Slut med at gange karaktersnittet med 1,08
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Slut med at gange karaktersnittet med 1,08

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har netop indgået en aftale med samtlige partier i Folketinget, som skal skabe mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Illustration: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fremover er det slut med at gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man går i gang med uddannelsen inden for to år efter sin studentereksamen.

Det er et af flere punkter i en aftale, som regeringspartierne og oppositionen netop har indgået med overskriften ‘Mere fleksible universitetsuddannelser’.

Ifølge aftalen lægger Folketingets partier vægt på, at det skal være de faglige kvalifikationer og ikke hurtig studiestart, der skal afgøre, om man kan komme ind på drømmestudiet. I aftalen fremhæves det også, at partierne ønsker at reducere risikoen for, at adgangskvotienterne presses unødigt op på populære uddannelser.

Folketingets farvel til karakterbonusser for hurtig studiestart vækker glæde hos IDA. Her kalder Sara Grex, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, afskaffelsen for et opgør med en »ødelæggende præstationskultur«, der har været omkring optaget til de videregående uddannelser:

»Den mærkværdige bonusordning har jo ikke ført noget godt med sig. Den har presset de studerende unødigt, og desuden været medvirkende til, at adgangskvotienterne på de populære uddannelser bare er steget. Det var noget politisk makværk, som ingen kommer til at savne,« siger hun i en pressemeddelelse fra IDA.

Mere fleksibilitet

Hovedformålet med aftalen er ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) at tilbyde fleksible universitetsuddannelser, der matcher fremtidens arbejdsmarked:

»Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har et job. Det kan de nu. Og de kan være sikre på, at der er en plads på universitetet, hvis de vil tilbage til studierne og læse videre. Jeg har, siden jeg tiltrådte, været optaget af at give studerende flere muligheder og mere frihed. Med den her aftale bliver det en realitet,« siger han.

For ligesom fjernelse af karakterbonus sikrer en fleksibel studiestart, giver aftalen også de studerende mere fleksibilitet og bedre tid senere i studiet. Med den nye aftale får bachelorer således et retskrav på tre år, inden de skal begynde på en kandidatuddannelse.

Hensigten er at give de studerende mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet, så de kan bruge deres erhvervserfaringer under kandidatstudiet.

Sara Grex peger på, at de studerende i dag kun har krav på deres naturlige overbygning, hvis de begynder direkte efter en afsluttet bachelor. Det giver hverken mening for de studerende eller erhvervslivet, mener hun og hilser derfor den nye ordning velkommen:

»Nu bliver systemet mere fleksibelt. De studerende får mulighed for at tage arbejde eller få et udlandsophold på cv’et, og samtidig får virksomhederne bedre adgang til arbejdskraft, hvilket er en fordel for alle.«

Hos Akademikerne, paraplyorganisation for de akademiske fagforbund, kalder formand Lars Quistgaard, denne del af aftalen for »en stor sejr«:

»Det er et gammelt ønske fra Akademikerne, der i dag er blevet opfyldt af alle Folketingets partier. Jeg vil gerne kvittere politikerne for at have lyttet til de gode argumenter. Akademiske bachelorer vil fremover kunne vælge at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at miste retten til senere at færdiggøre kandidatuddannelsen. Det er en vigtig nyskabelse, som vil give de studerende større fleksibilitet og mulighed for vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked,« siger han i en pressemeddelelse.

Svært at se aftagere til et-årig overbygning

Aftalen giver også universiteterne mulighed for at udbyde et-årige akademiske overbygningsuddannelser. Hensigten er angiveligt at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemet og at skabe en hurtig genvej til arbejdsmarkedet.

Selvom det i aftaleteksten betones, at de etårige uddannelser »formentlig ikke er relevante, hvor der allerede er hurtigere veje til arbejdsmarkedet, herunder f.eks. på ingeniørområdet,« har Sara Grex svært ved at forstå rationalet bag denne del af aftalen.

Hun peger på, at fremtiden vil være præget af et omskifteligt arbejdsmarked, hvor det bliver nødvendigt at skifte spor flere gange i løbet af karrieren.

»Med en kandidatuddannelse får man netop værktøjerne til hurtigt at kunne tilegne sig ny viden, ligesom kritisk sans er en nøglekompetence, der opnås gennem uddannelserne. Derfor er det også en anelse mærkværdigt, at politikerne nu er blevet enige om en ny type uddannelse, en bare etårig overbygningsuddannelse. Det er meget svært at se, hvilket behov den skal dække, og hvilke dele af erhvervslivet der efterspørger denne type uddannelse,« siger formanden for IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Flere deltidsuddannelser

Endelig lægger aftalen op til, at det skal være nemmere at kombinere studietid og arbejdstid. Blandt andet skal de nye etårige akademiske overbygningsuddannelser kunne tilrettelægges på deltid for at gøre det lettere for bachelorer på arbejdsmarkedet at vende tilbage til universitetet, fremgår det af aftaleteksten.

Læs aftalen ‘Mere fleksible universitetsuddannelser’ her.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fint, at man har fjernet karakterbonussen og forlænget retskravet, men der er stadig flere ting, der bør gøres for at øge fleksibiliteten og nedsætte karakterræset. Her er et par forslag:

  • Forlæng de maksimale studietider. De stramme krav om at blive færdig på næsten normeret tid er socialt skævvridende. Hvis man ikke kommer fra en akademisk familie, og ikke kan bo hos sine forældre eller i en forældrekøbt lejlighed, så kan man have svært ved at gennemføre på normeret tid, og der skal ikke mange uheld til, før normeret + 1 heller ikke er nok. Det er bedre at have nogle færdiguddannede, der har været et par år mere end gennemsnittet om at blive færdige, end nogen, der bliver smidt ud når de er halvvejs igennem. Det sidste er i hvert fald rent spild.
  • Sæt en øvre grænse på karakterkrav til videregåendeuddannelser, f.eks. 9,5. Hvis der er flere ansøgere med højere snit end der er pladser, så skal der trækkes lod. Dermed mindskes 12-talsræset, og man mindsker den desværre udbredte tanke om, at man "spilder" et snit på 11, når man søger ind på en uddannelse med et snit på f.eks. 9.
  • 4
  • 1

Jeg har aldrig forstået brokket og kampagnerne imod karakterbonus. Det er en konstant faktor som alle kan få ganget på, så den udgår jo i sammenligningen. Jeg håber de har bibeholdt bonus for mange svære højniveaufag.

Og helt enig med lodtrækning, det vil være retfærdigt. Ideen om motiveret ansøgning, samtale eller optagelsesprøve er da langt mere uretfærdigt en et karaktergennemsnit fra 3 års arbejde i gymnasiet, der meget præcist fortæller noget om enten hvor hurtigt den snurrer, eller hvor flittig man er. Hvis man endelig skulle ændre noget så er det at karakterer i gymnasiet skal være udfra eksamenskarakter eller bedømt på skriftlige arbejder. Karakterer givet udfra mundtlig deltagelse i klasse er håbløse

  • 0
  • 1

Der findes et studie man kun kan komme ind på hvis man starter hurtigt efter gymnasiet, da snitkravet er over 12. Det er ikke rimeligt overfor dem der har ventet af den ene eller anden grund.

Men er det ikke sindsygt, at der findes et stude, der kræver over 12 i snit? Altså bliver man virkelig en bedre børsmægler, hvis man er sindsygt god til idræt?

Jeg synes der burde være lidt mere fokus på, at det var relevante fag der betød mest, måske sammen med noget samtale eller andre relevante ting.

  • 2
  • 0

@Rune, tja og. Valg her i livet har konsekvenser, sådan er det jo. Så er der måske en meget meget lille gruppe som fx får en livstruende sygdom efter gymnasiet og ikke kan nå at starte inden to år, men der er tusinder af andre uddannelser man kan vælge, så man kan ikke lægge hele systemet an på det

  • 0
  • 1