Små værker under lup

De decentrale kraftvarmeværker producerer nu så meget strøm, at de begynder at udgøre en forureningstrussel. De små værker er nemlig ikke underlagt de samme skrappe miljøkrav som de store centrale værker. Eltra vil gå dem efter i sømmene. I 2000 leverede de cirka 430 små decentrale værker i det jysk-fynske 25 pct. af den termiske elproduktion, mens de 16 centrale og store decentrale værker stod for resten. Miljøkonsekvensen af denne fordeling begynder at bekymre det systemansvarlige selskab, Eltra: - Vi skal lave en miljøberetning til myndighederne, men det kan vi ikke gøre fyldestgø rende, så længe datagrundlaget for emissioner fra de decentrale anlæg er så spinkelt og spredt, siger civilingeniør Lise Nielson fra Planlægningsafdelingen hos Eltra.

De store kraftvarmeværker er underlagt måleprogrammer og skrappe grænseværdier for svovl dioxid, kvælstofoxider (NOX) og støv. Mens emissionerne fra de allermindste gas fyrede kraftvarmeanlæg kun bliver målt ved etableringen, og emissioner fra de lidt større anlæg (over 5 MW) kontrolmåles én gang om året. Samtidig er emissionskravene til små anlæg kun halvt så skrappe på NOX, ligesom størrelsen af udslippet af den kraftigt virkende drivhusgas, methan, ikke er kendt eller underlagt grænseværdier for decentrale gasfyrede anlæg fra før 1998.

Bred opbakning

I Miljøstyrelsen erkender teknikumingeniør Ejner Sørensen, at grænseværdierne for NOX er mildere for de små gasfyrede anlæg, men at værdierne er bestemt af, hvad der er teknisk muligt. Og at man i øjeblikket arbejder med mulighederne for at nedsætte indholdet af de uforbrændte forbindelser i røg gas sen, herunder methan-udslippet. - Men vi overholder de internationalt fastsatte mål for NOX-udslip, så de små værkers lidt større produktionsandel bekymrer os ikke så meget, siger han. For at skaffe bedre emissionsdata fra de små værker vil Eltra nu starte et forskningsprojekt. Projektleder er Dansk Gasteknisk Center, mens også dk-Teknik, DMU, Risø og Danske Fjernvarmeværkers Forening deltager. Projektet skal samle og vurdere eksisterende data og tilrettelægge et nyt måleprogram, som også skal omfatte udslip af PAH, dioxin, methan og aldehyd. Og projektdeltagere bakker op om, at der er brug for et bedre datagrundlag. Jytte Booll Illerup fra DMU forklarer, at DMU's emissionsberegninger i dag hviler på få direkte målinger, udenlandske tal samt de gældende grænseværdier: - Vi vil klart kunne lave meget bedre beregninger, når vi står med flere reelle målinger af udslippet i stedet for blot en overholdt grænseværdi, siger hun. Hos Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) ser man især frem til at få mere viden om forekomsten af de uforbrændte gasformige forbindelser, UHC, herunder methan. - UHC er et forholdsvis nyt miljøproblem, som trænger til at blive belyst. Ikke mindst fordi alle værker i 2006 skal overholde gældende UHC-grænseværdier, siger civilingeniør Kurt Riisager, DFF. n