Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig

På energipolitikernes to-do-liste under de kommende energiforhandlinger vil der helt sikkert stå en diskussion af, hvad man skal gøre med de 172 fjernvarmeselskaber med decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen næste år.

Vanskelighederne skyldes, at et såkaldt grundbeløb bortfalder med udgangen af dette år , hvilket betyder, at mange af værkerne må annoncere gedigne prisstigninger for deres varmekunder i 2019.

Værkernes økonomi er kommet i klemme – nogle mere end andre – fordi de lave elpriser gør det svært at tjene penge på at producere strøm på afgiftsbelagt naturgas. Og da værkerne er bundet til både at bruge brændslet naturgas og til at producere el og varme, kan de ikke bare skifte til andre og billigere brændsler, f.eks. afgiftsfri biomasse.

Illustration: MI Grafik

At grundbeløbet skulle forsvinde med udgangen af i år, har været kendt, siden politikerne indførte støtten til værkernes elproduktion i 2004. Ideen var så, at værkerne i mellemtiden skulle have lært at tjene penge i et elmarked, hvor alle kun forventede stigende elpriser.

Svært at undvære grundbeløbet

Men virkeligheden blev en anden, og derfor er grundbeløbet på 1,68 mia. kroner i 2017 – som er afhængigt af elprisen og gives for, at værkerne står standby – blevet svært at undvære. Og ved underskud er der kun ét sted at finde de manglende penge – nemlig hos fjernvarme­forbrugerne.

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

Allerede i 2013 begyndte værkernes slagkraftige brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, at gøre opmærksom på de kommende prisstigninger og på, at værkerne har begrænsede muligheder for at undgå prisstigningerne på grund af deres bindinger, og fordi de lovlige alternativer er alt for dyre.

Her i Ingeniøren skrev vi om sagen i 2014 og i 2015, hvor brancheorganisationen havde regnet ud, at 250.000 fjernvarmekunder ville blive udsat for prisstigninger på gennemsnitligt 4.000 kroner. Allerede her opfordrede branchen politikerne til at få afklaret værkernes fremtid og i god tid melde nye vilkår ud, så værkerne kunne nå at omlægge varmeproduktionen og undgå prisstigninger.

Læs også: 400.000 boligejere får fjernvarmesmæk på 4.300 kroner

De var faktisk også politikerne, som fik udrullet de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker i begyndelsen af 1990’erne i form af helt nye anlæg eller som afløser for olie- og kulfyrede fjernvarmeværker, og ifølge loven skal de som nævnt anvende naturgas og både producere strøm og varme – også kaldet kraftvarmebinding.

Kun én løsning – og den er dyr

Derfor må de kun investere i anlæg til afgiftsfri biomasse, hvis det er et kraftvarmeværk, hvilket er en meget dyr løsning. Men de må gerne investere i varmepumper og solvarme, som for mange værker også er for dyrt og/eller umuligt på grund af manglende arealer til solvarme­paneler eller varmekilder til varme­pumperne. I hvert fald med de gældende regler i 2015.

Politikerne drøftede problemerne i 2014, hvor man frigjorde 50 af de mindste og dyreste værker fra kraftvarmebindingen og gav dem lov til at etablere biomassekedler uden elproduktion. Samtidig aftalte man en opfølgning, når en besluttet tilskuds-/afgiftsanalyse var færdig i 2015.

Læs også: Varmepumper og frit brændselsvalg skal redde de decentrale kraftvarmeværker

Og i forbindelse med artiklerne i Ingeniøren i 2015 sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at han er meget opmærksom på behovet i sektoren for afklaring af de fremtidige vilkår:

»Jeg vil gerne se på det her sammen med branchen – og her snakker vi en løsning på kort sigt og uafhængigt af den kommende tilskuds-/afgiftsanalyse,« sagde han og erklærede sig villig til at undersøge, om man kan lette lidt på brændselsvalget, sænke afgiften på naturgas eller give de betrængte værker lov til at bruge afgiftsfri biomasse i stedet for afgiftsbelagt naturgas

Men analysen udeblev, og intet skete – bortset fra at der blev bevilget penge til et par mindre puljer til varmepumper og rådgivning omkring disse. Den generelle udfasning af PSO-bidraget på el­regningen medvirker dog til at gøre varmepumper til en mindre dyr løsning.

Først i sidste halvdel af 2017 udkom sidste halvdel af tilskuds-/afgiftsanalysen, og siden har en række partier aftalt en midlertidig nedsættelse af elvarmeafgiften, som vil gøre økonomien bedre for investeringer i varmepumper i et par år.

De fleste sætter prisen op

Mens uret tikker frem mod 2019, har mange af de små værker alligevel prøvet at arbejde med forskellige løsninger for at undgå prisstigningerne. Ifølge en optælling fra branche­organisationen har 71 pct. af de 172 værker besluttet eller gennemført tiltag for at forebygge prisstigninger, såsom solvarme, biomasse (ved udvidelser af varmegrundlaget) og en række ikke-tekniske tiltag.

Trods disse tiltag vurderede 64 pct. af værkerne dog i januar stadig, at varmeprisen for deres kunder vil stige med mellem 1.000 og 6.000 kroner om året.

Hvordan kan sagen så løses?

Kraftvarmeværkerne selv vil gerne have frit valg på alle hylder, fordi værkernes betingelser er så forskellige, og de derfor ikke allesammen kan bruge den samme model til at sænke varmepriserne.

Let afgiften på naturgas

Konkret foreslår brancheforeningen, at man både letter afgiften på naturgas, så værker med nye produktionsanlæg kan fortsætte nogle år endnu; at værkerne løses fra pligten til at anvende naturgas som brændsel, og at de løses fra kraftvarmebindingen, så de kan anvende billig, afgiftsfri biomasse til ren varme­produktion.

Endelig slår man også på tromme for varige afgiftslettelser på el – de vedtagne midlertidige er ikke nok til at gøre varmepumper og elpatroner rentable.

Som nævnt er politikerne allerede gået lidt af vejen mod lavere elvarme­afgift, som vil gøre det økonomisk fordelagtigt med flere varmepumper i fjernvarmen – hvis man da har en varmekilde i nærheden – men da energiafgifter er en stor indtægtskilde for staten, vil Finansministeriet nok blande sig i dette spørgsmål.

Det samme vil nok ske, hvis naturgasafgiften skal nedsættes, og værkerne begynder at bruge mere afgiftsfri biomasse i stedet for naturgas.

Endelig vil en afskaffelse af kraftvarme-kravet have indflydelse på kraftværkskapaciteten og dermed indirekte forsyningssikkerheden i Danmark. Dette bekymrer dog ikke umiddelbart Energinet, der mener, at markedet vil sørge for, at de decentrale værkers ydelser bliver overtaget af andre.

Vi ser formentligt ind i en fremtid, hvor der i store perioder vil være rigelig strøm fra vind og sol, men også perioder hvor der vil mangle strøm. De decentrale kraftvarmeenheder skal ikke køre når der er masser af strøm. Der kunne værkerne fint have en varmepumpe, til at producere varme til fjernvarmenettet. Men kraftvarmeenhederne burde blive stående på værkerne. Sådan at de kan starte op, når der mangler strøm fra vind og sol. Dermed reduceres elforbruget i elnettet, når varmepumpen slukkes, samtidigt med at kraftvarmenheden leverer strøm til andre forbrugere. Der vil måske kun blive 1000-2000 timers drift på kraftvarmeenhederne om året. Så økonomien i at lade dem blive stående, ved siden af de nye varmepumper, som gerne skulle etableres i den kommende tid, er noget tvivlsom. Jeg synes vi burde fokusere på gode vilkår for etablering af store varmepumper, og samtidigt kapacitetsbetaling for decentrale kraftvarmeenheder. Sådan at vores 1600 MWe decentrale kraftvarmeenheder ikke ender med at blive pillet ned, men står klar til at levere strøm i timerne uden sol og vind.

  • 7
  • 1

Jeg betaler mellem 6 og 8 kr pr m3 gas a 11kWh. Så kommer der selvfølgelig vedligeholdelse af fyret og eventuel udskiftning i løbet af en tyve års tid, men disse værker betaler måske kun 4 kr pr m3 gas.
Ingen kunne måske forudse at gasprisen ville blive så lav, og at den rå elpris også blev så lav, som den blev. Disse værker og deres abonnenter blev snydt så vandet drev.
Gad vide om de ikke kunne have leveret direkte elvarme fra deres gasmotor til samme pris som deres varme vand. Det ville have været billigere at lægge nogle kabler end varmerør frem og tilbage.
Det ligner noget disse skibsanparter som blev solgt i sidegaderne. Det hele baserede sig på optimistiske forventninger, som kun krævede et lille indskud mod at man bandt sig for en meget større gæld.
Nye kunder til fjernvarme bør oplyses om den gæld de binder sig til.

  • 7
  • 5