Slut med palmeolie i tanken og solcelle-forhindringer: EU klar med spilleregler for VE
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slut med palmeolie i tanken og solcelle-forhindringer: EU klar med spilleregler for VE

Illustration: Kristian Sylvester-Hvid

Efter lange og svære forhandlinger, bliver der klokken 3:30 i nat blev endelig nået til enighed om et nyt direktiv for vedvarende energi i EU i perioden 2020 til 2030. Forhandlingerne resulterede i, at EU samlet set skal nå en andel af vedvarende energi på 32 procent i 2030.

To af punkterne tiltrækker sig især opmærksomhed: Det første er, at myndighederne ikke længere må lægge hindringer i vejen for, at private kan deltage i omstillingen af energisystemet.

Direktivet slår fast, at privatpersoner, lokale myndigheder, små virksomheder og kooperativer må producere, forbruge, gemme og sælge deres egenproducerede vedvarende energi uden urimelige administrative byrder, skatter eller afgifter. Reglerne kommer til at gælde for anlæg op til 25 kW.

Inden 2030 skal EU udfase al brug af palmeolie i transportsektoren. Illustration: Graig og Wikimedia Commons

Læs også: Derfor er flydende biobrændsel blevet henvist til et liv i skyggen

Konkret betyder det for eksempel, at lande som Rumænien ikke længere kan forlange, at private husholdninger, der ønsker sælge el fra solceller til nettet, skal oprette en privat virksomhed, som det er tilfældet i dag. På samme måde gælder det i dag i Spanien, at private energiproducenter pålægges høje tariffer og administrative forhindringer.

Fra Greenpeace Europe er der stor begejstring for det nye direktiv. Energipolitisk rådgiver Sebastian Mang siger:

»For første gang anerkendes almindelige menneskers ret til at deltage i europas energirevolution og fjerne nogle meget store barrierer i kampen mod klimaforandringer,« siger han, men understreger dog, at målet om 32 procent vedvarende energi i 2030 stadig er alt for lavt i organisationens øjne.

Mere elektrisk transport og ud med palmeolie

Den anden større forandring handler om transporten i EU, som nu får et konkret mål for vedvarende energi på 14 procent 2030. Her er en af de afgørende punkter, at palmeolie helt skal udfases i 2030.

Palmeolie har ellers været en af de foretrukne måder at leve op til EU’s iblandingskrav for de flydende brændsler. Det er imidlertid bredt anerkendt, at klimapåvirkningen fra palmeolie er cirka tre gange så høj som fra fossil diesel samtidig med, at der ryddes store områder af regnskov for at dyrke palmer. I første omgang fastfyses de nuværende niveauer for brug af palmeolie.

Det bliver også frivilligt for enkelte medlemslande, hvor meget førstegenerations bioethanol de ønsker at iblande deres benzin. Samtidig sættes der et mål om 3,5 procent andengenerations biobrændsler – eksempelvis fremstillet på basis af restmaterialer fra træindustrien.

Læs også: Byggeforsker: Nyt byggedirektiv vil stoppe vindmøller og solceller

Samlet set er der stor opbakning til det nye direktiv fra en lang række miljøorganisationer. Transportmedarbejder Jeppe Juul fra Økologisk Råd siger i den forbindelse:

»Det er en stor sejr, at vi endelig får sat en stopper for brugen af palmeolie til biodiesel. Vi havde hellere set, at det var sket i morgen, men en udfasning frem mod 2030 er stadig ret godt,« siger han.

Også energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) glæder sig over resultatet. På Twitter skriver han, at Danmark har været med til at presse i en ambitiøs retning.

Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening, siger:

»Det er utroligt positivt, at man nu i Europa er blevet enige om en ambitiøs målsætning for den grønne omstilling. 32 % med mulighed for mere efter en evaluering i 2023 er et flot kompromis.«

Måske bliver det endelig lovligt for private at montere få solceller med micro invertere ligesom i andre lande uden at skulle godkendes, betale 1600kr i gebyr mm.

  • 21
  • 2

Godt gået EU! Der er dog 18 måneder til reglerne træder i kraft. Det bliver spændende af få afprøvet hvad der er "urimelige administrative byrder, skatter eller afgifter" Der skal nok nogle sager for EU domstolen for at finde den juridiske grænse mellem rimeligt og urimeligt i denne sammenhæng.

  • 23
  • 1

Mon ikke vi så bliver nødt til at rydde op i vores afgiftsrod?
Hvis en forbruger bruger el til opvarmning er der afgift på han/hendes el-regning.
Hvis naboen bruger fjernvarme til opvarmning er der afgift i produktionsleddet.
Hvem er det der skal betale afgifter? Forbrugerene eller producenterne?
Jo flere nye systemer der vinder frem, jo værre bliver det, når man ikke ved det.
vh Mogens

  • 9
  • 0

..at man ikke forbyder brug af palmeolie til biodiesel øjeblikkeligt, når det fra dag til dag kan erstattes af fossil olie.

  • 18
  • 0

Lige nu er sagsbehanlingstiderne for ansøgning om tilsagn 14 - 26 uger FØR du må installere et solcelleanlæg. Når du så har fået tilsagn, og tilsluttet dit anlæg, går der igen 14 - 26 uger før du har fået det godkendt, og kan tage det i brug.

  • 7
  • 0

Mit tag kan dækkes af ca 23 kWp solceller. Halvdelen vender mod øst og halvdelen vender mod vest. Så som teknologien ser ud lige nu, rammer mit tag ikke hovedet mod loftet på de 25 kW. Men det vil dag være ærgerligt/dumt, hvis man fordobler effektiviteten på solceller, og hele taget ikke må benyttes til at producere strøm.

Jeg tror, at grænsen på de 25 kW inden 2030 vil blive alvorligt udfordret af den teknologiske udvikling.

  • 6
  • 5

Jeg tror, at grænsen på de 25 kW inden 2030 vil blive alvorligt udfordret af den teknologiske udvikling.


25 kW, svare til 36 A pr fase (I = 25 kW/(400 V * KVROD(3))

Jeg syntes det dækker betegnelsen "privatpersoner, lokale myndigheder, små virksomheder og kooperativer" meget godt...

Den del der får mest betydning for Danmark er nok at kommuner i fremtiden ikke er tvunget til at oprette en selvstændig virksomhed og sælge strømmen til nettet for bagefter at købe den tilbage med fuld afgift, når de opsætter mindre anlæg på skoler, institutioner og andre kommunale bygninger...

  • 15
  • 0

@Michael Rangård
Jeg er ikke uenig,
og ved godt at jeg er lidt ude at sælge elastik i metermål, men:

Et "almindeligt" tag koster mellem under 150 og 1600 kr/m2, afhængig af materialevalg og hvor mange mandetimer man skal betale.

Et tag hvor selve taget består af solceller kan man i dag få for 1500-1700 kr/m2.
Den vil i sin levetid producere mellem 2500 og 3700 kWt i løbet af sin levetid.
Det giver en indtjening/sparet-el-indkøb på mellem 575 kr (salg til spotpris på 23 øre/kWt) og 4400 kr (sparet indkøb af el til 120 øre/kWt).

Vi har alle brug for tag og har under alle omstændigheder udgiften. Strømmen fra et solcelletag, som vi alligevel skal købe som tag, er dermed set fra et samfundsøkonomisk synspunkt billig, da vi skal investerer noget, der ligner det dobbelte for at få tag og strøm hver for sig.

Derfor vil det om 10-15 å,r når prisen på et tag af solceller er faldet tilstrækkelig i pris, være for dyrt ikke at lave tag med solceller. Og afhængig af tagstørrelser og teknologisk udvikling af solcellerne vil man i en hel del tilfælde komme over de 25 kW.

Også vi der opstå spørgsmål om strømmen ikke skal bruges ("smides væk")?, skal man lave et selskab blot fordi man har et tag? osv.

  • 2
  • 1

, er 3 gange den fra fossil, dvs alm. diesel!?
Dette udsagn kræver uddybning . Er det regnskovsfældning man indregner og et det det tilknyttede maskinbrug, fragt og raffinering? Jamen det et jo det rene vandvid hvis det er tilladt at komme i et køretøj! Jeg er forarget over at det kan få lov at fortsætte mange år fremover : Fy for Fanden ☠

  • 6
  • 0

Derfor vil det om 10-15 å,r når prisen på et tag af solceller er faldet tilstrækkelig i pris, være for dyrt ikke at lave tag med solceller. Og afhængig af tagstørrelser og teknologisk udvikling af solcellerne vil man i en hel del tilfælde komme over de 25 kW.


Ja ok, den havde jeg ikke lige tænkt på... Men jeg er sikker på at de 25 kW er inverterens og ikke solpanelernes effekt. Dvs. man kan designe et system hvor solpanelerne leverer energi både til en 25 kW inverter og til et batterilager, således at hele taget kan udnyttes til energiproduktion og bare forlænge fuldlastproduktionen når solpanelerne ikke mere leverer energi.

Allerede i dag er der folk der sætter op til 9 kW paneler på en 6 kW inverter for at optimerer indtjeningen... Men, der er jo heller ikke noget der forbyder at man etablerer større anlæg end de 25 kW, det bliver bare ikke under de lempelige regler som EU lægger op til. Og et eller andet sted bliver EU jo nød til at sætte grænsen, der skal nok være nogle solcellebaroner der sidder og overvejer om reglerne gør det muligt at etablerer 1.000 stk. 25 kW anlæg på en mark og få det ind under nogle mere lempelige regler...

  • 6
  • 0

citat: "Halvdelen vender mod øst og halvdelen vender mod vest."
Jeg har solceller mod syd, med effekt på 9 kw, men med konvertere, der stopper dem når de når 6 kw. Overkapaciteten gør at de starter før om morgenen og slutter senere om aftenen. Og det har rigeligt kunne betaler overprisen. Men havde jeg nu haft et tag med halvdelen mod øst og halvdelen mod vest, tror jeg at den fordel ville have været endnu større, så jeg tror ikke det er en dårlig ide at sætte solceller på det tag, de skal "bare" være lidt over demissionerede.
vh mogens

  • 5
  • 0

"Direktivet slår fast, at privatpersoner, lokale myndigheder, små virksomheder og kooperativer må producere, forbruge, gemme og sælge deres egenproducerede vedvarende energi uden urimelige administrative byrder, skatter eller afgifter. Reglerne kommer til at gælde for anlæg op til 25 kW"

Hvis et antal husejere går sammen om at købe et 25kw solcelleanlæg på inverter siden, eventuelt med tilhørende batteri og i den forbindelse opretter et "kooperativ" forening eller et APS, så er del vel indenfor reglerne?
Systemet kan sagtens være meget større på solcellesiden fx 5 huse med hver 10kw solcelle effekt. Når der er meget produktion sælges 25kw gennem den fælles inverter, der forbruges effekt til huse og biler samtidig med produktionen og batteriet oplades.
Solcellerne kan fordeles i medlemmernes haver eller tage - hvor det bedst passer den enkelte. Flere medlemmer giver en udjævning af forbrug og produktion i forhold til at hvert hus har sig eget anlæg og mulighed for at investere i professionelt grej der kan holde. Overskydende produktion om sommeren sælges til nettet. Jeg må have fat i min nabo så vi kan planlægge....

  • 5
  • 0

"Konkret betyder det for eksempel, at lande som Rumænien ikke længere kan forlange, at private husholdninger, der ønsker sælge el fra solceller til nettet, skal oprette en privat virksomhed, som det er tilfældet i dag."

Hvis private har fri adgang til elnettet (en vital del af vores infra struktur), hvem skal staten så komme efter når noget går galt ? Jeg synes det lyder fornuftigt at kræve at aktører på el-markedet opretter et privat firma og kan stilles til ansvar for deres handlinger.

Dette er ikke det lokale grøntsagsmarked.

  • 0
  • 10

Hvis et antal husejere går sammen om at købe et 25kw solcelleanlæg på inverter siden, eventuelt med tilhørende batteri og i den forbindelse opretter et "kooperativ" forening eller et APS, så er del vel indenfor reglerne?

Det kræver at alle husene indgår I samme ejerskab som anlægget, med andre ord, sælg til hus til et selskab, der kunne hedde "Sådan undgår vi elafgifter".
Det selskab skal eje husene og solcelleanlægget, 100%.
Ellers er det et elforsyningsselskab, der skal opkræve afgifter af den el, som distribueres.

  • 3
  • 0

Hmmm - det er en udlægning. En anden er udlægning kunne være at strømen jo er egen produceret og derfor ikke skal belægges med afgift. De elektricitet der eksporteres ud af systemet skal selvfølgelig afgiftbelægges. Det kommer vel til en fortolkning af om det er rimeligt eller urimeligt af pålægge et sådant selskab at afregne el afgift mm.

Nå, men alene muligheden for at måtte sende 25kw effekt ud i verden der SKAL afregnes "rimeligt", er en game changer for private. Det passer meget godt ind i mine fremtidsplaner for vedvarende energi også selv om naboen måske ikke må være med.

  • 0
  • 1

Hør nu her.... et flertal i Folketinget ønsker ikke at "frigive" solceller - med Finansministeriet som hovedaktør er indført en lang række hindringer mod solceller hos private, almene boligforeninger, fællesanlæg og kommuner.
Årsagen er, at staten mister indtægter, når folk selv producerer deres strøm.
Bare vent.... når det politiske flertal skal definere, hvad der her i DK er "urimelige administrative byrder, skatter eller afgifter" så vær sikker på, at alle eksisterende regler, skatter og afgifter absolut ikker er "urimelige" - den slags gummi-formuleringer fra EU får ingen betydning....giver kun en lang næse til os der vil den grønne omstilling.... med solceller....

mvh
Karl - med 14 års erfaring fra det grønne politiske arbejde på borgen.

  • 4
  • 1

Hvis private har fri adgang til elnettet (en vital del af vores infra struktur), hvem skal staten så komme efter når noget går galt ? Jeg synes det lyder fornuftigt at kræve at aktører på el-markedet opretter et privat firma og kan stilles til ansvar for deres handlinger.


Det styres af de aktuelle grid codes. Private er lige så ansvarlige som virksomheder, over for at overholde alle de krav der er til at være tilsluttet nettet og netelskabet kan til enhver tid afbryde forbindelsen til en kunde, hvis denne ikke overholder de aktuelle krav.

  • 6
  • 0

@Michael rangård
enig, som privat står du også til ansvar for dine handlinger, men som firma har du (ofte) en forsikring der dækker når du laver noget l***. Og at nedlægge et grid stort eller lille kan koste mere end en privat husholdning kan forventes at ligge inde med.

  • 0
  • 3

Hos Greenpeace Europe er der stor begejstring for det nye direktiv. Energipolitisk rådgiver Sebastian Mang siger:

»For første gang anerkendes almindelige menneskers ret til at deltage i europas energirevolution og fjerne nogle meget store barrierer i kampen mod klimaforandringer,« siger han, men understreger dog, at målet om 32 procent vedvarende energi i 2030 stadig er alt for lavt i organisationens øjne.

Jeg deler skam Greenpeace’s begejstring. Men jeg har også erkendt at el købes/sælges på et liberaliseret marked. Så når jeg vil sælge er det til markedspris og. når jeg vil købe er det til markedspris ikke ?
Ud fra en del af de ovenstående indlæg kunne det godt se ud som om der er nogen, som gerne vil have alle fordelene, men ikke vil deltage ved ret mange af udgifterne/ulemperne.
Den eneste reelle konsekvens af sådan en holdning må være at gå “off-grid” og økonomisk er vi stadig et stykke fra at det er rentabelt for den enkelte forbruger.
Desuden har vi jo i Danmark en god og lang tradition for at stå sammen om fælles løsninger til gavn for alle.

  • 6
  • 0

Den eneste reelle konsekvens af sådan en holdning må være at gå “off-grid” og økonomisk er vi stadig et stykke fra at det er rentabelt for den enkelte forbruger.


Jeg så da gerne at vi kunne:
Betale Y-Kroner pr md for at være tilsluttet elnettet med 3 x Z-Ampere
Opstille Havvindmøller på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen
Opsætte solceller på vore hustage også på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen.

Derefter så købe/sælge/lagre strøm efter behov og muligheder.

Hvorfor andelsbasis på vores husstage?
Jo for det giver mulighed for folk i lejligheder også kan få solcelle strøm på nettomåler ordningen, uden vi skal plastre vores fine landbrugsjord til med grimme solpaneler (varme/celler)

Så kan affaldsforbrænding + kraftvarme, Nordisk Hydro, Svensk A-kraft, polsk kulkraft, Tesla og andre batterifabrikanter alle byde ind med backup.
Så kan vi ovenikøbet lave en Co2 beskatning der gør det møg dyrt for fossilenergi at være med.

Men nuværende energi producenter vil kæmpe med alle tænkelige midler for at undgå at deres nuværende malkekvæg ikke længere kan malkes.

  • 3
  • 4

Betale Y-Kroner pr md for at være tilsluttet elnettet med 3 x Z-Ampere

Fint, for så betaler du for den omkostning der rent faktisk er. Det eneste der giver mening er at betale separat for tilslutning og forbrug.

Opstille Havvindmøller på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen

Giver kun mening, hvis det forbrug, der ikke en til en tidsmæssigt dækkes af vindmøllerne købes til indkøbspris. Og hvis den produktion der ikke en til en tidsmæssigt aftages i eget forbrug sælges til markedspris.
Ren nettoordning på alt forbrug og produktion uanset tidsmæssigt sammenfald er bare ren privatøkonomisk tænkning i at få andre til at betale for sig.

Opsætte solceller på vore hustage også på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen.

Igen det samme med tidsligt sammenfald mellem forbrug og produktion. Er der ikke det så må man sælge og købe til markedspris, og ikke søge at vinde uretmæssigfordel ved at få andre til at betale for sig.

Så kan vi ovenikøbet lave en Co2 beskatning der gør det møg dyrt for fossilenergi at være med.

Det hensigtsmæssig er selvfølgelig at beskatte der hvor skaden sker. Dvs. det er ikke aftageren der skal beskattes, men producenten/importøren efter C02 belastningen ved den pågældende el.

  • 5
  • 1

Opstille Havvindmøller på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen
Opsætte solceller på vore hustage også på andelsbasis og benytte nettomåler ordningen.


Efter min overbevisning skal der være en hvis fysisk sammenhæng mellem produktion og forbrug, for at nettomålerordningen giver mening...

Solceller der er placeret på boligens tag eller en boligforening, der har et par vindmøller og en solpark i baghaven giver ikke nogen skævvridning i elsystemet... Men vi skal ikke lave et system hvor produktionen opføres i den anden ende af landet og afregnes på en nettomålerordning... F.eks. Bornholm har et maks forbrug på omkring 35 MW. Det vil ikke give mening at der opsættes en 400 MW havpark øst for Bornholm, og strømmen afregnes med nettomålerordning i Aarhus...

  • 1
  • 0

Følgende

og kooperativer må producere, forbruge, gemme og sælge deres egenproducerede vedvarende energi

tyder på, at boliglejere og lejlighedsejere samt andre, der ikke ejer egne jorde og tage kan være med i solcelle-laug, men

Egenproduktion kræver at det er en og samme ejer, der ejer produktionsanlæg og installationen, som bruger den producerede el.

siger det modsatte.

Sikrer EUs nye VE Direktiv, at alle EU borgere får mulighed for at producere og benytte egen VE på lige fod?

  • 0
  • 0

Egenproduktion kræver at det er en og samme ejer, der ejer produktionsanlæg og installationen, som bruger den producerede el.

        siger det modsatte.    
        Sikrer EUs nye VE Direktiv, at alle EU borgere får mulighed for at producere og benytte egen VE på lige fod?  

Mads.

Det tror jeg ikke det gør.

Når du skriver "får mulighed for at producer og benytte egen VE på lige fod?" Så har du netop bevæget dig ind på begrebet egenproduktion.

Som du sikkert godt ved, så er egenproduktion ensbetydende med 100% sammenfald mellem at eje VE anlæggene og eje de anlæg, som forbruger strøm derfra.

Alt andet vil have som konsekvens at der handles med VE på den ene eller anden kreative facon.

  • 3
  • 1

så er egenproduktion ensbetydende med 100% sammenfald mellem at eje VE anlæggene og eje de anlæg, som forbruger strøm derfra

Ja, men mange bor på en matrikel, som de enten ikke selv ejer, eller hvor taget er fælles eller som i mit tilfælde fredet, så man ikke kan sætte VE op på sin egen matrikel. Mon der løsnes op for VE anlæg på andre matrikler med samme forbrugerfordele, som nogen har på egen matrikel? Det lyder som om, EU ønsker mere folkelig opbakning, og så er det vel fornuftigt at støtte op om flere og andre end parcelhusejerne...

  • 2
  • 0

Som du sikkert godt ved, så er egenproduktion ensbetydende med 100% sammenfald mellem at eje VE anlæggene og eje de anlæg, som forbruger strøm derfra.


Det er igen kun et spørgsmål om lovgivning - jeg ser i det mindste ingen problemer i, at man fx skal kunne leje produktionsanlæg på samme måde, som man lejer boligen.
Det er protektionisme og handelshindringer, at kræve specielle ejerforhold for et omsætteligt produkt.

Du kunne lige så godt sige, at man skal eje sin egen flyvemaskine for at tage på en charterferie i Spanien eller Grækenland.

  • 2
  • 5

Du kunne lige så godt sige, at man skal eje sin egen flyvemaskine for at tage på en charterferie i Spanien eller Grækenland.


Ja, i sidste ende er det et spørgsmål om lovgivning... Når man flyver med et flyselskab til Spanien, så betaler dette selskab skat, moms og løn til ansatte og alt muligt andet... Det overholder den lovgivning der er gældende på området og lovgivningen er ens for alle. Det gælder også elproduktion, eller i hvert fald for de fleste, for når et anlæg sidder på ens eget tag, eller man har købt nogle aktier i et produktionsanlæg, så opstår der pludselig en ide om at man ikke skal bidrage, på lige fod, til fælleskassen...

Det svare til at hvis du ejer et fly, så vil du have lov til at sælge de frie sæder til venner, bekendte, naboer og hvem der ellers nu vil betale... Men du vil ikke overholde al den lovgivning der gælder for alle andre flyselskaber... Eller hvis du køber en aktie i SAS, så vil du have lov til at flyve med uden at betale for sædet...

  • 5
  • 2

Hvilket er at betale til fælleskassen og hvis vi skal bidrage på lige fod, skal denne afgift gøres indkomst bestemt, moms og boligskatter ligeså.

Moms er klar social skæv. Det rigtige svar her er naturligvis at afskaffe moms (og den medfølgende store administration) og istedet øge person-og virksomhedsskat.

Boligskatter beskatter en endnu ikke realiseret gevinst. Det er naturligvis uholdbart. Boligskat bør først betales ved salg (og kan være negativ hvis strukturelle samfundsudviklinger har medført fald i pristalsreguleret pris af boligen).

Indkomstskat burde ideelt set naturligvis ud over at være progressive fastsættes efter hvor samfundsnyttig aktiviteten var.
F.eks. professionel fodboldspiller, 100% af al indtægt over 1 mio. Indtægt fra direkte eller indirekte at anbefale en bestemt producents produkt, 100% af hele indtægten. Osv.

  • 2
  • 5

Hvilket er at betale til fælleskassen og hvis vi skal bidrage på lige fod, skal denne afgift gøres indkomst bestemt, moms og boligskatter ligeså.


Det er ingen naturlov at beskatning skal ligge på personskat. Jeg ser ikke noget problem i at beskatte forbrug og det kan være resurser, tjenesteydelser eller energi. Jeg ser heller ikke noget problem i at beskatte luksusvare eller lave adfærdsregulerende beskatning, beskatte værdiforøgelse eller beskatte virksomheder...

Og, når vi som samfund har valgt at lægge en del af vores skat på el, så ser jeg ingen grund til at friholde nogle producenter for at bidrage her, heller ikke selv om de bare handler med deres nabo... Så kan det godt være at man en dag vælger at lave en minimumsgrænse, som man har med erhverv, det er faire nok. Men så er det den grænse der er gældende...

  • 2
  • 2

Og, når vi som samfund har valgt at lægge en del af vores skat på el, så ser jeg ingen grund til at friholde nogle producenter for at bidrage her


Der er også skat på æbler, gulerødder, æg mm..
Hvad er forskellen på at egen producere strøm vs æbler?

heller ikke selv om de bare handler med deres nabo...


Jeg må skattefrit bytte mine egen producerede æg med naboen for at få æbler.
Hvorfor skal det så ikke gælde strøm til bytte for kartofler?

Så kan det godt være at man en dag vælger at lave en minimumsgrænse, som man har med erhverv, det er faire nok. Men så er det den grænse der er gældende...


Pensionister må tjene omkring 10.000 ved at hjælpe naboen uden at indberette til skat.
Det er bliver immervæk en del Kwh der skal udveksles hvis de fastsættes til nordpool spot pris.

  • 3
  • 4

Der er også skat på æbler, gulerødder, æg mm..
Hvad er forskellen på at egen producere strøm vs æbler?


Ingen, så længe det er til eget forbrug...

Jeg må skattefrit bytte mine egen producerede æg med naboen for at få æbler.
Hvorfor skal det så ikke gælde strøm til bytte for kartofler?


Kun i det små... Ellers skal du betale skat... Er der en grænse for dig? Hvis jeg har 10.000 kyllinger, skal jeg så kunne bytte dem til alt hvad jeg har brug for? Inkl. kontanter, uden at betale skat?

Pensionister må tjene omkring 10.000 ved at hjælpe naboen uden at indberette til skat.
Det er bliver immervæk en del Kwh der skal udveksles hvis de fastsættes til nordpool spot pris.


Og virksomheder må have en omsætning på 50.000 uden at være momsregistret...

  • 4
  • 0

Jeg stopper baere her... Det er alt for langt ude...


Igen en laang diskussion om æbler, gulerødder, kartofler og mælk; men det ændrer ikke ved at protektionismens og monopolets tid er ved at løbe ud, når det drejer sig om distribueret produktion af strøm.

Eu vil ikke acceptere alle de underlige bestemmelser, der stopper en ønsket udvikling.
Spanien er på nippet til at ophøre med den forhadte solartax, hjulpet godt på vej af befolkningens pres og EUs mål for fremtiden.
Danmark kan imødese en lang række af retssager, hvis ikke landet retter ind.

https://www.pv-magazine.com/2018/06/12/spa...

Som kuriositet kan jeg nævne at Argentina opfordrer delstater til at fjerne beskatninger af energi, der ellers er et yndet mål for alle mulige mærkelige afgifter.

Mon ikke vi kommer til at se lignende opfordringer fra EU i fremtiden.

  • 4
  • 2

Danmark kan imødese en lang række af retssager, hvis ikke landet retter ind.


Private solceller ville få det svært i Danmark, hvis ikke der var afgift på el. Private vindmøller vil slet ikke have et marked, hvis ikke støtteprisen var så høj som den er. Jeg tror ikke at mange ville have besværet med egenproduktion, hvis prisen var nede under 1 kr/kWh for el fra fællesnettet... Så den sikreste måde at dræbe privates VE-eventyr, ville være at fjerne afgiften og lade købsprisen følge markedsprisen...

  • 5
  • 0

Så den sikreste måde at dræbe privates VE-eventyr, ville være at fjerne afgiften og lade købsprisen følge markedsprisen...


Det vil udskyde privates tanker om VE en hel del år.

Globalt er det ikke Danske elpriser solceller konkurrerer mod, så det vil komme på et tidspunkt alligevel.

Jeg mener dog at det bedste ville være at lade afgiften spejle mængden af VE i elsystemet, og så benytte de indkrævede afgifter til udbygning af VE+lagring.

EU vil sikkert hævde at vi ikke må den slags ved kalde det for teknisk handels blokering.

  • 2
  • 1

Er udviklingen et politisk ønske, eller et ønske begrundet I rationelle økonomiske og ressourcemæssige overvejelser. ?


Jeg har ingen indsigt i debatten på højeste niveau; men formoder at ønskerne er funderet i almindelig sund fornuft dvs.:

Forsyningssikkerhed i krisesituationer.
Distribueret energiproduktion - for at sikre mod udfald i store og/eller meget store områder i fejlsituationer, terror etc.
Fri konkurrence, der udelukker alle de mærkelige ordninger som medlemslandene kan finde på for at styrke lokal produktion medførende skatteopkrævninger for at subsidiere samme produktion.
Begrænsning af CO2 udledning fungerende med fri konkurrence, der er det eneste der sikrer en bæredygtig omstilling.

Økonomien garanteres med fri konkurrence, hvorfor man formodentlig har mindre fokus på dette punkt.
Endelig skal man heller ikke glemme, at store dele af befolkningen sikkert er tilfredse med en halvdårlig økonomi i private anlæg forudsat, at man føler, at man bidrager til klimaforbedringer.
Og al erfaring viser, at jo mere strøm man pumper ind i det offentlige net, jo billigere bliver strømmen for den almindelige forbruger.

  • 3
  • 1

Private solceller ville få det svært i Danmark, hvis ikke der var afgift på el. Private vindmøller vil slet ikke have et marked, hvis ikke støtteprisen var så høj som den er. Jeg tror ikke at mange ville have besværet med egenproduktion, hvis prisen var nede under 1 kr/kWh for el fra fællesnettet... Så den sikreste måde at dræbe privates VE-eventyr, ville være at fjerne afgiften og lade købsprisen følge markedsprisen.

Det er et interessant synspunkt, som ved nærmere eftertanke måske ikke er så indlysende.

Transportomkostningerne stiger nærmest uhæmmet. Med nye vindmølleparker og Vikinglink er der ikke udsigter til, at de vil falde tværtimod.
Solceller derimod bliver mere og mere kosteffektive.

Når EU tager fat i den stærkt konkurrenceforvridende skik med at kunder skal betale transportomkostninger i stedet for at lade disse omkostninger blive en del af prisen på den strøm, der leveres, kan privatopsatte anlæg hurtigt vise sig at være endog særdeles konkurrencedygtige.

Man er nødt til at se på hele resourcebilledet, når man vurderer konkurrencedygtighed i et åbent marked, og jeg er overbevist om, at det vil man også gøre i EU.
Ellers risikere man at betale alt for meget for energi i Europa på grund af enorme transportomkostninger.

  • 1
  • 4

@Preben

Når EU tager fat i den stærkt konkurrenceforvridende skik med at kunder skal betale transportomkostninger i stedet for at lade disse omkostninger blive en del af prisen på den strøm, der leveres, kan privatopsatte anlæg hurtigt vise sig at være endog særdeles konkurrencedygtige.


Jeg ved ikke om 'hurtigt' og 'særdeles' er gældende,
Men hvis i dag opsætter et 20KW anlæg og selv kan benytte ca 60% af produktionen i direkte forbrug, sælge og resten til 5 øre under spotpris.
Så rammer man allerede i dag ca. samme pris pr. Kwh som almindelig elpris (distribution+el+fortjeneste til elselskab eksl. moms og afgifter)

Med den skæve fordeling af ydelse sommer/vinter bliver 60% direkte forbrug noget svært, det vil fordre at du kan bruge 130-150 Kwh på en sommerdag.

Andelen af direkte forbrug er langsomt men konstant faldende, i takt med transportpriser stiger og solcelle priser falder.

  • 0
  • 1

Jeg tror, at grænsen på de 25 kW inden 2030 vil blive alvorligt udfordret af den teknologiske udvikling.


Grænsen er fastsat til 30 kW for inverteren (systemkapaciteten) - du kan godt opsætte fx det dobbelte i kWp , hvis du finder det fordelagtigt, at udnytte hele tagfladen.
https://www.pv-magazine.com/2018/06/29/eu-...

Der er et forventet prisfald på 34% i vente for paneler med solceller alene i 2018 iflg.:
https://www.pv-magazine.com/2018/06/27/pvi...

Så det kan endda vise sig at være rentabelt inden for en overskuelig fremtid.

Man kunne også bare opsætte solcellerne uden at vente på tilladelse, hvis man alligevel er igang med en tagrenovation - de bliver svære at fjerne for lovgiverne, selvom nye regler først skal være trådt i kraft inden for 18 måneder (januar 2020).
Reglerne må også få betydning for allerede opsatte paneler på skoler og kommunale bygninger.

  • 0
  • 0