Smart grid-system skal udnytte Samsøs vedvarende energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smart grid-system skal udnytte Samsøs vedvarende energi

Illustration: Henrik Hansen|WikiMedia Commons

Samsøs energiforbrug er meget ustabilt. Om sommeren, når turisterne kommer sejlende i lystbådene, den lokale festival buldrer af sted, og hotellerne, kroerne og værtshusene er stopfyldte, peaker energiforbruget.

Det ses tydeligt, hvordan Samsøs energiforbrug kraftigt bliver påvirket af sommerens turisme. Illustration: SMILE

Når efteråret, vinteren og det grå vejr kryber ind over øen, og turisterne tager tilbage til fastlandet, daler øens elforbrug markant.

Samtidig er Samsø i høj grad producent af eget vedvarende energi med blandt andet 21 hhv. on- og offshore vindmøller, og i de fleste måneder eksporterer Samsø også el til fastlandet. Men i de travle sommermåneder har produktionen svært ved at følge med behovet, og derfor skal et nyt EU-støttet projekt implementere en smart grid-løsning for at sikre, at produktionen udnyttes til sit fulde.

SMILE Samsø

Projektet hedder SMILE (Smart Island Energy Systems), og tager i Danmark foreløbig udgangspunkt i Ballen Havn, nærmere bestemt lystbådsmarinaen.

Projektets skitse er, at man i Ballen Havn vil opføre en mængde solceller foruden dem, der allerede er. De skal kobles til et batteri, så den producerede el kan bruges til aftenens stigende behov. For når solen går ned, og turisterne trækker ned til marinaen, stiger forbruget markant.

Differentieret betaling

Men der er et problem. Batteriet vil ikke kunne lagre nok energi til at forsyne de mange lystbåde og det i øvrigt høje forbrug i Ballen en given sommeraften i turistsæsonen. Så hvis man samtidig ønsker, at strømmen skal komme fra grøn energi, skal der også kigges på forbrugsvanerne, mener programleder ved Teknologisk Institut Lars Overgaard:

Forbruget på Ballen Havn er særlig højt om aftenen. Illustration: SMILE

»De forventninger, vi i Danmark har til el, er, at det bare er der. Man skal tænke sig godt om, før man begynder at lave elnettet om,« siger han.

Derfor arbejder de på forskellige scenarier, hvis formål er at skabe en form for udligning i strømforbruget, blandt andet ved at tilbyde lystbådsejerne en gulerod, hvis de kan vente lidt med opladning af lystbådenes batterier:

»Som systemet fungerer nu, så betaler du for adgang til en strømforsyning, og derefter har du fri afbenyttelse af elnettet – kun begrænset af en sikring. En af forslagene i det nye projekt er, at man tilbyder lystbådsejerne en lavere pris på strømmen, hvis de kan vente med at oplade, til presset på elnettet er lavere,« siger Lars Overgaard, men understreger samtidig, at det er for tidligt i projektet at sige noget om, hvor det ender.

Større EU-projekt

SMILE-projektet er ikke kun begrænset til Samsø, men indbefatter også to øer i henholdsvis Portugal (Madeira) og Storbritannien (Orkneyøerne). Udfordringerne for de tre øer er dog forskellige:

Madeira har intet kabel til fastlandet, og derfor skal den strøm, som øen har brug for, også produceres på øen ved konventionelle kraftværker, der er følsomme over for et øget elforbrug. Også her er en kombination af solceller og et batterisystem den løsning, man sigter imod.

På Orkney har man ganske vist en forbindelse til fastlandet – Skotland – men elnettet er følsomt. Og når det blæser meget, begrænser man vindmøllerne for ikke at overbelaste det. Her er løsningen indtil videre at etablere varmepumper på husstandsniveau, som lagrer energien, når der overproduceres, og på den måde forhåbentlig udligne øens energiproduktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min erfaring er, at ladestrøm til lystbåde er negligibel - ikke mindst i en havn som Ballen (en til to liggedage, sommer). De fleste lystbåde er i det væsentlige selvforsynende med el fordi belysning efterhånden er LED med lavt forbrug og fordi morderne generatorer på selv kort tid 20-30 minutter under indløb og udsejling leverer høj effekt.
Mon det sådan en aften bliver til mere end 100 W i perioden 21-24 ? (0,3 kWh).

Nogle lystbåde benytter måske elkedler til kaffe- og the-vand; enkelte har måske microbølgeovn. Højst 1/2 time med 1 kW fordelt på 3 apparater. (0,5 kWh).

Konklusionen om årsag er for tynd og ikke underbygget på troværdig måde.
Men jeg bestrider ikke at havnen, på macroniveau, oplever et forbrug som vist.
Mon det istedet er spisestederne ?

  • 3
  • 1

Men jeg bestrider ikke at havnen, på macroniveau, oplever et forbrug som vist.
Mon det istedet er spisestederne ?

Iflg grafen har forbruget hele tiden været under 40kW, dvs at hele havnen skulle kunne betjenes af en almindelig 63A gruppe, forudsat at belastningen er nogenlunde jævn. En Renault Zoe elbil lader med op til 43kW direkte fra AC.
Havnen har givetvis en langt kraftigere elforsyning. Jeg var ombord på en privat 60' motorbåd i Ballen Havn for nogle år siden. Der var fem dobbeltværelser og seks badeværelser, aircondition, alskens hårde hvidevarer og meget andet. Fra broen kunne man begrænse, hvor meget strøm den maksimalt måtte trække fra sin 3x63A landstrøm. Mon ikke man skulle starte med de største både?

  • 3
  • 0

Det er interessant nok at prøve hvad man kan opnå, men står nytten mål med indsatsen?
I Simris prøver Eon det samme, men som forsøg, for at vurdere udfordringerne. De er meget langt fra at være selvforsynende, som vel næppe kan være et mål i sig selv.

  • 1
  • 1