Vi kommer hurtigt til at mangle halm til den grønne omstilling, hvis landbruget skal hjælpe med at skære 70 procent af udledningerne inden 2030.
Derfor lægger Det Nationale Bioøkonomipanel med en række anbefalinger op til, at der bliver sat gang i udviklingen af nye kornsorter med et større halmudbytte.
Med andre ord. Slut med stråforkortning. Nu skal det gå den anden vej.
Men faktisk er det arbejde allerede gået i gang hos Sejet Planteforældning, der efter 75 års fokus på at gøre kornene større, nu vil gøre stænglerne større.
»Det er jo et helt nyt fokus for os, men vi forventer, at der bliver en fremtidig meget stor efterspørgsel på biomasse til biogas, pyrolyse. Så ud fra en rent købmandsmæssig vurdering, tror vi det bliver en god forretning,« siger Birger Eriksen, der er direktør i Sejet Planteforældning.
Ifølge Birger Eriksen viser de foreløbige undersøgelser, at der allerede er 20 procent variation i størrelsen på stænglerne inden for de nuværende sorter.
På en af deres forældningsmarker ved Horsens bruger de droner til at spotte sorter med størst halm-masse.
De større stængler kommer uden mindre korn.
Det Nationale Bioøkonomipanel er nedsat af regeringen til at rådgive i bedst brug af bioressourcerne i Danmark, og de bygger blandt andet deres sæt af anbefalinger på en baggrundsrapport udarbejdet af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
I anbefalingerne peger forskere og erhvervsliv også på halm som en af de afgrøder med det største uudnyttede potentiale.
Halm kan bruges til alt fra biokemikalier til biomaterialer, kul og brændstoffer på grund af sit høje indhold af sukkerstoffer og lignin.
Helt centralt er brugen til biogas.
Sådan har det langtfra altid været. Halm er gået fra at være hadet til elsket af ejerne af biogasanlæg.
»For 12 år siden var både halm og dybstrøelse (underlag i stalde, typisk af halm: red) noget biogasanlæggene var meget nervøse for at bruge af frygt for et stort flydelag, der stoppede anlæggene til. I dag er det helt omvendt,« siger biogasspecialist Søren Tafdrup, der har arbejdet 36 år for Energistyrelsen.
Holdningen til halm ændrede sig, efter landmænd for omkring syv år siden begyndte at smide halm ind i ensilagestakke af energiafgrøder for at opsuge saften.
Den ensilerings-praksis fik blødgjort halmen og gjorde det pludselig meget bedre at bruge i biogasanlæg.
På fem år steg brugen af halm i biogasanlæg fra 20.000 ton om året til næsten 200.000 ton i dag, så udviklingen går stærkt. Men der ligger stadig et uudnyttet potentiale på 1,5 mio. ton, som står tilbage på marken eller nedmuldes, skriver Det Nationale Bioøkonomipanel i deres rapport.
Det svarer - ifølge beregninger fra Biogas Danmark - til 19 PJ biogas, der vil kunne opvarme 289.000 boliger i stedet for naturgas.
Går man ud og kigger på en høstet mark, så ser man tydeligt en del af det uudnyttede potentiale, forklarer Søren Tafdrup.
»Den nederste del af stråene står jo tilbage, og det er netop dem med mest biomasse. Så hvis landmanden blot sænker sit skærebor en anelse, så er der store gevinster at hente,« siger Søren Tafdrup.
Formanden for Det Nationale Bioøkonomipanel, Asbjørn Børsting, minder dog om, at en del af halmen i dag nedmuldes for at forbedre jorden.
I Bioøkonomipanelets egen rapport peger forfatterne dog på, at halmen så og sige kan vende tilbage til jorden igen som biokul efter at have været brugt i et biogasanlæg og gennemgået pyrolyse.
»Men det er også vigtigt at sige, at vi mangler mere forskning i, hvad der sker, når man nedmulder store mængder kulstof,« siger han.
Uanset hvad, så kigger vi ind i en fremtid, hvor der bliver voldsom kamp om al natur og landbrugsområder i fremtiden. Derfor skal vi skaffe mere fra et mindre areal.
Panelets seneste rapport peger dog på, at vi har nok bioressourcer i Danmark til 'at opfylde alle de behov, som udfasning af fossile ressourcer, samt ønsket om negative drivhusgasemissioner efterlader'.
Ifølge rapporten er det muligt at øge udnyttelsen af bioressourcer fra danske arealer med op imod 10 mio. tons tørstof, 'samtidig med at miljø- natur- og klimabelastningen fra arealerne i produktion er reduceret, og der er frigjort arealer til natur og biodiversitet,' fremgår det.
