Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Længe inden grisene har vokset sig så store som på dette billede, bliver de fjernet fra soen og sat i en anden sti. Konsekvensen er udbredt diarré, som igen giver anledning til det største forbrug af antibiotika herhjemme. Illustration: Joachim Adrian (arkiv)/POLFOTO

Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber.

Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.

Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.

Vi understøtter en uholdbar produktionsform

Manglen på krav er ulogisk, påpeger Flemming Bager, som der leder afdelingen for risikoanalyse og ernæring på DTU Fødevareinstituttet. Han er også med til at udarbejde den årlige Danmap-rapport, der kortlægger det danske antibiotikaforbrug og udbredelsen af resistente bakterier.

»På samme måde som til mennesker skal vi undgå antibiotika til dyr, f.eks. smågrise, hvor de bliver brugt til at understøtte et produktionssystem, som ikke er holdbart i længden i forhold til udviklingen af resistens,« siger han.

Læs hele Ingeniørens fokus om resistente bakterier

Målt i ton bruger landbruget omtrent dobbelt så meget antibiotika som mennesker, og svineproduktionen står for 75 procent af forbruget.

Danske svin får således mere antibiotika end danske kvinder, mænd og børn, men forskerne mener, at den sammenligning er dårlig. Den siger ikke noget om, hvor mange dyr og mennesker der findes, eller hvor kraftigt det enkelte antibiotikum virker.

Læs også: Efter stigende medicinforbrug: Ministerium indskrænker brug af antibiotikum

I stedet foretrækker de behandlingshyppighed som et bedre mål for forbruget af antibiotika og dermed det såkaldte selektionstryk, som får de resistente bakterier til at sprede sig. Her stikker smågrisene, som lige er blevet fravænnet die hos soen, helt af.

Mens ca. hver tiende smågris på en gennemsnitlig dag i 2015 var under behandling med antibiotika, gjaldt det kun knap to procent af den danske befolkning, viser opgørelserne i Danmap-rapport. For at gøre sammenligningen færdig, er smågrisene skyld i, at den gennemsnitlige behandlingshyppighed for alle grise lå omkring tre procent.

Smågrise får antibiotika fem gange så hyppigt som mennesker - og resistensfremkaldende zink

Ikke nok med, at smågrisene får fem gange så meget antibiotika som mennesker. Landmændene giver dem også zinkmedicin for at forhindre diarré, selv om zink i store mængder ligesom antibiotika fremmer resistente bakterier.

Forbruget af zinkmedicin er tredoblet siden 2005.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Problemet med smågrisene er meget enkelt: Deres maver er ikke klar til at fordøje vegetabilsk føde, når de bliver fjernet fra die. Derfor får de diarré forårsaget af en coli-bakterie, som lynhurtigt kan sprede sig i flokken. Den kan slås ned med antibiotika.

Fravænnet efter fire uger, og så får grisene diarré

Den ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nedsat for at komme med forslag til at bekæmpe de antibiotika-resistente svine-MRSA-bakterier, beskriver problemet således:

'Grise bliver i Danmark i reglen fravænnet ved 4-ugersalderen. Økologiske grise skal dog være mindst 7 uger før, de fravænnes. Det er beskrevet, at senere fravænning, over 4 uger, kan reducere forekomsten af fravænningsdiarre, fordi grisene så vil være stærkere og have et bedre udviklet immunsystem og modnet tarmsystem, som er bedre vænnet til fast foder.'

Læs også: Nu har 88 procent af danske svin MRSA

Fravænningsdiarré er altså den største, enkelte kilde til antibiotika-forbrug i Danmark. Alligevel er den kun beskrevet ét sted i den nye antibiotika-handlingsplan for landbruget.

Her konstaterer Fødevarestyrelsen ganske enkelt, at den har modtaget to forskellige analyser om problemet, mens der ikke er noget mål for at nedbringe diarréen eller antibiotika-forbruget.

Analyser regner på, hvad begrænsede tiltag vil koste landmændene

I den ene analyse, en såkaldt 'vidensyntese' fra Aarhus Universitet, har forskerne set på, hvilke initiativer der kan nedbringe forekomsten af diarré, når smågrisene ikke længere dier.

De kommer frem til tre tiltag, som muligvis kan nedbringe forekomsten af diarré og dermed forbruget af resistensfremkaldende medicin:

'1) Reduktion af foderets proteinindhold.
2) Øgning i fravænningsalder.
3) Optimering af miljøets hygiejnestatus for de fravænnede grise.'

Forskerne konkluderer dog også, at det mest afgørende måske ikke er smågrisenes alder, når de bliver fravænnet, men derimod, at de bliver hevet fra soen og sat over i en anden sti eller stald.

'Det skal her nævnes, at pludselig fravænning muligvis er det mest udfordrende for grisen, uanset om alderen er 4 eller 7 uger. Gradvis fravænning (forlænget dieperiode) er derfor relevant at undersøge nærmere med henblik på reduktion af fravænningsdiarre i relation til økologisk svineproduktion.'

Det er dyrt at lade grisene blive hos soen

Gradvis fravænning bliver dog ikke undersøgt i den anden analyse. Her regner Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet på, hvad de tre første tiltag vil koste landmændene.

Svaret er ikke overraskende, at det er dyrest at fravænne grisene efter fem uger i stedet for fire. Det koster godt 14 kroner per slagtesvin, hvilket svarer til, at produktiviteten skal stige 3,8 procent for at modvirke tabet.

Lavere proteinindhold i foderet koster knap 5 kroner per svin, mens det er stort set gratis at forbedre hygiejnen i svinestaldene.

Intet sted er der forsøgt regnet på, hvad samfundet sparer ved at nedbringe antibiotikaforbruget og dermed selektionstrykket for de resistente bakterier, når det gælder fravænningsgrisene.

Læs også: Antallet af patienter med svine-MRSA steg i 2016

Professor: Ambitionerne er lavere for landbrugets medicinforbrug end for menneskers

Derfor er professor Henrik Westh, der leder MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital og er med i ekspertgruppen til bekæmpelse af svine-MRSA, heller ikke i tvivl.

»Ambitionsniveauet i den humane antibiotika reduktionsplan er højere end i planen for landbruget,« siger han.

Henrik West fremhæver, at MRSA-ekspertgruppens anbefaling er, at hvis man vil reducere antibiotikaforbruget, skal man kigge på den tidlige fravænningsalder.

Ifølge den nye antibiotikahandlingsplan skal de to analyser om antibiotikaforbrug til fravænningsgrise indgå i MRSA-ekspertgruppens arbejde. Henrik Westh oplyser dog, at gruppen endnu ikke har fået analyserne tilsendt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pris 14 mio svin a 19 kroner per stykket, små 270 mio. kr
bliver det omkring 20-25 øre per kg?

270 mio er små penge, så hvorfor betaler samfundet sig ikke ud af problemet?
Hvad er det ikke blevet brugt i lobby arbejde, rapporter også videre.

"Lavere proteinindhold i foderet koster knap 5 kroner per svin"
ved nogle hvorfor det koster at reducere protein indholdet i fordret?

  • 14
  • 4

Vores børn må undvære penicillin, hvor dansk landbrug har lov til at pumpe sine svin med slev samme, fordi dansk landbrug og finanssektoren har ondt i økonomien!

Der er tale om et klokkeklart eksempel på, at redningen af økonomien sker på bekostning af samfundet, folkesundheden.

Den store fortælling om, at hvad der er godt for den ene i økonomisk forstand, pr. definition er godt/nyttigt for alle andre, er død. Det her er bare et eksempel.

Regeringen, LA, Finanssektoren, mainstreamøkonomerne, som har magten, orienterer sig som om, at redningen af finanssektorens smertensbarn, dansk landbrug som sidder i gæld til op over skorstenen, er vores alle sammens problem.

Det er finanssektorens problem. Og staten skulle lade både finanssektor og landbrug æde sin egen ideologiske medicin, den som man docerer oppe fra og ned via regering og regnedrenge, nemlig at markedet på egne betingelser er løsningen på alle problemer.

Men man vil ikke æde den liberale medicin. Man vil have positiv særbehandling, statsstøtte, bankpakker, landbrugsstøtte og ret til at smadre folkesundheden i økonomiens navn!

  • 41
  • 8

Det fremstår som om lægen skal spille russisk roulette når der skal ordineres antibiotika, hvilket er frit opfundet til propaganda-mæssige formål i artiklen. Det er stadig på et lægefagligt forsvarligt grundlag.

Dernæst for husdyr, hvor der benyttes andre midler og allerede har et par handlingsplaner bag sig.

For et fagligt tidsskrift, måtte en mere dybtgående undersøgelse være betimelig. Ellers reduceres journalismen blot mikrofonholder for enkelte med politiske budskaber, særligt grelt hvis der udvælges hvem der må komme til orde.

  • 5
  • 25

Hør mine bønner for mere mammon, ellers dør vi i fattigdom..
Herren(Lars (U)lykke har hørt din anmodning og jeg sender straks Espen for at føje dine ønsker.....osv... fortsættelse følger snart.

  • 13
  • 4

Denne regering viser gang på gang at dens hovedformål er at hjælpe de "stakkels" landmænd som ikke længere kan få enderne til at nu sammen med de krav der stilles.

Så kan man enten gøre en af to ting:
A) lukke øjnene for alle problemer og give landbruget frie tøjler, i bedste Esben Lunde stil.

B) man tvinger landbruget til at overholde reglerne eller lukke. Hvor det er nødvendigt strammes krav og regler efter behov. Man mister nogen arbejdspladser her og nu, men på længere sigt skal vi nok genvinde de tabte arbejdspladser i andre sektorer.

Jeg vælger B, men jeg er selvfølgelig heller ikke landmand.

  • 27
  • 4

"Tidligere var det sådan, at jo mere landmændene producerede, desto større subsidier fik de. Under det nye system vil landmænd stadigvæk modtage direkte indkomststøtte for at opretholde indkomststabilitet, men forbindelsen til produktionen er blevet afkoblet. Dertil kommer, at landmændene vil være nødt til at respektere standarder inden for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd – de såkaldte krydsoverenstemmelseskrav for at få hele EU checken udbetalt. " kilde wiki

Landbruget får penge for at "respektere standard inde for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd", så flere krav for pengene.

  • 8
  • 2

Hvad plaprer du om? At tvinge et firma til at overholde loven, især når deres overtrædelser af denne er decideret skadeligt for folkesundheden, har intet at gøre med stalinisme.

  • 21
  • 3

Brugen af antibiotika i landbruget er vel næppe være holdbart længden. Hvorfor ikke forbyde det ? de klarede sig jo uden før penicillinen kom. Hvis de kan fremavle grise med et ekstra ribben , så kan de vel også fremavle grise med et bedre immunforsvar. De kommer jo til at gøre det før eller siden i takt med resistensproblemet øges, og så er det vel godt at være først på markedet med resistente grise :-)

  • 22
  • 2

Og du er villig til at betale en hel del mere for dit bolig/bil lån/gebyrer osv.? For hvis du gør det umuligt for de nuværende landmænd at drive deres brug pga. økonomi er der kun en der skal æde tabet (og det er STORT) og det bliver ikke på direktør lønnen eller aktionærene i bankerne men kunderne der igen skal stå på mål så er du villig til at handle med tegnebogen eller vil du lige som bankerne have en gratis omgang?

  • 2
  • 11

Dernæst for husdyr, hvor der benyttes andre midler og allerede har et par handlingsplaner bag sig.

Ligegyldigt hvor mange handlingsplaner der måtte ligge i fortiden er det vel stadig relevant at se på om der er problemer i situationen som den er nu?

Jeg kan sagtens forstå, hvis der kommer en vis træthed over hele tiden at skulle implementeres nye halv-gennemtænkte politiske handlingsplaner, men problemet med antibiotikaresistens er reelt nok, og svineavl står aller aller øverst på listen af anklagede.

Så når nu engang smågrisene er så syge så ofte er det vel ikke manipulerende at Ingeniøren skriver en artikel over lige netop det aspekt?

Det er for eksempel tankevækkende for mig at det ene forslag i rapporten er at man skal øge hygiejnen i staldene. Man skulle tro at det var noget landmændene allerede havde gjort, hvis det virkelig påvirker svinenes helbred - specielt når rapporten siger at det er mere eller mindre gratis at gøre det.

Men hvis jeg skulle pege på et område, hvor jeg savner mere information er det en sammenligning af sygeligheden i økologisk opdræt, hvor smågrisene i følge artiklen fravænnes senere og i stalde, hvor de fravænnes efter 4 uger. Det ville nok kunne sætte den påståede mangel af fokus på fravænningstiden i perspektiv.

  • 12
  • 1

Men hvis jeg skulle pege på et område, hvor jeg savner mere information er det en sammenligning af sygeligheden i økologisk opdræt, hvor smågrisene i følge artiklen fravænnes senere og i stalde, hvor de fravænnes efter 4 uger. Det ville nok kunne sætte den påståede mangel af fokus på fravænningstiden i perspektiv.

De forsøg der laves i husdyrproduktionen (også udenfor AU) er allerede sket og det er de resultater der gør at andre fødevareproducerende lande ser op til Danmark.
Efter det der postuleres, skulle vi tro at der drives landbrug som i 1970'erne, mens nogle ønsker sig "tilbage" til en forestilling om 1890'erne.
Tag udgangspunkt i hvordan det drives idag og de forsøg der er lavet de sidste 10 år! Økologi er ikke et mirakelmiddel.

  • 3
  • 4

Bør man ikke sammenligne medicin til børn(ikke hele befolkningen) sammen med smågrise?

Man kan selvfølgelig argumentere for at dyr ikke bør få medicin, men hvor smart er det at have store dyreflokke gående med bakterier i hobetal. Alt andet lige er sandsynligheden for mutation, og derved truslen mod mennesker, meget højere?

  • 3
  • 7

Om vi har verdensrekord i madspild ved jeg ikke, men mig bekendt smider vi årligt for mere end 10 milliarder kroner fødevare i skraldespanden.
Samtidig brokker vi os over høje fødevarepriser, stærkt opmuntret af industrien der siger, at vi IKKE vil betale mere, trods vi på mange varer har lavere priser end i lande omkring os.

Hvis længere digetid er med til at løse problemet, er det vel det der skal til.
Så stiger prisen på en flæskesteg med et par kroner - måske, for vi skal da lige fratrække en del af medicinudgiften og de mange millioner smågrise der aldrig bliver til flæskesteg fordi de skider sig ihjel.

I min verden er almindeligt dansk industrisvinekød ikke værd at æde, men vi stopper det i munden i uhæmmede mængder, og det varer næppe længe før vi har overhalet den amerikanske folkesygdom "ekstremfedme"
Vi bliver gang på gang fortalt, at en merpris på et par kroner kiloet vil gå ud over en dansk families madbudget, så de må gå sultne i seng - det er jo en lodret løgn:-(

Men, jo før soen får frataget sine smågrise, jo før kan hun jo fremstille et nyt kuld antibiotika-krævende smågrise.
Hvad hulen har vi gang i?

  • 17
  • 2

Jeg undrer mig over at der stadig bruges så meget, når der er et marked så stort.
Det burde give nogle andre muligheder og reklame for "medicinfri", "antibiotikafri" kød osv, i konkurrence med økokød.

Men - markedet igen - hvis det er billigere, så kigger hr og fru jensen stadig på prisen i supermarkedet efter en hård dag på arbejdet.

Men igen - hvordan ligger økokød i det her?

  • 3
  • 0

Men igen - hvordan ligger økokød i det her?

Fra artiklen:

Den ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nedsat for at komme med forslag til at bekæmpe de antibiotika-resistente svine-MRSA-bakterier, beskriver problemet således:

'Grise bliver i Danmark i reglen fravænnet ved 4-ugersalderen. Økologiske grise skal dog være mindst 7 uger før, de fravænnes. Det er beskrevet, at senere fravænning, over 4 uger, kan reducere forekomsten af fravænningsdiarre, fordi grisene så vil være stærkere og have et bedre udviklet immunsystem og modnet tarmsystem, som er bedre vænnet til fast foder.'

  • 9
  • 1

Øehh, hvad er det egentlig vi taler om?

Økologisk landsforening
Landbrug og Fødevarer
Landbrug Syd
... i kan selv google videre.

Hvorfor kan de konventionelle bønder ikke indse hvor guldet ligger, når nu det ligger på jorden lige foran dem?
I stedet for at konkurrere med polske bønder på prisen?
Jeg forstår dem ikke. Der er masser af lande, der hellere end gerne vil købe danske økologiske fødevarer. Tyskland, Kina, Japan ...

  • 8
  • 1

Det er rystende at kende til dansk konventionel svineproduktion.
Lovgivningen er rådden og svineavlerne (med måske få undtagelser) udnytter den skånselsløst uden hensyn til hverken dyrene eller menneskene.

Og så er antibiotikaforbruget kun en del af problemet – alene den omfattende dyremishandling burde være tilstrækkelig til at kræve den konventionelle svineproduktion forbudt øjeblikkeligt.
http://hilbert.co.nf/Rapporter/Dyrplageri%...

Til de som ønsker at se forskellen mellem traditionelt og økologisk dyrehold:
http://hilbert.co.nf/Rapporter/Oeko-Tradit...

Desværre er det ikke kun på dyreholdsområdet at det er helt galt – af hensyn til vor fælles fremtid (klima, miljø, helbred og lokale gener) burde dansk landbrug reduceres væsentligt og da slet ikke som i dag betales for at mishandle dyrene og ødelægge naturen.

  • 10
  • 2

Alternativet til den nuværende kurs er jonat vi får bakterier der ikke kan slåes ned med antibiotika, derfor vil mennesker dø en ofte ubehagelig og grusom død. Gad vide hvor mange der vil akseptere det.

  • 1
  • 7

@ Flemming jo der skal en ændring til men så længe bankerne ikke god for det er det en gratis omgang at kræve for faktum er at der er bankerne der definere landbrugspolitikken da politikerne er bange for hvad der vil ske hvis bankerne skal æde tabet som det giver hvis dansk landbrug går på røven.

Som med stort set alt hvor folk kræver at landbruget skal omlægge så er ingen klar med løsninger der kan lade sig gøre uden at bankerne lider voldsomme tab. Så når du foreslår at tvinge landbruget så kommer det ikke kun til at betyde dyre danske fødevare og flere billige udenlandske men kommer også til at koste på boligmarkedet, bil også beløbet landbruget har ude at svømme er simpelthen for stort til at bankerne alene kan æde de.

Men hvem har bragt landbruget hen hvor de er i dag? forbrugerne.. de har kun ville have billigere og blilligere fødevare, de har stemt på politikere der har givet landbruget muligheden for det og nu mener forbrugerne så at det hele skulle være modsat er det egentlig fair at tvinge et erhverv til at omstille sig så voldsomt over natten?

@ Jeppe Nielsen
Det er ikke kun landbrugets del af økonomien der er på spil det er for en del banker deres overlevelse og de vil gøre alt de kan for det inkl. at kræve hjælpepakker og få lov til at tager større gebyrer m.m. og langt fra alle hus/bil ejere vil kunne smide særligt mange penge ekstra hvilet så gør at bolig og bil markedet fryser til, folk bliver mindre mobile og hele møllen så er du virkelig villig til at tage skraldet og betale alene for at ændre noget over natten? Husk er ikke uenig i at det skal ændres men måden og hastigheden det skal gøre på og hvis vore politikere vitterlig kan få befolkningen med på at æde konsekvensen så fint sæt igang men piv ikke når det så koster og vi får billig penicillin pumpet østeuropæisk svin og oksekød i butikkerne for det er det der er billigt og folk vil betale for.

  • 2
  • 5

“Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber.

Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.”

Hmm det var noget af en statement...

Måske kunne der være i højere grad at for eksempel mellemste betændelse har man fundet ud af at for de fleste mellemørebetændelser gør antibiotika kun en forskel i symptomer i et par timer... så for de fleste mellemørebetændelser vil smertelindring være den behandling der først vil blive forsøgt... så det er formentlig det der er årsagen til at man vil forsøge at reducere antibiotikaforbruget der og ikke en studehandel med landbrugets forbrug...

  • 3
  • 4

Det fremstår som om lægen skal spille russisk roulette når der skal ordineres antibiotika, hvilket er frit opfundet til propaganda-mæssige formål i artiklen. Det er stadig på et lægefagligt forsvarligt grundlag.

Måske har du ret.

Kan du forklare, hvorledes det sker på et lægefagligt forsvarligt grundlag, når handleplanen udtrykkeligt indebærer, at alment praktiserende læger reducerer antallet af recepter pr. 1.000 borgere fra 460 om året (2016-tal) til 350 fra 2017 til 2020?

Herunder er underforstået: pr. 1.000 borgere

Er 350 recepter et lægefagligt forsvarligt grundlag?

Hvordan garanteres, at hver enkelt læge ikke har flere patienter med et reelt behov for antibiotika?

Hvordan garanteres på et lægefagligt forsvarligt grundlag, at alle læger tilsammen får ligningen til at gå op: (antal læger x patienter med et reelt behov) = (antal læger x 350 recepter)?

  • 2
  • 3

Men hvem har bragt landbruget hen hvor de er i dag? forbrugerne..

Hvordan kan det have undgået hr Jesper Jepsens opmærksomhed at vi har fri næring her i landet. Enhver landmand kan efter eget ønske afhænde sin forretning og begynde at lede efter et erhverv hvor køberen slet ingen lovfæstet ret har til selv at vælge.
Nordkorea er et nærliggende forslag men der er sikkert et par andre lande selv om mulighederne er indskrænket betydeligt de senere årtier.

Forhåbentlig er følgende en absurd spidsvinkling.
På godt 50 år har et stolt, respekteret, ærligt og gudfrygtigt erhverv med penge på kistebunden til de magre år gjort banken til sin herremand, sprøjten til sin gud, og de forudbetalende kunder til sin værste fjende.

  • 6
  • 1

Albert:

I de næste 10-15 år bliver højst 2 børn dræbt af ulv e- vil du lægge et barn eller barnebarn til? eller er du ligeglad med, hvad der rammer dine medmennesker?

Hvor i alverden har fået det fra ?? Tal fra vore nabolande med ulvebestande viser jo tydeligt, at der ikke er problemer med ulveangreb på mennesker.

Og hvis du er så bange for naturen, vil jeg foreslå, du flytter ind på Nørrebro - der er så godt nok andre risici for dine børn, men dem vil du nok heller eacceptere, da de er menneskeskabte?

  • 7
  • 2

"Regler for brug antibiotika
Alle antibiotika til dyr er receptpligtige. Antibiotika må i Danmark alene bruges til behandling af sygdomme og ikke som vækstfremmer eller til forebyggelse af sygdomme"

Desuden står der at kun dyrlæger kan ordinere antibiotika.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon...

Tror du selv på at antibiotika kun gives efter forudgående individuel sygdomsvurdering af dyrlæger?

Og er det sygdom når man selv fremkalder den ved for tidlig fravænning? Hvorfor er kuren ikke senere fravænning?

  • 6
  • 2

https://dsn.dk/?retskriv=h%C3%B8jst&ae=0

Kan du ikke lige linke til alle de andre ord i din sætning også, så jeg i dsn kan finde ud af, hvad de betyder - - -

Al snak om ulve som værende farlige for mennesker er i bedste fald fuldstændigt ude af proportioner - specielt set i forhold de farer vi ellers omgiver os med.

Lad os nu få noget fakta ind i den debat i stedet for stemninger pisket op af mennesker med ringe eller ingen indsigt.

Vi harmes over ulandenes fældning af regnskov, fordi det går ud over "vores" natur - men sniger der sig en smule natur (det være sig f.eks. ulve eller vildsvin) ind i Danmark, skal de straks skydes.

Skulle vi ikke tage og skyde f.eks. tobakshandlerne eller bilisterne i stedet for, de er nemlig helt reelt skyld i, at vi dør - endda i betragtelige antal.

mvh Flemming
(der hellere end gerne ville have ulve og vildsvin i "min" skov på den anden side vejen)

  • 6
  • 0

Tror du selv på at antibiotika kun gives efter forudgående individuel sygdomsvurdering af dyrlæger?

Det er vel ikke noget med tro, dyrlægeregningen dokumenterer vel at det er det der sker. Landbruget er jo ikke automatisk lovbrydere, bare fordi nogle yderliggående aktivister påstår det. Landbruget lægger afstand til lovbrud, så det er chikane, at påstå at landbruget generelt bryder love.

De lovbrydere der raserede Hamborg, har venstrefløjen ikke rigtigt taget afstand fra, og en tosse fra Danmark står frem med en moralsk opbakning til venstrefløjens terrorister. Ingen fra venstrefløjen har endnu taget afstand til de Danskere der har taget del i begivenhederne, eller begivenhederne i Hamborg.

  • 2
  • 7

(der hellere end gerne ville have ulve og vildsvin i "min" skov på den anden side vejen)

Det går hvis skoven er stor nok, men er er desværre for lille. Der er i dag 100 gange flere mennesker, så er der mange flere ulve vil de kunne opleves.
Før blev gårdene bygget omkring en åben plads i midten, omkranset af hegn. Det var for at sikre sig og husdyr mod ulvekobler.

Danmark er blevet for lille til at ulven kan udfolde sig som en genetisk sund art i Danmark. Måske en bestand på Sjælland? Amager, Bornholm? For lille siger du? Danske biologer tror Danmark er større end det er.

  • 1
  • 8

Danmark er blevet for lille til at ulven kan udfolde sig som en genetisk sund art i Danmark.

Det er bastant påstand ;o)

Jeg tror på, at ulvene vil tilpasse sig forholdene - ligesom f.eks. rævene stortrives i vore byområder, vil ulvene tilpasse sig en mere menneskenær livsform. Selvfølgelig vil der komme konflikter med specielt fåreavlere - men alle biologer er enige om, at vores øvrige vildtbestand (rådyr og kronhjorte) vil have godt at at få fyldt tomrummet i toppen af fødekæden ud.

Hvor mange mennesker bliver bidt af tamhunde om året? ;o)

mvh Flemming

  • 7
  • 1

Vores børn må undvære penicillin, hvor dansk landbrug har lov til at pumpe sine svin med slev samme, fordi dansk landbrug og finanssektoren har ondt i økonomien!
Der er tale om et klokkeklart eksempel på, at redningen af økonomien sker på bekostning af samfundet, folkesundheden.

@Steen Ole,
et af utallige landbrugsfjendske indlæg, der som tidligere alle bygger på forkerte præmisser.
"Vore børn" må ikke undvære antibiotika, det ordineres af lægen, hvis behovet er tilstede.
Det samme gælder for dyrlægens ordinering til svin.

Du må åbenbart tro, at der er en bestemt mængde antibiotika til rådighed.
Det er forkert.
Svinene får mindre mængder antibiotika end mennesket, hvis man lade være med at manipulere med fakta som det sker i artiklen. her undlader Bredsdorff omhyggeligt at nævne, at man selvfølgelig bør beregne forbruget pr. kg.
Det er fint nok at mange mener at husdyrene ikke bør medicineres, men hvorfor skal landbruget altid have skylden. Angrib de veterinære myndigheder, det er dem, der ordinerer den medicin, som mange synes dyrene ikke skal have.
Man har for resten samarbejdet i mange år indenfor medicinering af husdyr og mennesker, så man undgår at anvendes samme midler af hensyn til risikoen for resistens.

Problemet er, at der ikke udvikles nye medikamenter i tilstrækkeligt omfang.
Og så må jeg tage afstand fra den holdning, at vore husdyrene ikke må behandles for sygdomme.
Det gælder også for hunde og katte, som må behandles med kemiske midler, der er forbudte i landbruget.

  • 2
  • 11

Jeg er ikke uenig i at dyrlægen er medskyldig i den udbredte brug af antibiotika i landbruget.
Men - rigtig meget af det antibiotika som traditionelle svineavlere benytter skyldes først og fremmest en produktionsform hvor pattegrisene bliver syge i de første levemåneder.
Her man kan så diskutere om dyrlægen måske burde sige fra og undlade at landmanden fik behandlet sine pattegrise indtil pågældende fik lagt sin produktionsform om!

Landmanden skal indenfor visse rammer have lov til at få behandlet sine dyr. Men står valget mellem at sikre befolkningen at blive behandlet eller nogle "tilfældige" grise - ja så burde valget være enkelt!
Fraset avlsgrise kan resten blive slået ned såfremt de bliver syge!

Er sygdom en konsekvens af dårlig produktionsform - ja så bliver landmanden på den kontante måde belært om at ændre produktionsform.

  • 6
  • 2

Det er fint nok at mange mener at husdyrene ikke bør medicineres, men hvorfor skal landbruget altid have skylden. Angrib de veterinære myndigheder, det er dem, der ordinerer den medicin, som mange synes dyrene ikke skal have.

Hvis tidlig fravænning er årsag til sygdom er spørgsmålet hvorfor de dyreelskende bønder ikke holder op med tidlig fravænning.

Svaret er: penge. Hensynet til privatøkonomien går forud for samfundssundheden. Sådan er det private erhvervsliv. Og sådan må det være i den private konkurrence. Derfor skal erhvervet reguleres så befolkningen beskyttes og alle har lige konkurrence vilkår. I forb. med eksport bør staten give tilskud hvis det er nødvendigt for at danske bæredygtige prudukter kan sælges i udlandet. Det kan ikke blive ved at denne sundhedsrisikable produktionsform bare fortsætter af hensyn til konkurrencen.

  • 5
  • 1

Kan du ikke lige linke til alle de andre ord i din sætning også, så jeg i dsn kan finde ud af, hvad de betyder - -

det var mit indtryk, at du ikke forstod, hvad "højst 2 børn" betyder (hint: 2, 1, 0; færre end nul er ikke muligt i dette tilfælde). "højst 2 børn" betyder altså, at ulve måske, måske ikke dræber et barn de næste 15 år - skal vi tage chancen for fornøjelsen af at have et ulvekobbel eller 5 i landet?

Vi har en nogenlunde pålidelig opgørelse af, hvor mange voksne, der er blevet dræbt af ulve i Nordamerika, Europa og Rusland i de seneste 67 år, nemlig 13.

Ved du, hvor mange børn, der er blevet dræbt af halvtamme slædehunde i Grønland, Canada og Alaska?

  • 2
  • 2

Der er tale om et klokkeklart eksempel på, at redningen af økonomien sker på bekostning af samfundet, folkesundheden.

Vores kære landbrug er i den lykkelige rolle, at vel ~80% af bl.a. grisebasser mm. eksporteres ud af landet, så landbruget mener at befolkningen må leve med MRSA, samt befolkningen har jo også siden 1970'erne via de utallig gris på gaflen samt "Karoline" reklamekampagner loyalt spist alle de mest underlødige og de billige dele af grisen, og dertil hældt mio. af m3 mælkeprodukter indenbords.

Så hvorfor skal landbruget overhovedet tage befolkningens sundhed seriøst?

Vi er herhjemme ovenud lykkelige for af fodre ungerne med ..yns den billigste, medister, frikadelle kalv/flæsk, hakkekød, rullepølser, salamier og alt andet - blot det har den laveste mulige pris.

Selv om vi i Danmark helt undlader at spise gris, vil det kun have marginal betydning for svinefabrikkerne - befolkningen laver selvmål på selvmål i supermarkedet hver eneste dag ;)

Vores dobbeltmoral på dette område er desværre almen og kendt viden.

I mange andre lande, Tyskland, Frankrig, Italien og f.eks. Spanien har man historisk en stor vedvarende interesse i kvalitetsprodukter af gris og mælk/osteprodukter - selv til hverdag.

Personligt synes jeg ikke vi skal fylde alle de underlødige grise- og mælkeprodukter i hverken vores børn eller de unge - de får nogle elendige kostvaner som voksne - men jeg er desværre i mindretal :(

  • 1
  • 0

"Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin"
Emnet er alvorligt, men det ligger altså lige til højrebenet, at foreslå at børnene får en kotelet i stedet for penicillin.

  • 3
  • 3

Alene overskrifter flytter meget lidt i verden (ud over hysteri).

Artiklen glimrer ved, som i bedste formiddagsavis journalistisk stil, fuldstændig fravær af andet end ophidsede postulater. Der er ingen oplysninger om hvilke data der sammenlignes.

Da det statistiske materiale ofte er upræcist, en sammenligning af pærer og bananer samt et udvalg af tidsperioder der passer optimalt til det ønskede budskab, skal man virkelig være forsigtig i forhold til sandhedsværdien bag dette og andre lignende postulater.

På dansk grund er den eneste retvisende sammenligning mellem den humane population (= alle mennesker boende i Danmark) og svine populationen (= alle svin levende og produceret i Danmark på årlig basis) DDD (= Defined Daily Doses) for mennesker i alle aldre og ADD (= Animal Daily Doses) for dyr, her grisedyr i alle aldre. Disse tal er tilgængelige for alle journalister.

DDD, hos mennesker, og ADD, hos dyr her grise, beregnes ud fra præcist de samme principper. Af en eller anden grund har man i Danmark valgt et andet navn, ADD, til dyretallene, modsat andre europæiske lande, DDD. I de seneste danske opgørelser så modificeret igen til DADD (= Defined Animal Daily Doses). Stadigt mere forvirrende, da man nødvendigvis er klar over at man så stadig kan sammenligne ADD og DADD direkte. Det er forskellige navne for præcist det samme.

Hos dyr som hos mennesker, ligger det største antibiotikaforbrug i "børnehave alderen".

Hos grise ligger det tal på ca. 35 fødte pr. moderdyr pr. år hos grise.
Hos mennesker ligger det på ca. 1,854 (børn/kvinde/livstid) : 81,5 (år genemsnits levetid) = 0, 023 fødte pr. moder pr. år.
Altså 0,7 promille af individer i høj-risiko antibiotikabehandlingsgruppe hos mennesker i Danmark i forhold til grise!!!

Tal fra Danmap 2015:
Hos grise er der brugt 27 ADD (DADD) pr 1000 individer (nu kaldet 27 DAPD for yderliger uklarhed)
Hos mennesker er der brugt 18,5 DDD pr 1000 individer (kaldet 18,5 DID for yderligere uklarhed).

Sammenligner man nu Dansk svineproduktion internationalt har den meget lidt at skamme sig over og har ALDRIG haft det. Det, også selvom de fleste europæiske lande langt fra har så omfattende og præcise opgørelser som Danmark, betydende at de produktioner med flest fødte pr. voksen, som fisk, kyllinger og grise bliver blandet med tal for heste, æsler, køer, får og geder, hvor der fødes meget få pr. voksen pr. år. Seneste opgørelse er ESVAC rapport af 2016.
Link: http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/docume...

Om du synes man kan sige det samme for det Danske humane antibiotikaforbrug må du vurdere ud fra den seneste (2012) europæiske sammenligning (ECDC rapport).
Link: https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/...

  • 2
  • 6

det var mit indtryk, at du ikke forstod, hvad "højst 2 børn" betyder (hint: 2, 1, 0; færre end nul er ikke muligt i dette tilfælde). "højst 2 børn" betyder altså, at ulve måske, måske ikke dræber et barn de næste 15 år - skal vi tage chancen for fornøjelsen af at have et ulvekobbel eller 5 i landet?

Vi har en nogenlunde pålidelig opgørelse af, hvor mange voksne, der er blevet dræbt af ulve i Nordamerika, Europa og Rusland i de seneste 67 år, nemlig 13.

Ved du, hvor mange børn, der er blevet dræbt af halvtamme slædehunde i Grønland, Canada og Alaska?

Jeg undskylder mange gange, hvis jeg har misforstået dit budskab, men du slutter dit indlæg med at spørge, om jeg vil "lægge børn til" den statistik? Det tolker jeg som ikke som 0.

Hvis din holdning virkelig er, at "højest 2" er insignifikant, er vi enige, jeg ville blot lade være med overhovedet at tale om spiste børn, da det jo i den grad er at råbe ulven kommer.

Jeg nævnte også selv tamhunde for at få perspektiv - kender ikke tallet, men er ret sikker på, at det er mere end 13 på 67 år.

Og ja: Vi skal "tage chancen" - vi er allerede i en situation hvor kun ca. 10% af massen af landlevende hvirveldyr er "vilde dyr", resten er os og vores husdyr. Jeg synes, vi skal benytte enhver chance, vi får for at berige vores natur.

Når man taler om farerne ved ulve mangler det imho (som også fremgår af mine tidligere indlæg) fuldstændigt perspektivering.

mvh Flemming

Undskyld for at have "kapret" denne tråd med dette OT emne, men natur ligger mig en del på sinde ;o)

  • 7
  • 0

@Preben Mortensen
Du vil gerne sammenligne antibiotikaforbrug ud fra DDD (= Defined Daily Doses) for mennesker i alle aldre og ADD (= Animal Daily Doses) for husdyr i alle aldre.

Men er det en korrekt måde i forhold til risikoen for udvikling af resistens?

Som du korrekt skriver er antibiotikaforbruget størst i individets første levetid. Hos mennesker i de første 5-10 år. Hos grisen i de første 2-3 måneder.
Så DDD giver ikke rigtig nogen mening ved sammenligning med dyr (ADD).

Det er mere korrekt at se på det totale forbrug af antibiotika hvis målet er at mindske risikoen for resistensudvikling.

Hver gang man starter en antibiotikabehandling risikerer man at der udvikles resistens. Så behandlingen skal være velbegrundet og virkningsfuld.
Der gives meget antibiotika til især børn hvor ”gevinsten” er beskeden i form af måske 1-2 mindre sygedage i forhold til ingen antibiotika.

Hos den traditionelle svineproducent gives antibiotika primært grundet en håbløs produktionsform som giver de nye små grise diarre. Det burde ikke udløse antibiotikabehandling da løsningen ikke er medicinsk men en anden produktionsform.
Så hvis målet er at mindske resistensudviklingen er det såvel det totale antibiotikaforbrug såvel som indikationen for antibiotika man skal fokusere på.

Som udgangspunkt bør dyrlægen ikke udskrive antibiotika til syge dyr hvis eneste formål er at de ender som slagtedyr.

Er der tale om avlsdyr, dyre raceheste eller f.eks. en malkeko med yverbetændelse kan det forsvares.
Ellers må dyret slås ned af hensyn til befolkningens samlede sundhed. Her tæller landmandens økonomi ikke!

  • 7
  • 1

De lovbrydere der raserede Hamborg, har venstrefløjen ikke rigtigt taget afstand fra, og en tosse fra Danmark står frem med en moralsk opbakning til venstrefløjens terrorister. Ingen fra venstrefløjen har endnu taget afstand til de Danskere der har taget del i begivenhederne, eller begivenhederne i Hamborg.

Lad os nu holde os til emnet.

Jeg har meget svært ved at se hvordan "venstrefløjens" afstandstagen eller mangel på samme er relevant med mindre det er antibiotika-forbrug eller forholdene i en svinestald du mener de skal tage afstand fra. https://en.wikipedia.org/wiki/Whataboutism)

  • 5
  • 1

Hos grise ligger det tal på ca. 35 fødte pr. moderdyr pr. år hos grise.
Hos mennesker ligger det på ca. 1,854 (børn/kvinde/livstid) : 81,5 (år genemsnits levetid) = 0, 023 fødte pr. moder pr. år.
Altså 0,7 promille af individer i høj-risiko antibiotikabehandlingsgruppe hos mennesker i Danmark i forhold til grise!!!

Tal fra Danmap 2015:
Hos grise er der brugt 27 ADD (DADD) pr 1000 individer (nu kaldet 27 DAPD for yderliger uklarhed)
Hos mennesker er der brugt 18,5 DDD pr 1000 individer (kaldet 18,5 DID for yderligere uklarhed).

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor du mener dit regnestykke er relevant for noget som helst, men jeg vil da lige påpege at du laver et par alvorlige fejlantagelser i dine beregninger.

1: din måde at udregne procentandelen af "smågrise" vs "småbørn" tager hverken højde for levealder eller den generelle populationssammensætning i de 2 grupper.

Slagtegrise slagtes for eksempel typisk når de er 1/2 år gamle. Hvor længe de er at betragte som høj-risiko i forhold til antibiotikabehandling skal jeg ikke gøre mig klog på, men umiddelbart må det i hvert fald være indtil et stykke tid efter afvænningen, så hvis vi siger 2 måneder er det altså ca. en tredjedel af deres liv. Kun en brøkdel af dem får lov at blive avlsgrise og næsten alle avlsgrise er søer.

Blandt mennesker forholder det sig ikke helt på samme måde, vi lever længere, vores "højrisiko" periode i barndommen varer tilsvarende længere (op til 5 år?), vi er ca. lige mange mænd og kvinder og de fleste af os dør af naturlige årsager - ofte af sygdomme der kræver antibiotika-behandling

Så en sammenligning baseret på antallet af afkom per "hundyr" giver ikke mening.

Hvis vi alligevel skal udregne noget ud fra dine tal må vi vægte dit smågrisetal med den periode de rent faktisk er smågrise (dvs gange med 2måneder/12måneder) så dine 35 grise per so per år bliver til 6 smågrise per so henover et helt år.
En tilsvarende vægtning af mennesker må så være at gange med 5år/1år, så resultatet bliver 0,115 småbørn per kvinde per år (hvor vi så komplet ignorerer om disse kvinder er i den fødedygtige alder eller ej).

Helt ærligt ville det måske have været mere smart at se på befolkningsstatistikken over hvor stor en andel af befolkningen der er i en given gruppe snarere end at lave den beregning.

2: Du skriver at ADD, DADD og DAPD er det samme, hvilket er noget vrøvl. DAPD er vægtet med dyrets levetid så det kan bruges som et mål (i promille) for hvor stor en andel af populationen der er i daglig behandling. DADD er ikke vægtet med levealder (så for slagtegrise er der ca. en faktor 2 til forskel).

Men lad os da se på de rigtige tal.
I Danmap 2015 kan du så på side 34 se en pæn figur 4.3 over netop det vi snakker om her - hvor stor en del af slagtegrisene i de forskellige livsperioder er under antibiotikabehandling. Tallet for 2015 ligger lige under 100 svarende til ca. 10% af populationen i den nævnte aldersgruppe er under antibiotikabehandling på en given dag.
Det skal ses i forhold til et totalt gennemsnit af ca 2,7% af grisebestanden der var under antibiotika-behandling på en given dag i 2015

For mennesker er der ikke specielt skelnet til småbørn i DANMAP 2015, men på side 54 kan du se en fin figur 5.10 der viser antibiotikabrug for alle børn i alderen 0-18. Det er lidt svært at aflæse de præcise værdier, men jeg får et samlet tal på ca 23 svarende til 2,3% af danske børn der i 2015 var under en eller anden form for antibiotikabehandling på en given dag.
Det skal ses i forhold til et tal på ca 1,7% af den overordnede Danske befolkning der var under antibiotikabehandling på en given dag i 2015.

Hvad du så vil konkludere fra det må du selv om, men overordnet set ser det for mig ud som om grise er mere under antibiotika-behandling end mennesker (på trods af at de fleste grise ikke får lov at blive gamle).

  • 6
  • 1

Jeg er ikke uenig i at dyrlægen er medskyldig i den udbredte brug af antibiotika i landbruget.


@ Torben,
det er da fint at vi kan blive enige om at det er dyrlægerne, der ordinerer medicinen, men så kan vi måske også blive enige om, at de mange anti-landbrugsdebattører foraet retter deres afsky det forkerte sted hen?
Jeg er uenig i de mange debattører, der plæderer for at syge husdyr ikke skal behandles med antibiotika og enkelte andre midler. Jeg håber, vi er enige?
Man har nok ordineret for megen medicin, det er erkendt og det bliver rettet.
Man har erkendt, at fravænningstiden generelt var for kort, det rettes der op på.
I mange år har der været samarbejde mellem fagfolk vedrørende hvilke antibiotikatyper, der måtte anvendes i landbruget, det forhold kendes tilsyneladende ikke af ret mange.

Jeg har gennem mange år været flittig bruger at Ingeniøren pga. af et gedigent artikelindhold.
Det ser desværre ud til, at mange journalister har fundet ud af, at det er uhyre populært at skrive negativt om landbruget.
Det ses feks. af de mange nedpile, som de få landbrugskyndige indlæg får.
Saglig orientering er ikke populært.
Jeg håber vi er enige også på dette punkt?

  • 1
  • 8

"Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin"
Emnet er alvorligt, men det ligger altså lige til højrebenet, at foreslå at børnene får en kotelet i stedet for penicillin.


@Sven
Både smågrise og børn får antibiotika i det omfang som dyrlæger og læger ordinerer.
Hvis man regner pr. kg legemsvægt, så får svinene mindre antibiotika ens mennesket, der er
langt flere svin end mennesker.
Problemet er ikke brugen af antibiotika, men manglende udvikling af nye midler.

  • 1
  • 7

det er da fint at vi kan blive enige om at det er dyrlægerne, der ordinerer medicinen, men så kan vi måske også blive enige om, at de mange anti-landbrugsdebattører foraet retter deres afsky det forkerte sted hen?


Ja - der er givet mange som har en anden dagsorden med deres indlæg.
Men det gælder vel også bland landbrugets folk?
Jeg erindrer da personer med tilknytning til landbruget som fandt MRSA blandt svin ganske uskyldig og som ikke troede på at vi indenfor få år ville opleve at stort set hele den traditionelle danske svinebestand var MRSA inficeret.

Jeg er uenig i de mange debattører, der plæderer for at syge husdyr ikke skal behandles med antibiotika og enkelte andre midler. Jeg håber, vi er enige?


Jeg er så en af dem der mener at står valget mellem at sikre befolkningen adgang til antibiotika som virker - ja så går det forud for antibiotika til produktionsdyr. Deres eneste formål er at ende på middagsbordet.
Især hvis antibiotikaforbruget er et resultat af dårlig produktionsforhold.

Man har nok ordineret for megen medicin, det er erkendt og det bliver rettet.


Det har vi endnu til gode at se - desværre.

Man har erkendt, at fravænningstiden generelt var for kort, det rettes der op på.


Det har så kun tage min 20 år. Måske du her har forklaringen på landbrugets dårlige ry.

I mange år har der været samarbejde mellem fagfolk vedrørende hvilke antibiotikatyper, der måtte anvendes i landbruget, det forhold kendes tilsyneladende ikke af ret mange.


Det er nok rigtigt. Problemet her er blot at danske lægers råd, herunder især mikrobiologer bliver negligeret!

  • 6
  • 2

om jeg vil "lægge børn til" den statistik? Det tolker jeg som ikke som 0.

Lægge børn til risikoen, som er meget, meget lille, men ganske overflødig. Jeg føler ikke trang til det, for der er rigeligt med risici i forhold til, at vi ikke længere får 6-8-10 børn, men som oftest kun 1 eller 2, evt. 3.

Eftersom vi har overlevet i 204 år uden ulve, på Sjælland endda mere end 504 år, så overlever vi nok lidt endnu uden.

Engang var der også elefanter, næsehorn, flodheste og bjørne i landet - hvad venter vi på?

  • 1
  • 5

Ved du, hvor mange børn, der er blevet dræbt af halvtamme slædehunde i Grønland, Canada og Alaska?

For lige at lukke dette OT om ulve og risiko:

I 1995 blev en tre-årig dreng, der var på besøg hos sine bedsteforældre i Upernavik (Grønland), bidt ihjel af slædehundene uden for huset.

En dreng på 5 år blev dræbt af hunde i Grønland, husker ikke længere præcis hvornår og hvor, men mellem 1995 og 2005.

På Grønlands vestkyst blev en syv-årig dreng dræbt af to slædehunde (i 2005, så vidt jeg erindrer).

26 august 2016: 3-årig pige overfaldet af slædehund ved Qoororsuaq-kollegiet i Ilulissat (Grønland), en kvinde fik standset overfaldet så pigen overlevede.

22 May 2010: Dog Bite Fatality: 3-Year Old girl, Krystal Brink, Killed by Sled Dog in Napaskiak (Alaska).

15 September 2013: Dog Bite Fatality: 5-year old boy named Jordan Lee Reed mauled to death by Husky-mix in Kotzebue (Alaska ).


Iflg. Naturstyrelsens hjemmeside har ulve dræbt 4 i Rusland og 4 i Europa i perioden 1950 - 2000 og at de er bekendt med 1 dræbt i 2002. De otte mennesker blev alle dræbt af ikke-rabiessmittede ulve.

  • 1
  • 3

Albert:

Lægge børn til risikoen, som er meget, meget lille, men ganske overflødig. Jeg føler ikke trang til det, for der er rigeligt med risici i forhold til, at vi ikke længere får 6-8-10 børn, men som oftest kun 1 eller 2, evt. 3.

Du mangler simpelthen perspektiv - - -

Det er heller ikke nødvendigt at vi sender vores børn ud at bade
Eller lader dem cykle i skole
Ride på heste
Spille fodbold
Klatre i træer
osv osv osv

Eller for at sige det på en anden måde: Du er ude i en heksejagt, der på ingen måde har et sagligt datagrundlag - det er rent pressehysteri. Jeg vil betydeligt hellere have et barn der har været så heldig at opleve lidt natur end et, der har været pakket ind i vat i hele sit liv.

Jeg har i hvert fald i min barndom gjort ting, der var betydeligt farligere end at leve i et land, hvor der er ulve ;o)

Engang var der også elefanter, næsehorn, flodheste og bjørne i landet - hvad venter vi på?

Ret enkelt: At de indvandrer naturligt igen - - -

Iflg. Naturstyrelsens hjemmeside har ulve dræbt 4 i Rusland og 4 i Europa i perioden 1950 - 2000 og at de er bekendt med 1 dræbt i 2002. De otte mennesker blev alle dræbt af ikke-rabiessmittede ulve.

Og prøv så at ekstrapolere disse tal til danske forhold og regn ud, hvor mange ulve og år, vi skal op på, før sandsynligheden for et tabt menneskeliv kommer op på 10%

mvh Flemming

(igen: Undskyld for OT)

  • 1
  • 4

Øhhh jo: Det er et af problemerne. Det første (og største) problem er selvfølgelig, at de overhovedet bliver syge


@Flemming, med den logik kunne man lukke hospitalerne, for folk kan jo bare lade være med at blive syge, mener du.
Der er ikke større problemer med at anvende antibiotika til syge dyr end til syge mennesker.
Ifølge læger og dyrlæger.
Du kan være helt sikker på, at man arbejder intens med at nedsætte diverse lidelser hos husdyrene, som en del debattører ikke synes, skal behandles.

  • 3
  • 8

Jeg er så en af dem der mener at står valget mellem at sikre befolkningen adgang til antibiotika som virker - ja så går det forud for antibiotika til produktionsdyr.


@Torben,
jeg har læst og forstået dine argumenter, der ser meget fornuftige ud.
Blot et par bemærkninger.
Valget står ikke mellem at have adgang til medicin til enten mennesker eller dyr.
Som nævnt kan MRSA bekæmpes, MRSA er ikke mere farlig end den influenza, som mange plages med.
Mange mennesker har MRSA uden at få symptomer.

At antibiotikaforbruget i landbruget er faldende kan du se i statistikken.
Det er især stoppet for den forebyggende medicinering, der har haft effekt.
Den har intet med sygdomsbehandling at gøre, og skal naturligvis stoppes.

Du skal også være opmærksom på, at der i mange år har været aftaler mellem veterinærer og læger om, hvilke midler der ikke må anvendes til dyr.

Historien om MRSA i fortiden har jeg ikke stødet på, men en masse forskellige dyr er bærere af den. Som oftest uden symptomer. MRSA er ikke noget større sundhedsproblem, hvis man blot varmebehandler kødet.

  • 2
  • 8

Og prøv så at ekstrapolere disse tal til danske forhold og regn ud, hvor mange ulve og år, vi skal op på, før sandsynligheden for et tabt menneskeliv kommer op på 10%


@Flemming,
selv om emnet er off topic, så prøv lige at regne lidt på, hvor store et areal der er pr. ulv i de naturlige ulveområder.
Der er ikke plads til nogle ganske få ulve, og da slet ikke i de flokke, som ulvene normalt etablerer.

I Danmark er der ikke plads til ret mange, ikke uden det går stærkt ud over især de fårebestande, der vedligeholder naturarealerne.
Det e r let at have meninger om naturen, specielt når det er gratis at slide på den, samfundet betqaler. Det gør den ikke for landmanden med en fåreflok, han skal opføre mange km solide hegn.
Hvem betaler her?
Det burde et fond, der får midlerne fra naturpas der for en beskeden betaling giver adgang til naturarealerne.

  • 3
  • 9

Valget står ikke mellem at have adgang til medicin til enten mennesker eller dyr.
Som nævnt kan MRSA bekæmpes, MRSA er ikke mere farlig end den influenza, som mange plages med.

Her tager du - igen - fejl. MRSA er for de uheldige en rigtig kedelig tilstand. Noget som også koster liv.
Så selv om 95 % af de smittede med MRSA hurtig kommer over det - ja så er der nogle få procent tilbage hvor der enten ikke findes antibiotika eller hvor den antibiotika der findes kun er beskeden virksom og man skal have behandling i mange måneder.
Endelig er der dem som har kunstigt materiale sat ind i kroppen (knæ / hofter / diverse søm og skruer og karproteser). Hos disse kan det betyde at materialet skal fjernes eller de dør.

Alle former for antibiotika ender med resistensudvikling og der findes for praktiske forhold ikke noget antibiotikum som ikke kan udløse krydsreaktion i forhold til resistensudvikling.

Så nej - der er ikke "ufarlige" antibiotika. Kun noget hvor risikoen for resistensudvikling er mindre.
Og - ligesom hos svinebonde - der er aktuelt ikke penge i at udvikle nye antibiotikum. Slet ikke hvis præparatet ender med at blive brugt i den veterinære verden! Det har vi set med 1 og 2. generation af cefalosporiner. Stor fejltagelse - men det var vi læger ikke i stand til at stoppe!

Hvorfor er landbruget så længe om at sadle om så antibiotikaforbruget til især smågrise virkelig bliver reduceret?
Når erhvervet ikke selv evner dette - ja så må der lovgivning til
Det er lidt ligesom med halekupering - det er ikke tilladt og alligevel postulerer danske svinebønder at man laver forsøg på at undgå at grisene bider i halerne. Blot sker der ikke noget. Stadig bliver halerne kuperet. Vi skal ikke diskuterer halekupering her - men det er blot en eksempel på at viljen tilsyneladende mangler indenfor landbruget.

  • 6
  • 2

Du mangler simpelthen perspektiv

Ih, mange tak. Når man er uenig med Flemming Rasmussen, mangler man perspektiv. Det har Flemming derimod:

Det er heller ikke nødvendigt at vi sender vores børn ud at bade
Eller lader dem cykle i skole
Ride på heste
Spille fodbold
Klatre i træer
osv osv osv

Kort sagt: Det er heller ikke nødvendigt at vi lader vore børn vokse op og have fritidsinteresser o.lign., derimod er det af overmåde vigtigt for nation, dronning og fædreland at have et antal ulvekobler løbende frit omkring.

Ifølge Flemming er man "er ude i en heksejagt" som er "rent pressehysteri", hvis man påpeger, at fritgående ulve er en unødig risiko at løbe, i modsætning til en normal opvækst med de risici, den indebærer.

  • 1
  • 5

med den logik kunne man lukke hospitalerne, for folk kan jo bare lade være med at blive syge, mener du.

Først tak for endnu en fabelagtig stråmand, og så til logikken:
Det er ikke særligt sandsynligt at mennesker der er stuvet sammen med et voksent menneske pr 0,65 kvadratmeter kan lade være med at blive syge.

Selv på voldsomt overbelagte hospitaler har menneskene væsentlig bedre plads en svin i en konventionel dansk svinestald. Hospitaler har også et væsentlig bedre indeklima.

Som en gratis bonus til nærværende logik- og landbrugsekspert med fødevareetik som spidskompetence, kan det oplyses at var det ikke for de onde og sikkert også venstreorienterede forbrugere der med hård hånd tvinger svineproducenter til at fylde svinestaldene op til det maksimalt tilladte antal svin, så er det sådan at grise og mennesker der deler ca 90 % gener begge bliver mere syge jo mere de stuves sammen.

  • 4
  • 2

Valget står ikke mellem at have adgang til medicin til enten mennesker eller dyr.
Som nævnt kan MRSA bekæmpes, MRSA er ikke mere farlig end den influenza, som mange plages med.

        Her tager du - igen - fejl.  MRSA er for de uheldige en rigtig kedelig tilstand. Noget som også koster liv.    
        Så selv om 95 % af de smittede med MRSA hurtig kommer over det - ja så er der nogle få procent tilbage  


@Torben,
du fastslår frejdigt, at jeg endnu engang tager fejl.
Du har ret i at en af os tager fejl, men det er ikke mig!
MRSA kan behandles med:
1. Vask af kroppen
2. Evt. bylder fjernes ad kirurgisk vej.
3. Behandling med antibiotiske salver - fkes. Mupirocin.

Hvis man sammenligner lidelser og dødsfald fra diverse stafylococcer, så ligger MRSA langt nede på listen i sygehusenes statistikker.
Mange mennesker er i øvrigt kronisk bærere af MRSA uden at vide det.

Ikke for at forklejne MRSA, men man må vel have lov at se det i sammenhæng med lignende infektioner.
Jeg opponerer mod at man lukker øjnene for stafylokokangreb generelt, men alene fokuserer på de, der optræder i landbruget, og som har medført en stor fokusering på stafylokokangreb, som i årevis har kostet mange dødsfald uden ret mange har reageret. Du kom jo heller ikke på banen før det blev kendt, at landbruget også havde stafylokokproblemer?

Men man skal selvfølgelig arbejde for at nedsætte risikoen og udvikle nye og bedre midler mod denne lidelse.

  • 1
  • 6