Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Om få år kan batterianlæg i kombination med solceller blive en rigtig god forretning for private, viser analyse. Ifølge en energiprofessor er det ‘et skræk­scenarie’.

En gåtur i et dansk villakvarter kan snart blive den rene solstråle­historie: I 2040 vil hvert fjerde hus få strøm fra solceller på taget og have mulighed for at gemme strømmen i et batterianlæg, forudser det statslige Energinet.dk i en ny analyse.

Prisen på husstandsbatterier og solceller forventes nemlig at falde så meget fra 2020, at udbygningen med den slags kombi-­anlæg vil eksplodere frem mod 2040, hvis de aktuelle afgifter og tilskud opretholdes.

Analysen bygger på en screening af den globale markedsudvikling på batteri- og solcelleområdet. Energi­net.dk anslår, at vi i Danmark allerede i 2025 vil have cirka 2,4 GW solceller, hvoraf ca. 20 procent vil være forsynet med batterianlæg

Læs også: Leder: Lad os omfavne solcellerne kærligt, men klogt

I 2040 vil solcellekapaciteten være nået op på i alt 7,5 GW, og til den tid vil hele 50 procent have batterianlæg.

Målt i batterikapacitet svarer det til, at 70.000 husstande i 2025 har et 6 kWh stort batteri­anlæg installeret, omkring 500.000 husstande i 2040 vil have et sådant anlæg.

Attraktivt for private

Den kraftige udbygning med små kombianlæg hænger tæt sammen med, at de høje energiafgifter gør det attraktivt for private at anvende så meget af deres egenproducerede strøm som muligt. Hvis afgiftsfordelen forsvinder, vil kun solcelle­anlæggene overleve og udbygningen begrænse sig til 5,5 GW i 2040.

Ifølge leder af Energinet.dk’s afdeling for energianalyser, Hanne Storm Edlefsen, vil en markant udbygning med batteri- og solcelleanlæg få væsentlige konsekvenser for drift og udbygning af det danske elsystem:

»Vi skal være klar til at drive elnettet under alle nye vilkår. Derfor følger vi udviklingen tæt,« siger hun.

Et 'positivt element' ...

Hun understreger, at Energi­net.dk ikke ser batteri-anlæggene som et problem, men som et positivt element, der skal tænkes ind i elsystemet på den bedst mulige måde.

Hos elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, tror forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen, at batteri-anlæggene kan rykke endnu tidligere end 2025:

»Med den høje danske elpris og de generelle prisfald, vi ser på teknologien, skal der meget lidt til, før business casen er der for private solcelleejere,« siger han og påpeger, at elselskaberne ikke vil bekæmpe batterierne, men derimod kigger på incitamenter, der kan få de mange batterier til at hjælpe elnettet.

... eller 'et skrækscenarie'

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet kalder imidlertid udsigten til en halv million husstandsbatterier i 2040 for et skrækscenarie og en alvorlig fejlinvestering:

»Kombinationen af batterier og solceller er dyr og modarbejder energisystemet. For eksempel vil batterierne oplade om dagen og aflade om natten – det stik modsatte af, hvad vi har brug for i energi­systemet. Her har vi brug for strømmen om dagen, hvor forbruget er stort, og de dyre enheder kører.«

Når det handler om at integrere vindmøllestrøm, er der langt billigere måder at gøre det på end med små batterier, mener Henrik Lund og foreslår, at solcellernes produk­tion afkobles fra husets forbrug – for eksempel ved at solcelle-ejerne sælger al strøm til en feed-in-tarif:

»Vi skal have mange solceller i fremtidens energisystem, men vi trænger til at få udformet en langsigtet strategi for, hvordan det sker billigst og mest effektivt,« siger han.

Det er svært at gøre noget

Den radikale energiordfører, Andreas Steenberg, er enig:

»Det her viser igen, at vores afgiftssystem er skruet forkert sammen og præmierer noget, som ikke er samfundsmæssigt optimalt,« siger han og tilføjer, at politikerne er klar over dette, men at det straks er sværere at gøre noget:

»Ændringer af afgifterne vil uvægerligt gøre ondt på nogle,« siger han og frygter, at det kan tage flere år, før diskussionen for alvor tages op på Christiansborg.

Kommentarer (124)

»Kombinationen af batterier og solceller er dyr og modarbejder energisystemet. For eksempel vil batterierne oplade om dagen og aflade om natten – det stik modsatte af, hvad vi har brug for i energi­systemet. Her har vi brug for strømmen om dagen, hvor forbruget er stort, og de dyre enheder kører.«

Jeg kan ikke se det stik modsatte i dette: Hvis jeg ikke har hørt forkert så er fidusen med batterierne at der kan bruges strøm fra dem i dag-timerne medens strømmen er dyr og de så kan lades op igen om natten når strømmen er billigere.
At anlægget så kan kombineres med sol-paneler så batterierne bliver ladet op om dagen, også, det er jo kun en bonus.

  • 10
  • 6

Det må være ligetil.
Afskaf muligheden for egenproduktion.
Private må montere alle de solceller de har lyst til, men skal afregnes med en feed in tariff direkte til nettet.
Køb af el til eget forbrug sker som I dag, med fuld betaling af afgifter, PSO, transport af el etc.

Denne omlægning, vil betide:
- at al elforbrug, ligesom I dag, beskattes og så vidre, på lige fod med forbrugere uden solceller.
- langt bedre mulighed for ikke at overkompensere ejerne af solceller (inkl batterier)

  • 4
  • 39

Den fine professor trænger hvis til at komme ned i løn så han begynder at tænke over hvordan han billigst muligt får den strøm han har brug for.

Problemet er jo at producere folk selv deres strøm så mister staten og producenterne en malkeko og vindmøllerne mister dem de skal malke for tilskuds kroner. Største frygt er jo at folk tænker selvstændigt og handler ud fra det, at folk tager ansvar for dem selv og deres husstand.

Energi.dk's holding er den rette, solceller og batterier skal ikke bekæmpes men ses som et værktøj som med fordel kan være en del af elforsyningen i DK. Når en professor vil have alle til at betale og kun ser på det fra samfunds siden så glemmer han totalt at folk er totalt ligeglade med hvad der er bedst for samfundet hvis de ikke har råd til lys i lampen og han vil jo forbyde folk at tage ansvar for dem selv og deres behov.

Kravet må dog være at staten holder sig fra at give tilskud til nogen form for el produktion det være sig solceller, vindmøller, kraftværker og hvad ellers der kan være af måder at malke kassen på. Lad forbrugerne betale det det koster og dem der så selv vil producere deres strøm kan gøre det uden det vrider noget skævt.

  • 27
  • 9

Skal vi så også forbyde køkkenhaver fordi folk ikke betaler moms af de grøntsager de dyrker selv? Grønsager som de jo skulle købe i butikken og betale moms, afgifter osv af?
Hvad med at forbyde frugttræer samme som grønsagerne, hvad med at forbyde høns som ligger æg, de betaler jo ikke moms osv..

Hvad er det der gør at det er så slemt når folk producere el selv? fjern tilskuddet til solceller, vindmøller m.m. så prisen ikke mudres til og fælleskassen er en malkeko men lad dem der bruger produktet der kommer ud derfra betale det det nu engang koster.

  • 46
  • 6

Private må montere alle de solceller de har lyst til, men skal afregnes med en feed in tariff direkte til nettet.

Skal det så også være forbudt at have en urtehave og dyrke mine egne kartofler? Der snyder jeg jo også samfundet for moms, og skaber arbejdsløshed ved ikke at handle i en butik.

Solceller er kun toppen af isbjerget i takt med den øvrige miniturisering af produktionsteknologier.

Man glemmer at afgifter er indført for at regulere på folks adfærd.
Og nu står man så og skal have penge i kassen, uanset hvor kluntet det bliver.
Det var enklere blot at fjerne det, og finansiere gennem en højere moms, og afgifter på afbrænding.

Iøvrigt tror jeg at 7,5 GW i 2040 er alt for lavt sat. Solcelle kapaciteten verden over er fordoblet hver andet år, så hvis vi når 2,4 GW i 2025, så burde 2040 byde på ca 300 GW.

  • 26
  • 8

Hvad er det der gør at det er så slemt når folk producere el selv? fjern tilskuddet til solceller, vindmøller m.m. så prisen ikke mudres til og fælleskassen er en malkeko men lad dem der bruger produktet der kommer ud derfra betale det det nu engang koster

Jeg går ikke ind I en lang og gentagen diskussion om gulerødder og høns.
Du må producere al den el du vil. Det skal blot behandles som al mulig anden elPRODUKTION.

Det er nu en gang vedtaget at der svares afgift af el til privat forbrug.
Det er såmænd blot et der skal føres igennem konsekvent. Uden skelen til hvor strømmen stammer fra.

  • 8
  • 36

Politikerne sidder jo selv inde med løsningen, hvis de og professoren vil undgå batterier. Energien kan jo bare lagres ude i nettet, sådan som under det første solcelle boom for 3-4 år siden. Men det standsede de jo, og så må folk se sig om efter andre løsninger = batterier. Det er så let at undgå, hvis man vil.

  • 28
  • 4

Flemming Ulbjerg

Jeg går ikke ind I en lang og gentagen diskussion om gulerødder og høns.
Du må producere al den el du vil. Det skal blot behandles som al mulig anden elPRODUKTION.


Sikke noget sludder!

Egen produceret el skal behandles som alt anden egen produktion!
Dvs at netto-støtte-ordningen skal bortfalde.

Men at beskatte folks eget direkte forbrug, er ren galematias og svarer til at vi skal betale moms af vores egen producerede gulerødder, æbler høns med videre.

  • 27
  • 5

Politikerne sidder jo selv inde med løsningen, hvis de og professoren vil undgå batterier. Energien kan jo bare lagres ude i nettet,

Problemet er at man i el-nettet kun kan "lagre" strømmen billigt nok, ved at handle med Norge og deres vandkraft.

Den rå el-pris ofte er under 25 øre, der er ikke margin nok i de 25 øre til at bygge strøm lagre med.
På privat fronten har man 2,25 kroner at lege med.

Hvis Professor Lund ønsker øget integration af vindmølle strøm må kan opstille en løsning der er bedre og billigere end det private kan gøre det for!
Det kan han bare ikke, for han skal kunne gøre det for ganske få ører pr Kwh og det er ikke muligt.

Politikerne derimod kan gøre ret meget for bedre integration af vindmøllestrøm.
De kan lade private få adgang til vindstrømmen uden at hæfte afgifter på den.
Men så mangler der jo lige et par muljarder i statskassen så det kommer heller ikke til at ske.

  • 13
  • 3

Kunne man ikke give tilskud/reducere afgift på batterier, men ikke solceller. Dette vil betyde at folk oplader om natten og bruger om dagen. Dette vil reducere behovet for el om dagen, og forøge det om natten. Er det ikke det man ønsker? Så kan vi bruge den rene energi vi allerede har (Vind), og samtidigt forbedre elnettet?

  • 1
  • 3

Jeg må jo snyde samfundet for vægtige værdier ved min asociale adfærd.

Hvordan skal staten beskatte, moms- og afgiftbelægge forbrug fra min solcellelader
til min mobiltelefon ?

For ikke at tale om de store CO2-kvoter som man har ladet ødelægge hele energi
afgiftsystemet ved at undlade selv simple kontroller med det internationale
kvote-cirkus hvor vi alle er taget grundigt ved næse - her batter netto-ordningen
ikke ret meget.

  • 11
  • 0

... og hvorfor er det præcis et skrækscenarie?

Jeg synes jo det er et perfekt eksempel på, hvorfor vi i den sidste ende kommer til at udrydde os selv.

Det overordnede mål må jo være at se tingene fra oven og nedbringe vores udledning til nul, hvis vi skal overleve som race. Men i stedet banker vi løs på hinanden med manglende afgifter, snørklede regler og energi-virksomheder som er bange for at blive udsat for disruptive engineering, som forhindrer en overgang til (relativ) ren energi.

Og det er præcis derfor vi har SÅ svært ved at kunne enes om bare at sørge for at temperaturen kun kommer til at stige 2 grader - vi skal jo hytte vores arbejdspladser og afgifts-indtægter... jeg græmmes!

  • 14
  • 3

PHK har i den forbindelse ret. Hvis vi skal overleve på sigt, kommer vi til at tænke samfundsmæssigt HELT anderledes end i dag. Automatisering og nul-udledning kræver en anden samfundsmæssig styreform og tænkning, end den vi har - spørgsmålet er bare hvilken (jeg er ikke ekspert her, så det er der andre der må udtænke) og hvem der har no.... til at starte processen.

  • 1
  • 1

I skak ved enhver habil spiller at man skal tænke flere træk frem, men politikere (og deres administrative bagland) er åbenlyst ikke de dybe tænkere og overraskes derfor gang på gang af danskernes evne og vilje til få det bedste ud af en hvilken som helst lov og lovgivning. Om nødvendigt ved at kombinere flere love.
Kort sagt er politikerne for uvidende om det faktiske liv. Det kan kun gå galt. Vi venter derfor spændt på hvad politikerne næste gang finder på.

  • 15
  • 1

"Det må være ligetil.
Afskaf muligheden for egenproduktion.
Private må montere alle de solceller de har lyst til, men skal afregnes med en feed in tariff direkte til nettet.
Køb af el til eget forbrug sker som I dag, med fuld betaling af afgifter, PSO, transport af el etc."

Og der skal da helt klart også vandafledningsafgift på urin man lader i haven.
Og afgift på l*rt man efterlader på naboens græsplæne.
Og afgift på ens hjemmeproducerede gulerødder.
Og afgifter på sædceller (de skal klart tælles op og afrapporteres).

For Søren da: det er bare lykken med afgifter og tariffer og kontrol!

  • 5
  • 2

"Jeg kan ikke se det stik modsatte i dette: Hvis jeg ikke har hørt forkert så er fidusen med batterierne at der kan bruges strøm fra dem i dag-timerne medens strømmen er dyr og de så kan lades op igen om natten når strømmen er billigere.
At anlægget så kan kombineres med sol-paneler så batterierne bliver ladet op om dagen, også, det er jo kun en bonus."

Men der er jo ikke nogen som køber batterier uden solceller bare for at udnytte prisforskellen mellem nat og dag. Det er jo afgiftsundragelsen som er hele fidusen, og derfor vil husholdninger med et solcelle/batterisystem, hvis eller de er økonomisk rationelle, gemme den energi de selv producerer selvom det er stik i modsat af markedsprisen for el. De vil gemme om dagen og bruge om aftenen.

  • 5
  • 0

Det er for katten da ikke teknologien, der er noget galt med, men afgiftssystemet.

Årsagen til at folk vil gemme strøm fra dag til nat, er jo netop for at spare penge. Så længe det er billigere at producere strømmen om dagen og gemme den, frem for at købe den, når der er brug for det, så gør folk selvfølgelig det. Løsningen her er at indrette afgifterne efter dette nye scenarie.

Det er i virkeligheden meget nemt: Man skal gøre det attraktivt for folk at sælge strømmen, mens der er mest brug for det på nettet. Men så længe man sælger til 50 øre (tænkt tal) om dagen og køber til 2 kr om natten, så er det klart, at folk hellere vil gemme strømmen. Genindførsel af den gamle nettomålerordning ville løse problemet med et pennestrøg.

Det er lidt samme problematik med vindmøller. Jeg har nogle andele i et vindmøllelaug. Jeg sælger "min" strøm for en fjerdedel af hvad jeg selv giver for dem. Eller sagt med andre ord: Jeg ender i praksis me at skulle betale afgift for noget strøm jeg selv producerer. Dét er årsagen til balladen. Ikke teknologien i sig selv.

Det grundlæggende problem er, at det offentlige først og fremmest set energiproduktion som et instrument til at lave penge på.

  • 13
  • 2

Det er nemt at finde på løsninger hvis det må koste en masse milliarder som fx at afskaffe afgifterne. Udfordringen er jo at finde på en rimelig løsning som giver incitament til samfundsøkonomisk optimal opførsel.

Det er som om folk som kommenterer her er meget "manden mod systemet". Pengene går jo i en fælles kassen og det er demokratisk besluttet hvor mange penge der skal i kassen, hvad de skal gå til, osv. osv.

Nettomålerordningen er FOR favorabel fordi man betaler mindre til elnettet men belaster det lige så meget som hvis man ikke havde solceller. Max-forbruget er stadig det samme og det er max-forbruget som elnettet skal dimensioneres efter.

Dertil kommer selvfølgelig selve afgifterne. Hvorfor skal en solcelleejer betale mindre til fælleskassen end en borger uden solceller?

  • 6
  • 7

Ingen politiker havde forudset at afgiftsforskellene ville tilplastre de danske landeveje med en million små personbiler.

Men det er sket fordi danskerne hellere vil køre selv og så a.h.t. med den ringere sikkerhed. Den er fortsat betydeligt bedre end den var dengang de samme politikere blev født.

Alle - undtagen politikerne - har indset at privat transport er både bedre, hurtigere og billigere end offentlig transport.

Så må man tænke en anden løsning for de som ikke har mulighed for privat transport. Eksempelvis mulighed for fradrag for de betalte udgifter til "naboen".

  • 5
  • 4

Det som Flemming Ulbjerg foreslår er vel samme princip som hvis man har andele i en vindmøllelaug. Du betaler for den el du bruger privat (også afgifter) og får et afkast af den produktion som vindmølle lauget indtjener.

En sådan metode har følgende fordele:
- Politisk kan man justere tilskudet til Solceller efterhånden som de bliver mere effektive.
- Det giver også mulighed for at styre hvor, hvor store og hvor meget solcelle energi det samfundsøkonomisk er hensigtsmæssigt / ønskeligt at have.

  • Den afgift der er på el er med til at adfærdsstyre vores elforbrug
  • Om vi kan lide det eller ej så er elafgifter en del af fælleskassens indtægt. Hvis ikke den skal komme fra El så hvor skal den så komme fra ?

Hvis agendaen generelt er at betale mindre i skat og afgifter vil jeg opfordre til at du som skribent oplyser dette.

Hvis dis like giv da gerne begrundelse!

  • 5
  • 4

  1. vi vil gerne have vores strøm billigst muligt
  2. vi vil gerne bruge strøm når det er bedst for samfundet, hvis det ikke strider mod (1)

Jeg betaler 2,2kr/kwh, jeg kan lave og gemme strøm selv for 1,1kr/kwh så regel (1)

Hvis EL afgift og transport afgift var næsten væk om natten (24-06) kunne jeg få strøm til 0,4kr/kwh så ville jeg bruge det meste af min strøm om natten (2) og jeg vil ikke sætte solceller op (1)

Det var da en let løsning, og måske vil den endda give overskud, da vi ikke behøver at udbygge elnettet i samme grad når elforbruget bliver bedre fordelt.

  • 1
  • 0

Vi betaler skat og moms...

Hvis der derudover er behov for adfærds styring har vi afgifter og tilskud, hvis en afgift bliver en nødvendig indkomst kilde, falder formålet med adfærds styring i baggrunden, og borgerene får uhensigtsmæssig adfærd.

Eks.:
* Beskat EL fremstillet på den reneste måde med 450%
* Brand beskat de sundeste fødevare der findes "Nødder"
* Tag Ekstra 150% fra dem der vil fjerne transport forurening fra byerne
* ...

Der er vist ingen tvivl om at mange af de afgifter der i dag er belagt, ikke fremmer sund og fornuftig opførsel, men kun er penge maskine. flyt den pengemaskine til der hvor det gavner samfundet tak.

  • 13
  • 0

... så snart indtægterne fra afgifterne falder under det budgetterede.

Med de ændringer der er kommet for de der nåede med på gruppe 6 årsnettoafregning efter reglerne fra 2010-2012 skal man vist være temmeligt blåøjet for tro at at man kan sove roligt ved langsigtet at investere efter gældende regler.

Først omkring årsskiftet 2011/2012 blev teknologien så billig at man privat kunne få en tilbagebetalingstid under 10år og udsigt til ganske store besparelser over 20-30år (under forudsætning af at service/rep/vedligehold) kunne holdes nede. Det er også rigtigt at priserne i løbet af 2012 fortsat faldt og der derfor efterhånden blev end dog meget attraktivt at investere i solceller. Men lovændringen der afskaffede gruppe 6 for nye anlæg og begrænsede den til 20år i en overgangsordning for eksisterende var alligevel en væsentlig forringelse. Specielt for dem der havde investeret de første år.

Dertil kommer så den nye tariferingsmodel der også æder en ikke ubetydelig del af overskuddet og for de fleste vil tilføjer yderligere nogle år til tilbagebetalingstiden.

Så kigger man på de aktuelle vilkår for privat el produktion så skal man godt nok have is i maven for at stole på at de kommer til at betale sig selv hjem igen indenfor rimelig tid. For debatten viser jo tydeligt at der kan forventes ændringer igen hvis det alligevel skulle vise sig attraktivt.

Nu hvor man har ændret på tariferingsmodellen burde man måske for alvor have revurderet hvad der skal betales i abb for at være tilsluttet nettet & betaling for transport af strømmen. Hylekoret af "solcellerejere betaler ikke solidarisk" har efter den nye tarifferingsmodel ikke meget at have deres kritik i.

Men det samme kan jo sige om mange andre private. På den led mindre mange helårshuse med solcelleanlæg's forbrug jo om et lille sommerhus. Strømforbruget på årsbasis er ikke ret stort, men det er i den kolde del af året at der trækkes den store effekt.

(Industrien får jo deres strøm til helt andre priser og endda lavere afgifter.)

Måske man skulle vende tilbage til et abb efter sikringsstørrelser der så skulle dække fællesskabets ledningsnet.

  • 2
  • 2

Det ER jo ikke så svært. Problemet er at alt afregnes efter forbrug.

Skift modellen, sådan at standby afgiften reguleres i forhold til forventet / maksimalt kapacitetstræk - og lad den være fast abonnement.
Dermed er det op til forbrugeren at vælge om man vil have netforsyning som backup eller ej... Samt - hvor meget.

  • 4
  • 1

hvis en afgift bliver en nødvendig indkomst kilde, falder formålet med adfærds styring i baggrunden, og borgerene får uhensigtsmæssig adfærd.

Dette er problemet helt koncentreret. "Hvor skal pengene så komme fra?"-er mantraet man mødes med igen og igen, men det er et pseudoproblem. Sagen er jo at uanset om vi får pengene fra skat eller afgifter, så er det de samme borgere der betaler. At vi har 450% afgift på el og snart 100% afgifter på elbiler og at vi som samfund ikke er i stand til at komme fri af denne absurde situation, er simpelthen en skandale.

  • 10
  • 0

Helt enig!
Det er i hvert fald et stort skridt i den rigtige retning.
Hvis man SKAL tage de kritiske briller på, kan man argumentere for at det er ok at have et højt forbrug på tidspunkter hvor naboerne ikke har det. Så i stedet for at give incitament til at lavt maks. forbrug burde man give incitament til et lavt forbrug når det samlede effekttræk i lokalområdet er højt. Jeg har ikke løsningen (endnu)

  • 0
  • 0

Der betales INGEN afgifter til staten af egenproduktion. Og heller ikke PSO.

Hvorfor alverden skulle man betale PSO af egen produktion af grøn strøm. Det giver da overhovedet ingen mening, Flemming. PSO går hovedsageligt til at med-financiere andres produktion af grøn strøm.


Fjern/reducér elafgifterne og læg mankoen over på indkomstskat (inkl. kapitalafkast). Elafgifter har karakter af "næse-skat", da der ikke er kæmpe forskel på elforbruget fra rig til fattig.

Batterier er en god idé, hvis de hjælper systemet og dermed os alle. De er en rigtig dårlig idé, hvis de går til at nogle kan spekulere imod afgifter, som andre så blot skal betale flere af.

Betalingen for ydelser som el og varme burde afspejle, hvordan udgifterne fordeles mellem faste og variable omkostninger. Det vil også vise, hvor meget det i praksis kan betale sig at spare på el og varme. Det giver ingen mening at bruge store summer på at spare på varmen, hvis det er billigere at sætte solfangere op. Når vi nu en gang har vedtaget, at vi skal væk fra fossile brændsler til varmeproduktion, hvorfor skal vi så spare på varmen (ud over privatøkonomiske hensyn)?

  • 5
  • 1

Jeg har holdt mig helt udenfor det cirkus man i øvrigt har omkring solceller. Har derfor ikke indrettet mig med afskrivninger - skattevæsen osv.
Jeg har blot ønsket en stabil pris og stort set forventer jeg at mit anlæg betaler sig selv i løbet af en årrække.
Jeg er derfor uden for det afgiftscirkus som staten har indrettet det hele til.
Jeg forventer også at når solcellerne en gang er "slidt op", så er der kommet en ny generation af langt mere effektive solceller - og billigere samtidigt - og så vil jeg til den tid opgradere mit anlæg - og igen uden statens indblanding.

Måske jeg også får batterianlæg for helt at blande den offentlige elforsyning - og staten - helt uden om, men det må tiden vise - jeg holder blot mulighederne åbne fordi at have staten indblandet er et usikkerhedsmoment for min økonomi.

Foreløbigt har jeg i øvrigt mest brugt "krudt" på at nedbringe mit elforbrug og kan derfor nøjes med et lille solcelleanlæg. Selv bortset fra solcellernes produktion har vi næsten halveret vort elforbrug i løbet af 18 år, og varmeforbruget på fjernvarmen er ved efterisolering og vinduesudskriftninger mv stort set halveret i løbet af samme 18 år.

  • 5
  • 0

Hvorfor alverden skulle man betale PSO af egen produktion af grøn strøm. Det giver da overhovedet ingen mening, Flemming. PSO går hovedsageligt til at med-financiere andres produktion af grøn strøm.


Thomas.
For at skabe klarhed over hvem der betaler for hvad, så er mit forslag at alle betaler det samme I afgifter af HELE elforbruget.
Der betales en afvejet feed in tarif for AL elproduktion.

På den måde vil en privat forbruger betale, som alle andre og MODTAGE en forhøjet pris for sin producerede el. Præcist som alle andre PRODUCENTER af el.
Altså, der betales PSO, som alle andre forbruger og der MODTAGES en forhøjet betaling for el, som er en del af PSO omkostningen.
Rene linjer, tak.

  • 4
  • 7

Du må ikke forveksle de to modsat rettede interesser:
- forbrugeren vil selvfølgelig høste energien om dagen når muligt, og bruge energien om natten
- el-forsyning er intereesseret i jævnt forbrug og forbrug uden spidser - fordi det er dyrt at have kapacitet (kraftværker, forsyningsledninger) til høj kapacitet.

Hvis du studerer effektforbruget på el, så vil du - mere eller mindre udtalt - se en "kamel-kurve" med top formiddag og eftermiddag (måske som "kogespids" sen eftermiddag).
Hvis el-systemet får indfødet effekt som reducerer disse topbelastninger, så reducerer det spidsbelastningskapaciteten = billigere anlæg og drift.
Hvis effekten istedet "gemmes" lokalt og og bruges lokalt om aftenen (istedet for at bruge den billige energi fra el-systemet om aftenen), så er det uhensigtsmæssigt set fra el-systemets side.

Løsningen er selvfølgelig en tidstarif for både forbrug og produktion: høj køb- og salgspris når behovet er stort (toppene af kamelkurven) og lav køb- og slagspris på andre tider.
Kommer der så til at mangle afgiftspenge ? Ja, sikkert. Er det et teknisk godt princip, incl. miljøet, helt sikkert.

  • 5
  • 2

Den fine professor trænger hvis til at komme ned i løn så han begynder at tænke over hvordan han billigst muligt får den strøm han har brug for.

Problemet er jo at producere folk selv deres strøm så mister staten og producenterne en malkeko og vindmøllerne mister dem de skal malke for tilskuds kroner. Største frygt er jo at folk tænker selvstændigt og handler ud fra det, at folk tager ansvar for dem selv og deres husstand.

Energi.dk's holding er den rette, solceller og batterier skal ikke bekæmpes men ses som et værktøj som med fordel kan være en del af elforsyningen i DK. Når en professor vil have alle til at betale og kun ser på det fra samfunds siden så glemmer han totalt at folk er totalt ligeglade med hvad der er bedst for samfundet hvis de ikke har råd til lys i lampen og han vil jo forbyde folk at tage ansvar for dem selv og deres behov.

Kravet må dog være at staten holder sig fra at give tilskud til nogen form for el produktion det være sig solceller, vindmøller, kraftværker og hvad ellers der kan være af måder at malke kassen på. Lad forbrugerne betale det det koster og dem der så selv vil producere deres strøm kan gøre det uden det vrider noget skævt.

Som jeg forstår professor Henrik Lund, så er problemet at de midler folk forudses at investere i solpaneler og batterier set fra samfundets side kunne anvendes mere effektivt til at sikre en effektiv el-produktion.

Lunds eneste konstruktive forslag er indførelse af en feed-in tarif, som man har haft nogle år i Tyskland.

Erfaringen fra Tyskland er nu at det ikke er en løsning uden problemer:
1) Installation af en ekstra måler er en omkostning, der ikke i sig selv giver nogen værdi
2) Solcelleejerens produktion kommer på selvangivelsen, igen ekstra besvær (men måske ikke uretfærdigt),
3) Ved at helt afkoble solcellejerens forbrug og produktion er der ingen grund til at prøve at maksimere egenforbruget (hvilket ellers ville være optimalt ifbm. transmissions/lagrings-tab).
4) Ved at helt afkoble solcellejerens forbrug og produktion er der ingen grund til at panelerne skal sidde på en husstands tag, med egen inverter osv. Udover noget transmissionstab kan solcelleejeren faktisk ligeså godt købe en andel på 20 m^2 af et stort solcelleanlæg opsat langs en motorvej eller lignende, med langt lavere omkostninger til montage, inverter, afregning osv.

Men lad os hjælpe de stakkels beslutningstagere og fortsætte debatten om hvordan det bedst gøres.

  • 3
  • 1

PSO bør betales af alle synes jeg. PSO er så en en del af indtægtskilden til at betale for co2 reducerende elproduktion. Hvorfor skal solceller favoriseres mere en vindmøllestrøm i den sammenhæng ?

  • 2
  • 5

Der findes ingen nemme løsninger på problemet, da der er mange forskellige interesser på spil.

1) Vi har en kunde som har en privatøkonomi at tage hensyn til
2) Vi har et offentligt net der er forpligtet til at opretholde forsyningen
3) Vi har en statskasse der finansierer andre forpligtigelser via elregningen
4) El (i store mængder) skal bruges samtidig med at det produceres

Hvis man beholder det nuværende system, så er der ingen tvivl om at mindre forbrugere kan se en fordel i at producerer egen effekt og kun benytte det fælles elnet når deres egen produktion (inkl. oplagret energi) ikke står til.

Det vil flytte udgiften for drift og vedligehold af det offentlige net (som alle har brug for i perioder) over på dem der er mest afhængige af nettet og dem der kun bruger det lejlighedsvist vil få deres installation betalt af de øvrige.

Staten tjener godt på elsalg, denne fortjeneste kan de fjerne og lægge over på andre skatter (f.eks. grundskyld, arbejde, varekøb osv.) Det vil gøre el så billigt at det ikke kan betale sig at have solceller og slet ikke batterilagre på private grunde... Men det vil også gøre at vores forbrug vil stige kraftigt, da der nu ikke er nogen grund til at spare på strømmen og vil formentligt gøre at vi bruger hurtigere af de naturlige resurser og/eller forurener mere.

Producenterne vil gerne producerer på det tidspunkt det er mest optimalt for dem, kunden vil bruge strømmen når behovet er der. Der findes ikke nogen produktionsform der kan efterkomme dette. Energilager kan være en løsning som optimerer produktion og forbrug, men det forudsætter at elnettet eller energilageret er stort nok til at klare alle udsving. (somme, vinter, sol, regn, blæst, varme/kulde, konstant produktion/variabel produktion, højt/lavt forbrug osv)

Så min konklusion er at hvis man forsøger at ændre på det nuværende system, så skal man virkelig gennemtænke konsekvenserne... Min holdning er at man ikke skal forsøge at forbyde f.eks. batterilager og heller ikke forbyde egenproduktion til sig selv... Men man bør nok gennemtænke betalingen for vores fællesnet (som i dag er fordelt på et fast abonnement og en forbrugsafhængig betaling)... Måske er løsningen at lade prisen afspejle de faktiske omkostninger + betalingen til statskassen?? (mere i abonnement, lavere kWh-pris) og måske er løsningen helt at droppe afgift på el for at kæmpe private tiltag?? (billig el, mere i skat/huspris)... Det er en kæmpe skævvridning af marked/debatten at producenterne får ca 30 øre/kWh, elnettet får ca 30 øre/kWh og kunden betaler ca. 230 øre/kWh...

  • 4
  • 1

@Flemming
Den løsning giver jo bare ingen mening set fra solcelleejernes side. Det vil gøre det så godt som umuligt at afskrive et solcelleanlæg.

Hvorfor skulle man dog investere 70-100.000 kr. i ét anlæg hvor du ikke selv kan bruge produktionen til at dække dele af dit forbrug.
Antager vi at man får f.eks. 60 øre - hvilket ikke ligger så langt fra din "Spotpris + 25 øre / kWh", så vil du reelt skulle producere ~130.000 kWh for at afskrive et solcelle anlæg til 80.000 kr.
På en anlæg på 6 kW med en gennemsnitlig årlig produktion på 5700 kWh skulle bruge 23 år før investeringen har betalt sig selv.

En hver udgift til service, reparation osv. vil derudover forlænge den afskrivningsperiode.

Hvorfor skulle man dog så købe solceller. Det giver jo ingen mening så.
Så kan vi lige så godt sige at vi kun vil satse på vindmølleparker hvor man kan efterhånden kan komme afsted med den slags tilskud uden at det fjerner investeringsgrundlaget.

Din løsning er sikkert rigtigt smart set fra "nettets" synspunkt men fra et synspunkt om at vi ønsker at fremme vedvarende energi virker den rimelig fjollet.

  • 3
  • 2

Så tag dog et eksempel der er til at forstå!

Jeg foreslår følgende scenarie: du køber i år 2040 et hus integreret med kombineret anlæg, dvs solpaneler på taget og batteri, batteriet er så stort at det kan holde køleskab og fryser kørende i 1uge.

Dilemmaet er nu om du skal sælge strømmen om dagen når værdien er høj, og køre på købestrøm om natten, og dermed give elselskaberne de mest miljørigtige produktionsbetingelser, eller du altid bruger din egen energi først, og dermed set udefra har nogle perioder uden forbrug.

Skal det forbydes at have perioder uden forbrug?
Eller er det en besparelse, dvs et "ikke forbrug" på linje med at du slukker for aircondition, og apparater på st-by.

Skal vi have afgift på forbrug vi potentielt kunne have haft?, jeg mener nej, men det synes at være næste step i logikken bag en forbavsende stor andel af indlæggende.

  • 4
  • 1

Elbiler er fremtiden, og vil i fremtiden være en husstands største el-sluger.

Det betyder at flere vil vælge at produceret strøm fra private solcelleanlæg på 10-20 kW eller større.

Det vil være helt naturligt at supplere med et batteri til husholdningen når solen ikke skinner. Begge dele vil være en fordel i forbindelse med overskud-strøm fra vindmøller om natten og mangel på strøm om dagen.

Der vil være varmepumper i langt de fleste huse (primært til køling) og varmt vand.

Vi skal bruge masser af billig strøm. Befolkningen skal vide når strømmen er billigst og ha' mulighed for at udnytte det.

De lande der først forstår at udnytte VE strøm bedst muligt vil få en kæmpe konkurrencefordel. Mistede indtægter fra afgifter vil være en bagatel i den sammenhæng.

Vi skal ha' overproduktion af VE og så mange batterier (og andre lagrings-muligheder) som muligt. El er det nye olie !

Fjern afgifter på EL og lad afgifter på oliebaserede produkter (incl plastic) stige så meget som muligt. De næste generationer vil takke os.

  • 10
  • 1

Dilemmaet er nu om du skal sælge strømmen om dagen når værdien er høj, og køre på købestrøm om natten,


Det er et klart billede du opstiller her. Og her vil det give de rette incitamenter, hvis elafgifter -både skatter og PSO - gøres proportionale med spotprisen. Det løser ikke problemet med at få beskattet egenproduktion, hvis man holder den på egen grund, men det medvirket til at man flytter forbrug til de tider, hvor strømmen er rigelig/billig. Det gælder, hvadenten fleksibiliteten skabes ved ellager, ved varmelager, ved substitution mellem elvarme og brændsler eller ved at flytte løsning af energikrævende opgaver.

  • 2
  • 0

Hvorfor skulle man dog så købe solceller. Det giver jo ingen mening så.
Så kan vi lige så godt sige at vi kun vil satse på vindmølleparker

Alex.
Tak for dit indlæg.
Vi er nu fremme ved kernen I problematikken. Nemligt det simple faktum, at solceller stadigt er alt for dyre, I forhold til vindkraft på land.
Mit forslag går på at LIGESTILLE disse to teknologier, som på en del måder minder om hinanden.
Fluktuerede, ikke 100% kapacitetsfaktor. uden forbrug af brændsler I driftsfasen etc.

Der er dog et par tng, der er forskellige:
- vind leverer med en højere kapacitetsfaktor. (0,3 - 0,5, afhængig af placering, størrelse etc. mod solcellernes lidt over 0,1)
- vind leverer mest om vinteren, hvor behov for el er størst.

Det må derfor være I solcellernes favør at behandle disse to teknologier ens.

Bundlinjen er den helt simple - uanset om der er tale om egenproduktion, salg eller ikke-forbrug, at solceller er en langt dyrere løsning, end vind på land til at løse samme opgave.

At den private solcelleejer protesterer og fremkommer med alle mulige sammeligninger med gulerødder, høns, batterier etc. etc. er jo helt logisk. Der vil nemligt ikke blive bygget mange solcelleanlæg, før prisen er noget længere ned end I dag.
Og for ikke at blive bestormet, så mener jeg selvfølgeligt at anlæg købt på tidligere og nuværende betingelser, skal fortsætte på disse betingelser.

Vinderen ved en fremtidig omlægning er os alle sammen, uanset om vi er elforbrugere, skatteydere eller blot samfundsborgere:
Vi får SAMME vare, nemligt el, leveret til en brøkdel af omkostningen ved solceller.

Hvordan situationen er I 2040 kan vi jo kun gisne om.
Hvis solceller kan konkurere med vind, til den tid, ja så er det sol vi skal satse på og ikke vind.

  • 5
  • 6

  • 5
  • 2

Hvordan situationen er I 2040 kan vi jo kun gisne om.
Hvis solceller kan konkurere med vind, til den tid, ja så er det sol vi skal satse på og ikke vind.

@Flemming Ulbjerg

Ret mig hvis jeg tager fejl: Du må være den Flemming Ulbjerg, der er mangeårig solenergispecialist hos Rambøll.

Så du må da om nogen kunne forholde dig til rapporten fra Energinet.dk, om at markedet for solceller er i voldsom vækst.

Så du virker ærligt talt ikke særligt oprigtig når du istedet for at forholde dig til rapporten, der danner baggrund for denne artikel og debat, bare har travlt med at kritisere solceller og egenproduktion.

Så kom nu ind i kampen:

Kom med en ordentlig kritik af rapporten fra Energinet.dk, eller forhold dig til dens forudsigelser.

Og hvis du virkeligt vil afskaffe egenproduktion fra solceller, hvad så med egenproduktion af varme fra solpaneler?

Selv mener jeg at eet lovkrav for et solcelleanlæg skal være at dets nøgletal (f.eks. adresse, maks. kapacitet, hovedretning og hældning) skal oplyses til Energinet.dk. Det kan så hjælpe dem til præcist at forudsige produktionen fra landets solcelleanlæg, hvilket vil hjælpe dem i deres opgave med en effektiv drift af elnettet.

  • 4
  • 1

Hvorfor skulle man dog investere 70-100.000 kr. i ét anlæg hvor du ikke selv kan bruge produktionen til at dække dele af dit forbrug.

Det er ikke et mål i sig selv, at private skal installere solceller på deres hustage.

Specielt ikke hvis det er en samfundsmæssigt dyr løsning.

Jeg vil gerne have solstrøm i kontakten (også gerne med PSO støtte), men jeg vil ikke betale ekstra for, at de sidder på private hustage.

Men hvis det nogensinde bliver billigere at opstille solceller+batterier til at dække en del af egetforbruget, uden på nogen måde at blive begunstiget af afgifter eller manglende betaling til drift af elnettet, så kan man naturligvis ikke forhindre folk i at gøre dette.

  • 5
  • 1

Men hvis det nogensinde bliver billigere at opstille solceller+batterier til at dække en del af egetforbruget, uden på nogen måde at blive begunstiget af afgifter eller manglende betaling til drift af elnettet, så kan man naturligvis ikke forhindre folk i at gøre dette.

Det får du ikke lov til af FU. Al produceret strøm skal tvangsafleveres til nettet. Det er totalt ligegyldigt at ikke en eneste kWh ellers ville forlade matriklen og du aldrig får en øre tilskud.

Det er landsskadelig virksomhed at lave strøm - med mindre man er en del af Systemet, forestås.

  • 4
  • 3

  • 3
  • 2

...ligger i en afgiftspolitik, der ikke virker. Hvis Staten blot finansierede sin drift ved direkte skatter og ikke diverse underlige afgifter, ville vi ikke have dette og lignende problemer.
Det største problem ville være at være trækprocent ville stige til 85% og dermed synliggøre det meget store (totale) skattetryk i DK.
Hvis man så ville fremme en bestemt ting, kunne man jo give tidsbestemte tilskud. Disse tilskud vil udløbe efter en periode og skulle så tages op igen af folketinget. Lidt lige som afgiftsfritagelsen på elbiler. Det skulle blot have været et tilskud.

  • 2
  • 0

Men hvis det nogensinde bliver billigere at opstille solceller+batterier til at dække en del af egetforbruget, uden på nogen måde at blive begunstiget af afgifter eller manglende betaling til drift af elnettet, så kan man naturligvis ikke forhindre folk i at gøre dette.

Jo, der er ingen nedre grænse for hvor dårlig en politisk løsning kan være.

I det yderst solrige Spanien har elselskaberne f.eks. købt en lov, der giver dem ret til at opkræve en hamper afgift hos kunder, der opstiller eget solcelleanlæg. Elselskabernes monopol på elforsyning skulle jo nødigt eroderes...

Så der er helt klart brug for en gennemtænkt energipolitik.

  • 2
  • 0

...ligger i en afgiftspolitik, der ikke virker. Hvis Staten blot finansierede sin drift ved direkte skatter og ikke diverse underlige afgifter, ville vi ikke have dette og lignende problemer.

Martin.
Enig.
Vi ville heller ikke have haft mange m2 solceller.
I det hele taget fyrede vi sikkert stadigt med kul og olie som de eneste brændsler.
Prøv at se på andre lande, hvor der ikke er afgifter på energi mv. Hvor langt er de kommet ?

  • 2
  • 1

Vil du så være sød at oplyse hvor megen afgift solvarme energi i fjernevarmesystemerne er belagt med?

Der er ikke afgift på varme fra et solvarmeanlæg.
Hvis der kommer afgift på solvarme, vil solvarme stadigt være billigere end naturgas. No problem that way.

Det væsentlige ved alle projekter, som vi bevæger os ud i, er imidlertid om de er rentable samfundsøkonomiske.
Og det er solvarme til fjernvarme. Men ikke individuelle solvarmeanlæg, på grund af den noget højere etableringspris for disse.
Samfundsøkonomiske beregninger er groft taget, en økonomiberegning, hvor alle afgifter, tilskud etc. er holdt ude. Der ses alene på nettopriserne på anlæg og energi.
Men der indregnes også miljøvirkning i form af øget / mindsket CO2 udledning, støv, NoX etc.
Se ens.dk og søg på Samfundsøkonomiske beregninger.
Her ligger både noget litteratur og et regneark, med de nu gældende samfundsøkonomiske priser på brændsler etc.

  • 4
  • 2

Tanken om at skulle beskattes, af den sol der rammer min i forvejen afgifts plagede matrikel, kan godt få mig op i det røde felt.

Ejendomsskat og grundskyld.... Kvatalsleje af en vandmåler som kan købes for ca. 300kr i vvs butikken (samme model).
Abonnement til elselskabet, og sgu også et abonnement til deres administrations afdeling. Leje af deres måler også.
Og selvfølgelig også til fjernvarmen, same same....

Fint nok, men så skal de fandme ikke blande sig i hvordan jeg bruger den sol der falder på min grund, det være sig salat, kartofler, varmtvandslager til gulvvarme eller strøm til min powerwall.
Jeg har ikke brug for tilskud, Alt det bøvl skal jeg ikke belaste bureaukratiet med.
Jeg har to sigter med mit projekt.
At gavne miljøet og spare nogen penge.

Jeg har bestemt ikke noget problem med at betale til fælleskassen, men jeg er noget træt af den måde pengene bliver brugt på, alle mulige offentlige projekter der aldrig kommer til at virke, ingen nævnt, ingen glemt.
Et system der uværligt ser ud som om det beskytter svindel og unddragelse af skatter, bare det er inden for reglerne!!!! Så sørg dog for ordentlige regler!

Borgere i det her land er ikke andet end malkekvæg.

  • 9
  • 2

Re: Forbud mod at tage ansvar ..

Så du må da om nogen kunne forholde dig til rapporten fra Energinet.dk, om at markedet for solceller er i voldsom vækst.  

Det et præcist hvad jeg gør.

Nej.

Dine argumenter baserer sig på solcellernes nuværende pris/ydelse, på den nuværende afgiftspolitik, og sågar på de nuværende installationer.

Det er ærligt talt uoprigtigt ifbm. en forudsigelse om solceller de kommende 25 år.

Solcellers pris/ydelse forbedres eksponentielt med alle tegn på at denne positive udvikling vil fortsætte.

Men lad mig give et eksempel baseret på solcellers ydelse i dag:

1) Køb et 2kW plug & play anlæg på ebay, pris 2500Euro = 18625 DKK.
2) For hver kWh fra elselskabet, som anlægget fortrænger, spares 2.3 DKK, dvs. anlægget har tjent sig hjem når det har fortrængt ca. 8100 kWh, svarende til godt 4000 timers produktion ved maksimal kapacitet.
3) Ifølge http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/ er de 8100 kWh produceret efter ca. 4 år, så hvis man kan dække 25% af sit elforbrug med det nævnte 2kW anlæg så vil en investering idag være dækket ind om 16 år.

Men når folk om 10 eller måske kun 5 år kan købe samme anlæg for langt mindre, hvilket så bliver langt mere attraktivt, så er spørgsmålet:

Hvordan udformer vi energipolitikken, så disse kommende, billige anlæg kommer til at gøre bedst mulig nytte?

  • 6
  • 1

Hvordan udformer vi energipolitikken, så disse kommende, billige anlæg kommer til at gøre bedst mulig nytte?

Der er kun en måde og det er at fjerne afgifterne på energi.
Ellers vil teknologien betyde at folk går helt off-grid.

Samfundsmæssigt er det naturligvis en katastrofe; vi vil altid klare os langt bedre ved at arbejde sammen, men nu har vi en situation hvor afgifterne straffer dette.

(Som før sagt er der stadig masser af ting der kan bruge noget afgift som alternativ finiancering; afbrænding, udledning, luksus goder, grundskyld, etc, men nu hvor vi har rene energikilder på banen er det HELT FORKERT at straffe brugen af dem)

  • 2
  • 1

Jeg siger ikke at staten ikke kan fremme en given teknologi i en tidsbegrænset periode. Dette skal blot gøres ved hjælp af tilskud, da udgifter for staten ikke er samme sovepude som en indtægt. Selv midlertidige afgifter (indtægter) har en tendens til at blive permanente.

  • 1
  • 0

@Flemming Ulbjerg

I Planøkonomisk perspektiv har du fuldstændigt ret, ligeledes har ens.dk og energinet.dk også fuldstændigt ret når de kigger på tingene i et planøkonomisk perspektiv.

Dette harmonerer ikke ret godt med resten af det samfund vi lever i. Da resten af samfundet fungerer efter liberal økonomiske mekanismer.

Der er meget stor forskel på hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt for hvert af disse økonomiske perspektiver.

Jeg tror det er derfor at det ofte går galt når der debateres, forskellige debatører har forskellige holdninger baseret på hvilket økonomisk perspektiv den enkelte foretrækker.

  • 2
  • 4

Som jeg foreslår.
Ved at skabe et sundt og gennemskueligt regelsæt, hvor sol afregnes efter samme regler og priser som landbaseret vind.
Spotpris plus 25 øre/kWh

Endnu bedre forslag?
Alt VE skal betales med spotpris plus et tillæg for CO2 renhed.
Det tillæg må være verdensarkedets pris for CO2 afladsbreve.
En passende troværdig myndighed kan sagtens beregne de øjeblikkelige til rådighed stående kWers
CO2 syndighed.
Jeg tror faktisk det gøres løbende allerede.

  • 0
  • 4

Endnu bedre forslag?
Alt VE skal betales med spotpris plus et tillæg for CO2 renhed.
Det tillæg må være verdensarkedets pris for CO2 afladsbreve.

Måske. Nemlig den allerede nævnte, nuværende tyske løsning, som med den eksponentielle forbedring i solcellernes pris/ydelse kun bliver mere attraktiv:

1) En privat husstand kan uden videre opstille eget solcelleanlæg og med sin egenproduktion fortrænge levering af el fra elselskabet. Når egenproduktionen matcher egenforbruget står elmåleren stille, og yderligere solcellekapacitet går til spilde (eller til husstandens batteribank). Dette kaldes 'Plug & Play'.
Der er ingen "feed-in" tarif, ingen ekstra elmåler, ingen nettomålerordning, ingen registreringspligt, der er ingen skatter eller afgifter at svare.

2) Da en sådan husstand benytter sig af ekstern elforsyning til at dække en del af sit elbehov, må man rimeligvis overveje at forskyde en del af den nuværende elregning fra forbrug til tilslutningsafgift. Dermed undgår man at elnettet primært financieres af husstande uden solcelleanlæg, hvilket ville være en favorisering af solcelleejere.

3) For at lette Energinet.dk's arbejde med en effektiv drift af elnettet, kan man indføre en registreringspligt for solcelleanlæg, så det bliver nemmere at forudsige deres produktion og dermed det resterende elbehov.

4) For de første husstande der i et givet område etablerer solcelleanlæg op til en given størrelse, kan man tillade nettomålerordning. Antallet af disse tilladelser til "first movers" begrænses, så der ikke opstår problemer med en for stor nettoproduktion i et givet område. For en given adresse skal Energinet.dk oplyse hvor stor en resterende kapacitet området pt. har til nettomålerordning, så man som potentiel solcellekøber kan vurdere muligheden for nettomålerordning og dermed investeringens rentabilitet. Man kan eventuelt opkræve et engangsbeløb for denne tilladelse.

5) I princippet kan ovenstående anvendes til enhver form for egenproduktion af el: husstandsvindmølle, brændselscelle til naturgas (med restvarme til husopvarmning), og hvad der ellers kan gives tilladelse til.

  • 2
  • 1

Er en metode til at vurdere en given investering, uanset hvem det foretager den.
Resultatet viser om vi som samfund bliver rigere eller fattigere ved at foretage et givent valg
Her om vi skal give los for private solcelleanlæg eller ej.
At det er en fed forretning for private at installere egne anlæg, betyder ikke at vi alle bliver rige af det.
Uanset hvem der betaler for anlæggene, så er pengene bundet og kan ikke anvendes til at andet.
Jeg har det også sådant at så længe det drejer sig om få anlæg, der ikke påvirker mig, så er det fint.
Den dag det får et omfang som påvirker min økonomi mv. Så har jeg en helt legitim ret til at mene noget om emnet.
Ifølge artiklen er udsigten jo et omfang som i den grad kan påvirke mig også.
Derfor mit forslag til ændringen.
At afskaffe egenproduktion.

  • 3
  • 6

@Flemming Uldbjerg

Jeg vil gerne lige tage et skridt tilbage i denne diskussion og trække en pointe frem som du selv fremførte igår.

  • vind leverer mest om vinteren, hvor behov for el er størst.


.. og det er selvfølgelig en pointe som du selvfølgelig har fuldstændigt ret i.

Den har bare ét enkelt minus.
Vindmøller leverer mest om vinteren hvor behovet er størst - men det betyder ikke at behovet ikke er der når vinden ikke blæser.
Én ensidigt satsning på vind er en strategi som står på ét ben. I det øjeblik vinden ikke blæser, så er elnettet på presset til at importere eller selv at producere.
Det ene kan vi ikke altid regne med er muligt og det andet er dyrt - specielt hvis man skal producere meget og sjældent har behov for det.

Lige nu, i dette øjeblik, lørdag d. 13. februar yder solcellerne ca. 50% mere effekt til elnettet end landets vindmølleparker - på trods af det faktum at den installerede vindkapacitet er ca. 4-5 gange højere.
Du ved selvfølgelig lige så godt som mig at de nuværende VE-alternativer til de centrale kraftværker har den negative side at de kun leverer når solen skinner - eller vinden blæser.
De to ting bytter ofte rolle - omend, for al fairness, ikke altid.

Netop derfor er solcellerne et interessant 2. ben til vindmøllerne. Specielt når de er installeret ved den enkelte forbruger - ikke bare fordi de leverer el til nettet, men fordi de nedbringer efterspørgslen i nettet samtidigt.
Lige nu leverer solceller ca. 225 MW til nettet, hvilket ikke lyder af meget, men man skal huske at samtidigt nedbringer belastningen i nettet, som helhed, da det totale forbrug af den vej lige nu er 3900 MW.

Vi kan da godt sparke benene væk under solcelleanlæggene, men hvad får vi faktisk ud af det?
Mere og billigere vind for de samme penge - ja måske.
Men på dage som idag opnår du også at der er behov for end endnu større standby-kapacitet fra de centrale kraftværker, for så vil solcellerne i de private husholdninger ikke længere levere el til nettet samtidigt med at de nødbringer efterspørgslen via forbrug af egen produceret el.

Det er et problem som i fremtiden kun vil forværres så længe vind bliver en større og større del af vores el-produktion og forbruget samtidigt vokser - et eller andet skal kunne tage over når vinden ikke blæser.
Her får vi hjælp fra solcellerne hvis fortsætter den nuværende strategi. Ikke nødvendigvis den billigste el - men en "partner teknologi" som mange gange kan tage over og udjævne behovet for de centrale kraftværker.
De centrale kraftværker er heller ikke ligefrem billige at vare stående på vågeblus - bare i tilfælde af at det stopper med at blæse.

Hvis vi ønsker at basere vores elnet på en højgrad af vedvarende energi i fremtiden, så er vi nødt til at samtænke teknologierne - løsningen ligger ikke nødvendigvis der hvor vi hurtigst og billigst får installeret, f.eks., 140% dækning af vores energi behov fra VE.
Løsningen ligger der hvor vi opnår en stabil dækning (som det nu er muligt) af vores energi behov fra VE, sådan at vi samtidigt kan udjæbne behovet for at have standby-kapacitet fra de centrale kraftværker og import mest muligt.

Vi kan nok godt blive enige om at det store pan-europæiske integrerede smart-grid ikke er lige på trapperne.
Så vi kan ikke basere os på at andre dele af Europa kan nødvendigvis kan dække vores behov, når vinden ikke blæser, heller ikke i 2040.
Derfor skal vi have en strategi som dækker vores behov mest muligt, så mange timer så muligt, i løbet af året.
Der ser jeg solceller som en signifikant teknologi og som et fint supplement til vind - selvom det aldrig bliver den primære teknologi i Danmark.

Danmark er selvfølgelig ikke det optimale land for solceller og derfor er det ikke sandsynligt at ret mange vil installere dem i her uden betydelig støtte.
Den strategi som er valgt lige nu får installeret kapaciteten og presser investeringen ud på private hænder. Den koster staten penge på sigt når de investeringer er afskrevet - men det er alligevel sundt for vores elnet at vi har dem - både nu og på lang sigt.

  • 2
  • 1

@Flemming Uldbjerg
Det virker som om du er forfaldet til den teori at når nogle undgår at betale afgifter - så snyder de samfundet.
Ville det samme gælde, helt hypotetisk, hvis en husstand blot undlod at bruge strøm i ét år. Så betaler de jo heller ikke den samme afgift?!
Den primære genvist ved egen produktion er jo reelt et udtryk for det samme - en husstand som nedbringer sit behov/forbrug.

Jeg mener det her er et udtryk for hvordan samfundet har baseret sin økonomi på afgifter, som egentlig var tiltænkt at begrænse forbruget af elektricitet - men som nu er blevet så central en del af statsbudgettets indtægter at man pludselig gerne vil beholde afgiften men helst ikke sænke forbruget.

Måske skulle vi begynde at afvænne samfundet fra afhængigheden af energiafgifterne. Måske er de der bare ikke længere en dag.
Der er jo et stigende antal analytikere som siger at dagen hvor energi ikke længere koster noget - eller så godt som ikke koster noget - nærmer sig. Så meget så det begynder at påvirke aktiemarkederne til at kurssætte energiproducenterne lavere end tidligere.

Måske skulle vi tage og acceptere en gradvis udtrapning mens vi kan. Hvis vi venter så risikerer vi pludselig ikke længere at have et valg - så mangler vi bare pengene. Lidt ligesom vi i disse år mangler indtægterne fra Nordsøen, lige pludselig, out of nowhere...

Det vil også betyde at økonomien for solcellerne ville ændre sig til fordel for dine prioriteter, da gevinsten ved egen produktion bliver løbende udvandet og man kommer nærmere en situation hvor det er den reelle konkurrence over pris pr. effektivitet imellem teknologierne som bestemmer udbredelsen.

  • 3
  • 1

Den dag det får et omfang som påvirker min økonomi mv. Så har jeg en helt legitim ret til at mene noget om emnet.
Ifølge artiklen er udsigten jo et omfang som i den grad kan påvirke mig også.
Derfor mit forslag til ændringen.
At afskaffe egenproduktion.

At du har en mening om hvad andre gør med deres egne midler i deres eget hjem og at du udtrykker den mening, er din gode ret og er sågar vigtigt i et demokrati.

Men at afskaffe folks mulighed for at bruge deres egne midler på hvad de nu har lyst til, er noget man bruger i lande som Nordkorea.

Hvilken mening giver det i et land som Danmark?

  • 6
  • 1

Men at afskaffe folks mulighed for at bruge deres egne midler på hvad de nu har lyst til, er noget man bruger i lande som Nordkorea.

Hvilken mening giver det i et land som Danmark?

Om end ikke afskaffet så dog kraftigt reguleret i form af afgifter og skatter.
Det giver mening for financieringen af et land som Danmark.

  • 1
  • 2

  • 2
  • 2

At du har en mening om hvad andre gør med deres egne midler i deres eget hjem og at du udtrykker den mening, er din gode ret og er sågar vigtigt i et demokrati.

Lars.
Nu må vi lige holde kursen.
Jeg skrev udtrykkeligt at du og andre må gøre lige hvad i har lyst til, så længe det IKKE påvirker min økonomi mv.
Frit slag der.
Nu må vi også være fremme ved OM de mange MW solceller i fremtiden, etableret under de nuværende ordninger, vil påvirke min og andre ikke - solcelle ejere. ?

  • 1
  • 4

Nu må vi også være fremme ved OM de mange MW solceller i fremtiden, etableret under de nuværende ordninger, vil påvirke min og andre ikke - solcelle ejere. ?

Egentlig ikke.

Energinet.dk argumenterer for at prisen for solcelleanlæg (samt batterier) vil fortsætte med at falde i de kommende 25 år.

Så spørgsmålet er snarere hvilke ordninger der skal til, for at drage fordel af de muligheder prisfaldet vil give - samt at hindre at ikke-solcelleejere bliver forfordelt ?

Jeg har argumenteret for at egenproduktion skal tolereres, eventuelt sammen med en stigning i afgiften for at tilslutte sig elnettet. Det vil give et naturligt incitament til at maksimere egenforbruget. Jeg vil sammenligne det med min ret til at omgå afgifter på benzin ved at bruge min cykel så meget som jeg kan.

Som jeg forstår dig, argumenterer du derimod for helt at frakoble forbrug og produktion, for at sikre at alle betaler PSO osv. af al forbrug.

Meget længere kommer vi nok ikke.

  • 3
  • 1

I Al energiproduktion er der en form for Afgiftstænkning. Derfor kan du også lige så godt vænne dig til at det styres fra Finansministeriet.
Og i Finansministeriet vogter de over "husholdningskassen" akkurat som du gør i din egen husstand.

@Jacob Rasmussen
Nej det ender nok nærmere med at blive Finansministeriet som skal vænne sig til tanken om at den afgift på sigt ikke er til rådighed - i hvert fald ikke i den nuværende form.
Præcis ligesom de har været nødt til at vænne sig til at der ikke rigtigt er nogle penge fra Nordsøen længere.

Problemet er at Flemming Uldbjergs ide om at forbyde egen produktion er total usælgelig, rent politisk.
At forsøge at indføre det ville være et politisk selvmord af karakter.
Simpelthen fordi det er umuligt at forklare hvorfor det er nødvendigt uden at sige "det er fordi vi skal bruge afgiften".

Efterhånden som solcelleanlæg bliver billigere og mere effektive - og batterierne ligeså - så vil folk se en stigende ide i "bare" at have dem for egen produktionens skyld, pga. de høje afgifter.
De behøver på sigt ikke engang en salgspris der ligger over markedsprisen, så længe de har har egen produktionen.

Det er umuligt at foreklare behovet for at afskaffe egen produktion uden at det ville være totalt gennemsigtigt at det kun sker pga. afgifterne. Dermed vil den diskussion være reelt være død.

Så er der alle mulige andre muligheder for at indføre afgifter osv. men man kommer ikke til at forbyde egen produktion og dermed kommer man de facto til at afskaffe afgiften på elforbrug på et tidspunkt.

  • 2
  • 1

@Lars Kr. Lundin

Jeg har argumenteret for at egenproduktion skal tolereres, eventuelt sammen med en stigning i afgiften for at tilslutte sig elnettet. Det vil give et naturligt incitament til at maksimere egenforbruget. Jeg vil sammenligne det med min ret til at omgå afgifter på benzin ved at bruge min cykel så meget som jeg kan.


El har en fast udgift til elnet og forsyningssikkerhed og en variabel del til selve strømmen. En stor del af problemstillingen vil blive løst hvis forbrugeren afregner i forholdsmæssigt i forhold til den reelle faste og variabel omkostning. Hvilket også er sådan jeg ser din holdning. Men da den variable del vil falde vil jeg lige ikke se nogen øget incitament til at maksimere egenproduktion og heller ikke incitament til at spare på el.

  • 0
  • 1

Flemming Ulbjerg 2 timer siden
Re: Samfundsøkonomi

Så spørgsmålet er snarere hvilke ordninger der skal til, for at drage fordel af de muligheder prisfaldet vil give - samt at hindre at ikke-solcelleejere bliver forfordelt ?

Helt enig.
Der kommer en dag hvor solcellerne får en naturlig og konkurrencedygtig plads. Også i Danmark.

Den dag er ret tæt på!

Hvis vi stripper afgifter og moms på strøm!
Hvad koster 1 Kwh så i stikkontakten når den kommer fra nettet?
Dags dato via elpristavlen; Bedste pris ved 6 mdr fastpris:
13,60 øre for el + 39,14 øre i transport = I alt: 52,74 øre!

Hvad koster 1 Kwh i ustøttet egen produceret solcelletrøm i samme stikkontakt?
Solcelle anlæg på 0,5 kw kan fås for 5-6kkr.
10 års afskrivning =120 øre/Kwh
20 års afskrivning = 60 øre /Kwh

Dermed er det 7,26 øre som skiller ustøttede solceller fra støttet vindmølle strøm fra nettet!

DOG DOG DOG
For at det holder: Så kræves det at man 100% kan STRAKS BRUGE solcelle produktionen.

  • 3
  • 1

Nej det ender nok nærmere med at blive Finansministeriet som skal vænne sig til tanken om at den afgift på sigt ikke er til rådighed - i hvert fald ikke i den nuværende form.
Præcis ligesom de har været nødt til at vænne sig til at der ikke rigtigt er nogle penge fra Nordsøen længere.

@Alex
Hvis du dermed tror at nettoprovenuet til statskassen ændres væsentligt, så vil jeg ikke tøve med at kalde dig naiv !
Der kommer bare en anden afgift.

Problemet er at Flemming Uldbjergs ide om at forbyde egen produktion er total usælgelig, rent politisk.
At forsøge at indføre det ville være et politisk selvmord af karakter.
Simpelthen fordi det er umuligt at forklare hvorfor det er nødvendigt uden at sige "det er fordi vi skal bruge afgiften".

Forbyde egenproduktion er sikkert ikke nødvendigt, og som du selv er inde på, sikkert også politisk usælgeligt.
Men det er heller ikke nødvendigt mht. solceller. Bare at fjerne støtteordningerne vil sikkert være nok.
Og skulle man nå dertil hvor individuelle solcelleanlæg er konkurrencedygtige over for storskala kollektive anlæg, så elafgiften afskaffes, såkan du være sikker på at Finansministeriet er klar til at finde på en ny afgift.

  • 3
  • 2

Hvis vi stripper afgifter og moms på strøm!
Hvad koster 1 Kwh så i stikkontakten når den kommer fra nettet?
Dags dato via elpristavlen; Bedste pris ved 6 mdr fastpris:
13,60 øre for el + 39,14 øre i transport = I alt: 52,74 øre!
Hvad koster 1 Kwh i ustøttet egen produceret solcelletrøm i samme stikkontakt?
Solcelle anlæg på 0,5 kw kan fås for 5-6kkr.
10 års afskrivning =120 øre/Kwh
20 års afskrivning = 60 øre /Kwh

Det er også det der i fagsprog kaldes samfundsøkonomiske priser.
Se: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...-webudgave-_20141209.xlsm

De tabel 7.
Der mangler dog et par væsentlige forhold i ovenstående beregning af el fra solceller. Rente og vedligehold (Inverter etc.)

Det er nødvendigvis disse priser, renset for afgifter, men tillagt alle omkostninger, der skal danne baggrund for vurderingen af økonomien.

  • 2
  • 4

El har en fast udgift til elnet og forsyningssikkerhed og en variabel del til selve strømmen. En stor del af problemstillingen vil blive løst hvis forbrugeren afregner i forholdsmæssigt i forhold til den reelle faste og variabel omkostning. Hvilket også er sådan jeg ser din holdning. Men da den variable del vil falde vil jeg lige ikke se nogen øget incitament til at maksimere egenproduktion og heller ikke incitament til at spare på el.

I fraværet af egenproduktion giver et større elbehov en større usikkerhed på kommende års eludgifter. Egenproduktion kan mindske usikkerheden på kommende års eludgifter.

I denne artikel
http://ing.dk/andre-skriver/analyse-om-ti-...
forudsiges det at om bare 10 år vil næsten alle nye biler være elektriske.

For de (mange?) husstande, der faktisk vil skifte til en batteridrevet bil, vil elforbruget stige mærkbart. Det kan give et incitament til egenproduktion inkl. en batteribank, om ikke andet så for at mindske usikkerheden på størrelsen af kommende års elregninger.

En del nye huse udstyres også med varmepumper og aktiv ventilering, hvilket også kræver ekstra el, der på samme måde kan motivere til egenproduktion.

  • 1
  • 0

Hvis du dermed tror at nettoprovenuet til statskassen ændres væsentligt, så vil jeg ikke tøve med at kalde dig naiv !

Hvis du mener det, så ville jeg nok anbefale at du fik et par timer ved en læse-pædagog. Det kniber i hvert fald med at læse helt til enden af mine indlæg.

Så er der alle mulige andre muligheder for at indføre afgifter osv. men man kommer ikke til at forbyde egen produktion og dermed kommer man de facto til at afskaffe afgiften på elforbrug på et tidspunkt.

Det er da klart at nettoprovenuet i sidste ende bliver fuldstændigt det samme. Det ændrer bare ikke en tøddel på at man er nødt til at finde et andet sted at lægge afgiften.
Jeg synes ikke at hverken skatte- eller afgiftstryk er urimelig høj i Danmark - set i forhold til hvad vi får for det.

Det ændrer bare ikke på at man er nødt til at finde ét andet fornuftigt sted at finde det provenutab. For på sigt vil man ikke være i stand til at finde det på elforbruget.

Min pointe er at det arbejde kan man lige så godt begynde og forberede - for det er sjovere at være på forkant end pludselig at skulle finde på ét eller andet, når man HAR fået et hul i kassen.

  • 2
  • 0

@Flemming
Der er en væsentlig forskel på at forbyde nettomålerordningen og på at forbryde eget forbrug.

At forbyde egen produktion vil blive opfattet, og fremstillet i medierne, på samme måde som hvis man forsøgte at forbyde at dyrke sine egne grønsager eller at staten kom og hentede dine grønsager hjemme i haven, så du kunne købe dem nede i Brugsen senere... For lige at trække de forbandede grønsager op igen.

Folk vil stå tilbage med fornemmelsen af:
"Det er mine penge, jeg har betalt skat af dem - så må jeg da bruge dem til det jeg vil og staten skal da ikke tage gevinsten fra mig"... Og specielt da hvis det er et solcelleanlæg.
Det er jo så grønt, uskyldigt og uskadeligt som noget kan være.

Ændringerne i nettomålerordningen var da absolut heller ikke populære men der var det nemmere at forklare folk at det er for dyrt for samfundet, hvis folk kan "gemme" deres produktion i nettet i op til et helt kalender år.
Der er det nemmere at forklare at folk skal bruge det strøm de producerer ca. samtidigt med at det bliver produceret.

Derfor er ideen om at afskaffe egen produktion også fuldstændig dødfødt. Det ville være lige så nemt at indføre en årlig "spark en hund"-dag.

Derfor er min pointe også at vi lige så godt kan acceptere egen produktionen og så finde en langtidsholdbar måde at udtrappe støtteordningerne og energiafgiften. Det skal bare ske langsomt men sikkert i takt med priserne falder og effektiviteten stiger.

Der er brug for en plan for hvordan vi frem mod 2030 helt for afskaffet energiafgiften og fjernet støtteordningerne men samtidigt accepterer egen produktionen og batteriløsninger som en del af fremtiden for elnettet - og bruger det til vores fordel.

  • 3
  • 0

Det ændrer bare ikke på at man er nødt til at finde ét andet fornuftigt sted at finde det provenutab. For på sigt vil man ikke være i stand til at finde det på elforbruget.

Min pointe er at det arbejde kan man lige så godt begynde og forberede - for det er sjovere at være på forkant end pludselig at skulle finde på ét eller andet, når man HAR fået et hul i kassen.

@Alex
Du skal slet ikke være så sikker på at elforbruget, herunder egenproduktion ikke kan afgiftsbelægges.
Kreativiteten i Finansministeriet er meget stor på det punkt :(
Det er jo f.eks. ikke så lang tid siden den såkaldte "forsyningssikkerhedsafgift" var fremme inkl. tanker om afgifter pr. skorsten på private huse.

  • 3
  • 1

Har ingen bemærket den finurlige tekst: "Energi­net.dk ikke ser batteri-anlæggene som et problem, men som et positivt element" :-)

  • 5
  • 1

Du skal slet ikke være så sikker på at elforbruget, herunder egenproduktion ikke kan afgiftsbelægges.
Kreativiteten i Finansministeriet er meget stor på det punkt :(
Det er jo f.eks. ikke så lang tid siden den såkaldte "forsyningssikkerhedsafgift" var fremme inkl. tanker om afgifter pr. skorsten på private huse.

Ja.

Tilbage i 1600-tallet opkrævedes der faktisk skat af ildsteder, som netop opgjordes ved at tælle skorstene.

Derudover stirrer folk i udlandet vantro når man fortæller om "lejeværdi af egen bolig", og så
naturligvis registreringsafgiften på de 180% (som vist er 26 Euro her i Tyskland).

Men der findes jo et utal af solcellevarianter, det vil ikke være nemt at opgøre deres produktion.

Jeg har f.eks. een siddende i taget på min bil, til at ventilere den når den holder i solen.

En nok større egenproduktion kommer fra de solcelleventilatorer/affugtere som sidder i mange sommerhuse. Den slags paneler kan være op til et par kW, og sidder i et helt separat kredsløb.

Jeg kan ikke lige hvordan man kan beskatte den slags nogenlunde fornuftigt. Ikke at det skal afholde nogen fra at prøve...

  • 2
  • 0

Men der findes jo et utal af solcellevarianter, det vil ikke være nemt at opgøre deres produktion.

Jeg har f.eks. een siddende i taget på min bil, til at ventilere den når den holder i solen.

En nok større egenproduktion kommer fra de solcelleventilatorer/affugtere som sidder i mange sommerhuse. Den slags paneler kan være op til et par kW, og sidder i et helt separat kredsløb.

Lars - tror at finansministeriet vil være ganske tilfreds med bare at opnå et beskatning-grundlag på 96-98% af det teoretisk mulige. Så kan de sagtens leve med at der smutter nogle få procenter ved siden af - hvis de bare putter 5% ekstra på det de KAN beskatte, så er de rigeligt hjemme

  • 0
  • 0

Flemming Ulbjerg 3 timer siden
Re: Samfundsøkonomi

Hvis vi stripper afgifter og moms på strøm!
Hvad koster 1 Kwh så i stikkontakten når den kommer fra nettet?
Dags dato via elpristavlen; Bedste pris ved 6 mdr fastpris:
13,60 øre for el + 39,14 øre i transport = I alt: 52,74 øre!
Hvad koster 1 Kwh i ustøttet egen produceret solcelletrøm i samme stikkontakt?
Solcelle anlæg på 0,5 kw kan fås for 5-6kkr.
10 års afskrivning =120 øre/Kwh
20 års afskrivning = 60 øre /Kwh

Det er også det der i fagsprog kaldes samfundsøkonomiske priser.
Se:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

De tabel 7.
Der mangler dog et par væsentlige forhold i ovenstående beregning af el fra solceller. Rente og vedligehold (Inverter etc.)

Det er nødvendigvis disse priser, renset for afgifter, men tillagt alle omkostninger, der skal danne baggrund for vurderingen af økonomien.


Godt set, jeg har begået fejl i min beregning. faktisk hele 2 fejl.
Den første var at solcelle+inverter i mine 6kkr er INKLUSIVE MOMS

Dermed: 6.000X0,8= 4.800,-
Den anden fejl er at jeg ikke tog i betragtning at inverteren går i stykker, levetid sættes til 7 år.
Dvs 3 stk i alt, (men den første er med i de 4.800,-)
Inverter i den størrelse er ca 400,- plus moms over de 20 år skal jeg bruge 2 nye = 800,-

4.800,- + 800,- =5.600,-
Forrentning af 5.600 kroner er i min bank 0%

Over 20 år endes der så op med 56 øre/kwh i stikkontakten.
Dog er der degradering af ydelsen undervejs så vi er tilbage ved de ca 60 øre/Kwh

Denne pris er sikret over alle 20 år.

Er den statsstøttede vindmølle også beregnet over 20 år?
Hvordan vil det se ud med en ustøttet vindmølle over 20 år?

IMHO: Solceller til eget forbrug er vejen frem!
Dog skal der ikke installeres mere end man kan straks forbruge.
Hvilket i praksis er maks 250 watt. (ventillations anlæg + lidt køl/frys og standby)

250 watt på 1 million parcelhuse = omkring 250 Mwh årlig miljøvenlig solcelle strøm leveret i stikkontakten hos forbrugerne, til en garanteret fastlåst og inflations beskyttet forbruger pris på 60 øre/Kwh gennem de næste 20 år.

Kan det gøres billigere?

  • 3
  • 2

Michael - det var inte møj ....

Niks, der er så godt som intet.........
Men det er billigt, og et ret seriøst problem for den afgiftshungrende statskasse.

Især fordi en powerwall koster ca 110 øre/Kwh, så de 250 watt kan derfor opgraderes til 750 watt og private kan så gemme lidt til aften/nat til en samlet forbruger pris på ca. 170-180 øre/Kwh.

Og så skal vi ikke glemme at forbrugere har en tendens til at lave mentale straks afskrivninger, dvs de efterfølgende tænker "strømmen er gratis og jeg slipper for afgifter"

Skal vi stoppe batterierne skal forbruger prisen i kontakten ned under 180 øre/Kwh med dagens priser. Dertil er de 180 øre et konstant faldende beløb.

  • 2
  • 2

Nu hvor den er afklaret (beklager meget)

Er det så på nogen anden måde muligt at levere 250 Gwh årlig miljøvenlig strøm til ca 60 øre/kwh i stikkontakterne og med en fast garanti pris over de næste 20 år?

Produktionspris + transport, og blottet for moms og afgifter.

  • 2
  • 0

Re: Samfundsøkonomi

"250 watt på 1 million parcelhuse = omkring 250 Gwh årlig miljøvenlig solcelle  

Eller ca 8 0/00 af vort samlede elforbrug.
Lidt har også ret.

Jeg ved ikke hvorfra Michael fik ideen til at regne på en fremtidig 250 MW solcelle kapacitet, når landet allerede nu har langt over den dobbelte solcellekapacitet.

Uanset det, så må det investeringen i ny kapacitet primært være et spørgsmål om pris/ydelse (som Flemming allerede har påpeget).

Energinet.dk skønner iøvrigt at Danmark i 2023 vil have 1GW solcellekapacitet:
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...

  • 3
  • 0

Jeg har kigget en del på grafen på side 13 i Energinet.dk's analyse.

For et anlæg uden batteri virker det fornuftigt at X- og Y-akserne er enhedsløse.

Men hvordan kan grafen give mening for kurverne med specifikke batterikapaciteter?

Eksempel: Hvis man installerer et solcelleanlæg med samme kapacitet som gennemsnitsforbruget, så befinder man sig på X-aksens 100% - og uden batteri på Y-aksens godt 25%.

Med et batteri på 3 kWh ryger man op på godt 40% (af sit egetforbrug). Men hvordan kan de godt 40% være uafhængige af det faktiske anlægs størrelse?

Det må da gøre forskel for batteriets evne til at øge egenforbruget, om anlægget er på 250 W (for en lille husstand), eller 6 kW (for en storfamilie med elvarme)?

Eller hvorfor ikke?

  • 4
  • 0

Med et batteri på 3 kWh ryger man op på godt 40% (af sit egetforbrug). Men hvordan kan de godt 40% være uafhængige af det faktiske anlægs størrelse?

Det må da gøre forskel for batteriets evne til at øge egenforbruget, om anlægget er på 250 W (for en lille husstand), eller 6 kW (for en storfamilie med elvarme)?

Lars - helt enig! Jeg fatter ikke, hvordan man kan udregne en kwh lagringpris uden at tage hensyn til batteriets interaktion mellem solcellestørrelse, husstandens forbrug og mønster samt batteriets kapacitet (hint til den anden tråd)

Jeg er udmærket klar over at man ikke kan lave lave 100.000 kombinationer; men man kan sagtens lave 10 typiske scenarier, og deraf udlede nogle typiske kwh lagringspriser for prv. solcelleejere.

  • 4
  • 0

Det må da gøre forskel for batteriets evne til at øge egenforbruget, om anlægget er på 250 W (for en lille husstand), eller 6 kW (for en storfamilie med elvarme)?

Hej Lars og Karsten

I har helt ret. Et batteri med en kapacitet på fx 3 kWh vil øge egetforbruget mere (procentielt) i en husstand med et lille solcelle anlæg og lille forbrug end i en husstand med stort solcelleanlæg og stort forbrug.
Datapunkterne er baserede på målt forbrugsdata hvor det meste er jævnt fordelt på ca. 1 - 7 MWh/år og noget er højere, samt produktion fra solcelleanlæg hvor det meste har en årsproduktion på ca. 6 MWh og noget er højere.

Vi kunne godt have opdelt forbrug og produktion i nogle kategorier eller have skaleret batteriets størrelse efter det årlige forbrug. Tak for input!

Mvh
Loui Algren
Energinet.dk

  • 4
  • 0

Hvis El produktionen fra vedvarende energikilder stiger markant vil der ske to ting.

1) Beskatningen vil ændres således at de nye skatter vil være omkostningsneutral for staten. Sagt på alm. dansk vil solcelle- eller vindmølleejeren få en ekstrabetaling som skal svare til den skat staten mister.

Energibeskatning i Danmark er multimange milliarder og det hul vil hurtigt blive lukket af politikkerne.

2) Den konventionelle el-produktion vil falde (målt på antal KwH) men prisen vil stige fordi vi som samfund har brug for strøm på en vindstille og overskyet/regnvejrs dag. For at opretholde den produktionskapacitet er prisen de faste omkostninger de samme men der er nu færre KwH at fordele dem på – derfor stiger KwH prisen.

På lang sigt vil du som forbruger ikke spare noget – medmindre energiafgifterne bliver sat betydeligt ned.

  • 2
  • 1

Synes stadig at det er totalt tåbeligt at vi skal have solpanelerne op på tagene i parcelhuskvarteret, når man meget mere energieffektivt kunne have fælles solcelleparker, hvor man så kunne købe en anpart, præcis som man gør med vindmøller. Så slap man også for problemet med at brandvæsenet ikke ønsker at slukke en brand i et hus med "højspænding" på taget. Og vedligehold af solpanelerne ville være fordelt på alle ejerne af parken.

  • 3
  • 2

Man kan jo lagre varme i jord og jordhuse med varmepumper og reverse dem nat og vinter. Det burde endda gøre, man også skulle bruge langt mindre arealer til jordvarme.

Efter at have orket at læse 1/4 af indlæggene konklusionen at være, der efterlyses gode planer, og det er et uhyre mærkeligt anarki, hvor man gang på gang har glemt ønsket om ren, billig strøm til brugerne.

En del ligner de private producenter og lever lever statstilskud. Disse mange penge kommer så fra statsafgifter.

Så hvor er staten og staterne, vi stemmer de 179 til. Hvorfor kan klondyke solceller , tåbelige elbiler og nu pil igen, komme til at spærre for sober implemetering af det, der idag både giver god økonomi og sunde arbejdspladser.

Køber ikke uden videre René Nielsens konklusion. Falder prisen på strøm og varme, behøver man ikke så meget i tilskud/rabat(især overførselsindkomster) og løn. Man stabiliserer priser og mindre afhængig af import(fx Putins gas). Mange olie- og brændefyr vil forsvinde.

Det har hele tiden været flere producenter af strøm og varme, men det U-magiske ved vindmøller er, vi bruger for lidt fra dem selv. På samme måde skruer de konventionelle ikke nok ned og giver et stort spild.

Klart der er brug for en sanering, som mange skriver. Området præges af fanatikere og for mange grådige kapitalister.

De mange indlæg her giver en stor sandhed i, der er mange ægte gode ideer, men det svære er at få dem gjort.

  • 0
  • 3

Hvis nogen havde udgangspunktet at det var fordi vi som borgere eller samfund skulle slippe billigere i skat og afgifter samlet set, så kan det naturligvis ikke lade sig gøre, men det er heller ikke pointen.

Hele anken er at afgifter som udgangspunkt skulle dæmpe en uønsket adfærd, men nu er blevet en indtægtskilde som i stedet dæmper ønsket adfærd. Desværre er vi tilsyneladende helt ude af stand til at komme ud af dette mønster igen. Flemmings forslag om at forbyde privat elproduktionen, med alle de absurditeter det vil medfører, er jo bare en italesættelse af hvor vanvittigt et sted vi ender hvis dette område ikke reformeres.

  • 4
  • 1

Hvad er det for et ordvalg at tale om at hustagene vil blive tilplastret med solcelleanlæg. Det er åbenbart forkert at gøre det enkelte hus selvforsynende med elektricitet fra solen? Hvor skal forsyningen så komme fra? Fra DONGs og Vattenfalls dyre offshore vindmøller. De store selskaber mister naturligvis markedsandele, dersom den decentrale energiudbygning fortsætter.

Ingeniøren har øjensynligt ikke fundet ud af, at næste fase i fremtidens intelligente energisystem ikke er centrale smartgrid løsninger, men at energiproduktion, lagring og regulering finder sted indenfor den enkelte forbrugsenhed, altså husstanden, om end det er en udvikling, der vil støde på stor modstand fra de dominerende energiselskaber og de forskere, der varetager deres interesser.

Fremtidens individuelle energiproduktions anlæg og lagrene hertil, vil i fremtiden blive masseproduceret, billige og tilgængelige for almindelige forbrugere ligesom køleskabe, biler, motorcykler, computere, mv. altså alle de energiforbrugene ting, som vi omgiver os med.

Derfor er Henrik Lunds kommentar til artiklen også ved siden af. Selvfølgelig er det godt at lade den enkelte husstand bruge familiens rådighedsbeløb på anskaffelse af energianlæg til egenforsyning. Det vil i fremtiden være ligeså naturligt som at der står en eller flere biler udenfor boligen, en lystsejler i havnen, et sommerhus ved kysten mv. Er det alt sammen fejlinvesteringer set i et samfundsøkonomisk perspektiv eller er det kun, når det gælder individuel energiforsyning, at man trækker kortet med samfundsøkonomien?

Naturligvis skal man indrette tarifferne i fremtidens energisystem således, at den enkelte ikke lukrerer på det fælles system, men det kan man også finde ud af.

  • 6
  • 2