Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig

På energipolitikernes to-do-liste under de kommende energiforhandlinger vil der helt sikkert stå en diskussion af, hvad man skal gøre med de 172 fjernvarmeselskaber med decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen næste år.

Vanskelighederne skyldes, at et såkaldt grundbeløb bortfalder med udgangen af dette år , hvilket betyder, at mange af værkerne må annoncere gedigne prisstigninger for deres varmekunder i 2019.

Værkernes økonomi er kommet i klemme – nogle mere end andre – fordi de lave elpriser gør det svært at tjene penge på at producere strøm på afgiftsbelagt naturgas. Og da værkerne er bundet til både at bruge brændslet naturgas og til at producere el og varme, kan de ikke bare skifte til andre og billigere brændsler, f.eks. afgiftsfri biomasse.

Illustration: MI Grafik

At grundbeløbet skulle forsvinde med udgangen af i år, har været kendt, siden politikerne indførte støtten til værkernes elproduktion i 2004. Ideen var så, at værkerne i mellemtiden skulle have lært at tjene penge i et elmarked, hvor alle kun forventede stigende elpriser.

Svært at undvære grundbeløbet

Men virkeligheden blev en anden, og derfor er grundbeløbet på 1,68 mia. kroner i 2017 – som er afhængigt af elprisen og gives for, at værkerne står standby – blevet svært at undvære. Og ved underskud er der kun ét sted at finde de manglende penge – nemlig hos fjernvarme­forbrugerne.

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

Allerede i 2013 begyndte værkernes slagkraftige brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, at gøre opmærksom på de kommende prisstigninger og på, at værkerne har begrænsede muligheder for at undgå prisstigningerne på grund af deres bindinger, og fordi de lovlige alternativer er alt for dyre.

Her i Ingeniøren skrev vi om sagen i 2014 og i 2015, hvor brancheorganisationen havde regnet ud, at 250.000 fjernvarmekunder ville blive udsat for prisstigninger på gennemsnitligt 4.000 kroner. Allerede her opfordrede branchen politikerne til at få afklaret værkernes fremtid og i god tid melde nye vilkår ud, så værkerne kunne nå at omlægge varmeproduktionen og undgå prisstigninger.

Læs også: 400.000 boligejere får fjernvarmesmæk på 4.300 kroner

De var faktisk også politikerne, som fik udrullet de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker i begyndelsen af 1990’erne i form af helt nye anlæg eller som afløser for olie- og kulfyrede fjernvarmeværker, og ifølge loven skal de som nævnt anvende naturgas og både producere strøm og varme – også kaldet kraftvarmebinding.

Kun én løsning – og den er dyr

Derfor må de kun investere i anlæg til afgiftsfri biomasse, hvis det er et kraftvarmeværk, hvilket er en meget dyr løsning. Men de må gerne investere i varmepumper og solvarme, som for mange værker også er for dyrt og/eller umuligt på grund af manglende arealer til solvarme­paneler eller varmekilder til varme­pumperne. I hvert fald med de gældende regler i 2015.

Politikerne drøftede problemerne i 2014, hvor man frigjorde 50 af de mindste og dyreste værker fra kraftvarmebindingen og gav dem lov til at etablere biomassekedler uden elproduktion. Samtidig aftalte man en opfølgning, når en besluttet tilskuds-/afgiftsanalyse var færdig i 2015.

Læs også: Varmepumper og frit brændselsvalg skal redde de decentrale kraftvarmeværker

Og i forbindelse med artiklerne i Ingeniøren i 2015 sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at han er meget opmærksom på behovet i sektoren for afklaring af de fremtidige vilkår:

»Jeg vil gerne se på det her sammen med branchen – og her snakker vi en løsning på kort sigt og uafhængigt af den kommende tilskuds-/afgiftsanalyse,« sagde han og erklærede sig villig til at undersøge, om man kan lette lidt på brændselsvalget, sænke afgiften på naturgas eller give de betrængte værker lov til at bruge afgiftsfri biomasse i stedet for afgiftsbelagt naturgas

Men analysen udeblev, og intet skete – bortset fra at der blev bevilget penge til et par mindre puljer til varmepumper og rådgivning omkring disse. Den generelle udfasning af PSO-bidraget på el­regningen medvirker dog til at gøre varmepumper til en mindre dyr løsning.

Først i sidste halvdel af 2017 udkom sidste halvdel af tilskuds-/afgiftsanalysen, og siden har en række partier aftalt en midlertidig nedsættelse af elvarmeafgiften, som vil gøre økonomien bedre for investeringer i varmepumper i et par år.

De fleste sætter prisen op

Mens uret tikker frem mod 2019, har mange af de små værker alligevel prøvet at arbejde med forskellige løsninger for at undgå prisstigningerne. Ifølge en optælling fra branche­organisationen har 71 pct. af de 172 værker besluttet eller gennemført tiltag for at forebygge prisstigninger, såsom solvarme, biomasse (ved udvidelser af varmegrundlaget) og en række ikke-tekniske tiltag.

Trods disse tiltag vurderede 64 pct. af værkerne dog i januar stadig, at varmeprisen for deres kunder vil stige med mellem 1.000 og 6.000 kroner om året.

Hvordan kan sagen så løses?

Kraftvarmeværkerne selv vil gerne have frit valg på alle hylder, fordi værkernes betingelser er så forskellige, og de derfor ikke allesammen kan bruge den samme model til at sænke varmepriserne.

Let afgiften på naturgas

Konkret foreslår brancheforeningen, at man både letter afgiften på naturgas, så værker med nye produktionsanlæg kan fortsætte nogle år endnu; at værkerne løses fra pligten til at anvende naturgas som brændsel, og at de løses fra kraftvarmebindingen, så de kan anvende billig, afgiftsfri biomasse til ren varme­produktion.

Endelig slår man også på tromme for varige afgiftslettelser på el – de vedtagne midlertidige er ikke nok til at gøre varmepumper og elpatroner rentable.

Som nævnt er politikerne allerede gået lidt af vejen mod lavere elvarme­afgift, som vil gøre det økonomisk fordelagtigt med flere varmepumper i fjernvarmen – hvis man da har en varmekilde i nærheden – men da energiafgifter er en stor indtægtskilde for staten, vil Finansministeriet nok blande sig i dette spørgsmål.

Det samme vil nok ske, hvis naturgasafgiften skal nedsættes, og værkerne begynder at bruge mere afgiftsfri biomasse i stedet for naturgas.

Endelig vil en afskaffelse af kraftvarme-kravet have indflydelse på kraftværkskapaciteten og dermed indirekte forsyningssikkerheden i Danmark. Dette bekymrer dog ikke umiddelbart Energinet, der mener, at markedet vil sørge for, at de decentrale værkers ydelser bliver overtaget af andre.

Vi ser formentligt ind i en fremtid, hvor der i store perioder vil være rigelig strøm fra vind og sol, men også perioder hvor der vil mangle strøm. De decentrale kraftvarmeenheder skal ikke køre når der er masser af strøm. Der kunne værkerne fint have en varmepumpe, til at producere varme til fjernvarmenettet. Men kraftvarmeenhederne burde blive stående på værkerne. Sådan at de kan starte op, når der mangler strøm fra vind og sol. Dermed reduceres elforbruget i elnettet, når varmepumpen slukkes, samtidigt med at kraftvarmenheden leverer strøm til andre forbrugere. Der vil måske kun blive 1000-2000 timers drift på kraftvarmeenhederne om året. Så økonomien i at lade dem blive stående, ved siden af de nye varmepumper, som gerne skulle etableres i den kommende tid, er noget tvivlsom. Jeg synes vi burde fokusere på gode vilkår for etablering af store varmepumper, og samtidigt kapacitetsbetaling for decentrale kraftvarmeenheder. Sådan at vores 1600 MWe decentrale kraftvarmeenheder ikke ender med at blive pillet ned, men står klar til at levere strøm i timerne uden sol og vind.

  • 7
  • 1

Jeg betaler mellem 6 og 8 kr pr m3 gas a 11kWh. Så kommer der selvfølgelig vedligeholdelse af fyret og eventuel udskiftning i løbet af en tyve års tid, men disse værker betaler måske kun 4 kr pr m3 gas.
Ingen kunne måske forudse at gasprisen ville blive så lav, og at den rå elpris også blev så lav, som den blev. Disse værker og deres abonnenter blev snydt så vandet drev.
Gad vide om de ikke kunne have leveret direkte elvarme fra deres gasmotor til samme pris som deres varme vand. Det ville have været billigere at lægge nogle kabler end varmerør frem og tilbage.
Det ligner noget disse skibsanparter som blev solgt i sidegaderne. Det hele baserede sig på optimistiske forventninger, som kun krævede et lille indskud mod at man bandt sig for en meget større gæld.
Nye kunder til fjernvarme bør oplyses om den gæld de binder sig til.

  • 7
  • 5

Jeg har fulgt og deltaget i forløbet om de små decentrale værker siden 1992. En statsbeslutning om at skulle afsætte mere naturgas for at redde naturgasprojektet.

Således røg rigtig mange små værker på landkortet, men økonomien holdt i kke. De overordnede forudsætninger holdt ikke grundet manglende kompetence eller vilje til at lave et ordentligt stykke arbejde.

Historien er sålede over 25 år gammel. Ved årtusindsskiftet var der et oprør fra barmarksværkerne med flere møder med energipolitisk udvalg. Også her faldt energitilsynets forudsætninger til jorden ved gennemgang,og der manglede ca. 620 mio, som iøvrigt aldrig blev tilført værkerne.

Således er processen blot fortsat uden brugbare løsninger og med stavnsbindinger af forbrugerne i de berørte områder.

Og set oppefra er skaderne jo enorme, disse områder er ganske enkelt ikke attraktive for nogen at bosætte sig i. Så den førte politik har været dybt uansvarlig, og den overordnede energipolitik over tid er synderen.

Så ligesom processen startede med en statsbeslutning bør det også være sådan igen. Man bør gennemgå om flere værker i virkeligheden ikke blot skal lukkes og andre muligheder sættes i spil. Ja det koster mange penge, men staten har også tjent styrtende.

Men konklusionen er klar, det er politisk uansvarlighed at lade dette her show fortsætte. Det løses ikke med små korrektioner og forkerte forudsætninger.

  • 7
  • 1

At leve af velvilje i kommende energiforlig, er ikke optimalt.

Fremtiden for fjernvarme er dyster, i min optik.

Det er ikke økonomi i, at tilslutte nye brugere ( BR 18 ).

Renovering, efterisolering og nybyg af værende boligmasse, vil vokse om værende net-tab på
gennemsnit 25% til 25%++++

Etablering af solvarmepaneler, er vel ved at blive overhalet af solceller, hvor energien kan bruges over det ganske land til noget fornuftigt ( industri, ladning af elbiler o,a ).

Renovering, vedligehold af aldrende net, bliver en voksende udgift.

Store centrale varmepumper har høj Cop 4 - 6 ser godt ud i første omgang , men ved faldende forbrug, stiger net-tabet % vis. ( Cop på private varmepumper er støt voksende ).

Vedvarende energi fra vind, sol udnyttes vel bedst direkte, uden ekstra tab på 25%++++ i fjernvarme-net.

  • 3
  • 2

Er gælden tinglyst på værket eller den enkelte ejendom ?

Tror også i det her spørgsmål du gjorde klogt i at opdatere din viden.
En lang række betingelser skal faktisk være opfyldt før der kan opkræves en andel af restgælden hos en forbruger som træder ud af fjernvarmeselskabet.


Problemet er ikke om man hæfter for gælden når man forlader fjernvarmen.

Problemet er at alle tilsluttede kunder skal dække omkostningerne.
Derfor bør/skal alt altid være kendt og oplyst på klart og tydeligt forhånd.
inkl. at varmeregningen er/har været kunstigt lav grundet midlertidigt statstilskud, samt hvornår dette udløber.

Om man som Svend gjorde kom til at kalde denne solidariske betaling for "gæld" eller om man anvender en mere korrekt term er i praksis inderligt ligegyldigt:
Konsekvensen er at varmeregningen stiger, og man som forbruger står med håret i postkassen.

  • 6
  • 1

Hej Thomas.

Det har jeg også, og er enig i at det er en fæles opgave at sikre disse værker og ikke mindst sikre kapacitet til elproduktion.
Grundbeløbet er til at sikre dette, og hvis grundbeløbet blot fjernes, så vil langt det meste af kapaciteten også forsvinde.
Det er jo el-siden, som har behov for kapaciteten. ikke varme-siden. derfor er det jo helt enkelt en opgave for el-siden at sikre . og at betale for det. Altså må kravet være en afløser for Grundbeløbene, som snart bortfalder.
Alternativt et friere brændselsvalg.

Således røg rigtig mange små værker på landkortet, men økonomien holdt ikke.

Går ud fra du hentyder til de mange egentlige barmarksværker.
Deres problemer er jo stort set løst, ved at de har fået tilladelse til biomasse op til 1 MW.
Resultatet er jo også at de dyreste fjernvarmeværker nu ligger på omkring 25.000,- i årlig varmeregning, hvor de tidligere lå op over 40.000,-
De værker, som nu er i spil, er de ældre værker, som fik påtvunget naturgas og kraftvarme.
Disse værker er generelt større end de egentlige barmarksværker, og har normalt også lavere ledningstab, en del af værket, som længst er afskrevet etc.

Det er dog stadigt en fælles opgave at give disse værker tålelige forhold at agere under.
Her er tvungen brug af naturgas, uden kapacitetsbetaling til deres kraftvarme uden mening.
Derfor må der enten blive tale om et friere brændselsvalg og / eller at der etableres en ny form for kapacitetsbetaling.

  • 3
  • 2

At leve af velvilje i kommende energiforlig, er ikke optimalt.
Fremtiden for fjernvarme er dyster, i min optik.

Magnus.

Det troede jeg egentligt også. En gang.
Lad os tage dine punkter et ad gangen.

Det er ikke økonomi i, at tilslutte nye brugere ( BR 18 ).

Hvis vi ser på en individuel løsning for nye BR18 huse, så:
Naturgas er ikke et valg. Fossilt brændsel er på vej ud. Naturgas kræver også sit eget net.

Over tid afløses naturgas af opgraderet biogas.
Opgraderet biogas koster i dag ca. det samme (pr kWh) som el fra vind og sol, hvilket gør opgraderet biogas aldeles uinteressant til noget så simpelt som rumvarme i et parcelhus.

Så har vi luft/vand varmepumperne.
Omkostningen til en luft/vand løsning og til fjernvarme er ca. det samme. 60.000 - 80.000,- pr parcelhus.
Udfordringen er at fjernvarmeinstallationen (primært rør i jord) har en levetid, der er 2 til 3 GANGE så lang som en luft/vand varmepumpe.

Dertil har luft/vand varmepumpen en noget ringere effektivitet end fjernvarme. Til trods for et vist ledningstab fra fjernvarme.
COP for luft/vand er et sted mellem 2,5 og 3, medens en central varmepumpe på fjr. ligger på ca. 4.
Har vi et fjernvarmenet, så kan vi også udnytte billig solvarme centralt, overskud af varme fra stort og småt, og herved øges incitamentet for fjernvarme fremfor luft/vand varmepumpen.

Renovering, efterisolering og nybyg af værende boligmasse, vil vokse om værende net-tab på
gennemsnit 25% til 25%++++

Erfaringen viser at varmesalget til et område falder med ca. 1% om året, som følge af ovenstående. Der går tid, inden det evt. bliver en udfordring.
Det vægtede varmetab fra fjernvarme er under 20%.
Ved udskiftning af fjernvarmerørene, når disse er udtjente, vil medføre nye net, som generelt har et ledningstab på omkring, eller under det halve af det nuværende.

Etablering af solvarmepaneler, er vel ved at blive overhalet af solceller, hvor energien kan bruges over det ganske land til noget fornuftigt ( industri, ladning af elbiler o,a ).

Det ene udelukker ikke det andet.
At vi på et fjernvarmeværk gerne ser en varmepumpe installeret, betinger ikke at værket også investerer i solceller.
Værket kan købe el på nettet, når det er billigt. Derved vil både sol, vind, vand og kraftvarme kunne levere el til en sådan varmepumpe.
Centrale solvarmeanlæg kan i dag levere varme til under 150,- kr./MWh. Alt inklusive.
Det kan solceller inkl. varmepumpe IKKE. Heller ikke hvis vi udelod solcellerne.

Store centrale varmepumper har høj Cop 4 - 6 ser godt ud i første omgang , men ved faldende forbrug, stiger net-tabet % vis. ( Cop på private varmepumper er støt voksende ).

COP på private varmepumper er stærkt afhængige af forholdet mellem rumvarme og varmt brugsvand.
Nye huse har et varmtvandsforbrug, som er på niveau med rumvarmeforbruget. Derfor bliver den øgede effektivitet spist op af den øgede varmtvands andel.

Vedvarende energi fra vind, sol udnyttes vel bedst direkte, uden ekstra tab på 25%++++ i fjernvarme-net.

Ovenstående bemærkninger fra mig, underbygger ikke ligefrem den tese.

  • 6
  • 3

Lad stå hvad ej falder.

Ingen går fra hus og hjem pga. 500 kroner om måneden.

Dereguler fuldstændigt og brug de sparede midler til at udvikle store fjernvarme egnede varmepumper med en fast pris målsætning og varmelagring.

Så kan de fjernvarme værker der vil overleve skifte fra naturgas til vind.

Der skal selvklart ikke nogen afgift på GHG neutrale energikilder. Så vil disse decentrale kraftværker der udleder enorme mængder metan enten opgradere eller lukke og de opgraderede vil købe giogas.

  • 1
  • 0

Har vi et fjernvarmenet, så kan vi også udnytte billig solvarme centralt, overskud af varme fra stort og småt, og herved øges incitamentet for fjernvarme fremfor luft/vand varmepumpen.

Jeg har det fint med at overskudsvarme bliver brugt.

Energitunge produktioner bliver vel nødt til at flytte, eller reducere deres forbrug drastigt, ( et højt Co2 udslip er vel ikke noget, man som virksomhed vil reklamere med ). Forbrænding af affald er vel dalende, med tanke på voksende genbrug ( import af affald til forbrænding, vokser om det Danske Co2 udslip).
Afbrænding af naturgas i et grønt samfund, er ikke vejen frem

.Billig solvarme er fint nok, især om den er placeret ude hos forbrugeren.
Hos Ringkøbing fjernvarme er der investeret 32 mill kr i solfanger, der ikke engang dækker tab i rør i sommer-halvåret, ( sæson -lager er en mulighed, sansynligvis alt for dyrt ).

Legionærsyge er et voksende problem, kan det tænkes at reduceret fremløbstemperatur er en årsag.

Eneste sted i fremtiden, hvor etablering af fjernvarme, økonomisk kan finde sted, er i tæt boligblok-område, ( Industri luft vand-varmepumpe + el-patron +varmelager ).

Etablering af el-net samt fjernvarme-net i nybyg/ villa-kvarterer, er en unødvendig ekstra-omkostning (især med tanke på el-nettet skal styrkes med henblik på el-bilerne, så kan opvarmning komme med på vognen ).

Køb af billig overskuds-el, varmepumpe og el-patron med lagertank samt solceller på taget, bliver fremtiden i min optik, ( om der kom styr på afgifterne, kan varmepatronen være et fornuftigt alternativ i BR 18 boligen ).

  • 2
  • 4

Jeg må tilstå at, jeg er mere til solceller.

Tilbage til solfangeren :

Ringkøbing fjernvarme, solfanger-investering 32 mill kr / 4509 målere = 7111 kr / måler

Der kan købes 30 rør vakuum-solfanger for 5250 kr her :
https://www.hedestoker.dk/solvarme_vakuumr...

Forbrug i BR 18 huset ca 300 kWh til varmt brugsvand sommerhalvåret ( opvarmning af bolig, er sansynligvis minimal )

Solvarme på parcelhuse koster 5-6 gange så meget som centrale solvarmeanlæg pr produceret kWh varme.

Det hjælper ikke i min optik , om centrale solvarmeanlæg er billigere pr kWh , hvis produktionen kun rækker til tab i rør, ( Ringkøbing fjernvarme, jeg formoder, at det er nogenlunde det samme i andre anlæg).

  • 0
  • 4

Magnus, der skal meget mere til end en solfanger for at have solvarme, selve solfangeren er kun 1/3 af investeringen. Og der er temmelig sikkert meget store forbrugere på nogle af dine målere. Skoler og etageejendomme for at tage de oplagte.

  • 3
  • 0

Kan ikke helt forstå jeg skal være med til at betale for de 1600Mw standby forsyning til hele DK, når der ikke rigtigt kommer noget den anden vej.

Dansk fjernvarme skulle måske sende en pressedeles om at fra 1. marts er alle motorerne i DK taget ud af drift. Kunne være der var et par politikere der fik lidt travlt...
Hele problemet kunne nemt løses ved at kraftvarmeværkerne fik del i den kæmpe indtægt staten har på afgifter. Hvorfor kunne de ikke få lov til at sælge el til 1kr. kwh? staten får jo alligevel 100% ind på moms og afgifter.

  • 0
  • 2

Vil det ikke være bedst hvis de satte en varmepumpe op.

Gasturbine+varmepumpe = COP3-4 stykker når der kun skal laves varme
Gasturbine+generator når vi har brug for backup til sol/vind
Generator(nu som elmotor)+varmepumpe når strømmen er billigere end gassen

Automatisk omkobling derimellem.

Eller ligger hele humlen måske bare i at regeringen helst vil have Ørsted som ene leverandør af strøm, og at denne ophør af støtte primært har til formål at sikre Ørsted en god omsætning.

Umiddelbart tænker jeg at det ikke er til gavn for samfundet at funktionelle værker skal gennem en konkurs, opkøb og omstrukturering.

Men på den anden side så er jeg også imod at jeg betaler for at andre får kunstig lav varmeregning.

  • 2
  • 1

Er dit forslag at Ringkøbing ikke burde erstatte naturgas med solvarme. ??

Det er vel for en udenfor-stående helt umuligt at komme med teknisk / økonomiske forslag, da det hele bunder i tilskud og afgifter.

Mit forslag vil være: Varmepumpe der passende kan køre på overskuds-el, samt kan producere om vinterhalvåret ( solvarme er optimal i sommerhalvåret, hvor der er mindst behov for energien )

  • 0
  • 4

Jeg undrer mig lidt over hvad dine bidrag så består af.

Som udenforstående må jeg erkende, at der ting der går langt over mine fatte-evner.

Danmark som foregangsland for vindmøller, tillader afbrænding af naturgas til varme / el-produktion, der medfører at møllerne stoppes???.

For 32 mill kr kan etableres 4 MW mølle, årsproduktion 16 GWh ( størst produktion vinterhalvåret, hvor der er mest brug for opvarmning ).

Produktion fra solfanger 6,3 GWh, 16/6,3 = faktor 2,5 mindre end mølle.

  • 0
  • 3

Den påstand må du dokumentere.

Når der er lave-negative elpriser stoppes vindmøllerne ( eller betaler for produktionen ).

Et eller andet sted kommer energien fra, jeg formoder at det er kraft / varme ( fossilt ) der producerer den.

Ret mig om jeg misforstået det, ( jeg prøver efter bedste evne, at forstå hvordan tingene hænger sammen ).

  • 1
  • 2

"Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig"

De kan jo også udskille elproduktionen i et selskab for sig selv, og lade dette selskab gå konkurs, når tilskuddet til elproduktionen bortfalder.

Bortfaldet af tilskuddet til elproduktion kan ikke medføre øgede fjernvarmepriser, da omkostninger / underskuddet fra elproduktionen ikke må væltes over på fjernvarmen jf. den gældende lovgivning.

  • 2
  • 2

@Boe
Prøv du bare at udskille den del af aktiverne der ikke er noget værd.
Der er nok en god chance for at långiver vil stoppe processen. Desuden er en del af lånene måske givet med kommunegaranti (varmesiden) så også herfra vil du støde på modstand.
Så hvem andre end fjernvarmekunderne ender med at blive “sorte Per” uanset lovgivningen ?

  • 2
  • 0

@Magnus.

Når der er negativ el priser, så stopper kraft/varme værkerne ofte også produktionen. Hvad du måske ikke ved, er at mange værker er modtryksværker der er i stand til kun at producere varme.
Energien kommer så med langt højere sandsynlighed fra endnu billigere solceller, vindmøller eller Hydro andre steder i Europa.

  • 0
  • 0

CEPOS forsøgte at sætte fokus på dette alvorlige emne d. 8/2.
Peter Birch Sørensen formanden for klimarådet havde ikke problemer med at fortsætte med tilskuds- og afgifts- politik for at få tingene til at hænge sammen. CEPOS fortalte ellers, at samfundet taber 20 mia. kr. ved den nuværende ordning.
Ingen af de meget vidende herrer har overhovedet nævnt noget om den tekniske løsninger.
Mine erfaringer siger at 2020-2030 indsatsen er baseret på det, der besluttes i dag - ikke på fiktive fremtidsdrømme - det tager tid også i det offentlige at beslutte og eksekvere.
Så det ser ikke meget bedre ud for 2030-2050. hvor man forventer at alt fossilt skal væk.
Jeg fatter det ikke. I dag er hovedparten af varme leveret af gas. Der er ikke planer for renoveringer af den totalt forældede boligmasse. Landbruget er ikke med, men skal nok gøres til syndebuk i næste fase. Hele transportsektoren er ikke med i planerne?
Det kan godt være det er enkelt for en økonom - men ikke for en ingeniør.
Henrik Lund fra Ålborg har her i spalterne beregnet, at der skal investeres for kr 15.500 mia for at løse lager og infrastruktur med disse planer (uden at inddrage noget andet end sol og vind).
Selv over 30 år er det 500 mia kr per år. Dette har jo ingen gang på jord.
Co2 kvoter blev nævnt og helt afvist - det er alt for billigt til at kunne fremme alternativ (Læs VE) i danmark siger foredragsholderne herunder Finansministeren. Energiministeren var helt fraværende det var alle andre ordførere også (undtagen værten fra Liberal Alliance)

  • 3
  • 1

Nu er der stadig forskel på andelshaver og fjernvarmeforbruger - og det er andelshaverne, der står med et problem, fordi de ikke kan vælte omkostningerne fra elproduktionen over på fjernvarmeforbrugerne.

De fleste fjernvarmeandelsselskaber ikke har styr på, hvem der er andelshaver, så problemet kan i sidste ende være den kommune, der har givet en kommunegaranti, hvis hele andelsselskabet går konkurs.

  • 0
  • 0

Når der er lave-negative elpriser stoppes vindmøllerne ( eller betaler for produktionen ).
Et eller andet sted kommer energien fra, jeg formoder at det er kraft / varme ( fossilt ) der producerer den.
Ret mig om jeg misforstået det, ( jeg prøver efter bedste evne, at forstå hvordan tingene hænger sammen ).

Magnus.

Vi har kun negative priser ca. 50 timer OM ÅRET.
Problemet er altså meget beskedent.

Det er ikke fra naturgas, der leveres el, ved de negative priser.
Alle naturgas kraftvarmeværker, sælger el på markedet. Ved lave og negative priser, slukkes elproduktionen og de producerer kun varme.

Ældre vindmøller får fuld støtte også når elprien er negativ. De fortsætter driften ved negative elpriser, da støtten hjælper dem op over nul.
Ældre møller, der ikke længere får støtte, betaler for at komme af med el, hvis de ikke standses.
De kan få en ombygning, så de automatisk stopper ved negative elpriser. Det kan bare sjældent betale sig.
Det er normalt billigere at betale lidt for at komme af med el, end investere I ændringerne.

Som nævnt af andre, så er der værker, som ikke KAN standse elproduktionen, hvis de også skal levere varme.
For disse værker er det også et spørgsmål om rentabilitet af at ombygges til at kunne levere varme uden el, holdt op mod at betale lidt for at komme af med el ved negative priser.

Det korte svar.
El leveres fra vind og I mindre omfang fra central kraftvarmeværker, når elprisen er negativ.
Den kan suppleres med el fra Tyskland, hvor elprisen ofte er mere negativ end I Danmark.
Og eksporteres til tider til Norge, til en negative pris, der dog er højere end fra Tyskland. I den situation tjener vi på at handle el til negative priser.

  • 3
  • 0

Tja - Flemming - men de små værker har stadig udgifter til afskrivning, forrentning, vedligeholdelse af elproduktionsudstyret selv om det ikke benyttes. Og de omkostninger er gennem de seneste år væltet over på fjernvarmeforbrugerne i strid med lovgivningen.

  • 1
  • 2

Tja - så må staten jo købe elproduktionsdelen ud af andelsselskaberne, for det vedrører ikke fjernvarmeforbrugerne, at elproduktionskapaciteten på de små værker skal stå til rådighed for at afbalancere elnettet.

  • 0
  • 3

@Boe

Du skal lige huske på, at den indtægt der har været ved at stå “stand by” har gået til at nedbringe varmeprisen for såvel andelshavere som “almindelige” kunder.
Skal den så tilbagebetales ?

Og det kunne også være rart at vide hvad du definerer som”elproduktionsdelen”. Er det generatoren på en gasmotor eller er det forhold,æssigt, så det kun er en eller flere af cylindrene 😉.

  • 2
  • 0

Kun hvis beløbet har været højere end udgiften til afskrivning, renter, vedligeholdelse mv. - jeg tvivler faktisk på, at elproduktionen reelt har givet overskud de sidste mange år.

  • 0
  • 2

"Og det kunne også være rart at vide hvad du definerer som”elproduktionsdelen”. Er det generatoren på en gasmotor eller er det forhold,æssigt, så det kun er en eller flere af cylindrene "

Al det udstyr, som er unødvendig for varmeproduktionen, så det er inkl. gasmotoren, da varmeproduktionen kan klares med en simpel gaskedel.

  • 0
  • 1

@Boe

Elproduktion har næppe givet overskud af betydning for nogen de senere år. Men grundbeløbet har for en del værker udgjort flere millioner hvert år.
Så samlet har det uden tvivl givet overskud.

Og gasmotoren er for nogen værker nødvendig for varmeproduktionen i max last. Skal disse værker/selskaber, så have kompensation for at købe en gaskedel ?

  • 1
  • 0

En af grundende til at grundbeløbet er fjernet. Og at den ikke tænkes erstattet af anden kapacitetsbetaling, er EU’s markedsdesign for et fælles elmarked. Her står der (sikkert ganske rigtigt), at forskellige nationale kapacitetsmekanismer historisk har skævvredet elmarkedet. Og at kapacitetsbetaling derfor grundlæggende skal undgås. Det er i Danmark tolket ret bogstaveligt. Rundt omkring i Europa, har man dog indset problematikkken i et elmarked uden styring af kapacitet. Og der er netop godkendt kapacitetsmekanismer (som ikke virker markedsforvidende) i 6 EU lande, som beskrevet i nedenstående link. Mon ikke vi skulle se at få designet en kapacitetsbetaling her i Danmark også, så vi ikke ender uden kapacitet.
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-...

  • 1
  • 0

Jeg repræsenterer et lille kraftvarmeværk som succesfuldt har omstillet til biomasse i 2013. På trods af det vil vores årlige varmepris for et standardhus ende på næsten 20.000 kr. i 2020.
En stigning på ca. 12.000 kr. pr. husstand !!
Dermed vil vi ikke være konkurrendedygtige fremadrettet. Når der samtidig barsles med at ophæve tilslutnings - og forblivelsespligt fra 2023 eller der omkring, som foreslået i regeringens konkurrenceanalyse af fjernvarmen, er løbet kørt for vores værk, tror jeg.
Men hvorfor egentlig også holde liv i noget som ikke er økonomisk konkurrencedygtigt ?

  • 1
  • 0

Flemming Ulbjerg

Uden at udnytte de ca 60% af gassens brændværdi der bliver til varme ?
Svend. Overvej lige det forslag en gang til. Og vurder hvad prisen for el så bliver.


Nej de nærliggende ejendomme har fjernvarme, men den el der produceres kunne jo blot bruges til opvarmning af ejendomme længere væk fra værket.
For et varmeværk med gasmotor er de to energiformer som siamesiske tvillinger. Du får ingen el uden varme, og du får ingen varme uden el.
Selv hvis du ikke ville indblande energinet og leverandører af el, så ville nogle elkabler til den samme effekt være billigere at lægge end fjervarmerør, og tabene ville være mindre.

  • 0
  • 0