Smerteforskere: Brug mennesker i stedet for forsøgsdyr

Brug mennesker i stedet for forsøgsdyr, lyder opfordringen fra en række britiske smerteforskere i tidsskriftet Neuroimage.

Underskriverne tæller en bred kreds af forskere fra britiske universiteter, men også en repræsentant for medicinalvirksomheden Glaxo Smith Kline har sat sin signatur på rapporten.

Det er ikke fordi forskerne har ondt af rotterne, men som de skriver i artiklen, har de fleste dyreforsøg en »begrænset værdi« i forhold til forsøg på mennesker i form af frivillige forsøgspersoner eller patienter, der i forvejen lider af kroniske smerter.

Det kan deres danske kollega professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitets smerteforskningsklinik kun være enig i.

»I Danmark er vi verdensmestre i at bruge mennesker til smerteforskning. Vi har verdens største laboratorium til den slags forsøg. Man får altså en langt bedre forståelse af smertesystemets tilstand, hvis man slipper for at skulle lave koblingen fra en rotte, der spjætter med halen, til et menneske, der siger av,« siger han.

Lars Arendt-Nielsen og hans kollegaer har udviklet en række teknikker til at påføre frivillige forsøgspersoner en helt specifik type smerte. Det spænder fra at give dem stød i huden til at sprøjte saltvand ind i deres muskler og endda blæse balloner op i deres spiserør - alt sammen for at påføre en standardiseret form for smerte. Effekten af dette kan aflæses ved hjælp af blandt andet scanninger.

At fortage forsøgene direkte på mennesker sparer lægemiddelindustrien for tid og dermed rigtig mange penge, fortæller Lars Arendt-Nielsen. Jo før et givent præparat kommer på markedet, jo flere år kan det bidrage til kassebeholdningen, før patentet udløber.

»Jeg vil ikke udelukke, at artiklen i Neuroimage er en del af en markedsføring af briternes metoder. Vi er gået målrettet efter at udvikle teknikkerne uden at tage debatten om at spare forsøgsdyrene. Den debat har de taget op, og det er da fint,« siger Lars Arndt-Nielsen, der ikke frygter konkurrencen fra briterne foreløbig.

»Vi har langt mere avancerede metoder og et langt bredere repertoire,« siger han.

Der findes groft sagt to slags smerteforsøg med dyr. I de såkaldte adfærdsstudier påvirker man dyret til at have kroniske smerter og observerer dets reaktionsmønster imens. I den anden type forsøg bedøver man dyret, måler nervecellerne, mens man udsætter dem for smerte, og afliver dyret, når man har sine resultater.

Den sidste type forsøg slipper man nok aldrig helt for, vurderer Lars Arendt-Nielsen, der en sjælden gang selv må tage livet af en rotte i smertelindringens navn.