Smeltende gletsjere skaber oversvømmelser

Illustration: Bigstock/Goinyk

I takt med at Jordens temperaturer stiger, og gletsjere svinder ind, vokser mængden af smeltevand og danner issøer.

Siden 1990 er størrelsen og antallet af glaciale søer verden over steget med 50 procent, og når søerne fyldes op, øges risikoen for søbrud og overløb og i sidste ende voldsomme oversvømmelser.

Stadigt flere menneskeliv trues af oversvømmelser fra issøerne, lyder advarslen fra forskere på området, skriver The Guardian.

Nogle issøer er dog farligere end andre, fortæller Stephan Harrison, der er professor i klima og miljøændringer ved Exeter University.

»Vi er bekymrede for de meget stejle bjergdale i Andesbjergene og i Himalaya, hvor gletsjere trækker sig tilbage og øger risikoen for, at dele af bjergsiderne falder ned i søerne,« siger han.

Handler ikke kun om klima

Det er en kompliceret affære at forstå, hvorfor gletsjere kollapser. For selvom formationer og udbredelsen af glaciale søer tilskrives klimaforandringer, skyldes oversvømmelserne ofte faktorer, der ikke er direkte forbundet med klimaforandringer. Det kan eksempelvis være moræne-dæmninger, jordskælv, laviner eller store mængder nedbør.

Læs også: Rapport: Jorden skal opleve årlig corona-pandemi for at opfylde Paris-aftale

Manglende regler for byudvikling i de udsatte områder gør desuden, at mange mennesker er bosat i områder, der er i risiko for oversvømmelse, hvilket øger risikoen for reelle og livsfarlige katastrofer, udtaler Adam Emmer, der er geograf ved Graz Universitet i Østrig til The Guardian.

Netop fordi mange faktorer spiller ind, når det kommer til risikoen for oversvømmelser og de potentielle farer forbundet med disse, er det noget nær umuligt at estimere, hvor mange menneskers liv der reelt er i fare.

1.348 oversvømmelser

Ifølge en undersøgelse fra 2016 er der hidtil blevet registreret 1.348 oversvømmelser af glaciale søer verden over, hvoraf hver fjerde havde samfundsmæssige konsekvenser. Det anslås, at oversvømmelserne har været skyld i over 12.000 dødsfald.

De svindende gletsjere i Andesbjergene har gennem tiden ført til flere store naturkatastrofer. Oversvømmelsen af søen Palcacocha i 1941 menes at være den hidtil største, som endte med at koste 1.800 menneskeliv.
Siden har man arbejdet med overvågning, varslingssystemer, dræning af søer og styrkelse af ustabile moræne-dæmninger i området.

Også Nepal har flere gang oplevet voldsomme oversvømmelser og har af samme årsag spekuleret i initiativer, der kunne mindske konsekvenserne af dem.

Læs også: FN: Plant træer imod tørke, oversvømmelser og jordskred

I en anden undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år, identificerede en gruppe forskere 47 issøer i Nepal, der potentielt kunne oversvømme og få konsekvenser for omkringliggende samfund. I Kina blev der identificeret 25 issøer, der var i risiko for oversvømmelse, samt en i Indien.

På trods af klimaforandringerne har forekomsten af oversvømmelserne været faldende. Forskere forudser dog, at der vil ske en stigning i oversvømmelser af glaciale søer inden for det næste århundrede.

Derfor løber udsatte områder nu om kap med tiden for at nå at investere i beredskab og foranstaltninger, der kan mindske risikoen for, at fremtidens oversvømmelser får alvorlige konsekvenser for de omkringliggende samfund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis Bjørn Lomborg kommer med en kommentar til disse påstande, så gider jeg selv undersøge det nærmere. Umiddelbart lyder det hele meget utroværdigt.

Giv mig en thumbs-down hvis du er systemtro.

  • 6
  • 18

Denne oplysning siger vel det hele:

På trods af klimaforandringerne har forekomsten af oversvømmelserne været faldende. Forskere forudser dog, at der vil ske en stigning i oversvømmelser af glaciale søer inden for det næste århundrede.

At søen oversvømmer betyder blot at der løber det samme ud som kommer ind. Det særlige er hvis den dæmning der holder søen inde nedbrydes af det overløbende vand. I Island kaldes det jøkullaub, og det har altid eksisteret og sker jævnligt.

  • 11
  • 12

Gletscher søer er et helt naturligt fænomen, der er hundredevis i Grønland, og langt de fleste giver ikke i nogen problemer, der var en ekstrem stor indelukket gletscher sø oppe i Nord Grønland den har intet officielt navn, jeg kalder den Steensby Depressionen, da den lå noget syd for Steensby Gletscher, hvor vandet i denne sø forsvandt hen er lidt af en gåde, kunne være lækket via kanaler i indlandsisen, men der var vand nok til at skylle København væk fra overfladen.

  • 10
  • 0

I Island kaldes det jøkullaub, og det har altid eksisteret og sker jævnligt.

I New Zealand hedder det lahar, og har også altid eksisteret - det kostede 151 liv i 1953, lang tid før GW blev moderne:

https://en.wikipedia.org/wiki/Tangiwai_dis...

Bortset fra det, for lige at sætte 12.000 dødsfald lidt i perspektiv - der dør ca. 53.000 mennesker i Danmark om året (alle årsager), og globalt dør der over 3 millioner børn af sult om året!

  • 7
  • 7

Flemming Rasmussen, sekteriske benægtersites? IPCC forudsagde et hotspot, hvor blev det af? Sebastian Merrnild sagde, da radio 24-7 spurgte til en kommentar vedr. udtalelser fra forskere med en kritiks holdning til bla. a. IPCC, "hvordan kan i finde på at indrage disse forskere". Er Sebastian Mernild forsker eller politikker? Eller støtter han sekteriske holdninger? Flemming Rasmussen, tror du, at foskerbevillinger tildeles objektivt uden forudindtagethed? Pas på flokmentalitetens dominans!

  • 10
  • 12

Før mennesker fik indflydelse på det eksisterede der både opvarmning og afkøling uden noget A.

Ja, men aldrig i et tempo som vi ser det nu eller med en så klokkelsar korrellation til den øgede CO2, som VI er skyld i.

Og der sker stadig naturlige udsving i temperaturen - f.eks. som følge af solpletcykler o.m.a. - men disse udsving er nu så (relativt) små, at de fuldstændigt drukner i den massive komponent, som AGW er. F.eks. er de seneste 100 års AGW større end de seneste 10.000 års naturlige svingninger. (Hvilket jeg til fulde har demonstreret utallige gange for dig tidligere Svend)

Alt passer med både de fysiske love omkring CO2 som klimagas og IPCC's modeller og forudsigelser.

At (forsøge at) stille spørgsmålstegn ved A't vidner imho om manglende indsigt/vilje til at forstå de fysiske mekanismer, der driver vores udstråling af varme til rummet.

  • 11
  • 4

De store ferskvandssøer mellem USA og Canada blev vel dannet ved pludselige brud på inddæmninger af issøer for ca. 12.000 år siden (vist før industrialiseringen). Nogenlunde samtidigt, men langt voldsommere gik det for sig, at Glacial Lake Missoula blev dannet - nedbrydning af kilometerhøj isvæg på få timer - med store vandmasser, der skyllede hen OVER Rocky Mountains. Fantastiske geologiske formationer opstod - kendes på Jorden kun fra det område. (Måske tilsvarende formationer på Mars.) Resterne af denne enorme sø eksisterer stadig i form af Salt Lake. Sådan store formationer kan ikke forventes oplevet i Tibet, men måske på Grønland eller i den nordlige del af Canada. - Tror jeg nok.

  • 5
  • 3

Ja, selvfølgelig. Jeg har selv fulgt Snakke River fra Yellowstonetil Colombia River og derefter fulgt den helt til Stillehavet. Måske skriver David Alt det fyldestgørende i bogen "GlasialbLake Missilangreb and its Humongous Floods". En Sherif ivområdet skulle lige tjekke mig ud, fordi jeg stod og kiggede på landskab ved et vandkraftværk. Han var ked af, at det var ved at blive mørkt, for han ville gerne have vist mig landskabet fra luften i helikopter. Min beskrivelse af forventede revler, som i strandkanten, men med kilometerafstande mellem toppene kunne han bekræfte. Nå, jeg skulle videre, men søg selv, hvis du tvivler.

  • 4
  • 4

På hvor lang en strækning løb vandet op ad bakke, for at kunne skylle hen OVER Rocky Mountains?

Nu har der været mange oversvømmelser efter brud af ispropper i sidste istid der blev tømt ud til Stillehavet hhv. Atlanterhavet. Den nævnte løb ud igennem dalen der løber ud ved Vancouver med en mur af vand over hundrede meter høj. Rocky mountain går fra British Colombia i Canada til New Mexico, og gennemskæres af flere floder og dale.

  • 2
  • 2

for lige at sætte 12.000 dødsfald lidt i perspektiv

mht dødsfald i Danmark kan vi sætte tallet op imod, hvor mange danskere vi er, og få en sammenlignelig % til andre lande. Størrelsen på de 12.000 dødsfald .. om det er lidt eller meget, kommer vel an på, hvor mange mennesker der faktisk bor nedenfor de omtalte søer.

  • 0
  • 2

Well, det må du hellere selv undersøge, hvis det er vigtigt. Men der er mange erosionsformationer på vestsiden af Rocky Mountains - evidens for ekstremt hurtigt strømmende vand. Jeg husker ikke titlen, men der har på dansk TV før 2010 og efter 2003 været vist optagelser fra disse formationer. (Dokumentarer var vist en omgang vrøvl om, at formationerne slet ikke fandtes, da de ikke var beskrevet af de rette personer. Men altså, samme TV viste formationerne.)

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten