Smuthul for genredigerede fødevarer får både tilhængere og modstandere til at gå agurk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smuthul for genredigerede fødevarer får både tilhængere og modstandere til at gå agurk

Efter flere års tilløb og handlingslammelse tager EU's øverste domstol i år stilling til, hvorvidt genredigering af vores fødevarer skal undtages fra det gældende direktiv om genspejsning af fødevarer. Illustration: Bigstock/trans961

En pose syltede Samsø-rødbeder, en pakke fynske tomater eller nogle Lammefjords-kartofler, som alle har det til fælles, at de er genredigerede for at forbedre holdbarheden.

De fødevarer vil du snildt kunne finde i din lokale dagligvarebutik i morgen. Det er der juridisk set intet til hinder for. Ej heller selvom EU har et direktiv imod produktion af genmodificerede afgrøder til direkte indtag af mennesker.

Det vurderer rådgiver for EU’s domstol Michael Bobek i en opsigtsvækkende udtalelse.

Efter at have gransket de tekniske og juridiske aspekter af såkaldt mutagenese, altså genredigering af fødevarer med dna-saksen Crispr/Cas9, konkluderer Michael Bobek ligefrem, at EU’s nuværende GMO-direktiv ikke er nogen bremseklods for, at landmændene i Danmark eller andre af EU’s medlemslande indfører nationale regler for brug eller ikke-brug af genredigering af fødevarer.

Læs også: Danske mutant-tomater rykker tættere på din tallerken

EU-rådgiveren lægger sig dermed op ad en tilsvarende accept af genredigering, altså mutagenese, fra USA’s fødevaremyndighed sidste år. De to aktører hæfter sig begge ved, at ved gensplejsning eller genmodificering, altså transgenese, indsættes der eksternt dna fra vira eller bakterier for at ændre en organisme. Ved mutagenese med Crispr/Cas9 bliver der klippet eller fjernet i eksisterende dna i en afgrøde.

Derfor er der ifølge USA’s myndigheder og Michael Bobek ikke tale om en genmodificeret organisme, når afgrøden har været udsat for genredigering.

Sprængfarlig debat

Spørgsmålet er yderst følsomt både politisk og kommercielt, idet Crispr/Cas9 kan vende op og ned på fortjenesterne i landbrugssektoren. Michael Bobeks udmelding er tilmed blevet mødt med kritik fra både tilhængere og modstandere af genredigering.

Begge parter hæfter sig ved, at EU-rådgiveren åbner op for et kludetæppe af forskellige regler, som vil underminere hele markedet. Michael Bobeks udmelding kommer tilmed få måneder før, at EU’s højeste domstol skal tage stilling det væsentlige spørgsmål for fremtidens fødevaresektor:

Er genredigering blot at betragte som en normal muteret fødevare? Eller er genredigering en afart af genmodificering, hvorfor genredigering bør omfattes af samme forbud og forholdsregler?

Læs også: Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO

Verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature blander sig ligefrem på lederplads. Nature opfordrer forskere til at gå ind i debatten, så »fornuften og videnskaben kan råde denne gang.«.

Nature beskylder Europa for at hænge fast i et lovgivningsmæssigt limbo, når det gælder genredigering. Kritikken begrundes i to faktorer:

Forvirring og forhaling.

For to år siden bønfaldt EU-kommissionen sine medlemslande om ikke at give grønt lys for genredigering af fødevarer, indtil kommissionen havde tænkt sig om. Men kommissionen tænker og agerer, alt, alt for langsomt. Den virker ifølge Nature paralyseret hver gang, at ord som gmo eller Cas9 nærmer sig agendaen.

I mellemtiden har Tyskland nået at debattere teknologien grundigt trods uenighed. Tysklands landbrugsministerium, forbrugerråd og kontor for fødevaresikkerhed siger god for genredigering, mens Tysklands miljøministerium og kontor for naturbeskyttelse advokerer for øget regulering, når det gælder mutagenese frembragt i et laboratorium.

Alt imens er Sverige og Finland stukket helt af. I 2015 fik de svenske forskere grønt lys for at give sig i kast med genredigering. Stefan Jansson fra Umeå Universitetet nåede endda forrige sommer at arrangere en frokost for pressen. Menuen var ’tagliatelle med CRISPy fried vegetables’ baseret på grøntsager fra Stefan Janssons egen køkkenhave bestående af blandt andet genredigerede kålhoveder.

Sverige har dog meddelt, at såfremt EU når frem til et genredigerings-forbud, vil landet følge den fælles lovgivning.

Uovervejet og uvidenskabelig

»EU’s domstol har en beskæmmende forhistorie, når det gælder om at afsige yderst konservative eller videnskabeligt forvirrede domme om biologiske komplekse spørgsmål,« harcelerer Nature desuden i lederen.

Harmen skyldes, at EU’s domstol i 2011 forbød patenter som blot indirekte afhang af stamcelle-linjer fra menneskefostre. Begrundelsen var, at tilsvarende forskning i stamceller fra menneskefostre blev anset for værende amoralsk.

Samme år forvoldte EU’s domstol ramaskrig på det europæiske marked for honning med en mudret beslutning om påståede spor af pollen fra genmodificerede majs.

Disse spor skræmmer i høj grad, mener Nature, hvorfor tidsskriftet altså opfordrer alle videnskabsfolk til at engagere sig i genredigerings-debatten med argumenter både for og imod.

Behovet for genredigerede afgrøder begrundes med, at de nuværende sorter bør forbedres for at værne om vores fødevaresikkerhed i en fremtid med færre pesticider, tørke og varme i takt med den globale opvarmning. Illustration: Bigstock/mne_len

Gruer for utilsigtede konsekvenser

Indtil videre er det dog primært blandt ngo´erne, vi finder de mest aktive stemmer.

Især fordi EU’s domstol normalt retter sig efter anbefalingerne fra dets rådgivere. Og det, at Michael Bobek siger god for fødevarer ændret med Cas9/Crispr-teknologi, har fået ngo´en Friends of the Earth Europe til at råbe vagt i gevær.

»EU’s domstol bør ikke følge denne vurdering, men I stedet sørge for at alle genetisk modificerede afgrøder og planter bliver korrekt reguleret,« lyder det i en udtalelse.

Corporate Europe Observatory's landbrugsmedarbejder Nina Holland siger:

»Sikkerheden ved denne nye generation af GM-afgrøder forbliver fuldstændig uprøvet og må derfor ikke undtages fra eksisterende sikkerhedsregler. Vores fælles interesse for fødevaresikkerhed, landbrugernes rettigheder og beskyttelse af miljøet skal komme før biotechindustriens interesser.«.

Læs også: Nyt studie: Immunforsvaret kan blive en showstopper for gensaksen Crispr

Et tilsvarende synspunkt bliver delt af Michael Antoniou, professor og leder af afdelingen for molekylær genetik ved King’s College London. Han betegner ligefrem en undtagelse fra GMO-direktivet som værende forkert og potentielt farligt, fordi alle genredigeringsmetoder efter hans opfattelse er mangelfulde.

»De har utilsigtede konsekvenser, som indirekte kan forstyrre organismernes biokemi og lede til utilsigtede effekter såsom genredigerede afgrøder med giftige eller allergifremkaldende stoffer,« siger Michael Antoniou til The Guardian.

Nødvendigt på grund af klimaforandringerne

Andre forskere påpeger nødvendigheden i at eksperimenterede med genredigerede afgrøder, fordi globalisering og klimaforandringer vil sætte fødevaresikkerheden under pres.

Maden, som vores børn spiser i fremtiden, vil have en anden DNA-sekvens i forhold til den mad, vi spiser i dag. For vi står overfor øget tørke, hvilket vil resultere i et fald i afgrødeproduktiviteten.

»For at beskytte fremtidig fødevaresikkerhed har vi brug for afgrødesorter, der kan bevare produktiviteten i et klima med begrænset nedbør og højere temperaturer. Udviklingen af sådanne afgrødesorter med forbedret ydeevne i varme og tørre forhold kan kun opnås ved at ændre genomet,« siger forsker og ph.d. i plantebiologi ved Adelaide University Caitlyn Byrt til Cosmos Magazine.

Ralf Wilhelm, Professor og leder Julius Kühn-Instituttet, Tysklands føderale forskningscenter for kultiverede planter er enig i nødvendigheden af eksperimenter med genredigerede afgrøder set i lyset af fremtidens ændrede temperaturer.

Efter 15 år hvor han og forskerkollegaerne har følt sig hæmmet og på usikker grund over, hvad de må eller ikke må genredigere, hilser han vurderingen fra EU-rådgiver Michael Bobek velkommen. Særligt fordi vurderingen tyder på, at de øverste lovgivere i EU omsider begynder at sondre imellem gensplejsning og genredigering.

»Vi har en følelse af, at denne vurdering kommer til at afklare en del ting,« siger Ralf Wilhelm til Nature.

Læs også: Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

Samme indirekte eller snarere direkte kritik finder vi også i Danmark. En kritik som altså bunder i, at EU’s GMO-direktiv stammer fra 2001. Alligevel har definitionerne i GMO-direktivet forblevet uændret trods den hastige teknologiske udvikling med eksempelvis Cas9/Crispr.

»Vi kan ikke nøjes med nationale diskussionsklubber. EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip,« lød det til Ingeniøren sidste år fra Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning hos den verdensomspændende danske frøkoncern DLF

Trin et må være at starte med en varedeklaration, for vare der ikke direkte er sundhedsskadelige.

Monsanto har prøvet at få deres majs kategoriseret som økologiske. Her mener jeg så at gmo el. Cas9 på ingen måde kan kategoriseres som økologiske, og skal mærkes tydeligt.

Hvis det så viser sig at de er direkte sundhedsskadelige, skal de selvfølgelig fjernes fra hylderne.

  • 4
  • 2

Enig! Det er lettere frustrerende at leve i denne tid, med så meget information, blandet sammen med så meget reklame, som jo hovedsageligt vægter salg, frem for oplysning.

  • 1
  • 0

Som lægmand hælder jeg mest til Nature's råd om at lade fornuft og videnskab råde denne gang.

... men af bitter erfaring forudser jeg at det er det sidste der vil hænde.

  • 2
  • 1