CO2-indholdet i luften på landets skoler må ikke overstige 1.000 ppm i længere perioder. Det slog den daværende undervisningsminister, Christina Antorini (S), fast under en folketingsdebat om skolernes dårlige indeklima i 2014:
»Kommunerne skal derudover overholde reglerne i Bygningsreglementet, når de bygger nye skoler og renoverer eksisterende. Her gælder det bl.a., at det skal sikres, at CO2- indholdet ikke i længere perioder overstiger 1.000 ppm, som er den måleenhed, man opgør det i. Det betyder, at de danske regler og anbefalinger på området følger de norske og svenske anbefalinger for luftens CO2-indhold, som der ellers henvises til i begge beslutningsforslag. Det er altså det samme, som de danske regler skal leve op til.«
Fakta: Hvorfor er CO2 et problem? Både regler og målinger fokuserer på CO2-niveauet i indeluften. Men det er ikke, fordi CO2 - i de koncentrationer man måler i danske klasseværelser - i sig selv er et problem. I hvert fald ikke så vidt vi på nuværende tidspunkt ved. Men CO2 er let at måle, så gasarten bruges som en indikator på, hvor velventileret et lokale er. Der er nemlig mange andre ting i luften, afgasninger fra mennesker og inventar, partikler, etc, som påvirker dem, der opholder sig i et lokale. Sammenhængen mellem de forskellige stoffer og menneskers præstationer og komfort er ikke fastlagt i detaljer, men det er i studie efter studie påvist sammenhænge mellem CO2-niveauet og elevernes præstationer og sygedage. Udenfor vil CO2-koncentrationen oftest ligge omkring 300-400 ppm, mens et velventileret rum vil have en CO2-koncentration omkring 600-800 ppm. I Bygningsreglementet kræves det, at CO2-koncentrationen i nye skoler ikke overstiger 0,1 pct - på grund af afrundingsreglerne svarer det til maksimalt 1.499 ppm. Hvis skolerne bygges efter kravene til bygningsklasse 2020, må koncentrationen ikke overstige 900 ppm. Ad to omgange har Masseeksperimentet, som tusindvis af skole- og gymnasieelever deltager i, påvist, at CO2-koncentrationen i omkring halvdelen af de målte klasseværelser lå over 1.000 ppm, og i omkring 20 procent af dem var koncentrationen endda over 2.000 ppm.
Det er bare ikke rigtigt. Faktisk indeholdt ministerens forklaring hele tre misforståelser.
Grænser for CO2
I Bygningsreglementet står der nemlig, at CO2-indholdet i luften ikke må overstige 0,1 pct. i længere perioder.
Umiddelbart ville de fleste sikkert omregne 0,1 pct. til 1.000 ppm. Men på grund af nedrundingsreglerne kan man faktisk overholde 0,1 pct.s grænsen, selv om CO2-koncentrationen er oppe på 1.499 ppm svarende til 0,149 pct.- som vil blive nedrundet til 0,1 pct., når man kun tager én decimal med. Altså et niveau, der er lige knapt 50 pct. over den grænse på 1.000 ppm, som den daværende minister talte om.
Muligheden for at spekulerer i at grænsen reelt er højere end 1.000 ppm, blev bekræftet af Energistyrelsen i et høringsnotat om bygningsreglementet i 2015.
‘Arbejdstilsynet har overfor Energistyrelsen oplyst, at kravet om, at CO2-koncentrationen ikke bør være større end 0,1 pct.. ikke kan oversættes til 1000 ppm men snarere til, at der er indikation af en god luftkvalitet, når CO2-niveauet er mellem 500 og 1499 ppm,’ fremgik det i det høringsnotat, som blev oversendt til Folketinget.
Når Arbejdstilsynet blandes ind i spørgsmål om Bygningsreglementet, er det fordi, styrelsen har udformet en vejledning om indeklimaet i skolerne, der nævner, at ‘luftens indhold af kuldioxid (CO2)... ikke bør være større end 0,1 pct..’ Den samme formulering er altså anvendt i Bygningsreglementet - med den samme mulighed for spekulation.
Dermed svarer de danske grænseværdier heller ikke til vores nabolandes, som ministeren ellers hævdede.
Gælder ikke renoverede skoler
Den sidste misforståelse er imidlertid den vigtigste. Bygningsreglementets krav til indeklimaet gælder nemlig ikke i renoverede skoler, med mindre renoveringen inkluderer en udskiftning eller en installation af et mekanisk ventilationsanlæg, eller hvis et rum ændrer funktion: eksempelvis hvis et musiklokale bliver omdannet til et klasseværelse. Selv om man skifter vinduer eller efterisolerer klimaskærmen og dermed tætner bygningen, så der kommer mindre frisk luft ind i bygningen, er der nemlig ikke krav om, at man undersøger påvirkningen på indeklimaet - eller at man gør noget ved det.
Ifølge Bygningsreglementet er det nemlig kun de krav, der var gældende da bygningen blev opført, som bygningen skal leve op til, når den bliver renoveret. Og da 90 pct. af de danske folkeskoler er opført, før der i 1995 kom krav til ventilation ind i Bygningsreglementet, er der reelt ikke andre krav til indeklimaet end Undervisningsmiljølovens ikke særligt præcise formulering om, at eleverne ‘har ret til et godt undervisningsmiljø.’
Der er selvfølgelig den nuance, at Arbejdstilsynets regler stadig gælder uanset skolens opførelsesår. Men mens Bygningsreglementet bruger 0,1 pct. som et niveau, der ikke må overstiges i længere perioder, siger Arbejdstilsynets vejledning, at det først, ‘hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. i mere end korte perioder af en dag,’ at luftskiftet er utilstrækkeligt.
Ifølge tilsynschef i Tilsynscenter Øst, Karsten Refsgård, har Arbejdstilsynet ‘et vist accept-niveau ved koncentrationer mellem 0,1 og 0,2 pct., hvor man kun vil give påbud, hvis de ansatte klager over gener, der kan relateres til manglende frisklufttilførsel.
»Hvis der er tale om mere end 0,2 pct., vil vi som hovedregel give påbud, fordi der er risiko for gener, uanset om de opleves aktuelt. Det vil dog stadig afhænge af, hvor ofte og hvor længe den er over 0,2 pct., og en samlet vurdering af, hvor langt over 0,2 pct. der måles, og hvor niveauet er, når det er under 0,2 pct.,« som han forklarer i et mailsvar til Ingeniøren.
Med andre ord er man først i alvorlig risiko for at få et påbud, hvis indholdet af CO2 overstiger 2.499 ppm.
Debatten i 2014 skyldes, at Enhedslisten havde stillet et beslutningsforslag, der blandt andet indebar, at CO2-grænsen skulle formuleres som 1.000 ppm. Men forslaget blev nedstemt.
I høringsnotatet fra 2015 oplyser Energistyrelsen imidlertid, at styrelsen vil se på, hvordan kravene til den næste version af Bygningsreglementet skal formuleres.
