Smarte danske byer ramt af 'pilotsyge'

De danske smart city-projekter lider af 'pilot sickness', konkluderer britiske og danske konsulenter i en omfattende gennemgang af Danmarks potentiale på området. De danske projekter dør alt for ofte før de bliver opskaleret, blandt andet fordi kommunerne ikke gør dem til interessante investeringsobjekter.

»Kommuner laver ofte slet ikke den business case, der er nødvendig for at gøre projektet økonomisk bæredygtigt. Så standser projekterne, når deres finansiering, typisk fra en offentlig pulje, udløber. Det er meget udbredt i en række lande,« siger en af rapportens forfattere, Léan Doody fra det britiske konsulenthus Arup, der har lavet lignende ana­lyser i en række lande.

Læs også: København køber trafikstyring for 47 mio.

Opportunistiske smart cities

'Danmark står ved en skillevej: De offentlige myndigheder kan fortsætte med på opportunistisk vis at leve op til kravene til en smart city, når det falder sammen med andre agendaer såsom digitaliseringen af offentlige tilbud. Eller myndighederne kan systematisk skride til handling for fuldt ud at adressere alle kravene.’

Ekspertgruppens overordnede diagnose for de danske smart cities er, hvad forskerne kalder ‘pilot sickness’ – en tilstand, der viser sig i projekter verden over og som bevirker, at talløse smart city-projekter aldrig når til opskalering eller investering.

I Aarhus Kommune nikker smart city-ansvarlig Line Gerstrand genkendende til konklusionerne. Hun har været en del af en styregruppe, der har mødtes med rapportens forfattere flere gange undervejs.

Læs også: Danske kommuner omfavner Smart City-teknologierne

»Der udvikles mange halve løsninger, som testes, men som ikke implementeres i stor skala. I Danmark har vi tendens til at lave et pilot­projekt, hvis området er usikkert. I kommunerne venter vi på, at nogen siger, at vi bliver nødt til at satse på det,« siger Line Gerstrand, som derfor efterlyser en national strategi på området.

Hun fremhæver, at Aarhus Kommune har to store, velfungerende projekter, men at flere andre projekter ikke har forladt pilotstadiet, selv om de fungerede. Bl.a. lancerede kommunen for flere år siden en app, der skulle give bilister råd om, hvornår de skulle køre for at undgå trafikpropper. Appen eksisterer stadig, men der er endnu ikke lagt arbejde i at brede dens funktionsområde ud eller at gøre de aarhusianske bilister opmærksomme på den.

Læs også: Fem danske smart city-løsninger der virker

Kompetencerne mangler

Arup har i tidligere analyser identificeret fem kriterier, en kommune skal leve op til for at have succes med smart city-initiativer. Inden for alle fem kriterier har de fundet mangler i de danske kommuners projekter.

»De største huller findes inden for virksomhedernes investeringssikkerhed og kommunernes kompetencer,« vurderer Léan Doody.

Inden for de to kategorier identificerer rapporten flere problemer. Blandt andet er kommunerne ikke rustet til opgaven.

Seaborg: Sådan udvikler vi dansk atomkraft

Atomkraft

Læs også: Internet of Things øger risiko for elektromagnetiske angreb

‘Kommunerne er uklare omkring, hvilke smart city-løsninger de skal købe, hvilke udbydere de skal købe dem fra, hvordan de skal købe dem på en måde, der undgår risici såsom teknologi-redundans, og hvordan de skal beholde værdien af deres aktiver såsom åbne data,’ hedder det blandt andet i rapporten.

»Det er jeg meget enig i. Smart city-initiativerne er drevet på et overordnet niveau i kommunerne, men der er ingen tværfaglig strategi, hverken lokalt eller nationalt, selv om området kræver, at man arbejder på tværs af fagområder. Det er mit klare indtryk, at det ikke er implementeret i kommunerne, vurderer Line Gerstrand.

Åbne data er ingen business case

Den anden af rapportens primære anker ved de danske smart city-projekter er den manglende sikkerhed for virksomheder, der investerer i området.

Det skyldes især, at virksomhederne ikke kan regne med fremtidige indtægter fra de løsninger, de udvikler til pilotprojekterne. Derudover strækker projekterne sig sjældent over mere end en enkelt by, hvilket gør dem for små til, at det er profitabelt at deltage i for virksomhederne, påpeger rapporten.

»Investeringerne bliver nødt til at kunne ske på et mere sikkert grundlag. Det kræver, at kommunerne får nye kilder til finansiering, og at de udvikler forretningsmodeller for projekterne,« vurderer Léan Doody.

Læs også: Årvågne kameraer finder dig i mængden

Det behov genkender Tom Togsverd, der er tidligere underdirektør i Dansk Industri og tidligere formand for organisationens branchefællesskab på teknologiområdet, det daværende DI Itek.

Sponseret indhold

Her kommer hæve-sænkebordet med bluetooth-app, integreret gyro og anti-kollisionssystem

Apps

»Ofte er der slet ikke en business case i smart city-projekterne fra kommunens side. I mange tilfælde stiller kommunen data til rådighed, og så må markedet klare den derfra,« siger Tom Togsverd, der i dag er selvstændig rådgiver for virksomheder på blandt andet smart city-området.

Stort vækstpotentiale

Rapporten fremhæver trods udfordringerne Danmark som et foregangsland inden for smart cities og peger på, at over 50 pct. af de danske kommuner har igangsat smart city-initiativer. Hertil kommer, at Danmark i forhold til andre lande klarer sig godt på alle fem parametre, og at der er gode muligheder for vækst på området.

‘Men Danmark nærmer sig grænsen for, hvad landet kan opnå opportunistisk’, hedder det i rapporten, der også påpeger, at alle fem parametre skal opfyldes, før Danmark kan leve op til det store potentiale på området.

Læs også: Nyt system skal flytte flere mennesker over i færre biler

Ingeniøren har haft adgang til et engelsksproget udkast til rapporten. Formuleringer og oversættelser kan derfor blive ændret inden udgivelsen 28. januar i forbindelse med en smart city- og vækstkonference i København.

Denne artikel er bragt i en anden version i Ingeniørens trykte udgave den 22. januar 2016.