Smart støv: Skyer af svævende mikrokameraer indsamler data

Det 3D-printede objektiv set på spidsen af en optisk fiber ved siden af en flue. Illustration: University of Stuttgart

I det indre København hvirvler millioner af sensorer rundt i luften. De er ikke til at spotte med det blotte øje, men trods deres mikroskopiske størrelse leverer de et altomfattende øjebliksbillede af temperaturen i byen, de kemiske bestanddele i luften og alt andet, der kan måles.

Fordums miljøpolitiske slagsmål om, hvor en målestation skal placeres, møder blot kluklatter blandt medarbejderne på rådhuset.

Inde i et hus opdager sensorer i hjernen på en ældre mand, at han er i risiko for at få en blodprop om en måned. Uden nogen større palaver booker pensionisten en tid til lægen og genoptager sit tv-kiggeri af 'Den store bagedyst, 21. sæson'.

Ude på landet glaner landmanden på sin smartphone. Takket være de hundredvis af sensorer på marken konstaterer han, at afgrøderne har brug for præcis 2.300 liter ekstra vand .

Læs også: 100 gange hurtigere 3D-print med ny teknologi

I Syrien ligger hele Aleppos tekniske infrastruktur i ruiner. De få civile personer og oprørsstyrker, der stadig er tilbage i byen, lever under murbrokkerne. Alligevel raser krigen videre takket være sensorer, der vrimler rundt under stenene og i de underjordiske tunneller. De sender data tilbage de stridende parter og soldaternes HUD-systemer, hvorefter de tøndebomber deres mål.

Sådan en fremtid lyder som noget fra en sci-fi-roman, men den er ikke desto mindre i år rykket et syvmileskridt nærmere. En fremtid med sværme af sensorer er formentlig inden for rækkevidden omkring år 2035. Sensor-sværmene vil være et af højdepunkterne inden for miniaturiseringen af elektronik.

Ser verden i alle dens detaljer

Sværmen af sensorer kaldes for smart dust. Konceptet kan lyde som noget a la big data eller Internet of Things (IoT), men begge de to tankeveje er egentlig anakronistiske forhold til smart dust - eller smart støv.

For big data er jo et begreb, der dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data. IoT handler kort fortalt om at proppe en sensor på alskens ting og få data leveret tilbage via internettet. Detaljen er her at proppe sensorer på ting. Det er kedeligt.

Tænk i stedet, hvad der ville ske, hvis sensorerne ikke blev proppet på noget, men selv flød, svævede og kravlede rundt allevegne i milliarder af eksemplarer. De ville kunne monitorere alt - temperaturer, hjernebølger, bevægelser - ja, alt.

Vi ville kunne overvåge, kvantificere, påvirke hele kloden i betagende detaljer. Konsekvenserne kan være såvel grufulde som enormt konstruktive.

Skelettet i smart støv er 'motes' – eller støvgran, om man vil. Små sensorer, som kan udføre forskellige former for opgaver. De er lavet af mikroelektromekaniske systemer kendt som MEMS. Sådan et støvgran består typisk blandt andet af en halvleder-laserdiode, en optisk modtager, kontrolkredsløb, en energikilde baseret på batterier og solceller, en lille mængde RAM og en trådløs sender, der kører på RFID, eller hvilken kommunikationsprotokol der nu er fremherskende om få årtier.

Et springende punkt består i at konstruere den enktelte mote så lille som muligt, men stadig robust og i stand til at høste tilstrækkelig energi til at holde sig selv kørende og fungere med et specialdesignet operativt styresystem.

Læs også: Internet of Things gennemsyrer din elektronik som aldrig før

Ligesom så mange andre afgørende teknologier er smart støv oprindeligt fostret i et lokale, hvor nogle af de tilstedeværende i lokalet har haft en olivengrøn uniform på og striber på skulderen. I tilfældet med smart støv under en universitetsworkshop med USA’s Defense Advanced Research Projects Agency(Darpa) og Research And Development Corporation(Rand) i begyndelsen af 1990'erne.

Hype, skuffelse og omsider til indfrielse

Smart støv har altså været på tegnebrættet i lang tid. Men der er to årsager til nu at tage tendensen alvorligt frem for blot at se det som et koncept, der - om man så må sige - samler støv. Den første årsag er, at smart støv i år har fundet vej til det anerkendte analysefirma Gartners Hype Cycle.

Den er et pejlemærke for de teknologier, der står over for et gennembrud, samt de teknologier, der er de mest hypede og først vil slå igennem om flere år. Erhvervslivet har i de senere år i stigende grad taget Gartners Hype Cycle til sig i håbet om at sikre sig en konkurrencefordel eller undgå at satse på teknologier, der ender i en blindgyde.

Filosofien bag analysefirmaet Gartners Hype Cycle bygger på, at de fleste teknologier, der er på vej, har vist sig at undergå den samme proces. Når de første tanker om en ny teknologi når ud i offentligheden, afføder det en del skriverier og og oppustede scenarier, hvorefter teknologien ender med at dumpe ned i skuffelsens dal. Teknologien er kun halvt så god som forventet, eller også tager det flere år end forventet at bringe den fra tegnebordet til markedet. Det er nogle af kendetegnene i denne tidlige del af processen.

Når hypen aftager, sker der typisk en modning eller andre tekniske gennembrud til gavn for denne teknologi. De gør, at teknologien i sidste ende indfrier sit potentiale. Præcis hvornår disse faser indtræffer, kan give firmaerne den nødvendige konkurrencefordel, og denne cyklus har Gartners Hype Cycle at dømme ud fra dens stigende udbredelse været ferm til at forudse.

Hype Cyclen for 2016 fra analysefirmaet Gartner. Smart Dust er en del af 'the perceptual smart machine age' og ses allernederst i venstre hjørne med en tidshorisont på mere end ti år. Illustration: Gartner

»Årets Hype Cycle fokuserer specifikt på teknologier, der udviser lovende tegn på at levere konkurrencefordele inden for de næste fem til ti år ,« udtaler Mike J. Walker, research-direktør hos Gartner.

Eksempelvis befinder augmented reality sig ifølge Gartners analytiker i øjeblikket i 'skuffelsens dal', mens virtual reality forventes snarligt at bevise sit egentlige værd som teknologisk trend. Men tidshorisonten er vel at mærke sat til, at der vil gå fem til ti år, før de er modnet helt og leverer den værdi samt produktivitet, der reelt kan opnås med henholdsvis virtual reality og augmented reality.

I år oplister Gartner tre trends og sætter her især sin lid til, at den såkaldte ‘perceptual smart machine age’ bliver en tendens, der vender op og ned på magtbalancer og måden, man normalt gør tingene på i mange brancher, inden for de næste 10-20 år. Det skyldes ‘radikalt forøget computerkraft, nærmest endeløse mængder af data og ikke hidtil sete landvindinger inden for dybe neurale netværk, som vil gøre organisationer med smart maskine-teknologi i stand til at høste data for at tilpasse sig nye situationer og løse problemer, som ingen andre har været udsat for tidligere’.

Smart støv er den første teknologi inden for den såkaldte ‘perceptual smart machine age’, som Gartner råder virksomhederne til at holde godt øje med.

Overflod af nye apparater

Den anden årsag er, at en gruppe tyske forskere fra Universität Stuttgart har formået at 3D-printe klodens hidtil mindste mikro-objektiver, der er i stand til at gengive verden i knivskarpe billeder.

‘Teknikken vil lede til en overflod af nye apparater med en enorm påvirkning inden for bioteknologi, medikoteknologi og overvågning’, skriver forskerne i deres afhandling udgivet i Nature Photonics.

Et objektiv kan have et omfang på 120 milliontedele af en meter i diameter - groft sagt på størrelse med et gran salt. Fordi de bliver 3D-printet i ét stykke, er kompleksiteten ikke til hinder. Enhver konfiguration af et objektiv, der kan blive designet på en computer, kan osse blive printet og brugt.

Det mikroskopiske objektiv set sammen med et menneskehår. Illustration: University of Stuttgart

Objektiverne, som inkluderer single, dobbelte og tredobbelte optiske elementer blev printet på en tynd lang bund af optiske fibre og standard-digitale sensorer, ligesom de er brugt i kameraer.

»Vi er ved at indfri et potentiale svarende til, hvad computer-aided-design(CAD, red.) og computer-integrerede fremstillingsmetoder gjorde for produktionsteknologi for nogle år tilbage,« siger professor Harald Giessen i en pressemeddelse fra Universität Stuttgart.

Konkret foregår den nye produktionsteknik med en femtosecond-laser, som udspyr ultrakorte stråler - mindre end 100 femtoseconder - via et mikroskop i et flydende photoresist. Det er et lysfølsomt materiale typisk anvendt i industrielle processer for at danne et lag med et bestemt mønster på overfladen. Dette photoresist ligger ydermere oven på et glasubstrat eller en optisk fiber.

To fotoner, altså den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, bliver sendt ud fra den røde laserstråle med en bølgelængde på 785 nanometer - svarende til en milliardtedel meter. Disse to fotoner bliver absorberet på samme tid i både fokuscentret og selve eksponeringen i det flydende photoresist. Polymeret heri bliver dermed både krydsbundet og størknet.

Efter eksponeringen bliver den ikke-eksponerede photoresist vasket væk. Kun den størknede gennemsigtige del af polymeren bliver tilbage og danner det optiske element.

Med denne metode er de tyske forskere i stand til at skabe optiske overflader med hidtil uset miniaturepræcision. Præcisionen af 3D-laseren tillader ikke blot produktion af almindelige sfæriske linser, men også mere ideelle overflader såsom keglesnitsflader, der er elliptiske eller hyperbolske.

De tyske forskere formåede også at printe mikroobjektivet på optiske fibre eller direkte på en CMOS-chip. Illustration: University of Stuttgart

Ph.d.-studerende Timo Gissibl fra Stuttgart-forskerholdet har formået med metoden at printe mikroobjektiver med en diameter og højde på blot 125 µm på optiske fibre eller direkte på en CMOS-chip. Med en optik i den størrelse kan vi altså allerede nu skabe kameraer til droner, som bliver mindre end eksempelvis en bi.

Behøver blot almindelig 3D-printer

Relationen til smart støv består altså i, at sensormæssigt er en af de tekniske udfordringer ved at bygge en mote, der har en sensor til at se, godt på vej til at blive løst. Og det sker vel at mærke med teknik, der ikke kræver hundedyrt laboratorie-grej. Der er blot tale om en kommerciel Nanoscribe-laserlitografi-3D-printer.

Derudover kræver smart støv jo også tusindvis, ja, i nogle tilfælde milliarder af sensorer alt efter formålet. Det antal fordrer en rask produktion, og her giver tyskernes 3D-teknik ligeledes et ekstra skub i virkeliggørelsen af tendensen hen imod smart støv:

»Tiden brugt fra idé, design af optikken, udfærdigelse af en CAD-model og til det endelige 3D-printede objektiv kommer til at blive mindre end en dag,« spår professor Harald Giessen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi ville kunne overvåge, kvantificere, påvirke hele kloden i betagende detaljer. Konsekvenserne kan være såvel grufulde som enormt konstruktive."

Ja, hvorfor er der ingen som skriver lidt om de potentielt negative sider ved teknologi. Det virker som om, det altid er tech-nørderne, som får al taletiden, og den bruger de selvfølgelig på at fortælle om, hvor fantastisk deres nye påfund er. Men en mønt har som sagt altid to sider...

Jeg er ikke specielt gammel, men lyder måske som en gammel gnavpot, når jeg siger, at jeg egentlig ikke bliver euforisk ved tanken om at få fyldt kroppen med små sensorer, som måler alt og sender det til gud ved hvem? Som sædvanlig er sådanne projekter og omtalerne af dem nærmest klinisk renset for reflektion - f.eks. tanker om ejerskab af data, datasikkerhed, personlig retssikkerhed, miljøspørgsmål etc.

Og hvem tager ansvaret for evt. uheld. Hvad sker der, hvis disse tingester pludselig viser sig at have nogen uheldige "bivirkninger" - efter at man har sluppet dem løs selvfølgelig... Er der f.eks. nogen læsere her som kunne tænke sig en sensor i stil med Samsung Galaxy Note 7 proppet op i hjernen?

Bare nogen tanker jeg gør mig, når jeg læser artikler som denne - og dem sidder jeg åbenbart ret alene med...

  • 3
  • 1

Smart Støv (Smart Dust) har eksisteret i en længere årrække. Det er efter undertegnedes opfattelse et biovåben der for længst har været taget i brug mod diverse befolkninger rundt omkring i verden.

Morgellons sygdom er med en stor sandsynlighed skabt via Smart Støv teknologien. Det er ganske enkelt et biologisk våben der kan sprayes på havd som helst.

Ifølge visse personer er stort set alle mennesker i den vestlige verden smittet med smart støv partiklerne.

Smart Støv er muligvis et medium til metamorfose, med bioemner som vært. Herunder menneskekroppen.

Mikrobølger eller radiobølger, i ihvertfald visse frekvenser, kan bruges til at aktiverer partiklerne, således at de begynder at gro inde i kroppen.

Det er total satanisk. Det skal standes.

  • 1
  • 4

[quote ]Et objektiv kan have et omfang på 120 milliontedele af en meter i diameter - [/quote ] Der stod jeg af!

Hvis en diameter på 0,12 mm ikke er sensationsagtig nok til at bære historien, så er den næppe værd at skrive. :-(

Og nej, du behøver hverken at omregne det til saltkorn eller milliartendedele fodboldbaner.

Vi ved alle hvor meget 0,12 mm Er!

  • 2
  • 0

Udklip fra de etablerede Tv nyheder i USA og Australien, hvor fænomenet er langt mere kendt og debatteret end her i Danmark og Europa. Endnu.

To udklip taget fra videokanalen youtube:

  1. Alien Fibers: Morgellons Disease - ABC's Nightline.

- Indeholder et interview med Mary Leitao Link: https://www.youtube.com/watch?v=xsiJpuARHcE

  1. NANO-TECH Particles KiLLS!! SmartDust, Molecular Robots & Morgellons PROOF TV News

- Kort nyhed om en britisk undersøgelse der påpeger at nano partikler skader celler Link: https://www.youtube.com/watch?v=JsF4P8orgXs

  1. Pilots, Doctors & Scientists Tell Truth about Chemtrails [Excerpts]

- Vidneudsagn om hvad giftspor (chemtrails) består af samt at de ikke er kondensationsstriber (contrails) Link: https://www.youtube.com/watch?v=DPnWaBsMYnY

Igen, så er det efter undertegnedes opfattelse, satanisk at forcere biokemisk manipulation med folks DNA, RNA, deres hud og andre organer. Ændre cellernes måde at funktionere på samt måden de kommunikere med andre celler i kropen.

Men undertegnede er som sagt af den opfattelse at nyheds medierne, danske medier inklusiv, er blevet stærkt influeret af satanisme. Her i Danmark, fra begyndelsen af nullerne. Så hermed et potentielt svar til Erik Troelsen, der meget logisk ikke forstår, hvorfor der ikke er mere kritisk journalistik til stede, i forhold til fænomenets potentielle risikoer.

Ydermere, er undertegnede også af den opfattelse at Smart Støv bruges af til at myrde, eksperimentere eller somatisk som psykisk, såre borgere, der af forskellige årsager, figurere på lister over emner der skal eksponeres for det såkaldte smarte støv.

Så jeg angriber altså den officielle holdning til chemtrails, mediernes integritet samt et af overvågnings-statens delmål. Hovedmålet med selv samme stats type, er som altid kontrol. Smart Støv er den del af denne ultimative kontrol.

Dig.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten