Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftværker
Ved udgangen af 2018 mister Danmark med stor sandsynlighed 250 nemt regulérbare decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker med en samlet kapacitet til at producere 1.800 MW el.
Til den tid forsvinder nemlig et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, til værkernes elproduktion. Derfor vil værkerne ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med vindmøller og centrale og kulfyrede kraftvarmeværker.
Dermed øges Danmarks negative kapacitetsbalance fra 600 MW pr. 1. januar i år til 2.400 MW i 2018.
»Allerede i dag kan elproduktion på naturgasfyrede motoranlæg ikke konkurrere med de kulfyrede kraftværkers strømproduktion, fordi kul er så billige, og naturgas så dyr. Når grundbeløbet forsvinder, er der slet ingen grund til at lade anlæggene beholde motorerne. Så vil værkerne nedlægge dem og nøjes med at producere varmt vand til fjernvarme,« siger John Tang.
Værkerne producerer oftest varme på særlige kedler til biomasse.
Ifølge Energistyrelsens statistik har de decentrale værker kørt meget lidt i de senere år. Således viser en opgørelse for de første 11 måneder af 2012, at elproduktion fra de decentrale værker er faldet med knap 30 procent i forhold til året før.
Møllerne presser markedsprisen
Vindmøllestrøm presser elmarkedspriserne, og derfor må den dyreste form for elproduktion give op. Det betyder, at det med de nuværende vilkår er kulkraftvarmeværkerne, der kører, mens de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker står stille.
John Tang forklarer, at et kulfyret kraftværk på grund af brændselspriserne kan producere strøm til 15 øre pr. kWh, mens et naturgasfyret motoranlæg - selv om det er meget mere effektivt end det store dampturbine- kraftvarmeværk - skal have hele 30-35 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el og dermed overskudsvarme til fjernvarmeforbrugerne.
»CO2-kvoteprisen, som egentlig skulle udligne prisforskellen mellem de to brændsler, er meget lav. Derfor bliver naturgas ved med at være dyrere, selv om det er mere miljøvenligt,« siger han.
Dermed er Dansk Fjernvarme altså enig med elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, som i sine analyser har forudsagt, at de decentrale værker, der mister grundbeløbet, vil forsvinde som elproducenter.
Dansk Energi er derfor bekymret for, om vi har tilstrækkelig elkapacitet tilbage herhjemme til at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed.
Den enes død ...
Energinet.dk, som har ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark, tror ikke på, at alle de decentrale anlæg vil forsvinde, når grundbeløbet forsvinder med udgangen af 2018:
»Billedet er lidt mere differentieret, fordi der er forskel på kraftvarmeanlæggenes alder og stand. Vi tror på, at en del værker vil forblive på markedet - også fordi der forsvinder nogle konkurrenter, og det giver bedre muligheder for de tilbageværende,« siger sektionschef Bjarne Brendstrup fra Energinet.dk.
Han vil ikke ud med konkrete tal for, hvor mange MW decentral kapacitet Energinet.dk så regner med i sin prognose.
Analyser skal give svaret
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) mener heller ikke, at det er givet, at elproduktionen på de decentrale værker forsvinder:
»En mindre kapacitet på de centrale værker og måske også decentrale værker er en logisk følge af indfasning af mere vindkraft og anden vedvarende energi i elsystemet - en udvikling, der ikke bare sker i Danmark, men også i vore nabolande. Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan elforsyningssikkerheden sikres i et system med mindre 'traditionel' kapacitet, og hvilke styringsmidler der skal til,« skriver han i et svar til Ingeniøren.
Han mener, at udfordringen bl.a. skal løses ved at forstærke udlandsforbindelserne:
»Energiaftalen fra marts 2012 igangsætter en række analyser, hvoraf nogle netop skal belyse spørgsmål relateret til elforsyningssikkerheden på vej mod det fossilfrie samfund - jeg tænker her på analyser af elnettets funktionalitet, analyse af udlandsforbindelserne samt smartgrid-strategien.«
»Hvad angår virkemidler, er der igangsat et dybdegående reguleringseftersyn, og aftalen lægger desuden op til en undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet,« skriver Martin Lidegaard.
Hvor store er de 250 kraftværker der snakkes om i artiklen?
Jeg har selv gået på både Folke og Efterskole, der investerede i dieselmotorer, ombygget til gas, som lavede kraftvarme til skolerne.
Derudover er der jo også relativt store kraftvarmeværker i Viborg og Silkeborg.
Er det de helt små, der er i fare for at ryge ud, eller er det de store, decentrale værker, der også må lide under fejlslagen planlægning?
Der er vel stor forskel på afskrivningen, vil jeg gå ud fra.
1800/250=7,2MWe i snit?
Det siger bare ikke meget om spredningen.
Det tal kan vel sagtens dække over en række små kraftvarmemotorer, og nogle få store værker.
For eksempel er værket i Viborg på 57 MW, mens de små motorer fra passat, vel næppe er på mange flere kW end en almindelig 2L dieselmotor.
Vil der være kulkraft på "kulkraftværkerne" i 2018? Det eneste værk jeg ikke har hørt om overgang til biomasse på er Vestkraft. Konverteringen af Skærbækværket er åbenbart udsat - men det er gasfyret.
Hvordan ser tallene så ud i 2018?
Bortset fra det har kvotesystemet som beskrevet andet steds lidt et kæmpe nederlag. Der er vel kun en rigtig løsning i EU. Gå over til emissionsbetingede afgifter. Altså en afgift på skorstensemissionen af de miljøskadelige stoffer. Dette gøres for CO2's vedkommende mest enkelt med en afgift på kulstoffet i brændslet.
Vindmøllerne har modtaget statstilskud for at være konkurrencedygtige, og nu er de ved at have udkonkurreret de fossile kraftværker godt og grundigt.
Det betyder at vi fremover kommer til at være totalt afhængige af at kunne importere strøm fra vores nabolande når vi selv mangler. Jeg har en mistanke om at vores naboer måske ikke helt er klar over vores hensigt og at forsyningsledningerne ikke har kapacitet nok - hvis jeg skal spå om hvad Ingeniøren sætter fokus på næste gang mht. vores elsystem, så må det være de to ting. Jeg spår iøvrigt også at alt det her vil komme fuldstændigt bag på vores politikere.
Når den smule pålidelig strøm der bliver tilbage kommer af kul,er det billigere at lade tog køre med damplokomotiver.
Der vil i allerhøjesten grad være kul på de gamle kraftværker. Biobrændslet anvendes af afgiftstekniske grunde kun til varmestyret produktion, dvs. uden hensyn til elsystemets behov. Præcist som fortidens "varmebundne produktion" fra de decentrale værker, som alle havde så ondt af dengang.
Effektregulering vil ske med kulkondens præcist som i de samme gode, gamle dage.
Kort sagt: I miljøets navn får vi her et tigerspring bagud i effektivitet, forårsaget af et sindssygt afgiftssystem.
Velbekomme!
Dansk energipolitik er bestemt af modestrømninger og følelser. En gang var decentral kraftvarme (helst fra små værker) højeste mode, dansk gas i danske haner, nej til atomkraft, vild med vind. Nu snubler alle de moderigtige tendenser over hinandens ben mens samfundet forarmes.
Jeg undrer mig over hvordan dette hænger sammen med den logik der er i at kraftvarmeværkernes (oprindelige?) berettigelse er at varmen ved at kunne opfattes som et biprodukt af elproduktionen, er om end ikke gratis, så billig.
Nu vil man altså droppe el-produktionen, og vil "kun" lave varme - hvordan giver dette mening - altså rent økonomisk?
Ved at lade varmepriserne stige - velsagtens....
Der står...
>>John Tang forklarer, at et kulfyret kraftværk på grund af brændselspriserne kan producere strøm til 15 øre pr. kWh, mens et naturgasfyret motoranlæg – selv om det er meget mere effektivt end det store dampturbine- kraftvarmeværk – skal have hele 30-35 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el og dermed overskudsvarme til fjernvarmeforbrugerne
Det giver mening fordi afgiftsbetalingen falder!
Et naturgasdrevet kraftvarmeværk har typisk samme elvirkningsgrad som kulkondens. CO2-emissionen er godt og vel den halve.
Men i modsætning til kulkondens betaler kraftvarmeværket energiafgift af en betydelig del af brændslet. Dvs. der er tale om skat på effektivitet, og så er det jo klart at effektiviteten ikke kan betale sig.
Her er det så at biobrændsler m.m. byder sig til med afgiftsfrihed. Uanset den tilknyttede miljø-diskussion er det klart at de decentrale værker ikke kan modstå denne fristelse: De skal jo varetage deres kunders interesser.
At det samlede resultat vil blive en kombination af store provenutab, øget brændselsforbrug og øget CO2-emission er jo ikke deres problem. Det er et politisk problem.
Når man har fulgt og arbejdet med energispørgsmål i godt 20 år dukker spørgsmålet op, hvem har ansvaret for denne her udvikling. En udvikling som primært har været båret af et ord - vindmølle.
Selv artiklen beskriver jo vindkraft som med sin lave pris presser markedsprisen. De fleste tror derfor, at vindkraft er løsningen. Denne galej har de fleste politikere deltaget i, og nu kommer resultaterne.
En politik,hvor forsyningssikkerheden er sat over styr. For uanset om hver dansker satte en vindmølle op, vil det ikke løse vore kontinuerlige behov for el. Og de decentrale værker har længe været finansiel kilde for at opretholde forsyningssikkerheden gratis så at sige. Gratis for elbrugerne, men betalt af varmebrugerne. Dette viser artiklen så er slut, selvfølgelig, fordi man lovgivningsmæssig ikke må køre med underskud til skade for fjernvarmeforbrugeren, fonuftigt nok.
Men der er bare ingen strøm i ledningerne efterfølgende, ligesom varmepriserne vil stige markant.
Hvem har ansvaret, mit gæt er at ingen af de besluttende politikere tager det.
Men ingen tvivil om at feel-good er afløst af feel-bad.
Man lad os høre minsiterens løsningsforslag snarest.
Det er jo som sådan det CO2-kvotesystemet er. Der er en afgift for at udlede CO2, som man skal købe kvoter for at få lov at udlede - altså en afgift på det man vil udlede.
At der så var en masse industri der pev over at nu ville deres produkter blive dyre, og de skulle fyre alle og lukke - fordi deres egne emissioner blev for dyre, eller fordi strømmen blev for dyr - gjorde jo at der blev uddelt en bunke "gratis" kvoter.
I liberalismens hellige navn tillod man så handel med disse kvoter, for at "grønne" mennesker kunne købe dem, og tvinge en højere pris på emissioner igennem. Det ville jo blot tilskynde den grønne omstilling.
Man havde så ikke overvejet at man havde uddelt for mange gratis kvoter, og den krise der mindskede produktion og forbrug. Så den hellige løsning har haft modsat virkning - det er stort set gratis at udlede, for der er for mange kvoter.
EU kunne vel starte med at "devaluere" kvoterne - en halvering af alle nuværende og fremtidige kvoter? Så kan de beholde deres kære frie markedsmekanisme lidt endnu....
Det er jo som sådan det CO2-kvotesystemet er. Der er en afgift for at udlede CO2, som man skal købe kvoter for at få lov at udlede - altså en afgift på det man vil udlede.[/quote]
På ingen måde det samme. En fast mærkbar afgift, der er kendt f.eks. fem år frem i tiden vil få helt andre dynamikker på markedet end hele CO2 kvote cirkusset.
Jeg synes næsten en ren afskaffelse af CO2 kvotesystemet er at foretrække fremfor den nuværende situation: Man slipper for bureaukratiet, man slipper for korruptionen, man slipper for “produktion” af kvoter i tvivlsomme projekter i mindre udviklede lande og måske vigtigst af alt, det bliver umuligt for virksomheder at påstå at deres produktion er CO2 neutral ved at anskaffe sig nogle kvoter og må i stedet arbejde på effektivering af deres EGEN produktion for at kunne markedsføre sig på CO2 omtanke.
Jeg er mere og mere overbevist om at fokus skal flyttes fra produktion til forbrug. Det giver et sæt af andre problemer (hvordan dokumenterer man CO2 indholdet i en kinesisk bygget iPhone?), men løser en masse andre: Det afslører den reelle CO2 udledning for en befolkning, renset for udflagning/indflagning af produktionsvirksomheder, det pålægger ikke CO2-tunge eksporterende industrier i et miljøbevidst land en urimelig konkurrenceulempe i forhold til samme industri i et land uden samme bekymring..
Husker da disse værker blev bygget som det store miljøforbedrende mantra. Der var mange forskere/teknikere m.m der sagde, at dette projekt var fuldstændig ude i skoven og ville være alt for dyrt kontra den minimal mindre miljøbelastning det ville medføre.
Vi var mange der sagde "nå", mærkeligt værkerne skal bygges, men håbede dog at alle disse milliarder var givet godt ud men desværre :-(
Endnu et eksempel på at larmende miljøfantantaster der prædiker jordens undergang hver dag får for meget at skulle have sagt, så forskere som Bjørn Lomborg's bliver slagtet som de store miljøsvinske kættere, trods det han siger, at vi skal bruge penge på miljøforbedringer, men brug dem lige lidt mere fornuftigt. Isen smelter og havene stiger men mest af alle de penge vi smider derud
De eksisterende kulkraftværker er "født" med maskineri til formaling af kul til kulfyring. Ved et "åbent hus" arrangement i sin tid, da Avedøreværkets blok 2 - officielt opført til fyring med biemasse - blev indviet, kunne jeg ved selvsyn konstatere, at blok 2 var udstyret med 3 stk kulmøller hver med en kapacitet på ca 50 ton/time.
Heldigvis er der da nogen, der har tænkt lidt fremad. En overgang til andet brændsel må formodes blot at indebære, at disse maskiner lægges i mølpose.
Det vil derfor stadigvæk være muligt returnere til kuldrift, hvor reserverne er meget store, og tendenserne synes da også at pege i retning af kulfyring stadigvæk er en realistisk fremtidsvision.
Da jeg for nogle år siden spurgte daværende DONG-formand Anders Eldrup på et offentligt møde om han kendte til muligheden af at bruge naturgassen som en overgangsbrændsel til vedvarende methan (=biogas), var han aldeles uvidende på dette område. Sørgeligt at det samme ser ud til at være tilfælde med vores alles klima- energi- og bygningsminister, selvom der er sket store fremskridt på netop denne samkøring af et fossilt og et vedvarende brændsel (med methan som det mest effektive kulstofholdige brændsel som fællesmængde). Men disse fremskridt er åbenbart ikke nået igennem ministeriernes embedsværk, hvor man fastholder i udrensningen af naturgassen som hovedfjenden i dansk energipolitik, og så til den politisk ansvarlige minister.
Den eneste teknisk sobre overgangsløsning fra et fossilt til et vedvarende brændsel forspildes lige nu - samtidigt med at man ofrer den høje effektivitet i energiudnyttelse, som decentrale, gasfyrede kraftvarmeværker kan indebære. I 1983 havde jeg en kronik i Aalborg Stiftstidende om byen som 'Gasmolboernes by' - selve betegnelsen kan snart bruges på hele landet.
Jeg var nok -indrømmet - noget frustreret over mangelen på visionær energipolitik - også på den grønne fløj, hvor man ikke ville acceptere naturgassen som en mulighed for denne overgang til vedvarende energi (i 1980 havde jeg en artikel herom i bladet Vedvarende Energi - 'Oplagt at koble naturgas og biogas', baseret på den amerikanske økolog og energianalytiker Barry Commoner, se hans bog fra 1979 'The politics of energy').
I artiklen står:
"Martin Lidegaard mener, at udfordringen bl.a. skal løses ved at forstærke udlandsforbindelserne"
Interessant, for når møllerne snurrer på liv og løs, så griner nordmænd og svenskerne, for så kan da nemlig importere billig elektricitet fra Danmark. Og da vore broderfolk udover at kunne grine, også har en vist tæft for forretning, kan de ved at kaste et blik i vejrudsigten måske opdage, aha, i morgen løjer vinden af, og så skal danskerne jo til at importere elektricitet fra vores vandkraft og/eller A-anlæg. Og el-prisen? Jamen den sættes naturligvis som alt andet i et liberalt marked efter udbud og efterspørgelsen, altså den for et nyk opad.
Skulle en og anden mene, snik-snak og jeg løber bare med en halv vind, så klik ind på dette link: http://www.emd.dk/el/
For på EMD kan det uhyre let konstateres, eksempelvis at her i januar måned, steg prisen hurtig titl tæt ved det dobbelte de dage hvor vinden ikke gad leje med.
Så flere udlandsforbindelser mener vores klima- og miljøminister åbenbart er løsningen og dermed en klog politik. Jeg mangler ord!
Og befolkningens bevågenhed desangående? Lig nul, for de færreste kreere sig desværre om hvad pokker der egentlig foregår og er i stedet faldet for den symbolpolitik der føres på området.
På sin vis forståeligt, for de fleste medier er jo også renset for en fornuftig tilgang til emnet, og at forlange eksempelvis Politiken skulle grave dybere i problematikken er muligvis også for meget at forlange. For hvorfor skulle chefredaktør Bo Lidegaard begynde at drille sin bror klimaminister Martin Lidegaard med sådan noget så ubehageligt som at stille dybdegående spørgsmål?
Det er ubegribeligt, at politikene (f.eks. Energipolitisk udvalg) ikke nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg (4-6 måneder), der - sammen med kvalificerede teknikere - skal kulegrave hele afgiftssystemet, og så fremlægge forslag til et totalt ændrede afgifter: - Størst afgift på ting, der ønskes reduceret - ud fra miljømæssige og forsyningsmæssige kriterier, - og mindst eller ingen afgift på ting, der ønskes fremmet.
Et par hurtige skud fra hoften:
Høj afgift på kul, olie, uøkonomiske personbiler/busser/lastvogne, dieseltog, - - - - fortsæt selv......
og lav eller ingen afgift (evt. tilskud til...) naturgas og biomasse, el- og hybridbiler, varmepumper, isolering og energiruder i boliger og institutioner, eltog . . . .
De decentrale kraftvarmeværker er en blandet gruppe, hvor de mest effektive nok bør bevares, så længe, de er effektive, mens de for små/ineffektive skal erstattes af brændeovne, elvarme og varmepumper - især nu, hvor vi åbenbart SKAL have en masse vindmøller.
De overflødiggjorte fjernvarmerør kan bruges til at sende lunkent vand rundt til varmepumperne, der derved får en meget høj COP (=kold fjernvarme). Osv - osv - osv.
Det var blot nogle løse skud........
De eksisterende kulkraftværker er "født" med maskineri til formaling af kul til kulfyring. Ved et "åbent hus" arrangement i sin tid, da Avedøreværkets blok 2 - officielt opført til fyring med biemasse - blev indviet, kunne jeg ved selvsyn konstatere, at blok 2 var udstyret med 3 stk kulmøller hver med en kapacitet på ca 50 ton/time.
Heldigvis er der da nogen, der har tænkt lidt fremad. En overgang til andet brændsel må formodes blot at indebære, at disse maskiner lægges i mølpose.
Det vil derfor stadigvæk være muligt returnere til kuldrift, hvor reserverne er meget store, og tendenserne synes da også at pege i retning af kulfyring stadigvæk er en realistisk fremtidsvision. [/quote]
De samme møller +/- bruges til formaling af træpiller ...
Holger.
Det er, mig bekendt, allerede sket. Og selvsagt helt nødvendigt.
De var altså slet ikke så smarte. Det løb kun rundt grundet tilskud.
Med alle disse afgifter og tilskud og reguleringer styrer energiministeren fuldstændig energimarkedet. Sidst har elvarmekunder fået 38øre mindre pr kWh, og husmøller får 2,5kr/kWh.
@ Svend Ferdinandsen
Dokumentation?
Dokumentation?[/quote]
Du behøver ikke svare Svend - jeg har fundet det :-)
Da der er tale om et produktionsUAFHÆNGIGT tilslud. (Grundbeløbet) så er det jo ikke noget der overhovedet påvirker den aktuelle drift på et kraftvarmeværk.
Altså valget mellem at producere varmen på motoren eller at gøre det på kedlen.
Dette valg er styret af elpriser, gaspriser og afgifter,
Bortfald af grundbeløbet vil selvsagt give en højere regning til varmeforbrugerne.
Da de gasfryede værker stadigt er hindret i at overgå til afgiftsfrit brændsel til VARMEproduktion, er biomasse kun en option, hvis det sker på et biomassefyret KRAFTvarmeværk, hvilket er en (for) dyr løsning for de fleste værker.
Det er klart at hvis de decentrale gasfyrede værker intet gør, så taber de konkurrencen. Men ved at effektivicere og især optimere udnyttelsen af varmen, så kan de fint klare sig i konkurrencen på elmarkedet.
Det opgaven egentligt går på, på decentrale værker, er at sikre at varmeproduktion på kedlerne ikke sker i noget særligt omfang, men erstattes af solvarme, varmepumper, industriel overskud etc.
Flemming, fin analyse
Grundbeløbet har dog også omkostninger, idet det forudsætter en tilstedeværelse med fuldt funktionsdygtigt produktionsapparat. Det koster altså penge både i finansiering, afskrivning, forsikring, vedligeholdelse mv. Og denne regning sendes ganske rigtigt til varmeforbrugerne.
Så er der skiftet til afgiftsfrit brændsel, men med det nye energiforlig pålægger jo netop afgifter på stort set alt.
Problemet for de decentrale værker bliver dog valg af løsning, idet den nuværende energipolitik mangler sammenhængskraft. Derudover vil finansiering være et betydeligt punkt og endelig er varmeforsyningslovens grundprincipper under voldsomt pres. Her er opgaven jo at sikre fjernvarmeforbrugerne de billigste priser, men med de mange alternativer kan det blive en umulig opgave.
Nu investerede de i dyre gasmotorer i stedet for en simpel kedel, fordi så blev varmen jo billig "spildvarme". Varmen blev ikke billig, for de kan ikke sælge el'en til produktionsprisen, særligt ikke da el'en egentlig bør belægges med ekstrainvesteringen i gasmotoren.
Det begynder at minde om at strø salt i såret, når nu de skal investere yderligere i varmepumper og store arealer til at hente varmen fra.
Hvorfor kan fjernvarmekunderne ikke bare få varme på den billigste måde?
Decentrale el-kraftværker, kan ombygges til at give billigere varme. I stedet for, at drive en generator, kan drives en varmepumpe, og således forbedre udnyttelsen. Man kan også lade generatoren stå der, så det bliver muligt at skubbe produktionen fra varmeproduktion med varmepumpe, til strømproduktion uden varmepumpe, og derved kunne fungere som "backup" for eksempel for vindmølleproduktionen. Producerer en vindmølle mindre strøm, så vil et kraftvarmeværk omstille produktionen, fra varme via en varmepumpe, til strøm.
En varmepumpe, på et kraft-varmeværk, der kun producerer varme, kan hæve udnyttelsen til langt over 100%.
Eneste problem er at alt den kolde luft der ledes ud, kan give et kuldeproblem omkring kraftværket, så det er svært at finde nok varmt luft til at varme med.
Hvorfor ikke tilbyde en højere pris for strømmen, hvis den kan styres hurtigt, så der kun produceres strøm, når der er behov? Derved, kan kraftvarmeværkerne indgå som buffer til vindmøllestrøm, og få mere for strømmen.
Hvis en bestyrelse for et varmeværk arbejdede for det modsatte, ville de hurtigt blive afsat.
Naturgas er dyrt især når man kun sammenligner indkøbspris.
Hvis vi kigger på Avedøreværket, så er der en havn, kul og biomasse lagre, fødetransportbånd (der kan brænde), lager for slagge, lastbiler, der kører frem og tilbage, et røggasfilter.
Alle disse anlæg koster penge at drive. De er alle knyttet til faste brændsler. Alligevel allokeres de som fælles udgifter, dvs. også til naturgassen.
Naturgassen kommer i et rør, har ikke noget lager på anlægget, har ikke et brændende transportbånd, bruger ikke røggasrensefilteret, bruger heller ikke slaggelageret eller andre udgifter til håndtering.
Hvem ved hvad, der egentligt er billigst?
Holger, jeg synes, du mangler afgift/tilskud, der tilgodeser forsyningssikkerhed.
Regulerbarhed: både på kort sigt - (døgn/uge basis) og lang sigt (årstid).
F. eks. følger solceller nogenlunde forbrugets døgnrytme om sommeren - men giver så godt som ingenting om vinteren. Vind har en vis korrelation med årsforbrugskurven, men ikke med døgnkurven. Kraftvarmeværkerne har stor reguleringsevne om vinteren - men ikke om sommeren, hvor varmeforbruget er lavt. Få afgifterne reguleret efter disse forhold og lave en tilpasning f. eks. hvert år - en instans skulle have den opgave at holde samme provenue, men fremme det ønskelige.Størrelsen af afgifter og tilskud og "det ønskelige" bør være politiske spørgsmål, men fordeling er ren teknik/statistik.
På samme måde bør afgiften på ledningsført energi reguleres efter døgn-, uge- og årskurven. Fjernvarme og gas (biogas) kunne vel også være dyrere om vinteren end om sommeren?
Kun ved fastlagt variation i energipris kan man få folk og virksomheder til at indrette sig efter prisvariationerne.