Slut med at flyve diesel ud med helikopter: Grønlandsk internet skal være grønt

Det er en sandhed med modifikationer: Internetforbindelsen kører i yderegnene via satellit, som er fantastisk... når det ikke sner, eller måger rammer parabolen..

Og så koster det KASSEN for en forbrugsbegrænset 2Mbit forbindelse...

Håber, at de kommer frem til en bedre løsning..

Ødestationer - det er det man normalt kalder for radiokædestationer !

De aktuelle radiokædestationer står ganske rigtigt i ødemarken.

Lidt pendanteri, bjergtoppe - i Scandinavien heder det normal fjeldtoppe !

Og så koster det KASSEN for en forbrugsbegrænset 2Mbit forbindelse...

Det er godt nok også et stort apparat at holde kørende, med satelliter, søkabler og radiokæde, for 56.000 indbyggerer.

På de to opdaterede stationer er dieselgeneratoren ikke afskaffet, men fungerer som backup, i tilfælde af at vindmøllerne og solcellerne skulle fejle.

Der er altså tale om en decideret fejl, når der er vindstille og mørketid? Hvordan bliver diesel transporteret til backup generatorerne i fremtiden?

Hej Lars Godt ord igen. Det er naturligvis backup generelt - fejl og mørketid. Så det er rettet. vh Henrik Heide

• i hvert fald ikke, når de skal lades op. Mon de klimatiserer batteribanken sammen med andet udstyr, som evt heller ikke bryder sig om de til tider lave temperaturer i Grønland?

Mon de klimatiserer batteribanken sammen med andet udstyr, som evt heller ikke bryder sig om de til tider lave temperaturer i Grønland?

Næh! Det har de sikkert ikke med i overvejelserne.

/Sarcasm

For de interesserede:

Vores eksisterende setup består af to bygninger, en repeaterbygning og en maskin bygning med tilkoblet lagertank (helårs) til brændstof. En mast med antenner, samt dertilhørende infrastruktur som gangbro og heli-platform.

Repeaterbygning er opvarmet med elvarme (samt varme fra telekomudstyr og blybatterier). Maskinbygning er opvarmet primært med vandbårne radiatorer fra en varmeakkumuleringstank, men er også suppleret med elvarmelegemer.

I maskinbygningen står to dieselgeneratorer, som leverer trefaset strøm. De kører alternerende drift. Generatorerene leverer til en hovedtavle, hvori der ligger fordeling, sikringsskab, styring og konvertering til 24VDC styrestrøm. Den trefasede strøm forsyner bygningerne med fasestrøm til forbrug, varme og udstyr når stationen er bemandet. Fasestrøm bliver også leveret til et ensretter system der laver 48VDC til vores telekom udstyr.

Solcelle regulatoren er simpelt og gammeldags lavet, hvor solcellerne er sat i serie til at levere 48VDC ind på 48VDC forsyningen. Hvis stations forbrug er dækket og blybatterierne er ladet op, føres overskudsstrøm fra sol ind, via DC varmelegemer, i en varmeakkumulerings tank (vand/glycol) i maskinbygningen. Generatorene har også mulighed for at opvarme akkumuleringstanken gennem AC varmelegemer.

Fra maskinbygning går der forsyning af fasestrøm, og 24/48VDC over til repeaterbygningen.

Repeaterbygningen er indrettet med adskilte rum, hvor blybatterier og telekom udstyr er arrangeret i et udstyrs rum, og resten af rummene anvendes til mandskab. Blybatterierne er tilkoblet direkte på 48VDC forbruget til telekom udstyr, så de ser samme spænding. Dette gør, ved tilfælde af nedbrud af generatorerene, at vi har noget tid at løbe på, mens telekom udstyret tapper direkte fra blybatterierne, indtil spændingen bliver for lav til telekom udstyrets egne tolerancer.

Det er dette, eksisterende koncept, vi er ved at retrofitte til at køre primært vedvarende energi med sol og vind.

En af de store udfordringer er den lange mørketid vi har i Grønland. Der vil den tilsvarende investering i batterier, for at udjævne kurven, blive alt for høj.

Dette års energi messe i München bød på en masse spændende udstillinger for kompakte racksystemer til produktion og lagring af hydrogen, som godt kunne være interessante at se nærmere på i fremtiden, for at eliminere behovet for diesel brændstof fuldstændigt i et forsøg på at gøre stationerne næsten komplet uafhængige af manuel tilførsel af energi.

En af de store udfordringer er den lange mørketid vi har i Grønland. Der vil den tilsvarende investering i batterier, for at udjævne kurven, blive alt for høj.

Kombinationen af mørke og vindstille i længere tid er vel ret sjælden?

Men bevares jeg har da oplevet det i den vinter jeg var på Thule AFB

Hej Eskild,

Vindmøllen vil supplere det, i forår, efterår og vinter, som sol ikke kan dække og minimere driftstimer på generatoren i mørketiden. Men det er bare ikke altid helt nok. Det er som alt andet en afvejning af investering og gevinst.

Det varierer i sagens natur en del, da Grønland er et stort land. Ud fra de to steder vi har vindmøller kan vi konstatere at de stationer der ligger langt ude ved havet, har oftest og mest konstant blæst. Hvilket burde sige sig selv.

Vores data grundlag er ikke altid det stærkeste. Asiaq og DMI har en del stationer rundt omkring, men de er sjældent placeret oppe på fjeldtoppene. Så vores beslutninger om at placere en vindmølle bliver ofte taget lidt ud fra en fornemmelse. Vi er i gang med at forsøge at indsamle mere data løbende, men lige nu er det blot at gøre sig nogle erfaringer.

Den vindmølle vi har valgt, er interessant i sig selv, da den er ret unik ved at den ikke har en cutoff wind speed. Det vil sige den bremser ikke sig selv ved for høje vindhastigheder. Konstruktionen i sig selv er dimensioneret til en survival wind speed på 70 m/s.

Møllen er en bagstopper, det vil sige vingerne roterer "bagud" på turbinen. Det er en meget simpel og robust konstruktion, der er forfinet i Skotland henover de sidste 30 år. Den egner sig godt til de arktiske forhold. Måden møllen regulerer sig på, er ved at vingerne er fæstet til turbine hovedet med massive gummi stykker og fjedre. Derved kan vingerne "ligge" sig ned ved høje vindhastigheder og fortsat rotere. Der er videor på SD Winds instagram side, hvor den roterere lystigt rundt i en japansk tyfon.

SD Windenergy

Dog er de arktiske forhold udfordrende og giver allerede anledning til tilpasning i de næste vindmøller vi bestiller. Blandt andet gummiet og den hydraulik arm vi bruger til at ligge møllen ned er udfordret af det arktiske klima, med kulde, tør luft og meget saltindhold i luften ude ved kysten.

Tak for uddybende svar. Jeg synes i øvrigt jeg kan huske noget om en 704 kbit/s radiokæde mellem Thule AFB og Qaanaaq som havde et batteridrevet mellemhop undervejs, hvor man med helikopter skiftede batteru en gang om året.

(Jeg har kun set billeder, ikke selv været lige der)

Det skal nok passe at der har været det engang.

I dag har både Thule Airbase og Qaanaaq sin egen parabolantenne til satellit.

Jeg har været med til, og er netop i gang med at projektere en udskiftning af den gamle parabolantenne i Qaanaaq, med ny antenne og ny jordstation.

Den skulle gerne idriftsættes i 2023 når den nye satellit kommer op. Dermed skulle der kunne tilbydes flatrate i Qaanaaq, ligesom vi har gjort i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Det er ca 40 år siden jeg tog hjem fra Thule AFB, og meget er anderledes i dag. (Det er forhåbentlig en god ting. Det BURDE være en god ting.)

Er Tusass det nutidige navn for TeleGreenland?

Hej Eskil,

Ja, vi skiftede navn for nogle måneder siden i en større rebranding for at få et mere ensartet og grønlandsk klingende navn. Det betyder på grønlandsk, “Vi høres ved”. Forkortet form af tusassaangut.

Der er delte meninger om det. Jeg bliver ikke betalt for at arbejde med marketing hos os, men for at lave byggeri, energi og anlæg.