Slut med japansk ledelse: Franskmand styrer Iter gennem kritisk tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Slut med japansk ledelse: Franskmand styrer Iter gennem kritisk tid

Iter Council, som er bestyrelse for den internationale fusionsreaktor Iter, har udpeget den 64 årige franskmand Bernard Bigot som ny generaldirektør.

Bernard Bigot i hvid skjorte i samtale med andre delegerede under mødet i Iter Council, hvor han blev udpeget til den kommende generaldirektør for Iter. (Foto: Iter) Illustration: ITER

Han vil på et tidspunkt i 2015 - formodentlig til juni - overtage posten efter Osamu Motojima.

Iter har gennem årene været ramt af store tidsforsinkelser og voldsomme budgetoverskridelser, som delvis hænger sammen med en kompliceret organisation, hvor den centrale ledelse ikke kan styre de bidrag, som Iters medlemslande skal levere til projektet.

Læs også: Solen over Provence får en konkurrent under jorden

Læs også: Nye forsinkelser sætter kæp i hjulet for forskning med fusionsreaktor

Iter er en organisation med syv medlemmer: EU, USA, Kina, Japan, Sydkorea, Indien og Rusland. Hver af disse har et såkaldt Domestic Agency, der indkøber dele til projektet fra leverandører.

De leverede dele samles så i Cadarache i Provence til reaktoren. Men da leverancerne skal komme i den rigtige rækkefølge, kan de forskellige Domestic Agencies spænde ben for hinanden, hvis koordineringen ikke fungerer optimalt.

EU’s Domestic Agency hedder Fusion for Energy og ledes af Henrik Bindslev, der gennem en årrække var direktør for Forskningscenter Risø.

Henrik Bindslev har tidligere forklaret til Ingeniøren, at mange af de organisatoriske problemer skyldes, at man baseret på kulturelle forskelle har en meget forskellig opfattelse af, hvad god projektledelse er i henholdsvis Europa og USA på den ene side og Asien på den anden side.

I et vakuumkammer og kontrolleret af et kraftigt magnetfelt dannet med superledende spoler skal kerner af deuterium og tritium fusionere til heliumkerner og frie neutroner under afgivelse af energi. Konfiguration kaldes en tokamak. Illustration: ITER Organization

Den nuværende ledelse af Iter blev kraftigt kritiseret i en evalueringsrapport fra 2013, der anbefalede store ændringer med henblik på at skabe en ægte projektkultur.

Det bliver Bigots store opgave at få tacklet dette problem og få fusionsreaktoren bygget færdig i henhold til en ny tidsplan og budget, der for tiden er under udarbejdelse, og som efter planen skal godkendes af Iter Council i juni 2015.

Det forventes i øjeblikket, at Iter vil være klar til at lave fusionsforsøg med deuterium i 2022 og med tritium fra omkring 2028. Det bliver først på dette tidspunkt, at det vil vise sig, om fusionsenergi baseret på magnetisk indeslutning efter tokamak-princippet kan få en fremtid som energikilde.

Farvel til japanerne

Kampen om at blive vært for Iter stod i sin tid mellem EU og Japan, og som en del af kompromiset om placeringen i Frankrig blev der aftalt en omfattende europæisk støtte til en række fusionforskningsprojekter i Japan, foruden at generaldirektøren for Iter skulle være japaner.

Den første generaldirektør var embedsmanden Kaname Ikeda, der blev udpeget i 2005. Fusionseksperten Motojima tog over i 2010.

Læs også: Nye folk i ledelsen for Iter

Da han i modsætning til Ikeda rent faktisk havde kendskab til fusionsenergi og med succes havde stået i spidsen for store byggeprojekter i Japan, blev der set frem til det skifte.

Læs også: Videnskabsminister: Iter får ikke en krone mere fra Danmark

Motojima havde dog svært ved at få organsiationen til at fungere, som det fremgik af evalueringsrapporten fra 2013, der blev lækket til The New Yorker.

Nu sætter EU sig altså selv på topposten for organisationen, som EU betaler 45 pct. af omkostningerne til - de øvrige seks medlemmer betaler hver 9 pct. Det var forventet, selv om det måske nok var en overraskelse, at det blev en franskmand.

Bernard Bigot har været leder af CEA - den franske atomenergikommission, som driver en lang række forskningsanlæg inden for atomenergi og vedvarende energi - siden 2009. Han er uddannet inden for fysik og kemi og har i mange år været professor og leder af École Normale Supérieure de Lyon.

Han udtaler i forbindelse med udnævnelsen til ny generaldirektør for Iter, at han er fuldstændig opmærksom på det store ansvar, det vil være at stå i spidsen for Iter-projektet i dets nye fase.

Der må forventes en større oprydning i organisationen, og at mange af de japanere, som Motojima omgav sig med i ledelsessekretariatet, vil blive erstattet af nye folk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den første generaldirektør var embedsmanden Kaname Ikeda, der blev udpeget i 2005. Fusionseksperten Motojima tog over i 2010.......
Han havde i modsætning til Ikeda rent faktisk kendskab til fusionsenergi og med succes havde stået i spidsen for store byggeprojekter i Japan......
Motojima havde dog svært ved at få organsiationen til at fungere, som det fremgik af evalueringsrapporten fra 2013

Først hyrer man Ikeda - en inkompetent knaldskalle i 5 år - så finder man en der rent faktisk ved noget om materien - Motojima. Ikke så mærkeligt at han har svært ved at få tingene til at fungere efter 5 års uduelighed.
Og nu har man sat en pensioneret fransk professor til at rydde op!!

Fusions energi har vist MEGET MEGET MEGET lange udsigter

  • 4
  • 2

...på tværs af mange nationer, kulturer og sprog, er selvfølgelig en udfordring. Lad nu projektet køre, jeg synes ing skulle rapportere på det tekniske fremfor at fokusere ensidigt på det politiske. Det er trods alt det største og vigtigste internationale projekt overhovedet, så giv det en chance.

  • 3
  • 1

...baseret på kulturelle forskelle har en meget forskellig opfattelse, at hvad god projektledelse er i Europa og USA på den ene side og i Asien på den anden side.

Hver især har de jo succes på flere områder, så man kan vel ikke objektivt bare sige, at den ene metode er bedre end den anden.

Men hvad består forskellene i ?

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at koordineringen i organisationen ikke fungerer, men ellers synes jeg det er vanvid at himle op om "budget-overskridelser", "forsinkelser", "færdig til tiden" osv osv i forbindelse med et projekt som ITER.

Hvorfor? Fordi det jo ikke er en ny motorvej, en metro eller et parcel-hus kvarter man er ved at bygge! Med det perspektiv der er i ITER projektet, vil det netop være tåbeligt at arbejde efter principper der hører hjemme i dagligdagen. Hvad godt vil det gøre for ITER projektet, at det bliver "færdigt til tiden", hvis det man får bygget ikke fungerer tilfredsstillende? Hvad godt vil det gøre for ITER projektet, at man fokuserer på "at holde budgettet", hvis resultatet bliver en teknisk under-måler der alligevel ikke kan bruges? Sådan en lever-postejs mentalitet er jo direkte ødelæggende og undergravende for et projekt af ITERs karakter. Det burde da være indlysende for enhver? Og især for dem der er engageret i ITER.

Forsinkelserne og budget-overskridelserne for ITER har også en hel del med de økonomiske konturer efter finanskrisen at gøre. Og det ville da være tåbeligt at lade en finanskrise ødelægge og degradere et projekt som ITER. Så heller lade det tage nogle år længere. Kvaliteten af den færdige ITER er alfa og omega og her kan/skal der ikke gås på noget som helst kompromis. Så hellere justere på de ydre rammer og aftaler. Ellers kan projektet jo være lige meget.

  • 0
  • 0

Ja ja Lasse - det har du da fuldstændig ret i - hvis man først efter 5 år får en leder der faktisk ved noget om det han har med at gøre - så er der da et eller andet galt.
Uanset om han holder budgetter eller ej!!

  • 1
  • 1

Altså, reorganiseringer og alt muligt halløj, som ikke har indflydelse på den tekniske side af ITER, kan da sikkert have sin berettigelse. Og måske ikke... Jeg ved ikke meget om Motojima, men hvis det du skriver er rigtigt, er det da heller ikke for smart at skifte ham ud.

Det jeg skrev om, er den snak der også har også været snak om at budgetoverskridelserne og forsinkelserne skulle have indflydelse på de tekniske valg man træffer på projektet. Det holder bare overhovedet ikke.

  • 0
  • 0

Iter en skatteyderbetalt overspringshandling for IKKE at bygge de fornødne fissionsanlæg, der dels vil genere fossileriet dødeligt og dels ville få så mange begavelser fra VE pjatteriet ind i kernen, at der med højere sandsynlighed opstår den idee ,der måske kan gøre fusion nyttigt.
Iter er religion og derfor ikke underlagt almindelig fornuft.
Det indikeres af at Danmark er med, fordi det ikke dur og dermed ikke generer vindmølleriet eller de fossile interesser

  • 0
  • 4

Mon ikke det kommer til at fungere før eller siden? Og det er jo ret vigtigt set i lyset af at vi helst ikke skal bruge for meget mere af de fossile brændstoffer. Hvor lang tid tog det at udvikle og bygge en brugbar fissionsreaktor fra man udviklede atombomben?? Nu ved jeg godt at brintbomben har eksisteret næsten lige så lang tid - eller i hvert fald måske kun var 10 år bagefter atombomben. Men det jeg vil med det, er at det sikkert også tog et godt stykke tid at udvikle og bygge en god atomreaktor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten