Ambitionen om at sende en person ud i rummet fra dansk territorium bliver nu aflivet af regeringen. Ifølge regeringens lovkatalog, der er blevet offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning, skal det nemlig være slut med at sende store og tunge raketter op fra dansk territorium.
»Med forslaget lægges der op til at forbyde ikke-statslige operatørers større raketopsendelser og opsendelse af rumgenstande fra dansk territorium og farvandet omkring Danmark,« står der på side 48 i dokumentet.
Risiko for skibe, fly og beboere
Lovforslaget kommer, efter at en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering i april anbefalede et forbud mod større, civile raketopsendelser.
»Opsendelse af større raketter højt op i luftrummet rejser særlige risici ift. lufttrafik, søfart og beboede områder. En forsvarlig håndtering af sådanne aktiviteter forudsætter efter arbejdsgruppens opfattelse en uafhængig sikkerhedsorganisation og uafhængig myndighedsprøvelse af, om aktiviteten er forsvarlig. Aktiviteter i denne størrelsesorden rejser også særlige spørgsmål om erstatning og forsikring,« skrev arbejdsgruppen i sin rapport.
Læs også: Nexø fløj kun til 1.514 meter, men raketbyggerne er lykkelige
Arbejdsgruppen kunne ikke udpege områder i Danmark, »hvor større opsendelsesaktiviteter kan ske uden at være til gene (og/eller potentiel fare) for sø-trafikken og trafikken i luftrummet over Danmark.«
Desuden taler befolkningstætheden i Danmark ifølge arbejdsgruppen generelt imod at udføre sådanne større raketopsendelser i Danmark.
For dyrt at opbygge kompetencer
Et tredje argument var, at der ville skulle opbygges nye kompetencer hos myndighederne, hvis de skal kunne godkende større raketopsendelser:
»Myndigheden vil skulle råde over højt specialiserede medarbejdere med kompetencer og viden om raketbygning og raketopsendelser. Ud over relevante tekniske specialer såsom ingeniører, kemikere, fysikere, og medarbejdere med indblik i ground og flight safety, vil der være behov for, at medarbejdere får specialiseret efteruddannelse, som alene kan fås i udlandet hos f.eks. Wallops Flight Facility (NASA) i USA og tilstrækkelig praktisk erfaring med sikkerheden omkring raketopsendelser.«
Arbejdsgruppens indstilling var, at der var for få større civile raketopsendelser til at kunne forsvare en sådan kompetenceopbygning. Så i stedet for en godkendelsesordning indstillede arbejdsgruppen, at myndighederne i stedet henviste større civile raketopsendelser til affyringssteder i udlandet – eksempelvis i Sverige og Norge.
Mindre raketter fortsat tilladt
Arbejdsgruppen er ikke kommet med præcise definitioner på, hvad der regnes som større civile raketopsendelser. I rapporten nævnes tre civile opsendelseskategorier: små, mindre og større.
Kategorien små civile opsendelser kunne ifølge rapporten eksempelvis afgrænses som »raketter, der ikke kan nå højere højde end 100 meter over terræn, som ikke indeholder væsentlige metaldele, og ikke overskrider en vis vægt.«
Kategorien mindre civile opsendelser kan ifølge arbejdsgruppen afgrænses, som man har gjort i Holland, hvor vægten skal være mellem 1,5 og 35 kg, og raketten skal være bygget af »papir, træ, (let)metal eller plast og må ikke indeholde brandfarlig eller eksplosiv last, ud over hvad der er nødvendigt til fremdrift.«
I lande som USA og Storbritannien er det den maksimale impuls, der udgør grænsen, og i Australien er det alt, hvad der større end lovgivningens mindste kategori kaldet ‘Model Rockets.’ Arbejdsgruppen anbefaler at den maksimale opsendelseshøjde for denne kategori bliver fem kilometer, som den er i Tyskland.
Disse mindre opsendelsestyper skulle ifølge indstillingen stadig være tilladt – dog under visse forudsætninger.
Til større civile opsendelser regnes derfor ifølge arbejdsgruppens anbefalinger alt, der flyver over fem kilometers højde – men dog under 100 km, hvor lovgrundlaget er Lov om aktiviteter i det ydre rum.
Slut for amatørastronauter?
Bliver de foreslåede vægt- og størrelsesgrænser omsat til lov, vil en forening som Copenhagen Suborbitals, der har sendt seks raketter op, og som har som endemål at sende en person ud i rummet og tilbage igen, få det svært fremover. Sidste år sendte foreningen den 292 kg tunge (inklusive 114 kg brændstof) raket Nexø II op i 6.500 meters højde.
Læs også: CS efter succesopsendelse: Måske tager vi en flyvning mere med Nexø II
Foreningens plan er at sende den endnu større Spica-raket op i 105 km højde, men om det kan tillades, hvis lovforslaget bliver vedtaget, er usikkert.
