Sluser skal holde havvand ude af byerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sluser skal holde havvand ude af byerne

Illustration: Stampreklamefoto.dk/Realdania

Den 27. december 2016 pressede stormen Urd store vandmasser ind i fjordene i Østjylland. Hidtil har højvande i Vejle Fjord medført, at vandet er blevet presset op i Vejle Å og de andre åer, der løber ned gennem byen. Med det resultat, at det er gået over bredderne og løbet ind i kældrene i husene langs å-løbene.

Men ikke denne gang. For i august 2016 indviede Vejle Kommune et 45 millioner kroner dyrt sluse- og pumpeanlæg, som forhindrer vand fra fjorden i at trænge ind i åerne og gør det muligt at pumpe vand fra åerne ud i fjorden, selvom slusen er lukket.

Et lignende system findes i Aarhus, og i Kerteminde på Nordfyn skal bystyret senest 30. marts stemme om at opføre en 75 meter bred sluse på tværs af havneløbet, der skal beskytte byen mod stormflod.

Pontonklapper fyldes med luft

I modsætning til å-sluserne vil der blive tale om pontonklapper monteret på havbunden. Til daglig vil de hverken være synlige eller påvirke vandudskiftningen i fjorden bag byen, men hvis et usædvanligt højvande er på vej, vil pontonklapperne blive fyldt med luft og stige op gennem havoverfladen og begrænse opstuvningen i fjorden.

I nabofjorden er en sluse ligeledes under overvejelse, fortæller Henrik Mørup-Petersen fra råd­givningsfirmaet Rambøll.

»Havnen i Odense er anlagt af driftige folk, som i 1800-tallet gravede en kanal mellem en sø i Odense og Odense Fjord. Men en del af de gamle fredede pakhuse har gulv i kote 1,7, og langs den vestlige side af kanalen er der ligeledes flere steder, der vil være udsatte under en stormflod. Derfor kigger vi nu på forskellige måder at stomflodssikre områderne på,« siger han.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Sluse er billigere end diger

Rambøll sammenligner for tiden en lokal løsning med anlæg og forhøjelse af diger med en løsning med en 50 meter bred sluse ved Stige Ø for enden af Odense Kanal.

»Og når vi skal sikre til højvandshændelse på 2,5 meter over lokal vandstand, som Kystdirektoratet kræver, så kan jeg allerede nu afsløre, at slusen vil være billigere end diger,« siger Henrik Mørup-Petersen.

Rambøll har også undersøgt, om sluser kan være en løsning andre steder i landet og har anbefalet, at sluser i stil med den i ­Kerteminde overvejes i arbejdet med sikre Køge Bugt-området, Randers Fjord, Korsør, Thyborøn Kanal, Frederikssund/Roskilde Fjord og ikke mindst København.

Desuden vil der sandsynligvis blive brug for at beskytte åer og kanaler i Esbjerg og Frederiksværk med mindre sluseanlæg.

En sluse ved Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund vil eksempelvis kunne beskytte hele vejen ned til bunden af Roskilde Fjord, hvor både boliger og Vikingeskibsmuseet flere gange har fået havets kræfter at føle.

Besværligt at finansiere

Men overvejelserne om en sluse ved Frederikssund viser også, hvor svært det er at få finansieret sluser i Danmark. Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det nemlig de personer og infrastrukturejere, der får glæde af et projekt, som skal betale for det.

Det er en kompliceret sag i Kerteminde, hvor 1.600 ejendomme vil få glæde af projektet, hvis det vedtages. Men slusen i Frederikssund vil med en anslået pris i omegnen af 120 mio. kr. være langt mere kompliceret at få vedtaget, da beløbet skal fordeles på beboere og infrastrukturejere i tre kommuner.

»En sådan proces vil inddrage alle kommunerne omkring fjorden, Frederikssund, Roskilde og Egedal, hvor man skal fordele udgifterne og lave høringer og den slags. Det bliver meget komplekst,« siger Henrik Mørup-Petersen.

Han savner en stærkere statslig indblanding og medfinansiering af de dyre anlæg. Eksempelvis gennem Stormrådet.

»Der vil være mange købstæder, som den stigende havvandstand vil give større og større problemer i de kommende år. Vi betaler alle til Stormrådet, men de må ikke betale til anlæg, der kan forebygge oversvømmelser. De sidder bare med krydsede arme og venter på, at det går galt. Derfor bør lovgivningen laves om,« konstaterer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bør laves en pæl inde i byen med markeringer af vandstanden i fjorden så det bliver klart for folk hvor vigtig slusen er, når nu slusen fjerner konsekvensen. Koster ganske lidt, men underviser mange. Vi kender det fx fra Ribe http://www.danhostel-ribe.dk/stormfloder

Lidt mere avanceret kan man tilføje et plexiglasrør som forbundet kar til fjorden, så vandstanden er bogstavelig.

  • 6
  • 1

Det er lidt besyndeligt, at vi hellere vil helbrede end forebygge.
Hvorfor er det lige, at forsikringsselskaberne slipper af sted med deres strudse-løsning: vi gemmer hovedet, så ser vi ikke hvad der sker ? Ja, men hvorfor slipper de godt fra at betale for stormflod, og det er det vi taler om, men kan ikke pålægges at bidrage til en forebyggelse ?
Hvad er prisen, bare i kroner, for den gennemsnitlige stormflodsskade ?
Hvad kostede sidste stormflod syd for Frederikssund ?

Det burde være indlysende, at lovgrundlaget skal ændres, så forsikringsselskaberne tvinges til at betale, sammen med husejerne, for forebyggelse.

Og så er der hele beslutningsprocessen ? Skal vi have tyske tilstande, eller kan vi få lidt handlekraft tilbage ? Der BURDE være grænser for lammelser af fornuftige beslutninger ?

Er der en politiker som læser med her ?

  • 1
  • 7

Og konkret ved f.eks. Jyllinge er der vel i udstrakt grad tale om klynk trods forudsigelighed. Eller?


Så simpelt er det vel ikke. Og ja.. der er nogen, der har købt hus efter, at der sker klimaforandringer. Personligt bor jeg 22 m over havets overflade i Frederikssund. Og her kommer der ikke oversvømmelser, men vinden koster så, både på varmeregningen og vedligehold. Men du kan jo også sagtens bo midt i hovedstaden eller dens forstæder og blive udsat for oversvømmelser, f.eks. pga. skybrud. Og der kan du sagtens bruge samme argument. Det burde du have kunne forudse. Og hvis du ser på et floodmap f.eks. baseret på google maps (http://flood.firetree.net/?ll=55.7693,11.7...) kan du se, at Jyllinge langt fra er det mest sårbare setd.

Mit personlig take er at politikerne laver strudse øvelsen, og jeg må indrømme, at jeg krummede tæer da jeg så Brian Mikkelsen i Lorry, stå og sige at konsekvenserne af klima forandringer, var en privat og en kommunal opgave.
Og smile glad, fordi det ikke var hans problem. Klimaforandringer er også et nationalt problem og selvfølgelig også et internationalt problem.
Jeg mener at det er et nationalt problem og at vi lige så godt kan komme i gang med at lave nogle løsninger der er mere end bare 'tis i bukserne' løsninger.

// Jesper

  • 2
  • 0

Svaret på spm. 1 er: ja

Svaret på spm. 2 er: ja.
Man behøver ikke en CBS-uddannelse for at kunne lave en business case for forebyggelse.
Det første selskab kunne endog, fordi det er et frit marked, tilbyde DERES kunder et bonus-bidrag til forebyggelse.

Og til at underbygge svarene: så længe markedet er frit, så fungerer de fleste firmaer godt.
Nogle firmaer bliver så store, eller så få, at de reelt udgør karteller og overfor dem vil selv de mest liberalistiske regeringer gribe ind af hensyn til almenvældet.

Forsikringsselskaberne er et eksempel på en branche som burde gå i spidsen for forebyggelse på det diskuterede område - og ikke bare putte hovedet og håbe 1) der er lang tid til næste højvande, og 2) det bliver måske ikke bedømt som stormflod.

  • 1
  • 2

Jeg får heller ikke problemer med oversvømmelse, 38 m over havet, men.....
Jeg har nu tre gange i Frederiksborg Amts Avis, sidst i går, 28/3, foreslået en dæmning + bred sluse mellem Hundested og Rørvig.
Der er 3,5 km bredt, og kun 3-4 meter dybt det meste af vejen.
Den vil beskytte Frederiksværk, Roskilde, Fr.sund, Jægerspris og hele vejen rundt om Isefjorden med bl.a. Holbæk og Rørvig.
Den er dyr, men vil spare os for 100 års oversvømmelser og/eller 100 km diger forskellige steder.
Og så ødelægger vi ikke udsigten fra mange hundrede sommerhuse og boliger bag de mange dæmninger, der ellers skal bygges.
Kender ikke prisen, men det koster mindre end ET års udgifter (PSO) til de danske vindmøller (6 mia kr om året)!
Lignende anlæg kan ses flere steder i verden, bl.a. ved St. Petersborg (se på Goggle Earth), hvor slusen er 200 m bred og giver skibe adgang gennem den lange dæmning.

  • 3
  • 0

@Holger Skjerning
Jeg tror du har ret. Og det bliver nok det vi ender op med anyway. Men jeg tror, at det er ret meget op ad bakke i forhold til politikerne. Og set i lyset af hvordan hele processen med en ny bro over Roskilde fjord ved Frederikssund er forløbet, så kommer vi borgere til at betale selv, hvis ikke direkte så indirekte.

Man kunne måske 'starte' med en kombineret bro/sluse ved Sølager og Kulhuse, her er der noget kortere.

Det jeg tror kunne være en god sideeffekt, hvis man sørgede for at der kunne køre biler over, var at man ville binde Frederikssund, Jægerspris,Kulhuse, Hundested, Frederiksværk, Rørvig og Nykøbing Sjælland, lidt sammen som en lille region. Og via færgerne fra Sjællands Odde kunne man måske aflaste trafikken over Fyn til Jylland, da det lige pludselig ville blive mere attraktivt, at køre/sejle den vej fra Nordsjælland og måske endda dele af det sydvestlige Sverige.

Men ja.. enig med dig.

// Jesper

  • 3
  • 0

Hvorfor er det lige, at forsikringsselskaberne slipper af sted med deres strudse-løsning: vi gemmer hovedet, så ser vi ikke hvad der sker ? Ja, men hvorfor slipper de godt fra at betale for stormflod,

Øh, hvorfor falder du lige over forsikringsselskaberne, stormflod er nettop undtaget fra forsikringer, for stormflod er ikke en uforudset hændelse som f. eks. en brand, man kan principielt ikke forsikre sig mod hændelser der med sikkerhed vil forekomme. Det eneste usikre ved stormflod er hvornår.
Det eneste rimelige er at de grundejere der er udsatte betaler for at sikre sig. Og efter som løsningerne skal gennemføres lokalt er det vel meget naturligt at det er kommunerne der tager initiativet, det er kun der offentlige der kan tvinge alle i et område til at betale for en beskyttelse.

  • 4
  • 0

Jesper: Tak for opbakning. Min kommentar var "forkortet". I avisen argumentere jeg mere detaljeret: En bred vej med cykelsti på dæmningen, evt. jernbanen videre fra Hundested til Nykøbing S, en passende høj bro over sejlrenden/slusen, så trafikken kan afvikles både med åben og lukket sluse, passende udskiftning af af vand til fjordene, kortere vej mellem Nordsjælland og Odsherred og Odden... - og at det bliver en turistattraktion, der vil medføre løbende indtægter fremover. osv.

  • 3
  • 0

Hvordan kan de tre sluseporte holde til vandtrykket
når der ikke er noget afstivning.
De lufttomme kasser må blive trykket nedad i toppen
og så løber vandet ind i noret.

  • 0
  • 0

At komme rendene til landets øvrige kommuner og bede dem betale, det er at løbe fra sit ansvar, og kræve betaling med AFP (Andre Folks Penge).

Det er jo hele ideen med, at have et samfund. At der er ting, som er til fælles bedste, som man så tager på det relevante niveau. Og lige en dæmning med sluse ved f.eks. Rørvig - Hundested (som Holger Skjerning beskriver) er jo en opgave, nu hvor vi ikke har amter mere (og hvor regionernes virkeområde er rimeligt begrænset), hvor der er involveret så mange kommuner (pga både trafikale og miljø mæssige årsager), at opgaven nok mest hører til på nationalt plan.

Men selvfølgelig er det bedre bare at bygge en lille dæmning rundt om hver hus eller måske endda grundejerforening.
Og nu hvor vi da er igang så lad os da afskaffe offentlige vejer sygehuse, militæret m.m.

// Jesper

  • 0
  • 1

Jeg vil også gerne høre en forklaring, måske er det for at gøre slusen elastisk ved overbelastning.


Hvis slusen er lettere end vandet, og den har hængselsiden væk fra havet, vil opdriften forsøge at skubbe den rundt i samme retning, som vandet forsøger at løbe: Ind i fjorden/åen.

I første omgang vil dens vægt alligevel holde den nede på vandoverfladen, men når vandet stiger yderligere, vil den nå et punkt, hvor den vil tippe over, ind mod land, så hængslerne nu er ude på havsiden. Bortset fra, at det må være en meget voldsom foreteelse, må det også føre til, at der på een gang bliver lukket en stor mængde vand ind i åen/fjorden, så man får en flodbølge til at bevæge sig ind mod land.

Så kan man forsøge at sikre den med kabler ned i havbunden, så den ikke kan løfte sig over et vist punkt, men det bliver den næppe billigere af.

Så jeg tror, de har tænkt over det.

  • 0
  • 0

Hvorfor er det lige, at forsikringsselskaberne slipper af sted med deres strudse-løsning


Jeg ved godt, at andre har forsøgt at forklare det, men jeg synes ikke, at det er blevet helt skåret ud i pap, så nu forsøger jeg mig:

Stormflodsfonden er ikke et frivilligt kommercielt produkt. Det er en ordning, hvor al indbetaling og udbetaling er lovbestemt ned i mindste detalje.

Man har sat kommercielle aktører til at stå for det praktiske arbejde med opkrævning til ordningen og udbetaling af erstatninger fra ordningen, men disse aktører har ikke nogen som helst indflydelse på, hvordan pengene må anvendes.

Så din kritik af forsikringsselskaberne er fuldstændigt forfejlet.

  • 0
  • 0

nogle områder ikke længere skal være beboet

Jeg mener det bør omformuleres til : beboelse på eget ansvar - ligesom yderste klint på Vestkysten.

Huse kan forsikres hvis de ligger over stormflodshøjde. Det kan de hvis de ligger på en skråning - eller hvis de står på stylter, som det er almindeligt i lavtliggende områder i USA, Bangladesh m.fl. I Holland har de mange husbåde. Så undtagelsen fra selvforsikring kan være krav om kote eller flydeevne, så huset altid er over stormflod.

  • 0
  • 0

@Holger Skjerning
Jeg kan så læse i Frederikssund kommunes erhvervsnyt at det der bliver 'løsningen' er en dæmning/sluse ved Kronprins Frederiks Bro allerede er valgt. Det hjælper ikke så meget for den Nordlige del af Frederikssund, Frederiksværk m.m.

Men igen... så virker det som om, at det er bureaukrati og lokal suboptimering der står i vejen for en løsning der nok er bedre og billigere for alle.

Se:
http://www.frederikssund.dk/Service/Nyhede...

// Jesper

  • 1
  • 0

Om beskyttelse af Isefjorden og Roskilde fjord:
Der var borgermøde om sikring af fjorden/fjordene den 19/4-17. Det blev faktisk nævnt, at en dæmning/sluse mellem Hundested og Rørvig var den bedste løsning, men borgmesteren fra Fr.sund argumenterede, at den ville være dyr og tage længere tid at etablere.
Konsulenter fra Rambøll havde regnet på, hvad en primitiv sluse ved Kronprins Frederiks bro ville medføre af vandstigning andre steder. Resultet: kun få cm!!! - Dette tror jeg ikke på, og det er i modstrid med, at der skaletebleres spunsvægge på 2,3 - 3 m højde på begge sider nord for Frederikssund, så vandet ikke løber udenom slusen! - Det vil være særdeles grimt - og efter min mening helt uacceptabelt.
Har sendt et indlæg til Amtsavisen om dette.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten