Smuthul i indeklimakrav giver lov til 50 pct. højere luftforurening på skoler

CO2-indholdet i luften på landets skoler må ikke overstige 1.000 ppm i længere perioder. Det slog den daværende undervisningsminister, Christina Antorini (S), fast under en folketingsdebat om skolernes dårlige indeklima i 2014:

»Kommunerne skal derudover overholde reglerne i Bygningsreglementet, når de bygger nye skoler og renoverer eksisterende. Her gælder det bl.a., at det skal sikres, at CO2- indholdet ikke i længere perioder overstiger 1.000 ppm, som er den måleenhed, man opgør det i. Det betyder, at de danske regler og anbefalinger på området følger de norske og svenske anbefalinger for luftens CO2-indhold, som der ellers henvises til i begge beslutningsforslag. Det er altså det samme, som de danske regler skal leve op til.«

Det er bare ikke rigtigt. Faktisk indeholdt ministerens forklaring hele tre misforståelser.

Grænser for CO2

I Bygningsreglementet står der nemlig, at CO2-indholdet i luften ikke må overstige 0,1 pct. i længere perioder.

Umiddelbart ville de fleste sikkert omregne 0,1 pct. til 1.000 ppm. Men på grund af nedrundingsreglerne kan man faktisk overholde 0,1 pct.s grænsen, selv om CO2-koncentrationen er oppe på 1.499 ppm svarende til 0,149 pct.- som vil blive nedrundet til 0,1 pct., når man kun tager én decimal med. Altså et niveau, der er lige knapt 50 pct. over den grænse på 1.000 ppm, som den daværende minister talte om.

Muligheden for at spekulerer i at grænsen reelt er højere end 1.000 ppm, blev bekræftet af Energistyrelsen i et høringsnotat om bygningsreglementet i 2015.

‘Arbejdstilsynet har overfor Energistyrelsen oplyst, at kravet om, at CO2-koncentrationen ikke bør være større end 0,1 pct.. ikke kan oversættes til 1000 ppm men snarere til, at der er indikation af en god luftkvalitet, når CO2-niveauet er mellem 500 og 1499 ppm,’ fremgik det i det høringsnotat, som blev oversendt til Folketinget.

Når Arbejdstilsynet blandes ind i spørgsmål om Bygningsreglementet, er det fordi, styrelsen har udformet en vejledning om indeklimaet i skolerne, der nævner, at ‘luftens indhold af kuldioxid (CO2)... ikke bør være større end 0,1 pct..’ Den samme formulering er altså anvendt i Bygningsreglementet - med den samme mulighed for spekulation.

Dermed svarer de danske grænseværdier heller ikke til vores nabolandes, som ministeren ellers hævdede.

Gælder ikke renoverede skoler

Den sidste misforståelse er imidlertid den vigtigste. Bygningsreglementets krav til indeklimaet gælder nemlig ikke i renoverede skoler, med mindre renoveringen inkluderer en udskiftning eller en installation af et mekanisk ventilationsanlæg, eller hvis et rum ændrer funktion: eksempelvis hvis et musiklokale bliver omdannet til et klasseværelse. Selv om man skifter vinduer eller efterisolerer klimaskærmen og dermed tætner bygningen, så der kommer mindre frisk luft ind i bygningen, er der nemlig ikke krav om, at man undersøger påvirkningen på indeklimaet - eller at man gør noget ved det.

Ifølge Bygningsreglementet er det nemlig kun de krav, der var gældende da bygningen blev opført, som bygningen skal leve op til, når den bliver renoveret. Og da 90 pct. af de danske folkeskoler er opført, før der i 1995 kom krav til ventilation ind i Bygningsreglementet, er der reelt ikke andre krav til indeklimaet end Undervisningsmiljølovens ikke særligt præcise formulering om, at eleverne ‘har ret til et godt undervisningsmiljø.’

Der er selvfølgelig den nuance, at Arbejdstilsynets regler stadig gælder uanset skolens opførelsesår. Men mens Bygningsreglementet bruger 0,1 pct. som et niveau, der ikke må overstiges i længere perioder, siger Arbejdstilsynets vejledning, at det først, ‘hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. i mere end korte perioder af en dag,’ at luftskiftet er utilstrækkeligt.

Ifølge tilsynschef i Tilsynscenter Øst, Karsten Refsgård, har Arbejdstilsynet ‘et vist accept-niveau ved koncentrationer mellem 0,1 og 0,2 pct., hvor man kun vil give påbud, hvis de ansatte klager over gener, der kan relateres til manglende frisklufttilførsel.

»Hvis der er tale om mere end 0,2 pct., vil vi som hovedregel give påbud, fordi der er risiko for gener, uanset om de opleves aktuelt. Det vil dog stadig afhænge af, hvor ofte og hvor længe den er over 0,2 pct., og en samlet vurdering af, hvor langt over 0,2 pct. der måles, og hvor niveauet er, når det er under 0,2 pct.,« som han forklarer i et mailsvar til Ingeniøren.

Med andre ord er man først i alvorlig risiko for at få et påbud, hvis indholdet af CO2 overstiger 2.499 ppm.

Debatten i 2014 skyldes, at Enhedslisten havde stillet et beslutningsforslag, der blandt andet indebar, at CO2-grænsen skulle formuleres som 1.000 ppm. Men forslaget blev nedstemt.

I høringsnotatet fra 2015 oplyser Energistyrelsen imidlertid, at styrelsen vil se på, hvordan kravene til den næste version af Bygningsreglementet skal formuleres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Åh, det er en god klassiker!

Bygherre: "Kravet er 1000ppm!" Entreprenør: "Arh, det er svært at skrive. Kan vi ikke bare skrive 0,1 pct? Det kan man forholde sig til" Bygherre: "Åh jo, det er jo det samme..." SNYDT!

Den kattelem med afrunding af små tal er godt nok blevet brugt i mange sammenhænge. :o)

  • 1
  • 0

Skulle vi nu ikke starte med at have tillid til, at embedsværket ved, hvad de har skrevet og netop ØNSKER kravet blødt formuleret og tolket. Det er der jo noget, der tyder på, da samme embedsværk har anbefalet politikerne ikke at ændre formuleringen. At man så kan være uenig, det er noget helt andet og har intet med smuthuller at gøre.

  • 0
  • 1

Hej Martin

Når den daværende minister omtaler grænsen som 1.000 ppm, er det jo fordi, at det er det, som hun har fået oplyst af sine embedsmænd. Det er tilsyneladende først under høringen om det nye bygningsreglement, at det går op for embedsmændene, hvordan formuleringen med 0,1 % kan tolkes.

Ingeniøren har spurgt den nuværende minister for transport, bygninger og boliger, Ole Birk Olesen, om formuleringen vil blive ændret til en ppm-grænse i den næste version af bygningsreglementet. Men vi ikke endnu ikke fået svar fra ministeriet.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 3
  • 0

Et målbart og objektivt kriterium har nu engang bedst af at være skarpt defineret. Når maksimal krav blive angivet "blødt" eller med et spænd, så bliver kravet typisk lig den høje del af spændet over tid.

En grænse på 0,1 lugter langt væk af, at man har lavet en tanketorsk, da man skrev bygningsreglementet. Som antydet i mit indlæg ovenfor er det en klassiker i specifikationssammenhæng, at formulere og/eller læse antallet af decimaler til egen vinding.

Som et eksempel, hvor man bevidst har skrevet den vigtige ekstra decimal, er de danske grænser for chlorid-indhold i beton: 0,10 i ekstra aggresivt miljø. Dér ønsker man ikke op til næsten 50% ekstra chlorid.

Såfremt man reelt havde ønsket de 1499 ppm tilladt, kunne man bekvemt og med fordel have skrevet <1500 ppm. Så ville kreative sjæles manøvrerum for afrunding have været stærkt indskrænket.

Når man ikke ønsker at rette/revidere på nuværende tidspunkt, er det nok fordi man vil undgå en syndflod af ekstra-krav på igangværende entrepriser, fra entreprenører, der tog udgangspunkt i den stringent set korrekte tolkning og som derfor i så fald har behov for både ekstra tid og penge (berettiget eller ej).

Det er et udtryk for en dansk "naivitet", hvor vi tager udgangspunkt i en antaget fælles forståelse om at læse en specifikation med specifikationens hensigt for øje. I udlandet bliver der gået helt anderledes til makronerne; der er der afregning for enhver komma-fejl ved kasse 1. Bare spørg de store danske byggerådgiverer..

  • 2
  • 0

Så det gør man så !

Men der er jo også rigtige mennesker i klasseværelserne, nemlig skolelæreren. Er der ikke nogen regler til beskyttelse af dem ? Eller interesserer det ikke deres faglige organisationer ?

Til gengæld kunne problemerne måske interessere os andre: En sløv klasse med en sløv lærer giver ikke ligefrem høj indlæringseffektivitet, og med de krav omgivelserne, d.v.s. arbejdsmarkedet, senere stiller til de unge mennesker, er de ikke ligefrem optimalt rustet til at deltage i kapløbet om de gode stillinger med de gode lønninger.

Og da de skatter, som de unge mennesker gerne skal bidrage med, bl. a. skal gå til at holde mig og andre ældre / gamle mennesker i live, længe og under passende komfortable forhold, anser jeg det for bydende nødvendigt, at skolerne spytter toptrimmede og topkvalificerede kandidater ud, som hver og een kan bidrage til at forsøde min alderdom.

Så til skolerne: Ka' I så se at få noget frisk luft ind i klasseværelserne, så jeg kan få det godt på mine gamle dage.

  • 2
  • 0

BR 2015 har i Bygningsklasse 2020 krav på 900 ppm over "længere perioder" for skoler, kontorer, og institutioner

i afsnit 7.2.5.1 stk 11.

Så mangler der bare en definition af længere perioder.

I Egedal Kommune tolker vi det som en brugsperiode - f. eks. en heldagsskoledag, eller en børnehave dag.

Endnu en variabel parameter er hvor mange børn og voksne der befinder sig i rummet, når der måles - og lufter de også ud ved at åbne døre og vinduer i løbet af dagen..

Udfører børnene stærk fysisk aktivitet - kan CO2 belastningen være 20 - 50 % større end ved læsning.

1000 ppm er ikke så nemt at opfylde i praksis - med ovenstående usikkerhedsfaktorer.

En CO2 behovsstyret ventilation er nok den mest energieffektive løsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten