Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftværker
Ved udgangen af 2018 mister Danmark med stor sandsynlighed 250 nemt regulérbare decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker med en samlet kapacitet til at producere 1.800 MW el.
Til den tid forsvinder nemlig et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, til værkernes elproduktion. Derfor vil værkerne ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med vindmøller og centrale og kulfyrede kraftvarmeværker.
Dermed øges Danmarks negative kapacitetsbalance fra 600 MW pr. 1. januar i år til 2.400 MW i 2018.
»Allerede i dag kan elproduktion på naturgasfyrede motoranlæg ikke konkurrere med de kulfyrede kraftværkers strømproduktion, fordi kul er så billige, og naturgas så dyr. Når grundbeløbet forsvinder, er der slet ingen grund til at lade anlæggene beholde motorerne. Så vil værkerne nedlægge dem og nøjes med at producere varmt vand til fjernvarme,« siger John Tang.
Værkerne producerer oftest varme på særlige kedler til biomasse.
Ifølge Energistyrelsens statistik har de decentrale værker kørt meget lidt i de senere år. Således viser en opgørelse for de første 11 måneder af 2012, at elproduktion fra de decentrale værker er faldet med knap 30 procent i forhold til året før.
Møllerne presser markedsprisen
Vindmøllestrøm presser elmarkedspriserne, og derfor må den dyreste form for elproduktion give op. Det betyder, at det med de nuværende vilkår er kulkraftvarmeværkerne, der kører, mens de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker står stille.
John Tang forklarer, at et kulfyret kraftværk på grund af brændselspriserne kan producere strøm til 15 øre pr. kWh, mens et naturgasfyret motoranlæg - selv om det er meget mere effektivt end det store dampturbine- kraftvarmeværk - skal have hele 30-35 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el og dermed overskudsvarme til fjernvarmeforbrugerne.
»CO2-kvoteprisen, som egentlig skulle udligne prisforskellen mellem de to brændsler, er meget lav. Derfor bliver naturgas ved med at være dyrere, selv om det er mere miljøvenligt,« siger han.
Dermed er Dansk Fjernvarme altså enig med elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, som i sine analyser har forudsagt, at de decentrale værker, der mister grundbeløbet, vil forsvinde som elproducenter.
Dansk Energi er derfor bekymret for, om vi har tilstrækkelig elkapacitet tilbage herhjemme til at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed.
Den enes død ...
Energinet.dk, som har ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark, tror ikke på, at alle de decentrale anlæg vil forsvinde, når grundbeløbet forsvinder med udgangen af 2018:
»Billedet er lidt mere differentieret, fordi der er forskel på kraftvarmeanlæggenes alder og stand. Vi tror på, at en del værker vil forblive på markedet - også fordi der forsvinder nogle konkurrenter, og det giver bedre muligheder for de tilbageværende,« siger sektionschef Bjarne Brendstrup fra Energinet.dk.
Han vil ikke ud med konkrete tal for, hvor mange MW decentral kapacitet Energinet.dk så regner med i sin prognose.
Analyser skal give svaret
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) mener heller ikke, at det er givet, at elproduktionen på de decentrale værker forsvinder:
»En mindre kapacitet på de centrale værker og måske også decentrale værker er en logisk følge af indfasning af mere vindkraft og anden vedvarende energi i elsystemet - en udvikling, der ikke bare sker i Danmark, men også i vore nabolande. Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan elforsyningssikkerheden sikres i et system med mindre 'traditionel' kapacitet, og hvilke styringsmidler der skal til,« skriver han i et svar til Ingeniøren.
Han mener, at udfordringen bl.a. skal løses ved at forstærke udlandsforbindelserne:
»Energiaftalen fra marts 2012 igangsætter en række analyser, hvoraf nogle netop skal belyse spørgsmål relateret til elforsyningssikkerheden på vej mod det fossilfrie samfund - jeg tænker her på analyser af elnettets funktionalitet, analyse af udlandsforbindelserne samt smartgrid-strategien.«
»Hvad angår virkemidler, er der igangsat et dybdegående reguleringseftersyn, og aftalen lægger desuden op til en undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet,« skriver Martin Lidegaard.
