SMS'er volder problemer i antiterrorpakke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SMS'er volder problemer i antiterrorpakke

Teleselskaberne pålægges at opbevare logfiler på tele- og internetkommunikation i ét år, foreslår justitsminister Lene Espersen (K) i sin del af antiterrorpakken, der blev præsenteret torsdag.

Det giver regeringen et teknisk hovedbrud, for indholdet i SMS-beskeder skal udskilles fra de nøgne trafikdata. Lene Espersen foreslår, at hun får bemyndigelse til sammen med videnskabsminister Helge Sander (V) at finde en teknisk løsning i samarbejde med de berørte virksomheder.

Der er alene tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve indholdet af kommunikation, og det indebærer ikke en udvidet adgang for politiet til disse oplysninger, understreger Lene Espersen. Politiet kan ikke gå på netfiskeri, for kravet om retskendelse og konkret mistanke fraviges ikke.

I sager om meget alvorlig kriminalitet - terror, drab, narko - får politiet mulighed for at aflæse ikke-offentligt tilgængelige data i et informationssystem ved hjælp af programmer og udstyr uden selv at være til stede. I forbindelse med en sådan dataaflæsning kan anvendes et snifferprogram, så politiet kan følge alle indtastninger.

"Det er ikke så vidtgående som rumaflytning," siger justitsministeren.

"Lovforslaget indeholder ingen begrænsninger i ytringsfriheden. Rene sympatitilkendegivelser i forhold til terrororganisationer er ikke omfattet af den foreslåede § 114 B om medvirken, men en påskønnelse eller anerkendelse af konkrete terrorhandlinger kan være omfattet af en allerede gældende bestemmelse i straffelovens § 136 stk. 2," fortsætter Lene Espersen.

Den pågældende bestemmelse er fra 1939 og gør det strafværdigt at påskønne terrorhandlinger rettet mod danske myndigheder. I fremtiden udvider antiterrorlovforslaget det til også at omfatte udenlandske myndigheder og internationale organisationer.
Lovforslaget giver også politiet adgang til at få oplyst hemmelige telefonnumre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten