Fleksibelt elforbrug i husholdninger er det sidste værktøj, man skal bruge til at indpasse store mængder vedvarende energi i elsystemet. Det mener chefen for smart grid i den schweiziske milliardkoncern ABB, Jochen Kreusel:
»Fleksibelt elforbrug hos private kan kun flytte små mængder effekt; det kræver dyr installation af intelligente målere hos alle, og så er det private elforbrug jo stagnerende i takt med elsparebestræbelser og med mere effektive el-apparater,« siger han og tilføjer, at udnyttelse af fleksibilitet hos industrikunder og at bruge fjernvarmen som buffer er meget mere effektivt.
»Vi er selv aktive inden for smart styring af bygningers energiforbrug til både virksomheder og private, men markedet for private flytter sig slet ikke – bortset fra i USA, hvor et meget svagt og usammenhængende elnet gør det til en ren og skær nødvendighed,« siger han.
ABB leverer produkter og løsninger til alle dele af elsystemet og har siden 2008 fokuseret på at udvikle smart grid-løsninger – som i ABB’s verden defineres som ‘alle slags løsninger og teknologier, der kan hjælpe elsystemet med at integrere store mængder vedvarende energi.’
Derfor har selskabet også deltaget i det bornholmske EcoGrid-projekt, er med i DTU’s PowerLab-projekt og vil også være at finde i et kommende projekt i den nye bydel i Nordhavnen i København. Her skal man – under ledelse af DTU – sammentænke varme, energieffektive bygninger og elektrisk transport i et intelligent system og udvikle forskellige nye styrings- og driftsløsninger til dette:
»I er 15 år foran i Danmark, fordi I længe har haft en stor andel af vindenergi og derfor har været nødt til at ændre og tilpasse elsystemet hen ad vejen. Derfor er vi selvfølgelig med i de danske projekter,« siger Kreusel, som for nylig var i Danmark netop for at deltage i et møde på DTU om PowerLab-projektet.
Kreusel beskriver udviklingen siden 2008 således, at man først begyndte at kigge på mere avancerede styringssystemer til eksisterende konventionelle kraftværker, der blev presset af konkurrencen fra vedvarende energi og besparelser:
»Vi udviklede avancerede styringssystemer til værkerne, så de blev mere fleksible og kunne tilpasse sig elmarkedet og for eksempel køre mere effektivt ved lav last,« forklarer han.
Næste skridt var stor fokus på de lange transmissionsforbindelser og på at anvende jævnstrømsteknologi til dette i stedet for vekselstrømsteknologier, selvom Kreusel strengt taget ikke mener, at man kan kalde det for ‘smart grid’.
Men den helt store opgave eller udfordring, som Kreusel ser i systemet lige nu, er distributionsnettet, hvor solceller sender strøm ind, når Solen skinner og dermed belaster distributionsnettet (10 kV, 50-60 kV) på en helt ny måde. Eller hvor et stigende antal varmepumper eller elbiler suger strøm på bestemte tidspunkter af døgnet:
»Distributionsselskaberne har brug for helt andre typer værktøjer for at kunne opretholde spændingen, når belastningen for eksempel skifter med Solen. Hvor man tidligere blot byggede nettene rigelig kraftige, skal man nu ind at måle belastningen kontinuert i mange punkter og have værktøjer, der sætter selskabet i stand til at handle på basis af disse målinger – uden at skulle regulere noget manuelt,« siger han.
Han tilføjer, at ABB registrerer stigende interesse for disse distribution management-systemer, som selskaberne nu vil afprøve på pilotniveau. Det sker for eksempel i Malmø, hvor E.ON og ABB i øjeblikket arbejder med at opbygge et pilotanlæg.
Kreusel tilføjer, at det måske nok lyder simpelt, men at det i dag kun er 5 pct. af distributionsnettene, der kan disse ting. Og at han – selvom det rent teknisk kræver en anden matematisk tilgang til problemerne, end man er vant til fra transmissionsnettet – først og fremmest ser udfordringen i at få udbredt teknologien til selskaberne. En udfordring, som også har en politisk vinkel:
»Distributionsselskabernes indtægter reguleres af lovgivningen, og som det er i dag, præmieres de kun for at investere i fysiske ting, mens it-systemer belaster driften, som de straffes for at have for store udgifter til,« påpeger han.
Her ligger Jochen Kreusel helt på linje med den danske elsektor, som i efteråret var fremme med samme budskab. Også rapporten fra Elreguleringsudvalget i december sidste år anbefalede reguleringen ændret, så selskaberne kan investere i smart grid-løsninger uden at blive straffet.
»Hvis ikke distributionsnettet bliver mere intelligent, vil forbrugerne opleve problemer med spændingen, der kan koble apparater ud og i værste fald ødelægge dem,« advarer Kreusel og understreger, at spændingsstabilitet er et lokalt problem, som ikke løses af flere kabler til udlandet eller andre initiativer på transmissionsniveau.
I Tyskland, som er Jochen Kreusels hjemland, stod man for et par år siden over for større problemer end i Danmark, idet udbygningen med vedvarende energi i starten ikke var koblet op til markedet.
Man kunne derfor populært sagt få tilskud til solceller, uanset om der var nogen, der ville aftage strømmen – og selvom solcellerne var tilsluttet et svagt distributionsnet.
»Lige pludselig havde vi 35 GW solcelleeffekt i Tyskland, hvilket vil sige, at vi en sommersøndag er tæt på at kunne klare hele forsyningen med solceller, hvoraf hovedparten er tilsluttet distributionssnettet. Det var en kæmpe udfordring for systemet,« siger han.
Siden slutningen af 2012 har forskellige initiativer fra forbundsregeringen været med til at gøre hele det tyske elmarked langt mere smidigt – blandt andet ved at man gør balancering af den vedvarende energi til en ydelse, som forskellige aktører så byder ind på:
»Det har været stærkt medvirkende til, at Tyskland i dag kan indpasse 70 GW vedvarende energi uden gener for forbrugerne, ud over at de skal betale lidt ekstra for strømmen,« påpeger han og tilføjer, at det nye system også har gjort ellagerløsninger, der kan forskubbe produktionen blot nogle få timer, til en attraktiv vare.
Selvom aktivering af privates elforbrug ifølge Kreusel altså er den dyreste og mindst effektive metode til integration af vedvarende energi i elsystemet, så er han alligevel engageret i debatten om udrulning af intelligente målere hjemme i Tyskland.
Efter mange års diskussioner har man – i modsætning til i Danmark – afvist en fuld udrulning til alle, fordi man betragtede det som for dyrt. Men til gengæld er der indført krav om, at målerne skal indeholde en ekstra kommunikationsindgang, som fungerer uafhængigt af distributionsselskabet, der ejer måleren:
»3. parts adgang fra et vilkårligt sted i landet er nødvendigt, hvis nogen skal udvikle tjenester, der kan flytte privatforbruget på et kommercielt grundlag,« siger han og tilføjer, at det medfører opsamling og flytning af en enorm mængde data.
