Til trods for at skrotningsordningen, der giver ejere af dieselbiler fra 2005 eller tidligere op til 5.000 kroner for at sende deres gamle bil på pension, rent faktisk virker og får de gamle stærkt forurenende øser væk fra gaderne, så er det slut med ordningen i 2021.
Ifølge forslaget til en Finansloven for 2021, så er der ikke afsat penge til skrotningsordningen til næste år.
Miljøstyrelsen har ellers fastslået, at ældre dieselbiler er nogle af de største udledere af de sundhedsfarlige NOx-gasser og skadelige partikler.
»En dieselbil fra før 2006 udleder i gennemsnit cirka fire gange mere NOx og væsentligt flere partikler end en ny dieselbil,« fremgår det af styrelsens hjemmeside.
Miljøstyrelsen har også konkluderet – efter skrotordningen genåbnede i februar – at tilbuddet om en præmie på bare tre uger havde betydet, at 9.150 dieselbiler blev skrottet.
»Det er et tegn på, at ordningen har virket efter hensigten, hvor en masse af de mest forurenende dieselbiler blev skrottet langt hurtigere, end de ellers ville,« sagde kontorchef Anne Elizabeth Kamstrup, Miljøstyrelsen ifølge styrelsens pressemeddelelse.
Nu fastslår miljøminister Lea Wermelin i et svar til Folketinget, at der – trods nedlæggelsen af skrotordningen på finansloven – er behov for at gøre noget for at få de ca. 100.000 tilbageværende dieselbiler væk fra gaden. Antallet, oplyser hun, estimeres på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
»Det er fortsat vigtigt at overveje initiativer, der kan fremme udfasningen af de ældste og mest forurenende dieselbiler,« skriver hun og understreger også, at puljen har »sendt det signal, at ældre dieselbiler ønskes væk fra vejene.«
Med andre ord: Det duer ikke at lade de gamle dieselbiler være i fred.
Seniorrådgiver og ph.d. Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling, peger på at det velkendte effektive redskab mod de gamle dieselbiler uden filtre er miljøzoner, og at det også bør indføres i mellemstore byer.
»Så fjerner man de mest forurenende biler fra de steder, hvor de gør størst skade. Det var jo det, som også S lovede i valgkampen, men fortsat ikke har leveret på,« siger han til Ingeniøren.
I 2019 var der afsat 70 millioner på finansloven til skrotning, mens tallet i år er knap 28 millioner.
