Slut med truede ål i danske supermarkeder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slut med truede ål i danske supermarkeder

En af verdens mest truede fiskearter, ålen, bliver nu umulig at købe i Coops butikker, der omfatter Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma.

Coop, der ejer butikkerne, har nemlig besluttet at stoppe al salg af ål fra næste uge.

Beslutningen kommer, tre år efter Dansk Supermarked med butikkerne Netto, Føtex og Bilka valgte at fjerne ålene fra kølediskene, samme år som ålen blev optaget på CITES II-listen over truede dyrearter, der betyder, at al international handel med ål bliver overvåget.

Læs også: I en flække i Jylland bliver ålens gåde afluret

»Vi er utroligt glade, for at Coop nu har valgt at lytte til den massive kritik fra både miljøorganisationer, forskere og forbrugere. Der er i dag kun få procent af ålebestanden tilbage i havene,« siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, i en pressemeddelelse.

Ålen er dog stadig truet af massiv kommerciel fangst og kan fortsat købes hos fiskehandlere og på restauranter, især i Asien, hvor den er en stor, meget dyr delikatesse.

Ud over den kommercielle fangst står fritidsfiskerne for knap 20 procent af den samlede ålefangst i Danmark.

I Danmark står DTU Aqua i spidsen for et europæisk projekt, der forsøger at få ål til at formere sig i fangenskab, så opdræt og fiskeri af ål kan ske på en bæredygtig måde. Og i Japan er forskere så langt, at det er lykkedes at få den truede japanske ål til at klare sig godt i fangenskab. Prisen for at opdrætte ål i fangenskab er dog alt for høje til, at metoderne er kommercielt attraktive endnu.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man fristes til at foreslå, at alle former for rogn også droppes af COOP og andre kæder - det forekommer dybt besyndeligt at vi f.eks. fortsat fortærer store mængder af torskerogn - når fisken angiveligt (stedvist) er truet......._8-)

  • 0
  • 0

Ålens største problem er nok ikke dem der bliver fanget. Deres største problem er snare den forurening de støder på, hvor de kommer frem. På samme måde som med hummer i Limfjorden. Før Cheminova var der mange hummer, efter var de ringen.

  • 0
  • 0

Tonsvis af glasål bliver indfanget og sendt til Kina der betragter dem som en delikatesse, ligesom meget andet vi andre siger bvadr til.

Det er 20 år siden jeg har smagt stegt ål.......snapsen er forhåbentlig ikke uddød hvis jeg finder en ål hos en fiskehandler.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået, så er de Ål som Coop sælger opdrættede... så vil det ikke bare lægge et større pres på de naturlige Ål, når Coop nu stopper med at sælge Ål.... forbrugerene vil vel stadigvæk efterspørge Ål....

  • 0
  • 0

Her er Coops egen begrundelse

"Coop stopper salg af ål
10. april 2012

Fremover er det ikke længere muligt at købe ål i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma.

”Årsagen til at vi fjerner ål fra vores butikker er, at ålen er truet, og der fortsat er et kraftigt pres på den bestand, der er tilbage. Samtidig mangler vi bedre beviser for, at de ål, vi sælger, kan produceres mere bæredygtigt”, siger CSR-chef Katrine Milman, Coop.

Coop har de seneste år udelukkende solgt ål, der stammer fra danske åleopdræt. Her er producenterne forpligtet til sætte mindst 20 procent af ålene ud i naturen, når de har vokset sig fede i bassin. Men efter at have fulgt dette projekt i en periode, mener Coop, at der mangler den nødvendige dokumentation for, at salget ikke truer ålebestanden.

”Vi vil også fremover nøje følge de forsøg, der laves for at skabe en bæredygtig åleproduktion. Når det lykkes at skabe en produktion, der ikke truer den samlede bestand, er vi parate til at tage ål tilbage i butikkerne – men ikke før,” siger Katrine Milman.

WWF Verdensnaturfonden roser Coops beslutning om at stoppe salg af ål.

”Det er utroligt positivt, at Coop ikke længere vil sælge ål. Ålen er en af de mest truede fiskearter, og der er i dag kun få procent af bestanden tilbage på verdensplan på grund af blandt andet massivt fiskeri og ødelagte levesteder,” forklarer Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

”Indtil forskerne knækker koden for, hvordan man får ålen til at formere sig under opdræt, er vi nødt til internationalt at frede ålene,” siger Gitte Seeberg og opfordrer samtidig alle restauranter og fiskehandlere til at følge Coops eksempel og fjerne ålen helt fra menukort og kølediske.

De ål, der er i Coops butikker nu, vil blive solgt, men der bliver altså ikke købt flere ind."

  • 0
  • 0

Respekt! for signalværdien i at en store supermarkedskæde går ud med den besked. Der kunne helt sikkert gøres meget andet, og det bør der også, men hvert lille skridt tæller.

MVH
Jan - der vil lægge mere af mine indkøb i COOP efter dette.

  • 0
  • 0

Håber bare den aktuelle forskning i ålens livscyklus, kan sætte skub i at løse de problemer der er for arten på globalt plan. Det vil forhåbentligt også skabe et fundament for bæredygtigt opdræt, for ål det smager dælme godt!

http://ing.dk/artikel/126641-i-en-flaekke-...

PS. synes man ikke om at fortære fiskerogn på grund af særlige etiske grunde, ja så kan man faktisk købe et dansk opfundet (bæredygtigt) produkt lavet af blandt andet tang og rapsolie: Caviart. Smager glimrende og nej...jeg har ikke aktier i firmaet :-)

  • 0
  • 0

Nok har der sikkert engang været overfiskeri, jeg ville nødig være en ål på vandring i Øresund dengang sundet var fyldt med Bundgarn / Ålegårde langs hele kysten.
Andre har påstået bygningen af Øresundsbroen er årsag til udrydningen.
Forurening; jo, de levede fint ude ved de store kloakudløb, bare ikke strømmen vendte, når de var gået i ålerusen.
Jeg har en helt anden teori:
Ålekrager, Aukenfugle (Æret være hans minde !) de såkaldte Skarver der var så spændende første gang vi så dem, hvor der ikke var ret mange af dem herhjemme for 30 år siden, har skylden.
Efter de er blevet fredet har de simpelthen ynglet så meget at de er her i så store mængder at Mågebestanden er mindre end en fjerdedel af hvad den var dengang. Grunden til dette er at Skarven på kort tid simpelthen har støvsuget havbunden for næsten alt levende i form af Ål og og andre småfisk, mågen også lever af. Prøv at holde øje med en Skarv i nærmeste havn, så vil I se hvad den kan !
I dag er det faktisk mågearterne der burde fredes, de er meget smukke hvis de ellers kan finde deres føde !
Venligst Jacob Petersen.

  • 0
  • 0

Jacob Petersen:
Det med Skarven kan du have en pointe i. Det er en meget grådig fugl, så det kan godt være, at fredningen af dem er lykkedes alt for godt, så de er blevet en slags flyvende rotter.

  • 0
  • 0

Det synes ikke at give mening, at frede ål og skarv samtidig. Jeg vil hellere spise ålene end at lade skarverne spise dem. Disse luftens rotter plyndre også meget andet fiskeyngel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten