Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde
Danske læger og forskere får nu en længe ventet hjælp med deres frustrationer over et sundhedsvæsen, hvor genetiske data slet ikke bliver udnyttet godt nok.
En ny strategi for personlig medicin er nemlig fremlagt, og med den vil Regeringen i 2017 begynde arbejdet med et nationalt genomcenter. Personlig medicin er en vision om at samkøre data fra alle landets sundhedscentre for at udveksle erfaringer og krydre dem med fælles udveksling af genetiske data.
Centret skal sikre “et samarbejde om sikker, fælles og landsdækkende teknologisk infrastruktur til udførsel af genomsekventering og udbygning af lagring af data,” fremgår det af strategien.
Ny IT-infrastruktur i fokus
Strategien gør meget ud af at nævne behovet for en ny IT-infrastruktur til ensretning af lagring og deling af data, og det er noget blandt andre professor i klinisk bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Bøgsted, har efterlyst.
Til Ingeniøren fortalte han for 10 måneder siden om, hvordan han går glip af værdifuld information om behandling af patienter, fordi systemerne på de danske hospitaler ikke spiller sammen.
»Der er et hav af forskelligheder, der gør det virkelig svært at sammenligne resultater,« sagde han dengang.
Læs også: Overblik over personlig medicin i Danmark: Visionen er et babelstårn uden bygherre
Problemet i dag er, at genetiske data bliver skabt, lagret og analyseret forskelligt fra region til region. Ofte er det umuligt at hente viden fra hinandens databaser, når man f.eks. skal matche data om kræftmutationer med behandlingstilbud. Der er f.eks. ikke er standarder for, hvor mange gange hospitalerne sekventerer det samme stykke dna. Det er heller ikke entydigt, hvilke slags celler i f.eks. kræftvæv som lægerne udtager til prøver. Der kan være store forskelle på cellerne afhængig af vævstype og kræfttype, og dertil kommer forskellig brug af software, modeller, kemi og databaser.
Forventer boom i gendata
Brugen af genetiske data er eksploderet de seneste år. I 2006 blev der registreret meget få genetiske test i de nationale registre.
I dag optræder mere end 20.000 forskellige typer genetiske test og undersøgelser årligt. Og to tredjedel af de lægelige specialer forventer at bruge gensekventering i fremtiden.
Der er gennem de senere år investeret mere end 500 mio. kroner i forskningsinfrastruktur knytte til personlig medicin, og Regeringen vil med den nye strategi afsætte yderligere 100 mio. kr. over de næste fire år .
Tidligere visioner fra Regeringen og Danske regioner om at gensekventere 100.000 raske danskere er dog ikke at finde i strategien, der også gør det tydeligt, at fokus ikke er på raske mennesker.
