Små deller hjælper dig til at leve længere

Lettere overvægtige personer har mindre risiko for at dø tidligt end normalvægtige.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, hvor amerikanske forskere har sammenkørt data fra knap 100 sundhedsundersøgelser fra hele verden. Den nye undersøgelse rummer dermed oplysninger om 2,8 millioner mennesker, hvoraf godt 270.000 døde i undersøgelsesperioden.

Undersøgelsen viser, at personer i kategorien 'overvægtig' har en seks procent mindre risiko for at dø i en given periode sammenlignet med personerne i kategorien 'normalvægtig', og for de såkaldt 'lettere fede' med et BMI mellem 30 og 35 er dødsrisikoen fem procent mindre end blandt de normalvægtige.

For personer i kategorien 'fed' med et BMI over 35 er dødeligheden dog 29 procent højere end hos normalvægtige personer.

Forskerne har endnu ikke fundet forklaringen på, at lettere overvægtige personer tilsyneladende lever længere end deres slanke medmennesker.

Læs mere på B.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis alle de normalvægtige bare er fattige, så siger det jo ingenting. Jeg kunne godt tænke mig at der var skrevet lidt om filtrering af baggrundsfaktorer . . .

  • 0
  • 0

:) BMI 30 er der hvor det normalt begynder at blive sundhedskadeligt så hvis der skulle være lidt fordel i deller vil jeg tro det skal være mere moderat end det.

Man kunne håbe at de 'tynde' amerikanere i testen ikke er tynde fordi de er rygere.

  • 0
  • 0

Denne type analyse kikser gevaldigt med de præmisser der er valgt. Hvis undersøgelsen virkelig bruger BMI som indikator er den fejlkonstrueret fra starten. BMI er ubrugelig til at beskrive overvægt defineret som fedme.

Prøv lige at checke Mike Tysons BMI da han var på toppen...

Alf/Dan, undersøgelsen måler dødelighed, som ikke nødvendigvis er det samme som sundhed. Men kan godt være syg, men leve længe.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

BMI hoejere end 25 betyder ikke noedvendigvis at personen er overvaegtig. Saa de har ikke fundet at overvaegtige lever laengere men at 20-25 for normalvaegtig og 25-30 for overvaegtige er intervaller som er valgt fordi det saa nogenlunde rimeligt ud og var paene runde tal. Deres studie passer med hvad en bunke andre studier har fundet. Der er ogsaa nogen der viser samme doedelighed mellem 20-25 og 25-30 for aktive individer og hoejere doedelighed for 20-25 for inaktive individer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten