst er på dansk og den anden på engelsk er der sket en oversættelse på et tidspunkt, og jeg har, bevares, ganske udokumenteret, antaget at der var oversat fra engelsk til dansk. Har du en mere detaljeret viden og historiens ophav, til at du kan tilbagevise det?

Pointen er i hvert fald, at jeg står ved, uden jeg betragter det som udokumenteret beskyldninger, at 1) man bør kildeangive, især hvis man afskriver passager 2) hvis man oversætter skal det gøres korrekt.

For at komme dig i forkøbet vil jeg på forhånd gerne undskylde, såfremt denne historie er generet på ing.dk, derefter fejloversat (men korrigeret til en korrekt teknisk beskrivelse) af telegraph.co.uk.

  • 0
  • 0

Da den ene tekst er på dansk og den anden på engelsk er der sket en oversættelse på et tidspunkt, og jeg har, bevares, ganske udokumenteret, antaget at der var oversat fra engelsk til dansk. Har du en mere detaljeret viden og historiens ophav, til at du kan tilbagevise det?

Antagelsen om, at der er oversat fra engelsk til dansk er rimelig nok. Problemet er, at du skriver der er fejl i oversættelsen - men ikke hvilken oversættelse, der er tale om. Taler du om oversættelse fra Telegraph's tekst til dansk? Eller taler du om oversættelse fra en kilde ingen af os kender? Hvis det er det første, har du ikke belæg for at påstå, at det er her oversættelsen sker. Hvis det er det andet, så kan ingen af os vide, om det er Telegraph eller Ing, der har lavet en tyrkfejl.

Pointen er i hvert fald, at jeg står ved, uden jeg betragter det som udokumenteret beskyldninger, at 1) man bør kildeangive, især hvis man afskriver passager 2) hvis man oversætter skal det gøres korrekt.

Igen: Det er ikke kutyme at kildeangive pressemeddelelser i fagblade og aviser. Det kan man selvfølgelig have en holdning til, men med mindre du først ændrer årtiers journalistisk praksis har du ingen ret til at komme med beskyldninger om, at tingene er "planket".

  • 0
  • 0

Jeg må til dit første punkt sige, at jeg ikke havde overvejet den mulighed, at der skulle ligge en pressemeddelse på et trejde sprog som grundlag for begge artikler. Jeg kan naturligvis ikke udelukke det, selvom jeg må sige, at jeg synes det er lidt søgt. Sandsynligheden for at historien om en byggepladsfejl i London er samlet op i et andet land end England, for derefter at blive udgivet i Danmark og England er ganske lille. (Er det sådan det skal forståes?)

Til punkt 2 kan jeg kun tro, at vi kan blive enige om at være uenige. Jeg vil ikke være arrogant, men efter min bedste overbevisning er det ganske almindeligt, både i pressen og indenfor videnskaben, at man angiver kilden til ens historier. Hvis man ikke gør det, har man jo implicit sagt at man selv har skabt indholdet - og derfor står til regnskab for det. Det bliver ofte gjort, så man let overser det. DR gør det for eksempel ofte i Radioavisen, på formen: "Bla, bla, bla.... Det skriver X-dagblad idag". En form, hvor så godt som alt indhold er kopieret, men(!) DR får anført (1) at de ikke er forfatter til historien (2) hvem deres kilde er.

Jeg vil i hvert fald mene, at der er forskel på at skrive en artikel på baggrund af en pressemeddelelse (så skal i dette tilfælde ing.dk stå som kilde/forfatter) og på at kopiere meddelelsen, hvad enten det er i sin helhed eller i uddrag, hvor afsenderen bør stå som kilde.

Jeg synes i øvrigt ikke at du forholder dig til kernen i mit indlæg; (1) Ing.dk skriver noget fagligt sludder vedr. cement (2) Passagen jeg har klippet ind i min første kommentar ligger så tæt op af teksten fra Telegraph, at det ligner kopiering.

Jeg synes sådan set, at pkt. 2 meget godt illustrerer min pointe i, at man bør kildeangive korrekt. Når ing.dk ikke skriver hvor de har materialet fra, så kan vi jo ikke vide om det er skrevet af Birgitte selv, kopieret fra en kilde eller hvem der i givet fald har kopieret/oversat fra hvem.

  • 0
  • 0

...jeg ikke havde overvejet den mulighed, at der skulle ligge en pressemeddelse på et trejde sprog ...jeg synes det er lidt søgt.

Det, der er søgt, er din måde at læse mit indlæg på. Jeg har ikke nævnt noget 3. sprog.

men efter min bedste overbevisning er det ganske almindeligt, både i pressen og indenfor videnskaben, at man angiver kilden til ens historier.

Ing.dk er et nyhedssite, ikke en videnskabelig publikation med peer-review. Og din overbevisning om hvad der er almindeligt inden for pressen er forkert, hvad angår pressemeddelelser. Længere er den sådan set ikke.

Jeg synes i øvrigt ikke at du forholder dig til kernen i mit indlæg; (1) Ing.dk skriver noget fagligt sludder vedr. cement

Måske fordi jeg er enig? Måske fordi jeg ikke ved nok til at have en mening?

(2) Passagen jeg har klippet ind i min første kommentar ligger så tæt op af teksten fra Telegraph, at det ligner kopiering.

What? Hvis der er noget denne diskussion handler om, så er det netop denne del!

  • 0
  • 0

@Mogens:

Jeg håber, at du vil 5 minutter, på at svare mig igen. Vi er vidst ved at komme lidt væk fra hinanden hér, og jeg er bange for, at jeg skal bede dig om at bøje det neon for mig:

Hvad var din hensigt egentligt, med din første kommentar til mig? Hvilken dokumentation, andet end de eksempler, jeg har trukket frem, kan jeg (forventes at) bringe til torv i en kommentartråd? Synes du, at det ligner kopiering, eller synes du det ikke?

Hvad angår kildehenvisninger eller ej, håber jeg, at vi kan blive enige om, at det havde været gavnligt for denne diskussion hvis kilden havde været oplyst. Du må ikke opfatte mig som nedladende, men kan jeg venligst bede dig om ikke at svare med spørgsmål uden svar, lige meget hvor retoriske de er ment? Jeg kan helt reelt ikke gennemskue hvad du egentligt svarer ovenfor på spørgsmål (1).

Mvh John

  • 0
  • 0

Nu er der jo gået en uge hvor jeg har været bortrejst, så jeg ved ikke, om du nogen sinde ser dette. Meget kort opridset: Du kom, blandt andet, med en påstand om, at ing.dk havde kopieret uden kildeangivelse. Jeg skrev, at det havde du ikke belæg for. Det var alt, hvad jeg forholdt mig til. Den er ikke længere. Jeg skrev intet om hverken kvaliteten af oversættelsen (som vi, uden at kende kilden, pr. definition ikke kan bedømme) eller den tekniske korrekthed (fordi du tydeligvis ved mere om enmnet end jeg). Det førte så til yderligere (forkerte) påstande fra din side om, hvad der er almindelig praksis for journalister. For til sidst at køre over i, hvordan tingene ideelt bør fungere. Jeg vil nødig pege fingre, men det er altså svært at diskutere, når du det ene øjeblik kommer med nogle meget konkrete kommentarer ("de har kopieret") til løse generaliseringer ("det er almindelig praksis") for til sidst at ende i et spor om, hvordan tingene bør være i den ideelle verden. Så er det ikke længere en, men tre forskeelige ting, vi diskuterer. Så til dine spørgsmål, som jeg mener jeg allerede har besvaret: Nå to skrifter bruger den samme kilde, så vil den ene komme til at ligne en kopi af den anden. Det er altså ikke særlig dybt, og noget historikere har været bevidste om siden oldtidens grækenland. Hvad skulle du have brugt af kilder? Ingen anelse. Det er din påstand, så du må frembringe kilderne, og vi andre må forholde os til dem. Og det har jeg så gjort.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten