Slut med at brænde affaldet af: 70 procent skal genanvendes

Fra 2030 skal hele 70 pct. af det kommunale affald i EU genanvendes, hvis det står til EU-Kommissionen, som dermed strammer skruen markant i forhold til de eksisterende krav. Her skal 50 pct. af affaldsmaterialerne fra husholdningerne genanvendes i 2020.

Det fremgår af et direktivforslag fra kommissionen, som blev fremlagt 2. juli, og som er sendt i høring frem til 3. september.

Udviklingskonsulent Henrik Wejdling fra Affaldsplus, der er affaldsselskab for seks sjællandske kommuner, kalder 2030-målene for meget ambitiøse:

»At nå 2020-målene er muligt. At nå de foreslåede 2030-mål kræver virkelig nytænkning,« siger han.

Fagkonsulent i Dansk Kompetencecenter for Affald Morten Carlsbæk er enig:

»Hvis kravene i forslaget skal opfyldes, vil det kræve, at Danmark gør meget mere end i dag, og i hvert fald, at kommunerne når målet i den danske ressourcestrategi om, at 50 pct. af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2022,« siger han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er klima-, energi- og miljøpolitisk medarbejder Sine Beuse Fauerby meget positiv over EU-udspillet:

»Det er et kæmpevink med en vognstang til EU-landene om, at der virkelig skal ske noget på det her område, og at det skal ske nu,« siger hun og tilføjer, at forslaget ikke er vedtaget endnu.

Genanvender cirka 38 pct. i dag

Ifølge Miljøstyrelsens beregninger genanvender vi i dag 38 pct. af husholdningsaffaldet i Danmark, men da begrebet ’kommunalt affald’ og husholdningsaffald ikke omfatter samme mængder, er dette tal ikke umiddelbart sammenligneligt med procenterne i forslaget.

Forskellen ligger i, at det nye begreb også omfatter det dagrenovationslignende erhvervsaffald, som kommunerne skal indsamle eller anvise til behandling på sine forbrændingsanlæg. Om den anviste mængde skal tælles med, er endnu ikke afklaret.

Hos Affaldplus har Henrik Wejdling prøvet at omsætte de nye definitioner til sammenlignelige størrelser. Han kommer frem til, at kommunerne i 2013 genanvendte henholdsvis 37 pct. og 41 pct. efter de nye definitioner. Laveste procent, hvis det anviste affald også regnes med. Højeste procent, hvis det kun er det indsamlede affald fra virksomhederne.

For 2020 – udarbejdet på basis af tal fra de seks kommuners affaldsplaner, der i øjeblikket er i høring – ligger tallene på henholdsvis 49 pct. og 54,8 pct.

»Overordnet set viser tallene, at vi under alle omstændigheder når vores 2020-mål – også med de nye definitioner. Men det fremgår også, at det har stor betydning, om man også skal regne det anviste erhvervsaffald med eller ej,« siger Henrik Wejdling.

Får det dårligste affald

Wejdling ser det som en stor opgave at opfylde de nye krav frem mod 2030, fordi kommunerne ikke mere må indsamle genanvendeligt affald fra virksomhederne:

»Dermed får kommunerne hele tiden det ‘dårligste’ affald at arbejde med, som stort set kun kan brændes,« siger han.

Wejdling påpeger også, at kommissionen faktisk med sit forslag også skærper 2020-kravene, som efter det gældende direktiv kunne opfyldes alene ved, at kommunerne dokumenterer 50 procent genanvendelse af de fire fraktioner pap/papir, plast, metal og glas. Ifølge det nye forslag er det 50 pct. af alt ‘det kommunale affald’, der skal genanvendes.

Opgør med taljungle

I direktivforslaget lægger kommissionen også for første gang op til, at man indfører en helt fast og fælles definition på affaldsmængderne i hele EU, hvilket branchen hilser velkomment. I dag er det nemlig stort set umuligt at sammenligne genanvendelsesindsatsen i forskellige lande, fordi mængderne defineres forskelligt.

Den nye betegnelse ‘kommunalt affald’ dækker over affald fra husholdninger, små virksomheder, detailhandel, bygninger og institutioner, der er indsamlet og måske anvist af kommunerne. Mængden inkluderer storskrald, haveaffald samt have-/parkaffald.

Samtidig lægger forslaget op til skrappe krav for genanvendelse af emballageaffald allerede i 2020, hvor hele 60 pct. skal genanvendes – voksende til 80 pct. i 2030. Ligesom medlemsstaterne bliver pålagt at etablere særskilt indsamling af bioaffald fra 2025.

Miljøstyrelsen ønsker ikke at kommentere direktivforslagets indhold på nuværende tidspunkt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvorfor ikke 69 eller 71%?

Lad dog for f.... producenterne indvinde nye ressourcer indtil disse bliver tilpas dyre, at marginalomkostningen ved genanvendelse svarer dertil. Så skal det nok ske helt af sig selv. Der er ingen vindere i det her.

  • 4
  • 11

Sjovt nok så må man ikke genanvende fra genbrugs stationer. Der bliver smidt rigtig meget brugbart ud som ikke må komme i omløb igen bare fordi.

  • 18
  • 0

Nu har vi i mange år haft et "konen med ægene" princip med forbrændingsanlæg, jo større jo mere kan vi tjene - resultatet er en overkapacitet som har gjort import af affald nødvendig i de senere år for at holde gang i bålene rundt om i landet. Nu skal vi så til at genanvende, det var da også på tide, men hvornår får vi nogle politikere i dette land som tænker længere end en valgperiode, politikere som tør lave en ressourcepolitik som ikke bare føles godt indtil næste valg, men som også ser 100 eller 200 år ud i fremtiden - jeg spørger bare... Vores politikere fagter rundt i blinde og skifter kurs konstant, hvad med en målrettet politik som virkelig kan få vendt op og ned på vores ressourceforbrug, så vores oldebørn også har en chance for at få et anstændigt liv?

God weekend

  • 9
  • 0

Politikkerne vil gerne genanvende... men hvad er formålet er med at genanvende ? - Er det for at mindske CO2-udledningen ? - Er det for at sænke priser på råvarer ? - Er det for at få mindre aske ? - Er det for at skabe arbejdspladser ?

Er der nogen der kan give en god forklaring ?

  • 7
  • 4

Enkelt svar, aldrig - der er ingen af de politikere vi har i dag der har noget begreb om hvad arbejde er.

  • 5
  • 2

Det kommer vel lidt an på, hvor stor del af affaldet, der er organisk materiale, og derved ikke som sådan bliver udtømt som ressource. Det lyder politisk at sætte et tal på, i stedet for at finde ud af, hvad der miljømæssigt giver mening at genanvende.

At brænde en del af affaldet af, og får energi ud af det, er jo også en genanvendelse, og asken kan jo også anvendes til forskellige formål.

  • 6
  • 1

Hvorfor skulle man ikke bestræbe sig på at genanvende så meget som muligt?

Er det sådan herinde på de her debatter at alt skal give mening ned til mindste detalje ellers er det ikke godt nok?

Der er så meget affald som slet ikke er nødvendigt at brænde af, organisk materiale - kan omsættes til kompost....plast papir pap metal og andre materialer kan genanvendes....hvad er der snart tilbage at afbrænde?

/Mvh Dennis

  • 8
  • 1

Glas er nok det der bliver mest genanvendt, især fordi det sparer rigtig meget energi da genbrugs glas sætter fart i smeltningen af de nye råvarer.

  • 7
  • 0

Man må være opmærksom på forskellen mellem genbrug og genanvendelse. Netop glas bliver både genbrugt og genanvendt alt efter hvad der betaler sig, kun en mindre fraktion kan hverken genbruges eller genanvendes pga. forurening eller inkompatibilitet.

Genbrug: Genbrug betyder at man bruger den samme ting/genstand til det samme formål mere end en gang, f.eks. at man vasker en brugt flaske og fylder den op igen.

Genanvendelse: Genanvendelse betyder at man bruger materialerne fra et produkt til at lave et nyt, f.eks. hvis man smelter dåser om for at kunne lave en gryde.

Papir og pap kan stort set kun genanvendes, og kun hvis det ikke er forurenet af f. eks. madvarer (emballagepap). Pizzakartoner kan hverken genbruges eller genanvendes!

  • 5
  • 0

Det kommer vel lidt an på, hvor stor del af affaldet, der er organisk materiale, og derved ikke som sådan bliver udtømt som ressource.

Det kommer an på hvordan man ser på det, for ingeniører er det naturligt nok at helium og sjældne jordarter er det første de kommer på, da det er det mest nærliggende for dem. Men nu er det sådan at vores fremstilling af organisk materiale er ved at vise sig at være ekstremt uholdbar i det lange løb. Argumentet om at "sådan gjorde vores forældre" med en underforstået pointe om at sådan kan vi også bare fortsætte, er ved at rinde ud for f.eks. vort landbrug. Selvom vi ikke som sådan umiddelbart løber tør for jord/kunstgødning/grise, så er vi nødt til at acceptere at naturen og herunder diversiteten er stort set i krise over hele linien, og det skyldes primært vores "øgede" effektivitet de sidste 50 år. Bare vi accepterer det som en præmis, at der må være den natur der kan overleve når vi dyrker som vi gør nu, så er der masser af penge i det og vi kan fortsætte i mange år fremover. Men accepterer vi ikke at vi udrydder arter på stribe i vores meget koncentrerede og pressede "natur", så skal der en helt anden strategi til, hvor man ikke bare uhæmmet opdyrker alt der kan pløjes og hælder næringsstoffer og giftstoffer ud over det ganske land. Det var bare lige for at perspektivere det organiske affald lidt, for det kommer jo et sted fra og er dyrket et sted. At outsource det til spanien og italien er vi forhåbentligt enige om at der ikke er en løsning i praksis.

  • 2
  • 0

Men nu er det sådan at vores fremstilling af organisk materiale er ved at vise sig at være ekstremt uholdbar i det lange løb. Argumentet om at "sådan gjorde vores forældre" med en underforstået pointe om at sådan kan vi også bare fortsætte, er ved at rinde ud for f.eks. vort landbrug.

Det kan du sikkert nok have ret i, men jeg vil mene, at det ligger lidt mere ind under, at vi måske skulle lade være med at satse på evigt voksende - i hvert fald fysisk - forbrug. Hvis man brænder noget af, så forsvinder indholdsstofferne jo ikke, ud over lige kulstoffet, som jo bliver recirkuleret gennem luften. Resten skulle man gerne holde tilbage, og kan i princippet putte tilbage i jorden. Der er selvfølgelig nogle udfordringer om forurening, men det må man jo så se at løse ved at skille tingene ad, før og efter, alt efter hvad der giver mening.

Det jeg mener, at man bare også lige skal huske, er, at energi jo også er en ressource, som vi så skal skaffe andre steder fra. Det er selvfølgelig muligt, at en del genbrug og genanvendelse så også kan spare tilsvarende meget energi, så regnskabet kan se anderledes ud. Og det er også muligt, at den nemmeste måde at komme nogen vegne overhovedet er ved at sige 70% - sådan bare for at sige noget. Personlig kan jeg bare godt li' at høre baggrunden for at man vælger det tal. Der kan jo sagtens ligge nogle undersøgelser bag, som giver mening, men det kan også være gætværk for at sætte fut i tingene.

  • 3
  • 0

Jamen hvis du fjerner affaldet inden det er blevet målt og vejet, reduceres både tæller og nævner i det store regnskab og så forringer du jo genanvendelsesprocenten...

  • 2
  • 0

En af mine venner har gjort sig gode venner med en håndfuld småkonger på div. genbrugsstationer og kan derfor mod lidt bestikkelse hente en del fladskærme hver uge rundt omkring.

For nogle få kr. lykkes det ham at sætte en del i stand - han anslår at omkring 70% af dem han får fat kan reppes.

Dem sælger han så til venner og bekendte for en tusse eller halvanden.

Nu er det ikke alle modeller han fisker op og derfor kan tallene se anderledes ud hvis man regner alle typer med - men det er sgu skræmmende at op mod 70% af de skærme der smides ud kan sættes i stand for under 500,- og dur flere år endnu.

  • 0
  • 0

Jamen hvis du fjerner affaldet inden det er blevet målt og vejet, reduceres både tæller og nævner i det store regnskab og så forringer du jo genanvendelsesprocenten...

Det er faktisk en ret valid pointe du kommer med der, og som modellen slet ikke tager højde for.

For faktisk er det jo meget mere interessant helt at undgå at generere affald, så det at tale om en vis genanvendelsesprocent er i bedste fald nonsens, det er nødvendigt at se meget mere nuanceret på hele området.

Og desværre er det ikke Miljøstyrelsen der har kompetencen til at foretage denne kvalificerede vurdering af hele området, og de bliver nok næppe nogensinde i stand til det, efter de godt og grundigt ødelagde hele vurderingsgrundlaget med indførelsen af det såkaldte Affaldsdatasystem.

Tallene er intet værd, dybest set kunne MST ligeså godt bruge et par terninger til at komme frem til et resultat - og selv om de så var i stand til at gætte noget nogenlunde ædrueligt, så er et procenttal stadig inderligt underordnet, da det eneste det kan bruges til er at pudse glorien over for udlandet.

Hvis man virkelig mener miljøet alvorligt, så skal der helt nye boller på suppen, så man helt undgår at ting bliver til affald, og dernæst ser meget mere åbent på hvordan man kan ressourcegøre tingene - noget der dog allerede sker i stort omfang for nogen fraktioner, men som kan blive meget svær for husholdningsaffald, da det er alt for forurenet.

Derfor er der intet odiøst i at bruge husholdningsaffald til energiformål (det kaldes nyttiggørelse, ikke genbrug!), og i det spil vinder miljøet også af at Danmark substituerer kul ved brug af importeret affald - for hvis man kikker lidt ud over egen næsetip, så er det altså bedre at Danmark benytter engelsk affald i state-of-the-art affaldsforbrændingsanlæg, end affaldet bliver kørt på losseplads i England.

  • 8
  • 0

men det er sgu skræmmende at op mod 70% af de skærme der smides ud kan sættes i stand for under 500,- og dur flere år endnu.

Mange moderne konsum apparater er bygget til begrænset holdbarhed. I mange fladskærme er visse komponenter helt bevidst placeret så de termisk bliver overbelastet. Flere fabrikanter indbygger en tæller i deres konsum printere, som sørger for at produktet har begrænset holbarhed. Biler, vaskemaskiner, køkkenmaskiner og meget andet er ofte bygget til begrænset holdbarhed. Det er simpelthen sund økonomisk fornuft.

  • 0
  • 0

Jeg sidder også og spekulerer på om genanvendelseskravet kommer fra EU-lande, hvor der ikke er tradition for at brænde affaldet på kraft-varmeværker. Her hvor jeg bor skal vi sortere i en masse kategorier: - Madaffald bliver først afgasset til biogas og så komposteret. Lyder fornuftigt men besværligt. - Papir og pap skal sorteres hver for sig. Pap har vi ikke fået beholder til. Andre lande håndterer papir og pap i samme beholdere. Hvorfor gør vi ikke? Og kan det energimæssigt forsvares ikke at brænde begge? - Metal og glas har vi separate beholdere til. Det lyder også fornuftigt. I nogle danske kommuner er alufolie metal og i andre er det ikke. Hvordan kan det være? - Plast skal vi sortere separat. Men ikke polyvinylklorid, polystyren, polyuretan og muligvis andre. Igen kan det betale sig energimæssigt? Og hvordan kan man afgøre om en plast er en af de forbudte typer eller ej? - Haveaffald bliver vist bare komposteret. Jeg har læst andetsteds at det er hul i hovedet energimæssigt ikke at brænde det. Men det giver nogle rigtige gode procenter i "genanvendelse" at kompostere det. - Så er der mange specialkategorier (kemi, elektronik, krystalglas (hvorfor er det ikke glas?), tøj) - Restaffald bliver brændt på normal vis.

Er der nogen som har nogle gode svar?

  • 0
  • 0

Er der nogen som har nogle gode svar?

- næh, men jeg kan bekræfte, at det åbenbart varierer ganske meget: Her i Haderslev har vi fx. et 'tokammersystem':

"Aviser - pap - plastfolie" til højre

"Glas - metal - plastdunke" til venstre.

Så der er jo en del fortolkningsmuligheder, fx. papir som ikke stammer fra aviser! :)

For mit vedkommende fravælger jeg genbrugsbeholderen, når jeg er i tvivl - så med lidt mere udførlig vejledning kunne 'genbrugsandelen' sikkert hæves betydeligt!?

(Her tænker jeg naturligvis kun den del af genbruget, som initieres i hjemmet).

  • 0
  • 1

Biler, vaskemaskiner, køkkenmaskiner og meget andet er ofte bygget til begrænset holdbarhed. Det er simpelthen sund økonomisk fornuft.

Ja det skaber arbejdspladser, men desværre også en enorm affaldsproduktion. Men er det egentlig ikke "overføldige" arbejdspladser? Skal vi nu tænke på genanvendelse, når politikerne hellere skuile sætte rammer for produktionsmængden?

Om de tal der kommer fra EU, så skal de forståes som ca. 70%. Ingen af de valgte politikere har nogensinde haft praktisk erfaring, og bør som minimum være mere udmyge overfor virkeligheden. Det er en ommer.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten