Slutdepot for atomaffald kan klare meteoritter, flystyrt og jordskælv

Når Danmarks atomaffald skal opbevares i tusindvis af år, skal der tages hensyn til et hav af faktorer, såsom tidernes skiften, indtrængende vand og utænkelige uheld som meteoritnedslag, flystyrt og jordskælv.

Heidi Sjølin Thomsen har været projektleder på den del af rapport, som har gennemgået de sikkerhedsmæssige udfordringer ved de tre forskellige depottyper og hun hæfter sig ved, at det konkret er muligt at bygge et sikkert slutopbevaringsdepot til atomaffald i Danmark:

»Der kan være lokale forhold, som kan ændre på nogle af de anbefalinger vi kommer med, men hvis man ønsker ét depot, hvor vi kan opbevare al det radioaktive affald, og samtidig bevarer muligheden for at kunne få det ud igen, så mener vi at et mellemdybt depot er den bedste løsning,« siger hun til ing.dk.

Læs også: Seks placeringer af dansk atomaffald

En lang række anbefalinger for den fysiske udformning og geografiske placering af depotet peger nu på et depot 30-100 meter under den danske muld som den bedste placering.

Se jordbundsforhold for de seks mulige placeringer her.

Depotet forventes at have en levetid på 300 år, men analyserne viser, at det vil være sikkert i mellem 500 og 1.000 år.

Ingen oversvømmelser

Et af de vigtigste kriterier for placeringen af depotet, er at det holdes ude fra områder med risiko for oversvømmelser fra havet eller stigende grundvand. I det hele taget skal der tages hensyn til fremtidige klimapåvirkninger når depotet placeres.

Selv om Danmark ikke er kendt for større jordskælv, så er det alligevel noget, der skal tages hensyn til i placeringen.

Heller ikke større kommercielle lufthavne er nogen god ide, hvis der kigges på risikoen for flystyrt direkte ned i et depot. I en dybe på 30-100 meter vil depotet dog være godt beskyttet i tilfældet med flystyrt eller hvis en mindre meteorit skulle ramme direkte ned i depotet. Hvis der skulle være tale om en meteorit i en størrelsesorden, så den kan ødelægge depotet 30 meter nede, så vurderer Heidi Sjølin Thomsen, at vi står med langt større problemer end et ødelagt affaldsdepot.

Der skal også tages hensyn til indholdet af klorid i det omgivne miljø, da det kan udgøre en risiko i forhold til korrosion af det armeringsjern, som depotet sandsynligvis bliver bygget med.

Skal kunne hentes ud igen

I rapporten undersøges det også, hvilken betydning det får, hvis affaldet skal kunne tages ud af depotet igen. Det kan være nødvendigt, at de beholdere affaldet skal opbevares i kun forventes at kunne holde i 300 år.

Alt efter hvor lagt nede i jorden man vælger at placere depotet og, hvordan beholderne skal indesluttes, vil omkostningerne stige med mellem 10 og 25 procent i forhold til et depot på overfladen.

Skal kunne ses fra luften

Men fremtidige generationer skal også have noget mere konkret at forholde sig til, og derfor foreslår arbejdsgruppen, at den arkitektoniske udformning af depotet kommer til at ligne det internationale symbol for radioaktivitet. Så kan det ses fra luften og ingen er i tvivl om hvad de har med at gøre.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Barsebäck ligger lidt for tæt på København til at vores farlig affald skal deporneres der ;) Det er langt bedre at gemme det i den jyske muld og gemme det under et lokalt kunstværk så bønderne tror det vil tiltrække turister...

  • 0
  • 0

terrorisme? Skal det ikke sikres mod det? Det er jo ellers ret trendy at gøre et stort nummer ud af det idag.

  • 0
  • 0

Sjovt at se hvordan de tilbageblevne lokaliteter ligger tæt op ad den rådne banan :-) Alle lokaliteter på sjælland der ligger i ubekvem nærhed af magthaverne er luget bort. Minder om Kina der sender deres l... til Tibet.

  • 0
  • 0

Jeg finder det en anelse typisk at der ikke er en eneste af placeringerne er nær Sjælland.

  • 0
  • 0

Tror umiddelbart at der er blevet kigget på et kort hvor Sjælland mangler. Skal der mindes om hvor Risø ligger henne?

Det er åbenbart i orden selv at producere affaldet så længe man ikke skal tage ansvar for det!

  • 0
  • 0

Tror umiddelbart at der er blevet kigget på et kort hvor Sjælland mangler.

Skal der mindes om hvor Risø ligger henne?

Det er åbenbart i orden selv at producere affaldet så længe man ikke skal tage ansvar for det!

Hørt, det skal selvfølgeligt blive hvor det er, blot under Risø.

  • 0
  • 0

Lidt påfaldende, at der slet ikke er nogle steder på Sjælland, alt andet lige må det da være bedre at placere det her et sted, da det så ikke skal transporteres så langt.... et alternativ er at lade det blive på Risø, her vil man så kunne føre konstant overvågning og tilmed udføre løbende eksperimenter/målinger på materialet.

  • 0
  • 0

Niels Hausgaards gamle vise om atomkraftværker, hvor han konstaterer, at "det vil os' bare kom' te å ligge i vejen".

  • 0
  • 0

Det var dog vildt med alle de 'LOL, ingen forslag i nærheden af Christiansborg' indlæg.

Det meste af undergrunden på Sjælland er kalkjord, i stort set resten af landet er det lerjord. Måske, og kun måske, har det haft en indflydelse på beslutningen...hvis man rent faktisk ser på grafikken, kan man også se at alle forslag på nær eet nævner den dejligt tykke lerjord i området som en vigtig faktor. Det sidste forslag er på klippeøen.

  • 0
  • 0

Det var dog vildt med alle de 'LOL, ingen forslag i nærheden af Christiansborg' indlæg.

Det meste af undergrunden på Sjælland er kalkjord, i stort set resten af landet er det lerjord. Måske, og kun måske, har det haft en indflydelse på beslutningen...hvis man rent faktisk ser på grafikken, kan man også se at alle forslag på nær eet nævner den dejligt tykke lerjord i området som en vigtig faktor. Det sidste forslag er på klippeøen.

Tak for et oplyst indlæg, Troels.

Man må desværre beklage, at paranoia synes at være blevet en folkesygdom.

Dbh, Mikael

  • 0
  • 0

Hvad med at putte det ned i bunkeren oppe i Gribskov. Den er jo sikret mod indkommende stråling, så den slipper vel heller ikke noget ud, og den kan sikkert tåle alle mulige faldende genstande. Det er næsten lige så godt som under Christiansborg.

  • 0
  • 0

Det meste af undergrunden på Sjælland er kalkjord, i stort set resten af landet er det lerjord. Måske, og kun måske, har det haft en indflydelse på beslutningen.

Nu er jeg ikke geolog, men viser kortet i en tidligere artikel: http://ing.dk/artikel/118796-her-er-de-sek... ikke at hele det sydlige Sjæland er moræneler og derfor er yderst velegnet. En endnu tidligere artikel, men med samme kort, nævner at Bornholm og det nordøstlige Jylland muligvis er problematisk, pga. muligheden for (små) jordskælv. http://ing.dk/artikel/117839-fed-ler-favor...

Paranoia, tja, nok nærmere mangende forklaring på hvordan Sjælland egentligt virker fornuftigt og så lige pludselig ikke har et eneste egnet sted. Jyllandsposten har en artikel der lidt bedre forklare hvorfor nogle områder er fravalgt (http://jp.dk/indland/article2419827.ece). Interessant nok var Ålbæk nævnt som muligt depot, tiltrods for at man længe har vidst at det mere eller mindre er rent sand de har i undergrunden.

  • 0
  • 0

Jeg er født på en gård ved Billund i 1949. I gamle dage smed vi affaldet ud under et hyldetræ bag ved gården: Glas og konservesdåser, you name it..... så var det lissom "af vejen"... Nu skriver vi 2011. Fælles EU lovgivning sætter nu en stopper for Europas lossepladser - DEPONI er yt... I stedet skal vi genanvende. Men, det gamle ordsprog : Ude af øje, ude af sind .... er det det, der er på vej ind igen.

Skal vi virkelig grave affald ned i huller i jorden ? Eller er vi i et nyt årtusinde, hvor vi genanvender materialer , og bruger stadig mere vedvarende energi ? Hvis Risø ikke selv kan recycle deres affald, må de lægge det i en overjordisk beton-sarkofag, hvor man kan holde øje med det ...

Hvor svært kan det være ?

  • 0
  • 0

Hvorfor taler vi aldrig om slutdepot for kviksølv, bly, arsenik og andre farlige stoffer som er farlige i al evighed? (Og meget mere dødbringende end lavradioaktivt affald)

Er der nogen som ved hvad vi egentlig gør med sådant stads? Er det beskyttet mod meteornedslag???

Mvh Steen

PS. Måske glemte jeg at kviksølv bare "fortyndes" i lavenergipærer til børneværelset - som vi bruger for at undgå CO2 udledning fra kul og gas produceret el :-(

  • 0
  • 0

Stemmeseddel: Vil du have atomaffald i din kommune? [ja] eller [nej] Da jeg forudser, at de fleste vil stemme nej så må det jo blive på Risø, hvilket også virker mest logisk, da der absolut ingen grund er til at sprede forureningen til andre dele af landet. Desuden finder jeg det grotesk, at nogen kan finde på at foreslå, placeringer i Danmarks skønneste natur, som eks. Paradisbakkerne på Bornholm og Thise i Salling. Mit lige så groteske forslag kunne så i modtræk være at placere det på Christiansborg slotsplads, i et beton sarkofag på 80 x 80 m med 15 m tykke væge, top og bund. Egentligt er det vel ikke så tosset, for tilhængerne mener jo at affaldet ikke er særligt farligt!

  • 0
  • 0

Barsebäck ligger lidt for tæt på København til at vores farlig affald skal deporneres der ;) Det er langt bedre at gemme det i den jyske muld og gemme det under et lokalt kunstværk så bønderne tror det vil tiltrække turister...

Ja, lad os give jyderne lidt af den udvikling de er så vilde efter. Når man vil være civiliseret og have motorveje og broer, så må man også tage lidt af skidtet... Sol og vind...

Desuden, så HAR det jo ligget på Sjælland i ca. 50 år nu, og i hele denne periode har vi stakkels sjællændere sovet dårligt med truslen om et nedsmeltet Risø, så det er meget passende at Jylland tager den næste tørn med affaldet, og ikke igen bare kører på frihjul.

:-)

/R

  • 0
  • 0

ser ud til Frankrig og USA er ved have løsning.

http://business.timesonline.co.uk/tol/busi...

Det er rigtigt at de kommende Gen4 Fast Reactors kan fissionere alle actinider(tunge kerner), men der vil stadig være radioaktive fissionsprodukter tilbage(lette kerner). Men "problemet" er i sin væsentlighed meget mindre. Det kan på ingen måde bruges til atombomber, og radioaktiviteten er domineret af isotoper med en halveringstid på ca. 30 år.

Her er et billede der viser hvad der sker med farligheden af radioaktiviteten, alt efter om man genanvender plutoniumet eller plutoniumet sammen med de øvrige actinider. http://dl.dropbox.com/u/3879038/radiotoxic...

Som det kan ses, så er det meget effektivt at benytte en lukket brændselcyklus hvor alle tunge kerner spaltes. En konsekvens af en lukket cyklus er faktisk at de anvendte uranatomer med tiden vil få et mindre strålingsniveau end det naturlige de havde før de blev mineret plus at de ikke længere ligger i jorden og kan bruges til militære formål.

I dag kan vi allerede genanvende plutoniumet som MOX-brændsel i Gen3+ LWR. Fra ca. 2020 kan vi genanvende plutoniumet og andre actinider i Gen4 Fast Reactors.

Dagens affald er altså morgendagens brændsel. Frankrig har brændsel til ca. 2500 års drift ved fuld genanvendelse og brug af Gen4 Fast Reactors.

Det er ca. 100 generationer... Så alt efter temperament kan kombinationen af Gen3+ LWR og Gen4 Fast Reactors kaldes vedvarende og bæredygtigt. Skal det gå endnu stærkere med at reducere fissionprodukternes radioaktivitet så kan disse spaltes med neutronkilder.

  • 0
  • 0

Typisk dansk problemstillings problematik. Ingen kan (tør) tage et overordnet ansvar for en placering af en ( i forhold til omverdenens mængder) efter min formodning lille mængde atomaffald.(Uden at vide det præcist). Debatten synes at være gennemsyret af "jantelov" og usaglige, emotionelle kommentarer fra højt uddannede ingeniører! ??? 1) Hvor farlig og sårbar er placeringen for nærværende? 2) Hvor sikker kan den blive det bedst egnede sted? 3) Hvor er det så?

Kom med en god forklaring og gode forslag, og hjælp dem der har opgaven!

Venlig hilsen Jørgen Gylling

  • 0
  • 0

På Risø ville man gerne have det dengang der af penge og arbejdspladser i skidtet. Lad dog Risø beholde det. Hvis det var sikkert for et år siden, så er det også sikkert i morgen. Man har jo også bygninger og faciliteter til at håndtere ompakning m.v. på Risø. Det er Københavneri af værste skuffe at ville flytte det til Jylland.

Lad od få Jysk hjemmestyre.

  • 0
  • 0

Først i 2013 [b]er det planen[/b] at begynde at skære reaktorerne op, det vil sige det kan endnu nås at aflyse hele dette grinagtige og alt for dyre opskæringsarbejde, som ydermere sætter kommuner rundt omkring i landet i en slem kattepine, foruden at føre til et tillidsbrud mellem folket og folkevalgte, fordi de folkevalgte må gøre sig klart [b]at det suveræne folk accepterer ingen diktat fra oven i denne sag - specielt da ikke når der findes den åbenlyse mulighed at lade det hele blive stående på Risø i de snesevis år som skal til før det hele er "klinget af".[/b] Sagen er typisk for statslige myndigheder/selskabers måde at ræsonnere på og et klasse-eksempel på hvorledes konsensus bygges op, uden at der er nogen som stiller det åbenlyse spørgsmål: [b]Hvorfor ikke lade reaktorerne blive stående?[/b]

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning ([b]*se note[/b]) og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammede evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd. Jeg er sikker på at Bohr ville sige: [b]"Visse-vasse, lad dog sagerne blive stående derude på Risø, indtil der ikke er mere stråling, om fornødent kan de dækkes ind med nye tage"[/b].

Det hedder her fra " Dansk dekommissionering"s webside: (min [b]frem[/b]hævning)

http://www.ddcom.dk/baggrund/atomstation-r...

[b]Især DR 3-reaktoren viste sig meget velegnet til forskningsformål. Fra slutningen af 1960'erne var forskningen her blandt de førende i verden, og reaktoren var kendt for at være ekstrem driftssikker. I perioden 1960-2000 har ca. 1.500 udenlandske forskere således deltaget i projekter ved DR 3.[/b]

I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift pga. mistanke om en utæthed. En uafhængig tilstandsrapport viste, at der var begyndende tæring i reaktoren.

På det tidspunkt stod det allerede klart, at DR 3 bl.a. pga. sin alder alligevel ville være udtjent indenfor få år. På den baggrund vurderede Risøs bestyrelse, at udbyttet ved reaktorens videre drift ikke ville stå i rimeligt forhold til de nødvendige omkostninger til vedligeholdelse af dens tekniske tilstand. Bestyrelsen besluttede derfor i september 2000, at DR 3 ikke ville blive genstartet. Året efter blev reaktor DR 1, der endnu var i drift og primært blev brugt til fysikundervisning, også lukket ned. Tiden var inde til at overveje en permanent afvikling af alle de nukleare anlæg på Risø.

I 2003 blev Dansk Dekommissionering oprettet som selvstændig virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med det overordnede formål at afvikle de nukleare anlæg.

Efterskrift:

Når så en skønne dag de rationelle svenskere skal i gang med at at skære Barsebäck op, eller de rationelle tyskere skal igang med deres, [b]så[/b] vil det være en smal sag at sikre sig en "deal" og få resterne af vore mikro-reaktorer med dér - hvis da ikke al strålingen er klinget af forinden.

[b]*) Note:[/b]

Risø har en stor og stolt plads indenfor dansk forskning, og det er et vidnesbyrd om danske forskeres store kreativitet og den fra vi var husmænd stammende evne til at få meget ud af lidt, samt deres evne til at skabe et godt, kollegialt miljø, at de med disse mikro-reaktorer alligevel evnede at gennemføre så megen relevant forskning. Ovenover det hele svævede naturligvis også Niels Bohrs ånd.

De tre reaktorer vil derfor være et minde, og mange vil besøge stedet for at se hvor dansk nuklear forskning foregik. og at fjerne ikonet, reaktorerne, fra denne levende udstilling af en dansk forsknings-pioner-indsats, er da helt skudt i hovedet. Tilhængere af atomkraft, som Holger Skjerning, vil besøge stedet og mindes, at herfra kunne dansk atomkraft-industri være begyndt, og modstandere vil glædes over Risø's rolle i forskning indenfor vindenergi (som ikke ville være sket uden reaktorerne, for det var dem som skabte Risø)

  • 0
  • 0

"Det højradioaktive brændselsaffald (som kan genbruges) fra Risø's reaktorer er hvist nok sendt tilbage til USA" skriver en debattør ovenfor.

t.o. findes der 233 kg uranbrændsel, som stammer fra dengang man selv ville fremstille brændselsstave i DK. (Se evt. link nedenfor). Der arbejdes på en international løsning for dette affald, har jeg fået oplyst.

Mht det atomaffald, der skal placeres i udkantsdanmark, så foregår der et politisk spil, der pakkes ind i teknisk-naturvidenskabelige argumenter. Man sender problemet til områder, hvor borgmestrene ikke har meget at sige nationalt. Hvis der så indføres atomkraft i Danmark om 20-30 år, kan man sige, nu ligger der allerede slutdepoter der og der, så kan vi udbygge dem og lagre det nye atomaffald der.

http://anne.eftertanke.dk/2012/05/03/hvad-...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten