Smaragd-raketten gøres klar: Nu skal CS skyde højt¢og ligeud

Smaragd-raketten gøres klar: Nu skal CS skyde højt¢og ligeud

På Bornholm knokler raketbyggerne i Copenhagen Suborbitals med at gøre den 160 kg tunge Smaragd 1 skudklar. Raketten er spækket med elektronik og skal bevise, at CS har evnen til at skyde højt og magter at lave en separation af to rakettrin.

Når raketten Smaragd 1 bliver opsendt fra affyringsplatformen Sputnik i Østersøen fredag, er det et forsøg på at teste en række helt afgørende teknologier, som raketbyggerne er nødt til at mestre for at nå endemålet - at skyde en mand ud i rummet.

Smaragd 1 er med sine 160 kilogram en langt mindre raket end forgængeren Heat 1X, der vejede næsten 2,5 ton. Men hvor Heat 1X kun nåede en højde på 2,8 kilometer, så forventer raketbyggerne, at Smaragd 1 vil nå en højde på otte kilometer.

Smaragd har nemlig en voldsom startacceleration på 20 g, og det skulle give en bane »omtrent så krum som et riffelskud. Dette for at hamre en pæl gennem den lidt pinlige detalje fra 1X, at vi drejede af... Det her skal vi altså kunne, og kunne til perfektion, før vi tager næste skridt med SAPPHIRE, som er aktivt styret,« skriver Peter Madsen på bloggen Rumfart på en anden måde her på ing.dk.

Læs også: Se forberedelserne: Ekstra sprængstof bliver proppet i raketten

Læs også: Se raketbyggerne gennemgå detaljerne på Smaragd 1

En for voldsom startacceleration er ikke ønskværdigt for en bemandet opsendelse, og derfor er aktiv styring afgørende at teste med raketten Sapphire, der opsendes senere i år. Men foruden at skyde højt, så er målet med Smaragd er også at teste teknologier til separation af rakettrin.

Smaragds første trin brænder nemlig kun i fire sekunder, men når allerede på 1,9 sekunder at gennembryde lydmuren og får en tophastighed på 1400 km/h. Efter første trin brænder ud, forbliver det sammenkoblet med andet trin i yderligere 8,5 sekunder, hvorefter andet trin tænder.

Smaragd 1 er dog kun fyldt med en så lille mængde lattergas, at andet trin brænder i to sekunder. For at simulere en flyvning med en fyldt lattergastank er andet trin udstyret med en vandbeholder med seks kilogram. Først senere på sommeren vil CS opsende endnu en Smaragd (2) med et fuldt tanket andet trin.

Rakettrin holdes sammen af tovværk

Separationen af de to trin er et klassisk eksempel på, hvordan CS hele tiden går efter at opfinde simple løsninger på udfordringer, der typisk kræver avanceret teknologi. De to trin holdes nemlig sammen af tovværk.

Fra første trin et linerne fæstnet til en øjebolt på andet trin, og ved at spænde på en møtrik på øjebolten bliver linerne gjort meget stramme.

Pointen med systemet er, at separationen af de to trin alene kan foregå ved at tænde andet trin. Linerne vil nemlig blive brændt over af flammen fra motoren, lyder logikken.

Spækket med elektronik

En anden bemærkelsesværdig teknologi i Smaragd er næsekeglen, der er anbragt på en slags gyro, der gør den i stand til at stå stille i luften, selvom raketten roterer. Mekanismen er udviklet af Flemming Rasmussen og er skabt, fordi CS gerne vil sende et live-video-signal fra raketten.

Foruden gyro-mekanismen er næsekeglen spækket med udstyr, der blandt andet omfatter gps til at bestemme rakettens placering i luften og dens nedslagssted, en tryksensor til at måle højden, accelerometer og to video-kameraer.

Data fra flyvningen bliver løbende sendt til raketfolkenes kontrolrum, Mission Control, som befinder sig på Marinehjemmeværnskutteren Hjortø, der igen i år bidrager til opsendelsen. Et SD-kort i raketten vil også lagre informationer under flyvningen.

Startsignalet starter en kædereaktion

Affyringen sker formentlig mellem kl. 10 og 14 fredag fra affyringsplatformen Sputnik, og Smaragd 1 bliver sendt af sted med en hældning på 10 grader for at skyde fra det ene hjørne af affyringsområdet i Østersøen til det andet.

Tændingen af Smaragd foregår ved, at et radiosignal aktiverer en lille sprængladning i rakettens brændkammer, som får en prop i rakettens bund til at springe ud. Når signalet til start bliver givet, aktiveres samtidig en timer til både første og andet trin. Med andre ord: Når først raketfolkene trykker på startknappen, starter de en forudprogrammeret kædereaktion.

12,5 sekunder efter start aktiveres tændingen af andet trin, og 42 sekunder efter start bliver faldskærmen skudt ud. På det tidspunkt forventer CS, at Smaragd 1 har nået den såkaldte apogee, det højeste punkt i sin luftfærd, på 8,2 kilometer.

Herefter er resten op til faldskærmene og det team af skibe og fly, der skal forsøge at finde en rakettop, der ikke er meget større end en vinflaske. Til deres hjælp har de dog en gps i raketten, samt en farvet væske, som raketten udsender, når den rammer vandet.

Opsendelsen og forberedelserne kan følges her på ing.dk, og fredag morgen aktiverer vi et livemodul på vores tema-side, hvor der vil være live-video og live-lyd fra Mission Control ombord på marinehjemmeværnskutteren Hjortø.

Kommentarer (13)

Copenhagen Suborbitals Support (Raketvenner.dk) åbner døren i Planetariet i København fredag 9:30. Der vil være livestreams fra Hjortø, raketten og meget mere, samt live kommentarer. Det er tanken at alle livestreams vil blive vist på storskærm, mens redaktøren udvælger det aktuelle stream som han viser på den officielle kanal og kommenterer på.

Husk dit medlemskort, ellers vil Planetariet opkræve normal entré.

Vi glæder os til at se jer!

MVH
Jan
Næstformand
www.raketvenner.dk

  • 0
  • 0

Er det kun i Planetariet de rå livestreams kan ses, eller kan man også komme til dem på nettet?

Bliver de rå streams optaget og udgivet senere?

Mvh
Morten

  • 0
  • 0