Slut med at smide vinduer med PCB i affaldsforbrændingen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slut med at smide vinduer med PCB i affaldsforbrændingen

Private og håndværkere kan ikke længere blot dumpe deres gamle vinduer i en container på de genbrugspladser i hovedstaden, som Amagerforbrænding bestyrer.

Som de første herhjemme kræver Amagerforbrænding sortering af vinduerne. Det sker for at forhindre, at termovinduer med miljøgiften PCB havner i affaldsovnene.

Borgerne og håndværkere i Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Hvidovre Kommuner skal derfor opsøge en genbrugsvejleder, når de er kørt på genbrugspladsen med deres udtjente ruder i traileren.

Genbrugsvejlederen hjælper med at fastslå, om der er risiko for, at ruderne indeholder PCB. Det var tilfældet for mange af de termoruder, som blev sat op i danske hjem mellem 1965 og 1975.

PCB i 17 procent af termoruderne

Selv om de fleste ruder fra den periode sandsynligvis er skiftet, så sidder der stadig tusindvis tilbage i bygninger herhjemme. Ifølge norske erfaringer indeholder 75 procent af dem PCB.

Norge har en landsdækkende returordning for termovinduer, der sikrer, at ruder med PCB bliver frasorteret og brændt af som farligt affald.

Hvis der er PCB i det termokit, der holder glasset fast til rudernes indre metalramme, er det nemlig altid i så høje koncentrationer, at det skal klassificeres som farligt affald. Herhjemme kan det kun behandles efter reglerne ved at blive brændt af på Kommunekemi.

Amagerforbrænding gennemførte sammen med Vestforbrænding en stikprøveundersøgelse af 300 vinduer afleveret på genbrugspladsen i Hvidovre over en periode på et par uger i 2008. Den viste, at 17 procent af dem indeholdt PCB. Den højeste koncentration af PCB i termokittet var 25 procent.

Rapporten blev præsenteret for Miljøstyrelsen samme år med håb om en landsdækkende indsamlingsordning. Men der er ikke kommet nationale retningslinjer.

»Vi var nødt til at agere«

Konsekvensen er, at Kommunekemi endnu ikke har modtaget over 1.000 termoruder til afbrænding, mens nordmændene indsamler cirka 70.000 ruder om året. I Danmark er ruderne ifølge en rundringning, som Teknologisk Indsigt har foretaget, tidligere havnet på deponi. I dag bliver langt de fleste brændt af sammen med almindeligt affald, hvilket også strider mod reglerne.

»Vi afleverede vores rapport i 2008 med håb om, at der kom nationale retningslinjer. Men vi kunne ikke blive ved med at vente. Vi var nødt til at agere, når vi ved, at vi har et problem. Derfor valgte vi i samarbejde med Københavns Kommune at sætte et storskalaforsøg i gang,« fortæller projektleder Helena Nielsen fra Amagerforbrænding.

Forsøget, der begyndte i efteråret sidste år, skal afklare, hvor store mængder termoruder der er tale om, hvilken arbejdsindsats det kræver ude på genbrugspladserne, og hvor store omkostningerne ved indsamlingen er.

At det koster ekstra, er der ifølge Helena Nielsen ikke tvivl om. Det skyldes blandt andet regningen til Kommunekemi for at brænde vinduer med glas og det hele af ved 1.100 grader.

Dropper dyre analyser

Hun er også sikker på, at en del af de vinduer, der ender på Kommunekemi, rent faktisk ikke indeholder PCB. Det er imidlertid meget vanskeligt at afgøre.

I nogle tilfælde er vinduesrammen mærket med en kode eller et produktionsår, som kan fortælle, om den er i risikozonen. Derfor har genbrugsvejleder Ole Edvardsen en lup med til at læse i de små bogstaver i rammen, da Teknologisk Indsigt besøger genbrugspladsen i Hvidovre.

I andre tilfælde kan håndværker eller borgeren fortælle, hvornår det er sat i. Men ofte er det umuligt at fastslå yderligere detaljer. Så ryger vinduet for en sikkerheds skyld med i containeren til Kommunekemi.

Ole Edvardsen skyder på, at mellem hvert tredje og hvert fjerde termovindue, som bliver afleveret på Hvidovre Genbrugsplads, ender på Kommunekemi.

Foreløbig har Amagerforbrænding sendt tre containere af sted, altså meget små mængder i forhold til indbyggertallet. Det skyldes, at affaldet fra de store renoveringsprojekter aldrig kommer på genbrugspladserne.

Håber at få flere med

Mængderne er også for små til, at det har kunnet betale sig at etablere en ordning, hvor glasset bankes ud af ruderne og bliver genbrugt.

»Men hvis flere gør som os, så vil håndteringsfirmaerne også have et incitament til at etablere en sortering af de enkelte dele af vinduet,« siger Helena Nielsen.

Hun forventer, at forsøget med at indsamle PCB-holdige termoruder bliver evalueret, når ordningen til efteråret har været i gang et års tid.

PCB er en del af det beskidte dusin, som er navnet på 12 særligt persistente miljøgifte, der er reguleret af Stockholm-konventionen. PCB ophobes i fødekæden, og blandt andet de hormonforstyrrende virkninger ved at spise fisk med højt PCB-indhold er veldokumenterede.

PCB blev forbudt i byggeriet herhjemme i 1976, hvor det blev anvendt fra 1950'erne. Alligevel er der først i de senere år kommet fokus på de problemer, miljøgiften giver for indeklimaet.

Miljøstyrelsens regler for håndtering af PCB-affald er helt enkle, når det gælder koncentrationer over 50 ppm (parts per million): De skal forbrændes som farligt affald.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten