Smartphone-apps åbner nye perspektiver for telemedicin
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smartphone-apps åbner nye perspektiver for telemedicin

I takt med at smartphones spækkes med chips og sensorer, der sammen med avancerede apps kan måle alt fra puls til den elektriske aktivitet i hjernen, vokser mulighederne for at bruge telefonerne til telemedicin, hvor data sendes videre til en læge, der kan vurdere de udlæste data.

Ingeniøren skrev i går om et hold amerikanske forskere, som har udviklet en smartphone-app, der alene med brug af telefonens kamera og lysdiode-flash kan overvåge både puls, åndedræt, iltmætning og hjerterytme med samme nøjagtighed som almindeligt hospitalsudstyr. De er endda på vej med en opdatering, som kan afsløre hjerteflimmer.

Hensigten er dog ikke, at folk skal måle den slags på sig selv. Det er en app til uddannet sundhedspersonale. Men brugen af et så billigt apparat som en almindelig mobiltelefon - som også kan sende data videre - har vide perspektiver.

Den øverste graf viser et eksempel på hjerteflimmer, hvor sinusknudens elektriske signal til hjertet om at pumpe, bliver øverdøvet af andre elektriske signaler. Nederst ses en normal kurve, og her ses markeret (lilla pil) den såkaldte P-bølge, som forsvinder hos patienter med hjerteflimmer. (Grafik: Wikipedia/ J. Heuser)

Kun for eksperter

»Det er jo fantastisk og meget spændende. Alt, hvad der kan gøre det billigere og nemmere for patienterne at bruge telemedicinsk udstyr, er fremskridt,« siger Klaus Phanareth, som er leder af Telemedicinsk Forskningsenhed ved Frederiksberg Hospital.

Han understreger dog, at det ikke er gjort med en smart monitorerings-app.

»Lige for tiden myldrer det jo frem med nye elektroniske detektorer. Det er helt afgørende for, om sådan en app bliver en succes, at hele konceptet er gennemtænkt. Hjertepatienten skal jo have sikkerhed for, at de udlæste data kommer det rigtige sted hen til folk, der har forstand på at vurdere dem. Og de skal have sikkerhed for, at nogen faktisk reagerer og foretager sig noget, hvis de udlæste data giver anledning til det,« siger han.

Det nære perspektiv er, at en hjertepatient, der pludselig mærker noget usædvanligt fra brystet, ringer til en vagtlæge eller en hjertespecialist. Så får han besked på at holde en finger på kameraet og trykke med en anden finger på send-knappen. Mens de taler sammen, vurderer lægen, om der skal sendes en ambulance.

Stor trend er på vej

Perspektiverne går imidlertid langt videre, vurderer den danske teleekspert Torben Rune fra konsulentfirmaet Netplan:

»Dette er kun den spæde begyndelse på en stor trend. De store chipfirmaer er i fuld gang med at udvikle billige chips, der kan måle en lange række biologiske parametre, som kan bruges i medicin og telemedicin. Og der kommer mange flere sensorer i mobiltelefoner end nu, hvor der kun er fem-seks stykker med blandt andet GPS, kompas og G-måler. Vi har ikke fantasi nok til at forestille os, hvad de kan bruges til. Hvem troede for eksempel for ti år siden, at et mobilkamera kunne bruges til sygdomsovervågning.«

En lignende applikation vil også kunne bruges af raske personer, for eksempel sportsfolk og deres trænere. Allerede nu findes apps, der automatisk måler løbedistancer og beregner kalorieforbrug og træningseffektivitet. Men med nøjagtige optegnelser af hjertets belastning vil det formentlig blive muligt at øge en træningsindsats yderligere, før belastningen bliver risikabel.

Hvem har krav på vitale data?

Et dansk forskningshold fra DTU Informatics har for nylig udviklet en anden potentiel telemedicinsk app til Nokia-telefonen N900. Den tager EEG-målinger af hjernen (ElectroEncephaloGraphy) i realtid. App'en kræver dog, at der tilsluttes et særligt 14-punkts EEG-headset som ekstraudstyr.

Et vigtigt spørgsmål er fortsat, hvem der skal have adgang til at se de målte vitalitetsdata. Telemedicineren Klaus Phanareth mener som nævnt ovenfor, at kun professionelle læger skal se dem. Men det modsatte synspunkt kan også overvejes.

»Man må ikke glemme, at al viden har en bagside. For det kunne også være arbejdsgiveren, der ønskede at bruge den nævnte hjerte-app til at vurdere sine medarbejderes sundhedstilstand. Men så længe, målingerne kan holdes i privat regi, så kan det kun være en fordel for brugerne,« siger Torben Rune.

Kommentarer (2)

Var engang i 90erne med i et skitse-projektsamarbejde mellem DTU og fødeafdelingen, Frederiksberg Hospital om det vi kaldte DIB-projektet (Den Intelligente Ble). Det var før smartphones. Det handlede om at placere strips eller hvis muligt chip i baby-bleen og måle parametre som hæmoglobin, urinsyre, bilirubin, sukker og temperatur mv ved bleskift. Projektet blev dog skrottet til fordel for vigtigere projekter. Men, jeg tænker på hvor hurtigt udviklingen nu er gået: Bleen ringer hvis der er bimmelim eller bummelum, og så laver den lige et check for feber, gulsot osv

  • 0
  • 0