Smitsom levervirus spredes gennem donorblod
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smitsom levervirus spredes gennem donorblod

For hver 2.848 bloddonorer er der én med Hepatitis E-inficeret blod. Det viser et forskningsprojekt gennemført i det sydøstlige England, som er omtalt i lægetidskriftet The Lancet.

Forsøget blev gennemført i perioden oktober 2012 til september 2013 og påviste blandt andet, hvordan 18 af 43 personer, der modtog donorblod med levervirusset Hepatitis E, endte med at blive smittet af den. Det skriver DR Nyheder.

»Hepatitis E genotype 3 er udbredt blandt den engelske befolkning - også bloddonorer,« siger hovedforsker Richard Tedder, der estimerer, at mellem 80.000 og 100.000 personer i England har båret virussen i løbet af det år, undersøgelsen har varet.

Opdagelsen har ført til en diskussion af, hvorvidt bloddonerer og donorblod skal screenes for det såkaldte Hepatitis E genotype 3, der er årsag til Hepatitis E, før blodet kan komme i cirkulation.

Læs også: Blod fra afdød 115-årig giver ny viden om levetid

Forskerne bag studiet mener, at risikoen er for lille til at screene, mens blandt andet professor i medicin Jean-Michel Pawlotsky, der er leder af et hepatitis-forskningscenter i Frankrig, opfordrer til systematisk screening af donorblod for Hepatitis E i de områder, hvor virussen har bredt sig.

Der findes ingen kur mod virussen, men de fleste ellers raske mennesker nøjes med symptomer som manglende appetit og feber uden medicinsk behandling, mens virussen kan være farlig for kræftpatienter, gravide og personer med nedsat immunforsvar.

Donorblod med Hepatitis E er også fundet i blandt andet Sverige og Tyskland.

Kilde DR Nyheder
Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten