Smarte byer rykker ud på landet

Smarte byer rykker ud på landet

Smart city-begrebet bevæger sig så småt ud af stor­byen, og flere landsbyer bliver de næste testområder for intelligente byløsninger.

Smart city-initiativer er ikke længere kun forbeholdt landets største byer. Omkring halvdelen af landets kommuner har smart city-projekter, og i flere kommuner står landsbyerne først for, når sensorer og fjernstyring skal indbygges i infrastrukturen.

Det gælder blandt andet i Almind syd for Viborg, hvor kommunen i denne uge kunne tænde for gade­lamper, der ud over at lyse landsbyens veje op med lys styret af sensorer skal kunne tælle trafik og måle fart på de biler, der kører ind i byen.

»Vi står blandt andet foran at skulle lave en ny bydel inde i Viborg. Inden vi går i gang med det, giver det god mening at teste løsninger andre steder,« siger Thorkild Vestergaard, civilingeniør i Viborg Kommune.

Blandt andet planlægger kommunen, at det nye udstyr skal kunne bruges til at blinke af bilister, der kører for stærkt, som et alternativ til at stille en fartmåler op, der viser bilisternes hastighed.

Trafiktællinger og automatisk lysstyring er blandt de absolut mest udbredte smart city-teknologier i dag, og flere kommuner fremhæver dem som særligt relevante uden for storbyerne, hvor lyset uden problemer kan dæmpes væsentligt, når der ikke er trafik.

Det mest kendte tilfælde, hvor et mindre samfund gøres mere intelligent på den højteknologiske måde, er Vinge ved Frederikssund – et nyt byområde, der skal fødes med den infrastruktur, der gør, at byen fra start kan udstyres med sensorer og automatik.

Det er dog ikke kun i nye bydele, at højteknologi skal forbedre infrastrukturen. Det understreger blandt andet det førnævnte eksempel i Almind. Her er 12 lampeproducenter og flere anlægsejere og mastefirmaer involveret i at opsætte lysmaster, der er forberedt til sensorer. Det skyldes først og fremmest, at byen stod for tur i udskiftningen af gadelamper, påpeger Thorkild Vestergaard.

Ud over Almind har Viborg Kommune netop udskiftet lys i Rødkærsbro og Bjerringbro, hvor de nye master er forberedt til at få installeret den løsning, kommunen vælger, når forsøget i Almind er slut.

Stort potentiale i landkommuner

På trods af eksemplerne her, har landkommunerne generelt været langsommere til at etablere smart city-løsninger end de største bykommuner. En undersøgelse foretaget af Cedi for det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter i 2014 viste, at bykommunerne var klart dominerende blandt de kommuner, der var i gang med smart city-arbejdet, men at mere end hver anden kommune allerede var i gang.

Land- og udkantskommunerne udgjorde dengang 47 pct. af kommunerne uden smart city-initiativer, men kun 29 pct. af kommunerne, der var gået i gang med projekter inden for området.

Til trods for den tendens identificerede rapporten et stort potentiale for de tyndtbefolkede områder, som blandt andet kan drage nytte af såkaldt ‘virtuelle byfunktioner’, der giver adgang til den samme type service, som er tilgængelig i byerne. Det gælder især tilbud som telemedicin og fjernundervisning. Det medvirker til, at hele ni ud af ti kommuner, der arbejdede med området, i 2014 vurderede, at smart city­-tiltag var relevante i både bysamfund og landdistrikter i kommunen.

»Der er selvfølgelig flest aktiviteter i storbyerne, men når man kigger på konkrete løsninger, er de ikke isoleret til byerne. Det spændende ved landkommunerne er, at man kan skabe et servicenivaeu, man forbinder med storbyen i en helt anden type samfund. Det bliver smart city på landet, om man vil,« siger Anders Nørskov, partner i Cedi, der foretog undersøgelsen i 2014 og netop har afsluttet en ny rapport om smart cities i Danmark sammen med det britiske konsulenthus Arup.

Dyrere pr. indbygger

Også Varde Kommune er siden slutningen af sidste år gået i gang med en smart city-plan. Den indebærer blandt andet, at en landsby skal bruges til at teste løsningerne. Her genkender sekretariatschef Pia Koch Hauge argumenterne for at prøve løsningerne i landsbyerne.

»Vi vil gerne give borgerne den samme service, som de kan få i storbyen, men det er bare dyrere pr. indbygger hos os. Derfor handler det om at give mere kvalitet for de samme ressourcer. Hvis jeg for eksempel ikke bruger så meget på gadelys, kan det være, jeg får råd til at sætte det op flere steder,« siger hun.

Et af de største problemer for smart city-udrulningen i Danmark såvel som i andre lande har været og er fortsat den manglende opskalering fra pilotprojekt til et projekt i fuld skala. Netop det kan særligt være et problem, når man udruller løsningerne til små landsbyer først, vurderer Anders Nørskov.

»Små enheder kan være mere agile og bedre sikre, at projektet kommer fra idé til handling. Det er klart, at der stadig er et skaleringsproblem, som ikke bliver mindre af, at man laver det i en landsby,« siger han.

»Omvendt får man let større skala ved at centralisere meget, for eksempel i en storby eller ved at gå sammen i et samarbejde mellem flere byer, men det bliver ofte med mindre hastighed i udviklingen. Det kan godt hæmme innovationen i de store byer,« fortsætter han.

Kommentarer (1)

Citat: "Blandt andet planlægger kommunen, at det nye udstyr skal kunne bruges til at blinke af bilister, der kører for stærkt, som et alternativ til at stille en fartmåler op, der viser bilisternes hastighed."

Ud over at holde øje med bilens instrumenter, andre trafikanter, skilte, lyssignaler mv. skal vi altså også til at lege gættekonkurrence om den blinkende gadelygte er defekt, eller den vil fortælle os noget :-0

  • 0
  • 0