Smartphones erstatter dyrt medicinsk måleudstyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smartphones erstatter dyrt medicinsk måleudstyr

Illustration: Wikipedia

Tusindvis af danskere er hver dag generet af rystelser i kroppen. Det kan være på grund af Parkinsons syndrom, sclerose eller rygmarvsskader, ligesom mange ældre mennesker oplever rystelser i kroppen.

I dag findes der ingen effektive behandlinger mod rystelser, og derfor er der stort potentiale i at finde medicin, som kan hæmme eller helt undertrykke rystelserne.

Man kan blandt andet teste ny medicin mod rystelser i museforsøg. Desværre er udstyr til at måle rystelser i de forsøg dyrt, og derfor er der mange forskere, som ikke måler på det. Et enkelt måle-apparat koster 100.000-130.000 kroner. Men det har hjerneforsker Eva Maria Meier Carlsen nu opfundet en billig løsning på.

»Jeg syntes, det ville være ærgerligt, hvis vi på grund af penge til dyrt udstyr ikke forskede videre for at finde behandlinger mod rystelser. Så derfor satte jeg mig for at finde en billig og valid måde at måle det på, og så kom jeg på ideen om at bruge en smartphone som måleudstyr,« forklarer Eva Maria Meier Carlsen, der er postdoc på Institut for Neurovidenskab.

Læs også: Banebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald

Manglede udstyr til ph.d-projekt

Ideen opstod, da Eva Maria Meier Carlsen gerne ville måle rystelser i forbindelse med sit ph.d-projekt. Men laboratoriet havde ikke det nødvendige måleudstyr, og det blev for dyrt at indkøbe alt fra nyt.

»I forbindelse med mit ph.d.-projekt blev jeg interesseret i at måle rystelser. Det var lidt en fornemmelse, jeg havde, om at det her kunne være relevant for mit projekt, og ikke noget, jeg havde supermeget data, der bakkede op om. Men en stærk fornemmelse og derfor en vild lyst til at få enten ideen afkræftet eller bekræftet. Meget dyrere, end jeg følte, at jeg kunne forsvare på bare en fornemmelse,« siger Eva Maria Meier Carlsen til Ingeniøren og fortsætter:

»Så i stedet kiggede jeg efter billigere alternativer og opdagede, at den grundlæggende komponent i det dyre rystemåle-udstyr – et accelerometer – også fandtes i en iPhone. Og så fik jeg ellers på en lille uge sat systemet op og testet af og kunne lynhurtigt – og megabilligt – implementere det i mit ph.d.-projekt.«

Måledata bliver opfanget af en frit tilgængelig app, Vibsensor, som så sender måledata i csv-format til forskerens mail. Eneste begrænsning er, at man kun kan foretage målinger i op til 10 minutter ad gangen.

»Der findes mange forskellige apps, og vi har også overvejet at udvikle en app selv. Men vibsensor har fungeret upåklageligt. Den kan dog kun optage i intervaller af 10 minutter, men det kan man muligvis løse ved selv at designe en app. Der findes selvfølgelig også accelerometere, der er mere sensitive end det i en iPhone. Og så er det ikke muligt at kontrollere iPhonen fra en computer. Det kan man med det traditionelle udstyr,« siger Eva Maria Meier Carlsen.

Læs også: Nyt måleudstyr for følsomt: Fem af seks diagnoser forkerte

Forskere bør udfordre konventionerne

Den nye metode går i al sin enkelthed ud på, at man hænger et bur op i elastikker. På buret monterer man en smartphone, der gennem sit accelerometer måler rystelserne fra to horisontale akser omkring buret, hvis musen ryster. Accelerometeret er det, der kan registrere smartphonens bevægelse, eksempelvis når man tage billeder eller spiller spil. Med den metode kan forskerne relativt let teste, om medicin kan virke mod rystelserne.

Sådan ser anordningen ud i Eva Maria Meier Carlsens laboratorium på Københavns Universitet, hvor hun er postdoc på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Illustration: Eva Maria Meier Carlsen

Hjerneforskerne har gentaget deres forsøg med avanceret og dyrt udstyr til at måle rystelser i samarbejde med virksomheden Saniona, der blandt andet udvikler lægemidler til centralnervesystemet.

»Så satte jeg mig i forbindelse med Saniona, som jeg vidste havde det dyre udstyr, og vi mødtes og sammenlignede resultater – og min mobiltelefon var lige så præcis som deres udstyr. Så nu har mit laboratorium tilføjet en ny interesse – rystelser – megaeffektivt og megabilligt, og vi har en masse spændende ting i gang,« fortæller Eva Maria Meier Carlsen.

Lektor: »Forskere nødt til at udfordre konventionerne«

Smartphone-metoden kom frem til sammenlignelige resultater og kan derfor bruges af forskergruppen selv og andre forskere fremadrettet til at lede efter behandlinger.

»Det er en virkelig god idé, som Eva har fået, og vores nye studie understreger, at den holder. Det viser meget godt, hvordan vi forskere nogle gange er nødt til at udfordre konventionerne og opfinde nye metoder, der er mere tilgængelige og kan bruges af flere,« siger leder af forskningsprojektet Jean-François Perrier, lektor på Institut for Neurovidenskab.

Han har sammen med Eva Maria Meier Carlsen, Dipak V. Amrutkar og Karin Sandager Nielsen fået udgivet en videnskabelig artikel om metoden i tidsskriftet Journal of Neurophysiology.

Udover det konkrete behov for at kunne måle rystelser har Eva Maria Meier Carlsen også et ønske om at gøre det mere tilgængeligt at bedrive forskning og videnskab.

»Vores teknologi bliver bedre og bedre og bedre, og der findes fantastiske effektive og avancerede maskiner – men de er sindssygt dyre og svære at bruge, og det ender med, at kun få, meget rige laboratorier i verden har dem. Og så er der simpelthen bare færre forskere til at finde på hypoteser, der kan testes, og til at analysere den data, der kommer ud, og så har man de her fantastiske maskiner, som man slet ikke udnytter ordentligt – fordi der er en flaskehals i form af antallet af mennesker, der har dem tilgængelige. Så jeg vil gøre videnskab tilgængelig,« lyder det fra Eva Maria Meier Carlsen.

Læs også: Nordjysk software mindsker fejlbehandling af hjertepatienter

I gang for 500 kroner

Den eneste væsentlige omkostning i den nye løsning er selve smartphonen, mens den dyre måleteknologi koster mere end 100.000 kroner for et enkelt apparat. Hvis man vil gøre løsningen endnu billigere, findes der også open source-alternativer til de etablerede smartphones, pointerer Eva Maria Meier Carlsen.

Det kan være såkaldte single board-computere, eksempelvis Rasberry Pi, der så blot skal have et accelerometer påmonteret og installeret. En hurtig søgning på internettet viser, at man kan købe både en Rasperry Pi og et accelerometer for omkring 500 kroner.

Hjerneforskerne er allerede nu i gang med at bruge metoden til at teste medicin mod rystelser i mus. Med den billige løsning vil de også afprøve allerede godkendt medicin, der vil have meget kortere vej til patienterne end helt ny medicin.

På sigt kan metoden også udvikles til at måle andet på mus.

»Man kan forestille sig, at den kunne bruges til mere generelt at måle bevægelse. F.eks hvor hurtigt og hvor meget en mus bevæger sig. En anden idé kunne være at måle det, der kaldes et 'startle response'. Altså hvor musen bliver forskrækket. Det kan bruges til at måle alertness og opmærksomhed. Men det vil kræve lidt videreudvikling af modellen,« siger Eva Maria Meier Carlsen.

Studiet er blandt andet støttet af Offerfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs også: Din mobiltelefon hjælper DMI med at forudsige vejret

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man oplever det alle steder i den ekstremt dyre sundhedsindustri, at hvis ingeniører eller andre nørder bliver syge, eller får syge børn, så bruger nørden sine evner indenfor problemløsning disse til at angribe tingene fra en anden vinkel.

De er heller ikke altid begrænset af hvad de tror kan lade sig gøre, eller at tingene skal være forældede, dyre og super-certificerede.

Hvad gør det at man ikke kan auto-klave (trykkoge) en telefon for at desinficere den, hvis den skal bruges udvortes, eller kan pakkes ind i noget forsegling der kan renses på anden vis ? Det kan være at 130.000 kr accelerometeret netop kan autoklaves.

Der er historier også i DK, hvordan svagseende ikke kunne få en 2000 kr smartphone der kunne læse tekst op for dem, men man kunne kun anvende godkendte hjælpemidler i form af en MEGET dårligere enhed til 25000 kr.

Vi mangler at få andre fagrupper ind mange steder i det offentlige, så man kan få nye øjne på hvordan og med hvilke redskaber man bedst løser problemer. Ikke kun i sundhedssektoren. Og lederne skal være villige til at lytte til dem, gøre noget, og ikke holde fast ved "i går". Specielt ikke hvis det er super dyrt.

  • 1
  • 0

Det handler ganske bogstaveligt om liv eller død... Så hvad er prisen for den sikkerhed som et godkendt produkt levere? Dit barns/kones liv? Selv om det i mange tilfælde kan fungere med diverse billigere og mere usikre metoder så er jeg ret sikker på at lægen ikke vil gamble med liv og så død for at spare penge. Så det er langt fra bare lige med mindre vi bliver mere tolerante over for flere lig og følgeskader af sygdomme.

  • 0
  • 0

I forsvaret skulle man engang bruge bærbare PCer. De militære udgaver kostede en bondegård, men var også mekanisk stødsikre, kaffe og vandtætte og meget andet.

Alternativet var en billig variant og et antal ekstra i reserve. Samlet set billigere.
Rygterne siger, at det største problem var keyboard-stick - når cola var spildt....

Og sikkerhed, liv eller død som nævnes: dublering, triplering - istedet for en 10 gange så dyr påstået fail-safe model.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten