Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber.

Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.

Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.

Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.

Vi understøtter en uholdbar produktionsform

Manglen på krav er ulogisk, påpeger Flemming Bager, som der leder afdelingen for risikoanalyse og ernæring på DTU Fødevareinstituttet. Han er også med til at udarbejde den årlige Danmap-rapport, der kortlægger det danske antibiotikaforbrug og udbredelsen af resistente bakterier.

»På samme måde som til mennesker skal vi undgå antibiotika til dyr, f.eks. smågrise, hvor de bliver brugt til at understøtte et produktionssystem, som ikke er holdbart i længden i forhold til udviklingen af resistens,« siger han.

Læs hele Ingeniørens fokus om resistente bakterier

Målt i ton bruger landbruget omtrent dobbelt så meget antibiotika som mennesker, og svineproduktionen står for 75 procent af forbruget.

Danske svin får således mere antibiotika end danske kvinder, mænd og børn, men forskerne mener, at den sammenligning er dårlig. Den siger ikke noget om, hvor mange dyr og mennesker der findes, eller hvor kraftigt det enkelte antibiotikum virker.

I stedet foretrækker de behandlingshyppighed som et bedre mål for forbruget af antibiotika og dermed det såkaldte selektionstryk, som får de resistente bakterier til at sprede sig. Her stikker smågrisene, som lige er blevet fravænnet die hos soen, helt af.

Mens ca. hver tiende smågris på en gennemsnitlig dag i 2015 var under behandling med antibiotika, gjaldt det kun knap to procent af den danske befolkning, viser opgørelserne i Danmap-rapport. For at gøre sammenligningen færdig, er smågrisene skyld i, at den gennemsnitlige behandlingshyppighed for alle grise lå omkring tre procent.

Smågrise får antibiotika fem gange så hyppigt som mennesker - og resistensfremkaldende zink

Ikke nok med, at smågrisene får fem gange så meget antibiotika som mennesker. Landmændene giver dem også zinkmedicin for at forhindre diarré, selv om zink i store mængder ligesom antibiotika fremmer resistente bakterier.

Forbruget af zinkmedicin er tredoblet siden 2005.

Problemet med smågrisene er meget enkelt: Deres maver er ikke klar til at fordøje vegetabilsk føde, når de bliver fjernet fra die. Derfor får de diarré forårsaget af en coli-bakterie, som lynhurtigt kan sprede sig i flokken. Den kan slås ned med antibiotika.

Fravænnet efter fire uger, og så får grisene diarré

Den ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nedsat for at komme med forslag til at bekæmpe de antibiotika-resistente svine-MRSA-bakterier, beskriver problemet således:

'Grise bliver i Danmark i reglen fravænnet ved 4-ugersalderen. Økologiske grise skal dog være mindst 7 uger før, de fravænnes. Det er beskrevet, at senere fravænning, over 4 uger, kan reducere forekomsten af fravænningsdiarre, fordi grisene så vil være stærkere og have et bedre udviklet immunsystem og modnet tarmsystem, som er bedre vænnet til fast foder.'

Fravænningsdiarré er altså den største, enkelte kilde til antibiotika-forbrug i Danmark. Alligevel er den kun beskrevet ét sted i den nye antibiotika-handlingsplan for landbruget.

Her konstaterer Fødevarestyrelsen ganske enkelt, at den har modtaget to forskellige analyser om problemet, mens der ikke er noget mål for at nedbringe diarréen eller antibiotika-forbruget.

Analyser regner på, hvad begrænsede tiltag vil koste landmændene

I den ene analyse, en såkaldt 'vidensyntese' fra Aarhus Universitet, har forskerne set på, hvilke initiativer der kan nedbringe forekomsten af diarré, når smågrisene ikke længere dier.

De kommer frem til tre tiltag, som muligvis kan nedbringe forekomsten af diarré og dermed forbruget af resistensfremkaldende medicin:

'1) Reduktion af foderets proteinindhold.
2) Øgning i fravænningsalder.
3) Optimering af miljøets hygiejnestatus for de fravænnede grise.'

Forskerne konkluderer dog også, at det mest afgørende måske ikke er smågrisenes alder, når de bliver fravænnet, men derimod, at de bliver hevet fra soen og sat over i en anden sti eller stald.

'Det skal her nævnes, at pludselig fravænning muligvis er det mest udfordrende for grisen, uanset om alderen er 4 eller 7 uger. Gradvis fravænning (forlænget dieperiode) er derfor relevant at undersøge nærmere med henblik på reduktion af fravænningsdiarre i relation til økologisk svineproduktion.'

Det er dyrt at lade grisene blive hos soen

Gradvis fravænning bliver dog ikke undersøgt i den anden analyse. Her regner Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet på, hvad de tre første tiltag vil koste landmændene.

Svaret er ikke overraskende, at det er dyrest at fravænne grisene efter fem uger i stedet for fire. Det koster godt 14 kroner per slagtesvin, hvilket svarer til, at produktiviteten skal stige 3,8 procent for at modvirke tabet.

Lavere proteinindhold i foderet koster knap 5 kroner per svin, mens det er stort set gratis at forbedre hygiejnen i svinestaldene.

Intet sted er der forsøgt regnet på, hvad samfundet sparer ved at nedbringe antibiotikaforbruget og dermed selektionstrykket for de resistente bakterier, når det gælder fravænningsgrisene.

Professor: Ambitionerne er lavere for landbrugets medicinforbrug end for menneskers

Derfor er professor Henrik Westh, der leder MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital og er med i ekspertgruppen til bekæmpelse af svine-MRSA, heller ikke i tvivl.

»Ambitionsniveauet i den humane antibiotika reduktionsplan er højere end i planen for landbruget,« siger han.

Henrik West fremhæver, at MRSA-ekspertgruppens anbefaling er, at hvis man vil reducere antibiotikaforbruget, skal man kigge på den tidlige fravænningsalder.

Ifølge den nye antibiotikahandlingsplan skal de to analyser om antibiotikaforbrug til fravænningsgrise indgå i MRSA-ekspertgruppens arbejde. Henrik Westh oplyser dog, at gruppen endnu ikke har fået analyserne tilsendt.